Hauksbok : udgiven efter de Arnamagnaeanske Handskrifter No. 371, 544 og 675, (quarter) samt forskellige Papirshandskrifter af det Kongelige Nordiske Oldskrift-Shelskab

HAUKSBOK

UDGIVEN
EFTER DE ARNAMAGNÆANSKE HÁNDSKRIFTER

NO. 371, 544 OG 675, 4'

SAMT FORSKELLIGE PAPIRSíÍÁNDSKRIFTER

AP

DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB

n

1. HÆFTE

K0BENHAVN

THIELES BOGTRYKKER
1892

Af det ved indhold og ovrige egenskaber vigtige samlings-
hándskrift, Hauksbók, sáledes benævnt efter den bekendte lagmand
i Norge, Islænderen Haukr Erlendsson (f 1334), med hvis hánd
det for störste delen er skrevet, udsendes herved 1. hæfte, diplo-
matarisk udgivet ved dhrr. stip. Arnam. E. Jónsson og docent
dr. F. Jónsson.

Hándskriftet , der nu findes fordelt pá tre numre i den
Arnamagnæanske samling, er ikke fuldstændigt ; hvad der er tabt,
lader sig imidlertid hovedsagelig udfylde efter temmelig pálidehge
papirshándskrifter, tagne endnu medens hándskriftet var fuldstæn-
digt. Hándskriftet i sin helhed vil udf0rlig blive beskrevet i en
indledning til hele værket. Der vil her blive gjort rede for dets
tilbUvelse og historie sá vel som dets indhold, hvorunder de for-
skellige stykkers oprindelse og originaler, for sá vidt som det er
muUgt at bestemme disse. Endelig vil hándskriftets sprog og ret-
skrivning, samt udgivernes fremgangsmáde nöjagtig bUve belyst;
navnhg vil de afsnit, der bevishg er skrevne af norske afskrivere,
bUve gjorte til genstand for unders0gelse.

Hele teksten vil udgöre c. 35 ark, hvortil vil komme, for-
uden den nævnte indledning, et udf^rUgt register og hándskrift-
pr0ver.

Forelohig fortale.

#

Indholdet af det her udgivne hæfte er:

Landnámabók 3 — 125

Kristnisaga 126—149

Heimslýsing ok helgifrœði 150—177

Heimspeki ok helgifrœði 178—187

Völuspá J88— 192

Trójumannasaga 193—226

Náttúrusteinar 227—228

Gisio janus 229—230

Breta sögur 231 o. s. frd.,

hvoraf stykke 1—2 udgör AM. 371, 4^ (udfyldt ved AM. 105 fol.),

resten begyndelsen af AM. 544, 4^.

INDLEDNINa

I. Om Haukr Erlendsson.

I

den bearbejdelse af Landnámabók, der er knyttet til lag-
manden Haukr og som rimeligvis har stáet allerforst i hans store
samlingshándskrift, er hans slægt opregnet pá forskellige steder,
nemlig k. 101 (moderens), k. 175 (faderens m0dreneslægt), sammen-
lignet med kapp. 184, 187, 232, 315, 326, 348, hvor forskellige
grene af faderens modreneslægt anf^res; jfr ogsá slutningen af
Erik d. rodes saga (s. 444) og Tillæg XI. Af disse slægtregistre
samt andre kilder fremgár, at Hauks fader var Erlendr Óláfs-
son, kaldt den stærke, lagmand for Islands nordvestlige del
1283—89, en i sin tid meget anset mand; han er sædig bekendt
for sin strid med gejstligheden (biskop Arne til Skalholt, d. 1298)
om. kirkernes patronat. Erlendr d0de 1312 ^ Af slægtregistrene
ses, at han var i familje med flere af Islands fornemste og vig-
tigste slægter. Mærkeligt nok angives Erlends moder Valgerðr's
stamtavle pá to forskelHge máder, hvad sönnesönnen, Haukr, ikke
engang synes at have lagt mærke til. Þorsteinn ranglátr,
Valgerðs tipoldefader , er i k. 175 og i Erik d. rodes saga en sön
af Steinunn, der skal være en datter af den fra samme saga be-
kendte Snorre Karlsefnessön , hvorimod Steinunn i k. 184 (slutn.)
er en datter af Bergr^.sön af den bekendte Vigfúss Vígaglúmsson ;
det samme sker i genealogien (Tillæg XI). Rimeligvis er det sidste
det rigtigste. Forvirringen má antages at være opstáet ved, at
Karlsefne i virkeligheden havde en sönnedatter ved navn Steinunn
(men hendes fader hed Björn), og denne var gift med Þorsteinn
ranglátr ^ Den omstændighed, at Þorsteins moder og hustru bar
samme navn, har bevirket sammenblandingen af bægge. — Erlends

Isl. ann. s. 203, 342. ^ sturl. I. 193.

II ' INDLEDNING

fædreneslægt findes, mærkeligt nok, ingen steder anfort, men af
Islandske annaler og af biskop Arnes saga vides det, at han var
Óláfsson; rektor, dr. Jón Þorkelsson har pávist ^ at faderen var
en Óláfr tottr, men hans herkomst er i 0vrigt ubekendt.

Erlendr lagmand var gift med Járngerðr, der i Hge linje
nedstammede fra Skallagrímr (Ldn. k. 55); deres datter var Val-
gerðr, men Haukr var ikke hendes sön. Hans moder hed Jórunn,
hvis slægt anfores i Ldn. k. 101 ; hun skal have nedstammet fra
den bekendte vismand Gestr Oddleifsson. Rimeligvis har
Haukr altsá været et uægte barn ^ hvis ikke P. A. Munch har ret,
nár han antager, at Jórunn har været Erlends anden hustra ^.

Nár Haukr Erlendsson er födt, vides ikke, hgesá lidt
som der vides noget som helst orn hans ungdomsár. Forste gang
han overhovedet optræder i historien er ved ár 1294, da han
bliver lagmand over den sydosthge del af Island*. I 6 ár (tii
1299) menes Haukr at have beklædt embedet ^. Noget efter ned-
læggelsen af dette, senest 1301, træffes Haukr i Norge ^ eftersom
han d. 28. januar 1302 udsteder et brev i Oslo; her kalder han sig
lagmand i Oslo^. Haukr má altsá meget hurtig have opnáet
en vis anseelse i Norge, siden han efter sá kort en tid kunde
blive lagmand, uagtet han ikke var norsk af f^dsel. 1303, den
6. december, udsteder Haukr tilligemed Ivarr, lagmand i Bergen,
et vidnesbyrd. Áret efter (1304) træffer vi ham pá Island, hvor
han siges (Flat. ann.) at have fremsat en fra de islandske lag-
mænds afvigende lov om skattebetaling ; det siges tillige, at de is-
landske lagmænd selv var uenige; man má snarest antage, at
Haukr er sendt til Island som etslags repræsentant for den norske
konge overfor Islænderne. Det fölgende ár (1305) har Haukr
sikkert opholdt sig i Norge, eftersom Isl. annaler (Skálh., Flat.)
ved ár 1306 beretter, at han da „kom ud« til Island, hvilket má
være sket efter d. 22. juli; dette datum bærer nemlig det sidste
af de 4 til hans navn knyttede breve, alle daterede i Bergen, der
stammer fra det nævnte ár. Af disse breve er særlig det f^rste
vigtigt, eftersom Haukr deri regnes til medlemmer af rigets rád;
hermed stemmer, at han i annalerne under nævnte ár netop
kaldes herra (Haukr I^gmaðr). Der er næppe tvivl om, at Haukr
atter er bleven sendt som kongens betroede repræsentant til Is-

^ Nokkur blöð úr Hauksbók IV- VL ^ jfj. g^fn til sögu íslands II,

43-4. 8 Annaler 1847, s. 172. ^ Safn osv. II, 46; jfr Isl. ann. (reg.,

Skalh., Odd.; 1295 Flat.). ^ g^fn n, 5. e Nokkur blöd s. VII. ' Dipl.
Norv. I, 86.

HAUKR ERLENDSSON ÍII

m

^H land. Denne gang synes han at have opholdt sig her et par ár,

^^m eller til 1308 ^; i dette ár meddeles nemlig (i Skálh., Flat., Odd.),

^^H at han er rejst „ndeniands" (o: til Norge). För sin bortrejse

^^H havde han fáet lejUghed til at knylte sit navn til en meget vigtig

^^H stiftelse, idet han tilligemed biskop Arne Helgason (1304 — 20)

J^m siges at have oprettet „laTde mænds hospital" pá gárden Gaul-

^^L verjabœr (Arnessyssel). I de folgende ár, 1309 — 11, nævnes Haukr

^H i breve, daterede i Bergen; særlig vigtigt er et af 14. oktober 1310,

^H der er skrevet med hans egen, fra vort hándskiift sá velbekendtc

^H hánd, samt et andet af 12. januar 1311, hvor han udtrykkelig

^H kaldes „Gulatings lagmand og ridder". 1313 vides han — af et

^B par breve — at have været i Nidaros. Derimod haves ingen op-

^^ lysninger om ham fra 1312 og heller ikke fra árene 1314—15,

men 1316 (den 23. juni og 11. december) træíTes han atter i

Bergen. Dr. Jón Þorkelsson har antaget^, at Haukr har været

Gulatings lagmand ikke længere end til 1316. Men endnu i 1318

kaldes han udtrykkelig „Gulatings lagmand" (brev i Tonsberg 26.

juli). 1319 vidcs han at have opholdt sig i Oslo^, vistnok i an-

ledning af kong Magnus Erikssöns valg til norsk konge; han er

en af dem, der pá Nordmændenes vegne aflægger ed pá den

tiufne overenskomst. Aret efter er han i Bergen, og endnu 1321

og 1322 kaldes han „lagmand" (det sidste brev, hvor dette fore-

kommer, er af 18. marts 1322). — Der er sáledes al grund til at

antage, at Haukr i virkeligheden har været Gulatings lagmand

hele tiden 1303—22, kun med de afbrydelser, som bevirkedes

ved hans rejser til og ophold pá Island. Hans ophold i Oslo,

Tonsberg og Nidaros har sikkert kun været midlertidige. I Ber-

gen ejede han en gárd, kaldt Auðunargarðr, som han senere

solgte (1318).

Herefter gár der omtr. 7 samfulde ár, 1323—29, i hvilke
vi intet som helst erfarer om Haukr, hans opholdssted eller virk-
somhed. Den 2. august 1329 dukker han sá op i Bergen, og her
træffes han ogsá i det folgende ár; men nu var Bárðr Pétrsson
Gulatingslagmand, og Haukr synes intet embede at have beklædt.
At Haukr i de nævnte 7 ár har opholdt sig pá Island
og ikke i Norge, er rimeligst; det kan nemlig let forstás, at han
ikke fmdes nævnt i islandske dokumenter fra den tid, der haves
i et temmelig sparsomt antal, medcns det vilde være sá godt som

^ Dipl. Isl. II, 361—2. 2 Nokkur blöð s. IX. « Mod dette strider i
grunden ikke Jón Halldórssons bemærkning i Hirðstjóra annáll, Safn II, 611,
jfr Dipl. Isl. II, 495.

a*

IV INDLEDNING

uforstáeligt, at han aldrig bliver nævnt eller antydet i norske
breve fra dette 7-árs tidsrum, medens han forekommer forholdsvis
hyppig báde för og senere. Kun det kunde ved f^rste öjekast
synes páfaldende, at de isl. annaler hverken omtaler hans ankomst
til eller bortrejse fra landet; men disse annaler er meget knappe,
og da Haukr i disse ár uden tvivl har levet som privatmand, var
der næppe nogen særhg grund til i árbogerne at meddele hans
ankomst eller bortrejse som mindeværdige begivenheder. Men det
er af forskellige grunde vigtigt, at vi allerede nu fremhæver denne
Hauks 7-árige forsvinden.

I Isl. annaler ved ár 1330 (Flat., Gottsk., Skálh., men her
tildels overstreget) eller vistnok rigtigere ^ 1331 (Skálh.) siges hr.
Haukr at være kommen til Island „med kongens budskab angáende
kvindesager og hvad dermed fulgte". I Skálh. og Skálh. annal-
brudst. siges han og hr. KetiU ár 1331 at være rejst til Norge,
efter at have „regnet visore over hele landet". Den ll.sept. 1332
er Haukr i ethvert tilfælde i Bergen (et brev). Efter tilbagekomsten
fra denne sin sidste rejse til Island har han opholdt sig i Norge
til sin dodsdag, d. 3. juni 1334. Sidste gang, vi træffer ham i et
dokument, er i mai 1334. Da han dode, má han have været
omkr. 70 ár gammel.

Uagtet vi, som det af ovenstáende redegörelse fremgár, kun
ved Hdt om Hauks hv og virksomhed, er det dog klart, at han
má have været udrustet med særUge egenskaber. Selv om man
ikke kan gá sá vidt i at rose ham og hæve hans formentlige fortrin,
som P. A. Munch i sin tid gjorde ^ , er det dog vist , at han har
været en mand, der ikke kunde undlade at göre sig gældende og
erhværve sig tilUd; han har været en arbejdskraftig og nidkær,
dygtig og samvittighedsfuld embedsmand. Et bevis herfor tör ses
deri, at Haukr egenhændig har udarbejdet en fortrinlig afskrift af
den lov, som han i egenskab af Gulatings lagmand skulde dömme
efter; af denne afskrift haves desværre kun nogle fá brudstykker ^.
Om Hauks mangesidige interesser og afskriverflid , skönt ikke just
om nogen selvstændig forfattervirksomhed , vidner fremfor aU det
store hándskrift, som her foreUgger i en samlet udgave og hvoraf
han vides at have skrevet det meste.

^ Haukr „lögmaðr" (her blot en titel?) nævnes nemlig 1 et brev, dat. i
Bergen 2. juli 1330 (Dipl. Norv. XII, 59). ^ ge hans afhandling i Ann. f.

nord. Oldkh. 1847, hvortil vi overhovedet kan henvise, ligesom ogsá til Jón
þorkelssons indledning til „Nokkur blöd". =* Trykt i Norg. g. Love IV, 117 —
34, jfr s. 765.

HAUKR ERLEiNDSSON ^^^^^m ^

För vi gár videre, skal det endnu bemærkes, at Haukr var
gift med Steinunn (d. 1361), en datter af Óli (el. Áli) Svart-
höföason og altsá nær beslægtet nied Hrafn Sveinbjarnarson og
tilhorende Sæmund í'rodes familje; slægten var en gammel fornem
landnamsmandsslægt. Ogsá Steinunns slægt er urigtig hos Haukr^;
det rigtige íindes derimod utvivlsomt i Sturhmga^; det er atter to
enslydende navne, Haukr har taget fejl af, idet han har sammen-
blandet Herdís, en datter af hovdingen Oddr Álason og datter-
datter af Hrafn Sveinbjarnarson, gift med Svarthöfði Dufgusson —
deres sön Áh, hvis datler Steinunn Hauks huslru var — med
den Herdís, der var en datter af den nævnte Hrafn og gift med
Eyjólfr Kársson og Sigmundr Gunnarsson ^. Haukr og Steinunn
havde nogle börn, deriblandt datteren Jórunn, der gik i kloster
og senere, under navnet Agnes, blev abbedisse i Kirkjubœr (1343).
En sön af Haukr, Erlendr, antages, vistnok med rette, at være
identisk med den Erlendr (i hdskrr. „Erl. H." el. „Erlingr"*), der
fungerede som lagmand i áret 1319 og som boede pá gárden
Upsir i Svarfaðardalen ^.

II. Hauksbóks historie og beskrivelse.

1. Det her págældende hándskrift, der nu fmdes under
3 forskelhge numre: 371, 544, 675, 4^., i den Arnamagnæanske
hándskriftsamling, har, sá langt man kan folge det tilbage i tiden,
været opkaldt efter Haukr Erlendsson og báret navnet Haukshók,
At dette er rigtigt, hgegyldigt om alt, hvad der siden Arne Mag-
nússons tid har været regnet dertil, oprindelig horer til Hauks sam-
lingsværk eller ikke (hvoroni mere i det folgende), — derfor haves
et fuldgyldigt bevis deri, at hándskriftets hovedhánd viser sig at
være identisk med hánden pá de af Haukr selv udstedte originalbreve
af 28. jan. 1302 og 14. okt. 1310; jfr Annaler f. nord. Oldkh. 1847,
s. 182—3 og 388—9 med litograferet tavlel, sammenlignet med det
faksimile, der ledsager nærværende udgave; skönt den htografiske
gengivelse sikkert i flei;e henseender lader endel tilbage at 0nske, ses
hánd og retskrivning at være den samme; sáledes bruges v for w, œ,
endvidere rigtig, skönt sparsommelig brug af aksenter, samme máde

^ Ldn. kap. 99, 326, Tillæg XI, slutn. ^ gturi, i, 387, II, 8, 311.

» Sturl. I, 231, II, 10, 311, 313; Nokkur blöð X-XI. Denne ellers temmelig
stærke uoverensstemmelse har udgiveren af ísl. ártíðaskrár ikke opdaget, se
s. 32 og 34, 79, 97. * Safn II, 57—8, jfr Bisk. I, 833. ^ Usikre formodninger
om Hauks efterkommere findes Dipl. Isl. III, 496.

VI • INDLEDNING

at forkorte pá i det hele, fuldstændig mangel pá interpunktion, ordene
skrevne tæt pá hinanden, fælles ordformer som mersa — alt dette
er fæiles og et uigendriveligt bevis for, at det er Haukr selv, fra
hvem hovedbestanddelen af hdskr. hidrorer. Traditionens Hauks-
bók 1 er sáledes et rigtigt og fuldkommen træffende navn. Hánd-
skriftet má efter Hauks dod være gáet over til hans arvinger i
det nordvestlige Island og i de f^lgende tider, omtr. 300 ár, gáet
fra mand til mand som et familjeklenodie. F0rst ved ár 1600
dukker hándskriftet op og benyttes af Arngrímr Jónsson den lærde
(d. 1648). I sin bog: Specimen Islandiæ historicum, der for det
meste indeholder et uddrag af Landnámabók, siger han: „Majoris
sane et scientiæ et diligentiæ exemplar dedit ille modo dictus
Hauko . . . conscripto nostra lingua opere de origine gentis Islandicæ,
chorographico et chronologico, quod ab autore Hauks Bók nomen
accepit, quem. . . communicatum. . . ab . . Aretio Magni F. osv.". Den
mand, som Arngrímr altsá lánte bogen af, var den bekendte hov-
ding Are Magnússon i Ögur (Isefjordsyssel). Skönt Arngríms ord
ikke er aldeles utvetydige, synes det rimeligst at slutte, at han
kun har haft den del af hándskriftet, der indeholdt Landnáma.
Dette bestyrkes ved hjælp af et par steder i Worms Epistolæ;
sáledes antyder biskop Þorlákur Skúlason i et brev til Worm
3. sept. 1636 ^ et „manuscriptum vetus . . . monumentum nempe
historicum Hugonis cujusdam, qvondam apud nos legum modera-
toris, viri certe insignis et, ut audio, non aspernandæ eruditionis"
og siger, at han har h0rt, at Björn [pá Skarðsá] nylig har fáet
det [til láns]. Den 9. mai 1638 skriverWorm til nævnte biskop'^:
„Hugonis promissam historiam exspecto". Den 9. sept. s. á. skriver
sá bispen tilbage: „Hugonis historiam, qvæ tamen nihil præter
genealogias et primitus ab eponymis occupatas in Islandia sedes
continet, Dn. Arngrimus Jonas latinam fecit; scripsi ei, ut mitteret
[sin lat. bearbejdelse?] ; facturum puto" ^. Heraf synes det at
være rimeligst, at Arngrímr kun har haft Landnámabók [og mulig
Kristnisaga?]. I den f^lgende tid vides ílere at have benyttet
Hauksbók, ogsá de andre dele deraf; uden at vi her vil indlade
os pá en udtömmende eller i det enkelte gáende undersogelse an-
gáende dette spörsmál, skal det bemærkes, at hdskr. er i l0bet af
det 17. árh. blevet benyttet, delvis afskrevet eller excerperet af
Björn Jónsson pá Skarðsá (d. 1654; Landn., uddrag af stykkerne

^ Hauksnautr, som Arne Magnússon anvendte om et hdskr. og som dr.
Jón Þorkelsson mener (Dipl. Isl. II, 349) betegner Hauksbók, má have været en
afskrift af Gulatingsloven (se k. 53). ^ Epistolæ I, 104. » Sst. 105.

HAUKSBÓKS HISTORIE VII

om Grönland, tildels tabte, Fóstbr. s., Breta sögur osv.) ^ Jón
Guðmundsson, kaldt „den lærde" (d. noget efter 1G50; Sets rejse),
biskop Brynjíjlfur Sveinsson (d. 1675), der lod præsten Jón
Erlendsson (d. 1672) afskrive báde Landnáma og Kristnisaga.
Fremdeles lagmanden Sigurður Jónsson (lagmand 1663 — 76),
som pá opfordring af biskop Brynjólfur og under medvirkning af
Sigurður Björnsson (lagmand 1677 — 1705)foretog opfriskninger
af de steder, navnlig i Bretasögur, hvor blækket var falmet og
skriften utydelig, eller, som det dengang hed, „aldeles ulæselig" ^.
Tillige afskrev Sigurður Jónsson eller excerperede enkelte partier
af bogen (AM. 281, 4^). Biskop Brynjólfur má altsá have haft
bogen til láns 1660 — 70, og han má have haft hele bogen, ogsá
Landnáma med Kristnisaga. Som Guábr. Vigfússon antager ^, har
biskoppen sendt tilbage til ejeren den del, der indehoidt de to
sidstnævnte stykker, men beholdt det 0vrige ; dette kom sá efter
Brynjólfs d0d sammen med hans 0vrige hándskriftsamling til
Gaulverjabœr, og herfra erhværvede Arne Magnússon det, d.v. s.
544 og 675. Större vanskehghed var der for Arne Magnússon
ved at erhværve den tilbagesendte del, og trods al umage og
energi lykkedes det ham kun efterhánden at fá samlet 18, tildels
beskadigede, blade, 14 af Landnáma, 4 af Kristnisaga, o: nu-
værende 371. De íleste af disse fik han fra præsten Ólafur Jóns-
son, hvis fader havde fáet dem hos „en bonde, Bjarne Indriða-
son i Skálavík" (Isefjordsyssel) , der igen havde fáet dem af
sin fader. Det er klart, at det er præstens egen fader, præsten
Jón Torfason, der má have fáet bogen omkr. 1667, som har
revet bogen i stykker og brugt en del deraf tii bogbind — en
vandaHsme, der i de tider var temmelig aimindeiig (jfr G. Vig-
fússon, fort. til Bisk., og AMsk Katalog I, 590). Jón Torfasons,
af Arne Magnússon fremkaidte forkiaring er ábenbart hoidt noget
svævende, og man skuide deraf kunne siutte, at bogen havde
været i den nævnte bondes besiddelse uafbrudt indtii han fik de
biade, som sá biev sendt tii A. M., men dette er ikke tilfæidet.
Heiier ikke synes præstens beskriveise af disse biade („biadene
biev sjæiden tagne fra hinanden, efter som de hængte sammen af
mug") at kunne passe; den synes kun at skuiie tjæne tii at for-
ringe sagen og afvende enhver mistanke fra præsten selv. Halv-

* Nár det i Tímarit hins ísl. bókm. tjel.VIII, 87 hedder, at Bj. Jónsson
har skrevet „en afhandling om Snorra Edda . . . efter Hauksbók', beror dette
pá en besynderiig fejltagelse. '^ Se herom AMsk Katalog I, 686, samt

nedenfor. ^ Se hans fort. til Biskupas. I, s. xifif. om hdskrs hele historie.

VIII » INDLEDNING

rádne og mugne kan man næppe eller ikke tænke sig at disse 14
blade med deres solide skind-materiale og klare skrift har været.
Vi mener derfor, at G. Vigfússon har fuldkommen ret i sine mindre
smigrende udtalelser om præsten og dennes behandling af bogen ^
Der vil dog altid blive megen dunkelhed tilbage med hensyn til
aisse brudstykkers historie. Sáledes er det ikke let at se, hvor-
ledes bogen fra Are Magnússon i Ögur — forudsat, at man af
Arngríms ord tör slutte, at han har været bogens ejer, hvad
ordene jo snarest tyder pá — er kommet bonden i Skálavík i
hænde, der jo má have levet samtidig med Are. Man fristes til
at tro, at præsten Jón Torfasons hele historie om bonden er det
rene opspind. Gennem Arngrímr har Björn Jónsson fáet bogen til
láns, gennem biskop Brynjólfur Jón Guðmundsson „lærde" ; det er
sikkert ikke denne, der, som G. Vigfússon troede, er den f^rste,
der har benyttet hándskriftet.

2. Det indhold, bogen havde, da Arne Magnússon ende-
lig havde samlet, hvad der var muligt at opdrive, ses af hans
udforlige fortegnelse derover (katalogen under 544, 4^). Af den er
det tilHge klart, at vi nu har bogen i selvsamme udstrækning i
det hele. Men pá et hængende hár havde det kunnet være ander-
ledes. Pá en uopklaret máde ^ bortkom 14 blade (de forste fjorten
i 544), kort efter 1821, og kom dr. H.Scheving (d. 1861) i hænde;
efter forlydende havde han fáet dem i arv efter præsten Stefán
Einarsson til Sauðanes (d. 1847). Efter Schevings d0d forærede
hans arvinger bladene til den islandske oldsagsamling i Reykjavík;
her blev de altsá beroende, indtil de, pá foranledning af den Arna-
magnæanske Kommission, i efteráret 1887 blev tilbageleverede
som den Arnamagnæanske hándskriftsamlings retmæssige ejendom.

Rækkefolgen af de enkelte bestanddele (eller læg, blade) er
bestemt ved Arne Magnússons egen indholdsfortegnelse, der fmdes
i nr. 435 , 4^ og aftrykt f. ex. i katalogen. If^lge denne har Jón
Sigurðsson i sin tid ordnet indholdet og pagineret de enkelte
blade i 544, men da var de 14 blade endnu ikke komne tilstede.
Fra endnu tidligere tid, vistnok fra slutningen af forrige árhundrede,
haves en anden paginering, hvor de 14 blade er medregnede.
Men da denne blev foretagen, var der kommet uorden ikke alene

' Bisk. I, s. XVI. 2 jfr þjóðólfur XVI, 71 og G. Vigfússons bemærk-

ninger sst. s. 143, hvor han antager, at det er Stefán Björnsson (d. 1798), der
har fáet bladene til láns og ikke leveret dem tilbage. Et andet sted (XVII 3)
formodes derimod, at det er Guðm. Pjetursson (d. 1811), der har bragt dem' til
Island, men bægge dele er lige umulige.

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE IX

med hensyn til enkelte læg, men ogsá med hensyn til enkelte
blade. Navnlig bemærkes, at da har Trójumannasaga med Breta-
sögur fulgt pá Hervararsaga, at 2 læg (nuværende bl. 15—21)
dcngang fik tallene 95-101 (jfr Alioich i Annaler 1847 s. 197),
dog sáledes at bladene fulgte i urigtig orden, nemh"g (ved benyt-
telse af de nuværende tal): 18, 19, 15-17, 20-1. Blad 102-7
bærer ikke denne, forste paginering. Nu er hele denne del (544)
pá ny (altsá tildels for 3. gang) under det nu afsluttede katalog-
arbejde blevet pagineret, hgesom alle andre samlingens hánd-
skrifter; og det er denne paginering, der er benyttet i nærvær-
ende udgave.

3. Hándsknítet bestár altsá nu af forskelhge læg, der
ialt indeholder [18 + 107 + 16 =] 141 blade. Guábr. Vigfússon
har udregnet S at hele den oprindeHge bog má have bestáet af
omtr. 200 blade; omtr. 60 blade (eller noget over 7 læg á 8 blade)
skulde altsá være gáet tabt. Vi vil fá at se, at dette regnestykke
vistnok er meget nær ved det rigtige.

De forskellige læg og brudstykker af sádanne, der er be-
varede, er folgende:

371: Blad 1 og 2 — der ikke er sammenhængende — har
h0rt til f0rste læg; af dette er allsá 6 blade gáet tabt; det andet
bevarede blad har vistnok været læggets sidste. 4 — 6 : 7— 9 er
tre sammenhængende bladpar, og da blad 3 fortsættes umiddel-
bart af bl. 4, har det været det f^rste blad i lægget, hvis sidste
(oprindehg sammenhængende med bl. 3) er tabt. Hvad der
mangler mellem det f0rsle læg, hvoraf der kun haves brud-
stykker, og det andet læg (bl. 3 — 9) kan med sikkerhed anslás til
to læg. Af det næste, altsá 5., læg haves to sammenhængende
bladpar: 10—11 : 13—14; da blad 12 danner sammenhængende
tekst med bl. 13, mangler altsá det blad, der har hængt sammen
med det og dannet direkte fortsættelse af nuværende bl. 11; dette
tabte blad + nuvær. bl. 12 har dannet læggets inderste bladpar;
dets yderste bladpar er helt tabt. Da man nu med sikkerhed kan
udregne, at der kun mangler omtr. 2 blade i slutningen af Land-
námabók, har hele dette værk udgjort 5 fulde læg á 8 blade og
1 blad pá det 6., dog vistnok knap et helt, altsá omtr. 41 blade
i det hele.

Umiddelbart efter Landnámabök má Kristnisaga have

^ Bisk. I, s. xvii-xviii.

X INDLEDNING

været skreven. Af dens l.læg (bogens 6.) mangler de to yderste
bladpar (jfr ovf.), medens de to inderste endnu haves, o: bl. 15—16
: 17—18. Slutningen af Kristnis. har fyldt omtr. 1 blad. Hele
Landn. og Kristnis. har altsá udgjort 6 læg á 8 blade -^ 1 blad,
eller omtr. 47 blade. Dette stemmer meget godt med G. Vigfús-
sons udregning; han fár ud 46 blade, idet han har lagt Landn.-
udgaven fra 1829 til grund og regner 6 blade i forste læg, hvilket
er urigtigt.

Hvad der har stáet pá det sidste (6.) lægs sidste blad er
naturligvis vanskeUgt at sige. Ret sandsynUgt forekommer det
mig at være, at det har været fyldt med hgnende bemærkninger
som dem, der nu findes umiddelbart efter Kristnis. i Jón Erlends-
sons afskrift (udg. s. 149). Særlig kan jeg tænke mig, at nogle
af Tillægene, og da blandt disse navnlig Hauks eget slægtregister,
har stáet her.

544. Om de to f0rste læg, der optages af de tildels noget
uensartede stykker og afhandhnger, vi har kaldt Heimslýsing ok
helgifrœói^ samt om det 3., hvis indhold vi har nævnt Heimspeki
ok helgifrϗi^ og deres oprindelige forhold til Hauks bog skal
nærmere blive talt i det f^lgende. Her skal kun bemærkes, at af
det 2. læg mangler de to sidste blade. Det 3. læg bestár og har
altid bestáet af kun 7 blade; heraf er det 1. og 7., det 3. og 6.,
4. og 5. (skönt nu skárne itu) oprindelig sammenhængende, hvor-
imod blad 2 stár særskilt for sig og fra f0rst af har været ind-
skudt i lægget som l0st blad. Bægge stykker tilsammen har
altsá, bortset fra det, der mangler af Heimspeki ok helgifrœði og
hvorom intet kan med rimelighed formodes, udgjort 23 blade.
Da disse stykker ábenbart er brudstykker af to hándskrifter, er
det ikke engang sikkert, at Haukr har erhværvet dem i en fuld-
stændigere form.

Herpá folger et læg pá falde 8 blade (bl. 22—29), og sá et
pá 6 blade (30—35), hvoraf to sider, bl. 34b — 35a, er oprindelig
ubeskrevne (sc s. 228 med anm. 9) og hvoraf det inderste bladpar
oprindelig har været sammensyt; dette læg har aldrig været större
og herefter mangler intet i hándskriftet.

Herefter folger 3 læg, hvert pá 8 blade (bl. 36—59), hvoraf
det forste og det sidste blad i det sidste læg nu er adskilte, men
de har vistnok oprindelig været sammenhængende. Den sidste
side har fra forst af været ubeskreven (se s. 302 med anm.).
Mellern dette og det folgende læg synes intet at mangle.

Dette læg bestár af 9 biade (bl. 60-68), hvoraf det 8. er
et indskudsblad; efter dette mangler vistnok et helt læg, hvorpá

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XI

idet mindste slutningen af Viórœáa Ukams ok sálar, samt begynd-
elsen af Hemingsþáttr har stáet. I Arne Magnússons og Ásgeir
Jónssons tid har der dog eksisteret ét blad (det sidste) af dette
læg, da begyndelsen af Ásgeirs afskrift af Hemingsþ. (udg. s. 331--
3364) netop svarer til ét blad; dette blad har, som det ofte er til-
fældet med de sidste blade i de enkelte læg (særlig i uindbundne
hándskrifter), været slidt og vanskeligt at læse.

Det" folgende læg bestár af 8 blade (bl. 69—76) og er vist-
nok fuldstændigt. Herefter er der atter en större lakune i det op-
rindelige hándskrift; der mangler atter i det mindste ét læg, hvorpá
shitningen af Heiórekssaga har stáet; heraf har dog 2 blade været
i behold endnu i det 17. árh.; indholdet findes afskrevet af
Sigurður pá Knör. Det der mangler af Fóstbrœórasaga (beg.) kan,
efter en sandsynhghedsberegning, have fyldt omtr. 6 blade; slut-
ningen af Heiðrekss. og begyndelsen af Fóstbrœðras. kan sáledes
antages at have udgjort det tabte lægs indhold.

De f0lgende 3 læg á 8 blade (bl. 77—100) er fuldstændig
bevarede og danner et uafbrudt hele. De fortsættes umiddelbart
af det sidste læg, der kun bestár af 7 bladc (bl. 101 — 107); heraf
stár det forste for sig, medens de 0vrige 6 udgör tre sammen-
hængende bladpar. Da der næppe er nogen grund til at antage,
at det f0rste blad oprindelig skulde have stáet ene (altsá været
indskudt), er det naturligst at tro, at læggets 8. blad, der vistnok
aldrig har været beskrevet, er blevet bortskáret.

Herefter har altsá 544 bestáet af 3 + 11 + (2) = 16 læg
(mindst) eller efter den gjorte beregning af 126 blade (mindst).

675. Dette hdskr. bestár af to sammenJiængende læg pá 8
blade hvert, slutningen mangler. Om Haukr har erhværvet mere
af bogen (Elucidarius) bliver uvist; hvor meget der mangler; rime-
Hgvis et læg (da der af Elucidarius mangler omtr. Vs), er ikke
sikkert.

Hele Hauksbók har altsá bestáet af (mindst) 198 blade,
hvilket stemmer ganske godt med G. Vigfússons beregning, eller,
hvis man fraregner de 3 f^rste læg i 544, samt 675 og udeluk-
kende holder sig til det, der bevislig enten stammer fra Haukr
selv cller hans afskrivere, af omtr. 151 blade. I ethvcrt tilfældc
har bogen været ansehg nok.

4. Foruden de beskadigeiser, der allerede er anforte og
som bestár i tab af blade eller hele læg, har hándskriftct lidt for-
skellig ovcrlast af mcre cllcr mindre ondartet natur. Dcnnc mis-
handling stammer dels fra ublid og hensynsl0s behandling fra

XII ' INDLEDNING

menneskers side, dels fra tidens i forholdene begrundede skadelige
virkning, hvoraf de íleste islandske hándskrifter i 0vrigt mer eller
mindre bærer præg.

Hándskriftets enkelte blade er tidt og ofte hullede og
flængede. Disse huller og flænger stammer dels fra tiden för
skindet blev anvendt til skrivemateriale, og da fra selve fláningen
eller uldens fjærnelse fra skindet, der foretoges (og foretages endnu)
ved kniv. I dette tilfælde har teksten naturligvis ingen skade hdt;
men det er ikke sjælden sket, at et ord mátte deles pá grund af
hullet el. riften; til dette er der i udgaven intet hensyn taget.
Eksempler herpá: re — gvlv 99 20, f — elli 101 22, stor — lega 167 20,
skiot — ast 168 7, all—ar 18432, si — ðr 208 5, losti — d 22532, bur — ttv
23733, Gven — deloenem 245 26, h — afþi 2478, s — ydra 25227, sin — s
25229, bar — dagi 254 13, fa — lU 2624, he — miar 26820, 'pacen — civs
285 14, an — c^afe 289ii, eft — er289i4, ge — gnim ^93 19, hef — na sst^
vi — ssr2972i; andre blade, hvor der findes — tildels oprindehge
— huller eller flænger, sá at teksten delvis er bleven beskadiget
(hvorom der henvises til anmærkningerne), eller hjörnerne afrevne:
371 bl. 1, 3, 4, 6, 7, 9, 10, 11 (hvorom mere nedenfor), 12, 13
(jfr anm. 6 s. 116), 14 (se anm.), 15, 18; — 544 bl. 2, 9, 10,
15—18, 19 (halvdelen bortskáren), 20—22 (af 21 halvdelen bort-
skáren), 23 (se s. 196, særlig anm. 9, 198 anm. 8), 24—8, 30, 32—
35, 37, 38, 40-43, 45-47, 49, 51, 53-60, 67, 68, 70, 74—80,
82, 86, 88, 89, 95, 97-98 (af 98 er ydre hjörne afskáret fra f0rst
af) 99, 100 (ét meget stort hul og en halv snes mindre huller),
102 (4 ílænger, bladet i det hele meget medtaget og m0rt), 107
(ligeledes medtaget og mort); — 6 75 fme rifter i den nederste
margen, særlig i det 1. lægs blade; et stykke er revet af bl. 14,
enkelte huUer bl. 10 (i nedre margen), 12—14. — Nogle af de op-
rindelige huller og flænger i 544 er omgivne af en r0d streg, der
uden tvivl stammer fra Haukr selv; sál. bl. 26a, 37 a, 38 b, 40b,
41 ab, 49ab, 54ab, 56ab, 57ab, 74ab, 75 b, 99a. — Endel blade
er desuden mere eller mindre stærkt beskárne, sá at endogsá pá
en del af dem noget af skriften er gáet tabt: 371 bl. 11 (hvor
störste delen af 1. 33 er afskáren; se udg. s. 104, anm. 3-4, 105
anm. 9 og 106 anm. 2), 13 (hvor der ligeledes af I. 33 er noget
borte, se 114 anm. 11, 116 anm. 5—7), 16 (se anm. ** 134), 17
(endel af den indre margen afskáren, samt en linje foroven, jfr
s. 139, 1.26ff.); — 544 bl. 49 (hvoraf den halve del efter en buet
linje er afskáren, men en rod streg f^lger randen, for som ellers
at vise, at der intet mangler).

r

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XIII

I det hele er det valgte materiale (skindet) udmærket, tykt
og solidt, omhyggelig forarbejdet og glattet til at skrive pá; in gen
steder er der lævninger af hárrodder eller h'gnende (hvad der
undertiden er tilfældet); bladene er i det hele regelmæssige og
lige store. Som i sá mange andre tilfælde har enkelte blade været
særlig udsatte for overlast, der dels stammer fra opbevaringsstedets
fugtighed, dels hgefrem fra umild behandling. Særlig medtagne
af slid og fugtighed, pletter og lign. er i 371: bl. 1 (noget af-
bleget og rynket), 3, 5b, 8a, lOa, 11, 12 (rynket), 13a (rynket),
14b, 15b, 18 a; — i 544: bl. la er nu blevet meget sort, tildels
pá grund af anvendte reagensmidler, hvorved det dog er lykkedes
at læse siden med en overvejende grad af sikkerhed. Pletter af
anvendte reagensmidler af en anden art og fra tidhgere tider
findes hyppig, særhg pá de i Bretasögur helt eller delvis afblegede
sider. De mest afblegede sider er: bl. 14, 20 (særlig forneden),
22 a (forneden), 36 b, 37a— 38a (de uopfriskede dele), 44b (for-
neden), 45 b, 47 b, 48 a (foroven), 48 b (partivis), 50 a (hgeledes),
51 (0verst tilhöjre), 60 (særlig a), 68 b (delvis), 72 b (hgeledes),
76b, 77 a (delvis)— 79 (pá grund af fugtighed), 99—100 (forneden),
101—102, 103 (delvis), 107b; — i 675 er enkelte steder, særlig
de to sidste blade, blevne noget morke; den forste side ligeledes
noget m0rk; pletter findes hist og her.

Det bláek, der er anvendt, er af meget forskelhg godhed;
tildels er det glinsende sort og af en fortrinhg slags som f. ex.
alt, hvad Hauks „f^rste sekretær" har skrevet. Det blæk, der er
brugt i de norske stykker, bl. 1 — 14, har været brunlig-rodt og
godt, men har dog kunnet fahne; da det imidlertid er jærnholdigt,
pávirkes det af reagens, sá at aldeles utydelige bogstaver ved
hjælp deraf bhver ganske tydehge. I det andet formentlig norske
stykke, bl. 15—18, er blækket brunt og meget afbleget. Pá bl. 19
er det noget m^rkere, bl. 20—21 (Völuspá) brunh'gt og afbleget;
pá disse blade pávirkes det ikke af reagens. Det blæk endeh'g,
som Haukr og hans „2. sekretær" har anvendt, er for det meste
brunt og delvis sort ghnsende, báde i 371 (men her gennem-
gáende mere eller mindre fahnet) og 544; men i 544 har det
været af meget forskelhg beskafifenhed , idet det, der er anvendt
til visse partier, har været sáledes, at det let kunde falme og af-
bleges. endogsá i en usædvanhg stærk grad. Navnhg gælder dette
det blæk, hvormed Bretasögur er skrevet.

Af opfriskninger findes sá godt som slet ingen i 371
og 675 (jfr anm. 5, 6 s. 75, anm. 6 s. 76, anm. 4 s. 77 og anm. 13
s. 484). Anderledes forholder del sig med 544. Pá l.side findes

XIV * INDLEDNING

enkelte ord opfriskede (se anm.); pá Ib enkelte ord og bogstaver,
pá 2b Vs af den 1. linje, s. 3a, 4a, 5a, 6b enkelte ord og bog-
staver; ligeledes s. 8b, 9a, 10 a; pá 14 a er flere steder, samt de
5 sidste linjer pá siden opfriskede, 14b, 22 a og 30b enkelte ord.
Dernæst er Bretasögur, bl. 36—52, mere eller mindre opfriskede;
sá godt som frie er her kun 38 b, 39, 40, 41 a, 42 a, 47 b. Enkelte
opfriskninger findes endnu s. 72b, 77 a, 78a, 103a, 104a jfr 69a
(anm. 3 s. 336). De her nævnte opfriskninger, hvorved undertiden
hele eller sá godt som hele sider er overskrevne, er foretagne
i det 17. árh. pá foranstaltning af ingen ringere end biskop Brynj-
ólfur Sveinsson.

Vi er nöje underrettede om denne opfriskervirksomhed, der
fra vort standpunkt synes at være en vandahsme, men som fra
det 17. árhs praktiske standpunkt set bliver forstáelig. Der haves
angáende Hauksbók et par egenhændige notitser af Arne Magnús-
son (se katalogen I, 686), hvor det bl a. hedder: „De i Breta-
sögur foretagne opfriskninger skal, efter lagmanden Sigurður
Björnssons sigende, være foretagne af lagmanden Sigurður Jóns-
son, som har benyttet bogen" , „biskop Brynjólfur sendte bogen
til lagmand Sigurður Jónsson og bad ham, som en dygtig hánd-
skriftlæser, at opfriske de utydelige bogstaver; dette gjorde lag-
manden med bistand af Sigurður Björnsson, lagmand, som da
bode i Einarsnes, efter 1664. Sigurður Björnssons meddelelse 1707".
Da vi f. ex. i AM. 281, 4^ har Sigurður Jónssons egenhændige af-
skrift eller uddrag af visse stykker i Hauksb., kan vi, ved hjælp
af skrifttrækkenes Hghed nöjagtig bestemme, at det er ham, der har
foretaget alle opfriskningerne, undtagen de fleste pá side 45 b, til-
dels 46 b, 47 a, 48 a, 49, 50 a, 52 ab; det er altsá disse, der kommer
pá Sigurður Björnssons kappe. Disse opfriskninger er af noget for-
skellig art. Sig. Jónssons má gennemgáende siges at være fore-
tagne med et vist talent og ikke uden nöjagtighed, sá at synder-
lige forvanskninger i teksten næppe kan siges at være fremkomne
derved; derimod har han sikkert ikke gengivet alle forkortelses-
tegnene over linjen ganske rigtig eller nöjagtig. Hans hánd er
fast og regelmæssig og hans blæk sortglinsende; f^lgehg er det
kun sjælden muligt at se noget som helst af den oprindelige
skrift. 1 Denne har i virkehgheden været meget afbleget, og op-
friskeren har ingenlunde fundet sit arbejde let; det bevidner han
da ogsá i nogle i margen skrevne udbrud: hier heí ec lat|ist

^ J. Sigurðssons udtalelser i Ant. Tidsskr. 1846—8, s. 115—16 er mis' ufor-

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XV

draga j | vp/> aptur (42 b), h\er cr ec \ enn reynár (herunder tallet
1616, der ikke kan stá i forbindelse med notitsen, 46 a), og h\er
et'V augii?? I fullrey«d(48b). Vi vilde dog 0nske, at han helt havde
sparet sig sit „hárde" arbejde og sine klager. Sigurður Bjíirnssons
opfriskninger er, i modsætning til den forstes, meget sködeslest og
dárhg gjorte; hans skrift er desuden uregehnæssig og bogstavtræk-
kene stygge; hertil kommer, at hans blæk er dárh'gt, gráhg-mat af
farve; hans virksomhed gör sáledes et höjst ugunstigt indtryk,
hgesom der næppe er tvivl om, at han pá flere steder har gjort
sig skyldig i fejllæsninger og íbrvanskninger; jfr anmærkningerne,
forsk. steder. Endehg kan det bemærkes, at aksenter fmdes til-
föjede, muligvis tilsatte af Sigurður Jónsson, hist og her, se s. 79
anm. 2, 81 anm. 7, 212 anm. 7.

5. Den oprindehge skrift er for alle partiers vedkommende
ret smuk og kraftig. Hauks egen hánd er meget tækkehg; bog-
staverne er regelmæssige og tydehge, af middelstörrelse, og i det
hele velformede; de har, i modsætning til hvad der ellers plejer
at være tilfældet, en afgjort opretstáende og undertiden endogsá
en smule til venstre heldende retning. I Trójum.s. og Bretas.
er bogstaverne gennemgáende noget större end ellers. En ejen-
dommehghed ved Hauks hánd er, at bogstaver og ord folger usæd-
vanhg tæt pá hinanden; tiltrods herfor og tiltrods for, at han
aldeles ikke bruger nogen interpunktion , frembyder hánden i og
for sig ingen som helst vanskehgheder for læsningen. I udg. er
ordene adskilt pá sædvanhg máde. Ogsá præpositioner og par-
tikler, der i hándskrifterne jævnh'g skrives sammen med det fol-
gende ord, er her trykte for sig selv, da man i modsat fald vilde
være havnet i vilkárhghed og inkonsekvens. Med hensyn til ord-
adskihelsen indeholder overhovedet Hauks egne partier intet af
betydning, da man ikke kan vide, hvorvidt det er meningen, at to
ord skal være sammenskrevne eher ej.

Haukr har haft to vistnok islandske afskrivere. Den „forste''
af disse, der har skrevót störste delen af Eiríkss. og Fóstbr., samt
Algorismus, skriver ualmindehg store og klare, regelmæssige og i
det hele ret smukke bogstaver. Den „andens" skrift (kun pá et
meget hlle parti 439i6— 443i7) er derimod temmehg uskön; træk-
kene er ganske vist faste og vidner om 0velse, men er pá den
anden side stive og kantede.

Det f0rste norske stykke (bl. 1 — 14) er skrevet med en
smuk, regelmæssig og i og for sig udmærket tydelig hánd; bog-
staverne er middelstore, men bhver noget större mod slutningen.

XVI • INDLEDNING

I det andet norske stykke (bl. 15—18) er bogstaverne derimod
temmelig store og uskönne og ábenbart fra en betydelig senere tid.

Hándskriften pá Völuspá er den samme, som i codex
Wormianus (AM. 242 fol.) af Snorra-Edda, i et lille brudstykke
af Egilssaga (162/3), en del af et hándskr. af Jónsbók, 137, 4^ ofl.
Her er bogstaverne noget mindre end i Worm., men omtr. som i
brudstykket af Egilss.

Elucidarius er skreven med en stor og smuk hánd; det
er klart, at afskriveren er meget 0vet som sádan og vant til at
skrive, uagtet han, hvad nöjagtighed og korrekthed angár, stár
under de fleste, vi kender.

De ovrige mindre stykker, Náttúrusteinar, Cisio janus, Pro-
nostica temporum, er skrevne med ret smukke, faste hænder. Den
sidste er den mindst gode og ligner i karakter noget Völuspás
hánd, men er dog sikkert ikke den samme.

6. Overskrifter, báde over nye stykker og over kapitler,
findes i reglen; undertiden er de rigtignok sá afblegede, at de er
ulæselige. Ikke sjælden bestár overskriften kun af ordet capitulum
uden nogen nærmere indholdsangivelse; i 3 71 findes undertiden
kun en bolgeformet streg, hvormed en Hnje udfyldes. Hvor over-
skriften stár midt inde i en'linje, udgár der i reglen fra den en
rod eller sort (pá 4a, 5a) streg under eller omkring resten af
hnjen, der udgör slutningen af foregáende kapitel eller nogle ord,
der h0rer til det f^lgende kapitels f0rste hnje, ábenbart for at
tydeliggöre sammenhængen. Overskrifterne er altid skrevne med
rodt blæk; i bl. 1—14 er det, for sá vidt det ikke er falmet elier
helt udvisket, m0rker0dt. I 371 og den egenhge del af 544, har
Haukr selv skrevet overskrifterne, ogsá i de partier, der er skrevne
af hans skrivere.

Kapitlerne og de nye stykker begynder i reglen med efter
omstændighederne större eller mindre initialer, der ofte er antydede
med mindre bogstaver med almindeligt blæk i marginen (huske-
bogstaver); ved beskæring af bogen er disse vistnok flere steder
forsvundne. Initialerne er afvekslende skrevne med rodt, brunt
og grönt blæk, enten én- (sáledes kap.-initialerne) eller flerfarvede.
Særlig pragtfulde er f. ex. i 37 1 N bl. 8b, H bl. 11 a, i 544 Þ bl. 1 b
(og flere initialer i de folgende blade), jfr I bl. 14 a, A bl. 22 a,
N 36a, 61 b, B 60a, S 72 b, L 90a, 0 93a, 104b, E 105a. Den
grönne farve, der anvendtes, synes at have indeholdt et særligt
ætsende stof, idet f. ex. hovedstregen i Þ (bl. Ib), der netop er
grön, nu kun er én lang rift, uden at man kan se noget tegn til.

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XVII

at denne skulde være frembragt ved skærende redskaber; noget
lignende gælder H (bl. 11). l 675 findes der, særlig pá de forste
sider, temmelig store initialer i begyndelsen af hver replik, men
disse, der har været morkerode, er nu for störste delen aldeles
forsvundne (jfr anm. 1, 4, 12 s. 470, anm. 6 s. 471). Der fmdes
nu en temmelig stor áben plads, hvor de enten har stáet og er
afblegede eller hvor de har været bestemte til at stá. Der fmdes
i det hele længere afstande mellem de enkelte replikker (til dér at
skrive M og D?). Sádanne afstande er efterhgnede 1 udgaven.

7. Marginalnotitser og lignende. Af sádanne fmdes
der overliovedet ikke synderlig mange, og de, der fmdes, er i det
helo, som næsten altid, af liden eller ingen betydning og fra for-
skellige tider. Hertil regnes ikke de af Haukr selv eller af hans
afskriverc glemte ord eller sætninger, der, med mere eller mindre
nöjagtige henvisningstegn, er tilskrevne i marginen; om disse hen-
vises til anmærkningerne.

371. Bl. la, 2a, 3a, 4a, lOa, lla, 12a, 13a og 14a
fmdes med en hánd fra omtr. 1800 skrevet dels i nedre^ dels i
0vre margen: „1*% 2^^ 3J% 4^% 5*abrot af Landnámu (Landn.)«, og
henholdsvis No. 1, No. 2 bl. 3-4, No. 1, No. 2 bl. 10—11, No. 1, 2, 3
bl. 12—14, hvortil Finnur Magnússon bl. 2a i parentes har til-
föjet: „Hauksbók". — B1.2b forneden: Kalfs Skinn med en hánd
fra 17. árh. — BI. 5b 0verst regnestykket g — 96, bl. lOa 0verst
„204—40", bl. 7a ydre margen og bl. 8a 0verst noget ulæseligt
kradseri eller bogstaver. Bl. 15 a 0verst: „Úr Kristnisögu. K. 6
sqqv." (dette árhundrede).

544. Her fmdes for det f0rste enkelte tegn som „NB" 3b,
5a (0verst), 8a (0verst), 85 a (ydre margen to gange), 85 b (lige-
ledes), 87 b, jfr 83 a; „x" 13 b (i indre margen udfor den linje, der
ender med En hina .xiiij. vikii ymmar sol vm s. 175 30), „ + " 2b,
3a, 14 a (udfor 1. 4) 53 a, 57 ab. Figurer eller figurlignende orna-
menter og lignende kradserier: 8b (nederst, en mands hoved med
hat pá, 16. árh.), 14b (nedre margen), 70b (nederst); betydnings-
l0st kradseri eller ulæselige bogstavtegn fmdes la, 20 a (nederst),
21ab, 23ab (nederst), 26a (nederst, T...h...?), 30b (nederst),
32 b (ligeledes); en hel del 34 b, 35 a, 36 a (nederst), 38 ab, 42 b,
43b (0verst), 50a (ydre margen), 59 b, 61 a (nederst), 64b (nederst),
78 a (ydre og nedre margen), 79 a (ligel.), 83 a (ydre margen).
Enkelte figurer og usammenhængende bogstavtegn fmdes frem-
deles lOb, 18b (nedre margcn), 19a (omkring grundplanen); 21 b,
26 b; et alfabet fra 17. árh. ncderst 65 b, jfr 59 b.

b

XVIII INDLEDNING

Gentagelser af enkelte ord i selve teksten, eller bemærk-
ninger, der hentyder til denne, findes 4b: Bahi \ lon (ydre mar-
gen, midt pá siden), Satur \ nus (nederst), 5a pór \ Mars, Mar-
curius e. \ Odin, venus io | ^is(!) dott \ er (ydre margen), alt med
plump hánd fra 16. (17.?) árh.; — lOb huarkenl (0verst), hafd
(yderst) samt enkelte bogstaver, — 57 a „NB Island \ under eng \
land" , „NB Angliœ nomen" (18. árh.). Ligesom den sidste be-
mærkning, stammer ogsá forskellige tilföjede bemærkninger og
overskrifter fra forrige eller vort árh., tildels skrevne med bekendte
hænder (jfr de anforte NB'er): Ib „Vide Bymheg \ la p.354 lin.S''
(0verst i ydre margen), 18a „544, 4^" (19. árh.; nederst til venstre),
20a „Af Eddu Sœmunds^' (el. -dsír; over Völuspá; 19. árh.), 36 a
Her hefr . . . (Arne), 49 a overskrift (se s. 272 anm. 1), 60 a „ Vidrœda
likams ok Salar. (Arne Magn.), 69 a „Fragmentum af Hriggjar
stiki^ overstreget og derunder skrevet (af Jón Sigurðsson): „Hem-
ings þattr Aslákssonar" (0verst), 72 b „Heidreks Saga" (Rafn med
blyant; 0verst), 93 a overskriften (Arnes) se s. 425 anm. 1, 104b
„af Upplend \ inga kon- \ gum" (19. árh.).

De sædvanlige brevbegyndelser , nogle tildels ufuldstændige,
religi0se sætninger, samt andre bemærkninger af tildels dunkel
betydning læses 5b: „Hev er skrif andres m?enc?m" (16. árh.), 19 a
„þeim go^., 21 a ^amenn wed aurid ok munn halla rei \ knsir hofud
summu alla huad hatsir þsiá \ mælgi ok mal (efter Völuspá), 21 b
„T'IRN" tilligemed sætningen „aue maria gracia plena dominus^^ i^.).,
34 a ^þa redz iesus(?) \ . . . . (ulæsel.) iesvs kr \ istvs e'^(?), plump
hánd, herunder med en anden hánd: „Ihesv"; 59 b „la fi Mar. ge
ap de: Jun.jul. g: aug é(?) | Sep c . . .: oc d / no e: fd \ man ek
man þa er uann mier(?) hlatr hann \ se efc(?) sara þe\ra(?) sid
hiost ... I mann ; 99 a to brevbegyndelser.

Af personnavne eller ejernavne findes enkelte, tildels
ikke uvigtige: 21 b 0verst har der stáet en sætning, hvoraf, da
siden er meget m0rk og tildels medtagen af slid, nu kun kau
skimtes: þessa hok . . . .palls son, skrevet med en fast hánd som det
synes fra 15. árh.; denne notits har Arne Magnússon længere nede
pá siden gengivet sáledes: „þefsa hok a Teitr Pals fon ef hann |
fkal urentr vera'' ^; — 26b „Halldor" (14. árh.); — 59b „Biarnni
Einarfson a Hamre a (disse 3 ord noget utydelige) þessa \ hök
med rettu ok Aefur /^ann lied mier hana \ i hokaskiptum ok skal Aann
fa hsLUa \ aptur þsiá firfta ec kann Aana med skilum'' (17.árh.); —

^ Af Gudhr. Vigfússon i Bisk. I, xviii gengivet sáledes: ^Teitr Fálsson á
pessa hók" osv.

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XIX

10Gb „Sweinn [As el. Og] mundz son (plnmp hánd fra 15. árh.,
pá tværs i ydre margen). — Gtióbt\ Vigfú.sson har antaget, at den
her nævnte Teitr Pálsson ^ har hort til den sákaldte Ögur-slægt
i Isefjorden, og han minder om, at Haukr má have bot i det
nordvestlige land. Unmligt vilde det máske ikke være, at sælte
Teitr i genealogisk forbindelse med Haukr selv (en sönnesön onikr.
1400, jfr Dipl. Isl. III, 496), men genealogiske kombinationer, be-
grundede pá muligheder, er sá temmelig værdil0se. Om de andre
nævnte personer kan der næppe oplyses noget sikkert.

Til slutning skal her under ét omtales s. 34 b og 35 a (jfr
udg. s. 228 anm. 9). Her fmdes, foruden enkelte bogstavtegn,
figurer og ulæselige kradserier, folgende större optegnelser og be-
mærkninger: „er þeir hofdv leingi barist þa feck. . ." skrevet med
en plump hánd, der her genfindes ílere steder; „iesvs \ nv er at
se (ligel.), I nv erat seigia fra \ evia |"; „lesus kristus er allz godz"
(35 a; IG. árh., gentaget to gange med den plumpe hánd); „7iv erat
seigia (hv)ad tidinda vard" (den plumpe hánd, dette senere to
gange gentaget med samme hánd); „Cristus factus homo benad{?)
omma redita trono'' (denne linje gentages ovenover med en hánd
fra 17. árh. og her stár beat). \ „Mobiles i bo cifoff act(?) liber
habeto(?) coeof''(?) (Mobiles — liber h gentaget med en plump hánd);
det hele, vistnok et par (lat.) vers, stammer vistnok fra 14. árh.;
„þehn godumm monnum sem þetta bref (denne begyndeláe fmdes
lidt længere nede med en anden hánd) sia edr heyra sender Ifuar
semundar son med" (34 a 0verst); og endehg et runealfabet,
temmelig plumpt tegnet: -i B h '^+ K T * I K T Y h^i l< * R | Ain

G75. Her íindes sá godt som ingen nævneværdige rand-
bemærkninger. Enkelte steder fmdes i senere tid tilföjet „NB"
og lign. tegn; sáledes bl. 9b (r0dt T-hgnende tegn i ydre mar-
gen), 9a(samme tegn omvendt), „NB" bl. lOa, 11 a (ydre margen).
BI. la fmdes noget kradseri (ogsá bl. 2b nederst, 14b nederst, 15a
yderst) og „dissepulus \ spir magister fuarRV'^.y „fiordur^ (for-
neden), 12b „gudz" (yderst), 13 a pá tværs i ydre margen: „hiei'
hef leg vid skilift j þessari Lusidariu:'^; hertil h0rer en blækstreg
over og under I. 12. BI. 14 a: „fmidia.7i \ fatans (ydre margen),
15 a „brvrn'' (nederst), 15b stár i ydre margen et gabende hoved,
et mandshoved samt navnet „ion^'i^) (nederst).

^ En mand af dette navn nævnes i annaler ved ár 1344, men han kan
næppe korame her i betragtning.

b*

XX INDLEDNIN6

8. Retskrivning. — Vi má betragte hvert enkelt stykke
for sig og begynder da med de

A) norske stykker, bl. 1—14 og bl. 15—18. Man har
i almindelighed antaget, at disse stykker var rene og ægte prover
pá norsk sprog og norsk retskrivning, idet mindste hvad bl. 1— 14
angár, siden den lærde udgiver af „Nokkur blöð" osv. i fortalen
s. XVIII udtalte sig sáledes: „ortografien i dette brudstykke er
fuldstændig norsk, medens bogstavtegnene synes at være islandske",
og han tilföjer: „hvis det er skrevet af en Islænder, har han
været vant til norsk retskrivning og norsk udtale" ; i 0vrigt mener
han, at originalen under alle omstændigheder har været islandsk.
Denne mening angáende disse stykkers norskhed findes dernæst
gentaget lige ned til de sidste tider. Hvorvidt dette virkelig er
tilfældet, skal nu nærmere blive unders0gt. Kun skal det her
straks bemærkes, at jeg ikke kan være enig i at bogstavformerne
skulde være særlig islandske; idet mindste erindrer jeg ikke at have
set noget islandsk hándskrift, som i sá henseende kunde minde
om skriften pá de 14 f^rste blade.
a) Bl. 1—14. — Vokaler:

I betonede stavelser. a bruges báde for langt og kort ^
a ; i 0vrigt er der kun at bemærke, at a skrives i man (af munu)
151 30, 171 17; natt 161 34, nattena 173 9, nattom 17626 (jfr tiott);
val 1616 (jfr vœl og vel). Dobbelt a skrives i Isaacs 177 10, smlign
aarl54i9 (eller betyder dette mulig á-ar) og raa \6Q29 {=hrá-a?).
I mindre stærkt betonede stavelser findes a særlig i den 2. stav-
else i to- og trestavelsesformer af subst., adj. ogverber: manadum
151 24, 153 10, manaóer 172 17; -hundraó (plur.) 1555.6, sumar (plur.)
1539, jfr þionasta 168 27 og keisari 154^5 (jfr allteri); spakastu
160 28, rikastu 170 9; kallaó (plur.) 15327, 154 5; blotaðu(-o) 157^4,
1582.7.23 osv., kalladu 1594.6, I6O11, drucnaáu I6O4, beliadu 161 2,
gofgaðu I7O2, kastaóu 161 30, bleszaóom 177i3, œlskadum 1744.14.

e, báde œ og oprl. e, skrives i regelen e, men œ særh'g
foran l: œld 158i, I6822, 1714, 1735, 17431.34 (men Eldz 175^),
œlli 173 16.17.22, œlsku 174 5, œlskum 174 13, œlskaóum 174 4.14,
hœlgi 1773 (men helg- 177 9, 152 12, jfr heldr), vœl (jfr val, vel)
16735, I6820, 1694; jfr œlegr I6810; œ skrives i hœgoma 16427. —
eskrives i eáli 16528, vel 161 38, vett{r(-um.) 157 is, 167 30.31, Quen-land
15422, 166 32 (Quenn-), gessym- (gers-) 1533, 160 29, gegnum 15334

^ Aksenter anvendes overhovedet ikke, undt., af grafiske grunde, over i.
De tilfælde, hvor aksent findes sikkert, er; á íbOs, áftr 16235, Bár 17626. 27;
gaúm 159 10; dóm I7627, sMp I0619.

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXí

(jfr giognum), eng- (pron.) 151 5, 1523o, 1534, Nembroth I7O5, tue-
168 13, fe-a7' 1Q7 2s {-itmimun 1672? komnier vistnok af -meww^ ntr.),
drega 1623 (clraga 164i8), sea 163 19, 168 11, 173 12, kemr 150 10,
ger- (gerir, gerande, gerdi) 151i6.i7, 152u, 15329, 156i8.33. For e
skrives i i skrifa 153 31 (^af skref) og ei: einum \11 u. Om e i
-eng og = <» se i 0% œ. — I mindre stærkt betonede stavelser
skrives e i -endi: tiáend- 152 10. 13, heilendis 167^2, friáendi 1523i,
1538, kycuendum 1536, -hœgendi I661; -eri: allteri 176 17, miser-
171 16, 172 14.18, 175 10, myster- 176 10-12; -edi: erfeái 15626, 1574.15;
-teli: aldrteli 168 3; jfr(?) Troea 152i6; fremdeles i -legr, -lega
skrives gennemgáende e: 156 17, 160 12, 16327, 167i8.2o, I682.10.16,
169 1, 17023.39, 171 10.33, 17233.37, 1735, 1744; men -lict 170 25, fer-
Itgast 16426; -egr 161 25, 1692.35, men -igr 161 12, 169i3 {-ict bægge
steder), 170 34.

i, kort og langt, udtrykkes ved i; den aksent, der sá ofte
findes anbragt over ^, har kun graíisk betydning (jfr XX anm.).
I betonede stavelser bruges i pá samme máde som i sædvanlig
retskrivning, undt. skrifa (se ovf. e); i skrives allevegne for J,
undt. i sea, fear (se e), samt enkelte gange i -ligr (ntr.) og i
-egr (se e)\ i =j udelades i skyum 1562, nya 1718, flya 170 24. —
i skrives i skili 15233, 167 31. 32, skildi 15436 (men shjldi 15222,
16322), skiUdu 15622, 1573.4, 1606, 172i8 (men skylldu 15626),
mind- 1583.9, 170 22; þrinn-ingar 17235, 173i; Isaacs 177 10. — I
mindre stærkt betonede stavelser: -ligr, -igr se e; Egifta- 1504
(jfr martiris? 17725.26), Olimpiis 156 2; i og e veksler i PuUna og
Polena 15523.24. I ord pá -ing(r) skrives sá godt som udelukkende i:
messing 160 30, ken(n)ing 15433, 17337 osv., numningu 1727.9, men
drottneng 170i4; Gyóing- 154 10 osv. , helmíngr 165i, jfr hofáingi
170 22 osv.

e og i i ubetonede (eller svagt betonede) endelser. Her íindes
en veksel, der tildels svarer til de bekendte regler om vokalhar-
monien i oldnorsk:

e skrives efter a (á) i l.og2.stavelse: a) /anc^e I5O2.6.15 osv.,
nafne I5O3, aer 150i2, 15231, 154^1, spaer 16725, hafðe(zt) 151 31,
1593, tiarner \50u^ vatne 151 3, latet 151 7 osv., cardenales 176 10. 15,
ogsá der hvor k 0% g stár foran den ubetonede vokal: saker
160 20, 169 17, huarke 15227, 156 30. 31; — b) hrennande 152 1, ritaóe
152 16, harðare (adv.)153 2o, 16532, W/ade 154io, gerande, valdande,
radande 156i8, varane 161 5, þessare 1646, þackaáe 1647, yáare
167 16, reddare I6815, 1698, grimmaste I7O39, likame 171 32, manaóer
172 17 osv. — Skrivemáden hafaer 166 15 beror pá en skrivefejl;
skriveren skrev f0rst hafar, dittografi af det foranstáende ahiBx;

XXII • INDLEDNING

uden at slette det sidste a eller underprikke det, tilföjede han sá
den sædvanlige endelse. — Undtagelser herfra: lcdi 17224, naím
17325, raói 15435, keisari 15435, ricari 16^1 2% fiandi 15&32. Kirialir,
Befalir 15521.22 er usikkert, jfranm.; hvis forkortelsestegnet betyder
-ir, havde det været rigtigere at gengive det med er; hgeledes
havde det været rigtigst, at skrive vsattev 157^0, ramer 1588, faret

1516. — Marti 159 12 er den latinske dativform.

e skrives efter 0 = $, o(ó): hogguenn 17727, diofle- 16736, I7O24.34,
hofáe 153 19, 177 15; mote 1533 {moti 150i4 er vistnok urigtigt for
mote jfr anm.), horfet 151 31, koster 15230, storer 1535, 15426,
þioáer 153 15, orðenn 15331, florðe 1548, borenn 154i6, horner 15424,
groen 1679, komen 155^1, borger 1565.7, drottenn 156 le, Oáenn
159 1.13, I7O10, lofte 171 32, dotter 1592, dome 160 10, morgen I6O12,
golfe I6O13, nioteá 16720, Polena 15524, jfr domœ 161 3, hvor skriv-
eren forst urigtig har' skrevet doma (dittografi) og rettet a til öe;
fleckotter 151 20, ^osío/e 15322.27, abote 1568, nokorre 158ii, nokorer
172i. — Undtagelser er: þorsti I5631, kosti 168 7, þotti 161 20,
162 11, nomin 1729, diofli 15732.

I alle andre tilfælde stár i reglen i: efter au: savói 151 18,
austri 15232, dauðir 158 9 (bis); — efter e (æ): ekki 151 3, kennir
151 10, f/mV 151 16.17, e/iíir 151 30 osv., huerri 151 31^ f^^'^H 152 10. 17. 20,
engir 152^0, ög^(ii I6822, 173 5; vhœgendi I661, -sewi 151 13. 15, 152 u,
kycuendi 151 17, friáendi 152^1, 1533, mysteri 176 10. 12, miseri
171 16, rœykelsi 1544, jfr ord pá -ing (kenning osv); — efter e — œ:
beói 151i5, 1533.5, kleái 152^, 176i7, setír 152i2, meííi 152i8, vengir
153 17, í;e/-i 1583, reddir 159^7, -leti 156 23, 157^6, 1745, embettis
161 11, 16227 osv.; — efter i(í): mikil 150ii, liflr 1514, missir

151 7, ridit 151 12, skiftir 151 23, m?"/^i 151 27, girski 152^0, jfr ord
som þrinning (ovf.); — efter tíf^y: kuldi 15228, ^%^' 153 21, //V/r
156 15, sumir 157^4, ^íí(Íí 160 11, undir 160 32, jfr Ptdina 15523,
tinduttir 167 3, brunnir 161 15, jfr ord som kunnigr^ numning
(ovf.); — efter o'^^íi;: (/rœ(?ir 151 12, œsti 15224, sA;o'í?/r 153 15, /VrÁ
I6O16, dœmi 162i6, o'iri 1699, bœtist 151 32, /'o'tó 158^; — efter ei:'
heitir I5O4.5, 1518, kueikir 151i4, steini 152?, heimimmi 152io,
e/(7i 152i3, jfr /^m I6I29; — efter y: yflr 15l6.io, fylgir 152i3,
skylldi 152i7.22, bygði 153^6, 154^, yrði 1554, ymisa 1573i; —
efter o^^.- œyði I6O9, Mo-z/í/r 16225, glœymið 167 21, dræymir, hæyrir
I7O27, træystist I6835. — Undtagelser: í^í/4/^er 171 34, e^^er 151 5
(hvor Arne Magnússons læsemáde mulig er rigtigere), gefe 156 21,
172i9, rette I6831, Míe 16933, kenne 169^7 (jfr anm.), /e^e?^- 171 10,
þesser 173i2, Z^ere 174io, -uelde 1753, Ae/'e/- 175i3, ^ereí 175i3, huele
17536 (bis), (Baniele 163^1 er vel latinsk form); cleke 158 20,

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXITI

þœge- 1744, lete 1749, hette 176i, strete 1766, cleðe 17724, reóezt
17028, jfr miseri 171 le, 175io; jí'wr/e 174 17; fœrᜠ164 10 (fejlskriv-
ning?), hœgre 1778, jfr vhœgendi (ovf.); sA^e/ííe 151 2 (hvor Arne
Magnússons læsemáde máske er rigtigere) jfr heilendis 167^2; yfer
1516 (fejl?) jfr mysteri 176 10.12. — De íleste af disse undtagelser
hidrorer vistnok fra afskriverens original, hvorom mere nedenfor.

I den tilföjede artikel skrives i reglen e: varet 151 24, hafet
15935, 161 1, matrenn 163 1, haustet 151 25, vetrenn 151 25, tressens
16926, borgenni 153 30, 1542, lionen 16325, orkenni 160 14, grofenni
164i4, grofena 164i3, veroldenni I682, huset 161 25, sumaret 151^4,
jfr bukenum 166 7, heímsens 15233, 155 le, Igáren 160 24; endnu kan
mærkes aldenenu 166 26. — Undtagelser: kertin 16^2^ licneskit, -in
I7O7.12, enggillin 1643, heímimi 16435, heimsins löOii, dyrin 161 27,
1625, kynit 1599, lyáínum 1709.

0, langt eller kort, bruges i reglen som i den sædvanhge
retskrivning, sável ibetonede som mindre stærkt betonede stavelser:
0 skrives i hon I5O2.3 osv., honum 152 12. 26 osv., brot(t) 151 30. 31,
160 34, nott 1738.10.11, 175 15. 17. 20, skol- (vb) 156 le, 157 12, mon-
I7O34, 171 10.11.15, son- 15722, 158i2, 165 1.3.4. 12. 19 osv., scoar 177 u,
lacobr 1778.8, nomin 172 9, Polena 15524 (men Pullna 15523); voro
(vb) 15728.30, 1588 (men varo 15724.26, 1588), komo I6O13.16, vor-
(pron.) 17326.35, 1742 (men var- 17329, 1743, 177 15); postole
153 22.27, orost- 1553, I5825, fleckotter 151 20 (jfr u)^ nokorre 158 11,
fiokot 16724, ogor- I6816, 171 33 (men ogur- 170 39); 0- 0: ó negat.
153 16; 161 28, 16324, 16721, 168 3, jfr u-.

u, langt eller kort, skrives i reglen som i den sædvanlige
retskrivning, báde i betonede og mindre stærkt betonede stavelser:
u skrives i guá- 158 21, 160 11, 170i.3.i6, fugll 153 21, Rum- 156 11. 12,
165 17, Pulina 15523 (jfr Pol-\ fiugura 15331, vuxu 15335; tinduttir
1673 (jfr. 0), byskupar 176 15. — u skrives for v efter g: marg-
uis 16725., hogguenn 1772?; — efter h: huita 151 19, huersu 153i,
15436; — efter c, k, q: kycuend- 151 17, 153 6; kuemi 160 31, kuexa
166 19; quen- 158 16, quast 161 28; — efter s: sua 15226 (men sva
15224), suarta 161i% suickia 157 1; — efterí; tue- IQSis^ tuer 175 sb;
— efter þ: þui 1516, 153 1, þuer 16922, þuorrenn 1762, jfr efter r:
œruent 1688 (men œr vilnast 168 10), œruasa 173i8 (ment'22), toruelde
1753. — u(v) o: ú negat. 151 17, 153 19.35, 15723, I6O36, 161 5.30,
16320 (jfr 0).

I ubetonede (eller svagt betonede) endelser veksler 0 og u
efter en hgnende regel som e 0% i (ovf.):

0 skrives efter a: namo 152 21, 170?, sato 1553, matto 15336,
1575 (men mattu 158 5, 1635), varo 15724.26, 1588, 159 10, sao

XXIV • INDLEDNING

15733, 15920, gafo 159io, ato I6O22, siafo 153 12, huaro 154 12 (men
badu 160 33); der skrives hlotaóo 15823 uagtet der i den slags
former ellers i reglen skrives u: blotaóu 15734, 158 2. 7. 25. 30, 1598,
kalladu 1594.6, I6O11, drucnaóu 160 4, kastaáu 161 30, beliaáu 161 2;
spakastu 160 28, rikastu 170 9; om 0 i endelsen -om se nedenfor;

— efter e: brenno 174^1, 1753, messo 175 14.21 (men messu 175 30,
176i6), heroó 15322, redo I6O30, mego I6625, I683, ero 150?, 15226 osv.;
men þessu 151 3, huersu 153 1, 15436, ew^í* 1534, megut 163 18,
/^teí 16320, jfr -enu 154 13 (bis); — efter 0: kono 1559, sowo
15722, 158i2, 1655.12.19, miolko 17726, dottor 1595, so/o I662, 167 1,
fiordo 17526, ^o^o I7O25, woA:or- 158ii, 172i, 167^4, I7O25, 175io
(vokalforholdet taler bestemt for, at det f0rste o er et virkeligt 0,
ikke g), kom.0 156 10, I6O13. le, voro 1545, 155i, toko 157^4, foro
15731, skoro 163^9 (altsá o(l) = ó, ikke ó), drogo 16422, mono I7O34,
olmoso 157 15, samt i -ong: konong- I7O9, 17720.25, men haóungu
1623i; undtagelser: konurlQQsi^ holur I6821, orostu I5825, skolu
157 12, 16721, komu 15922, monu 171io.ii.i5, hofust 170 1.2. 15.

I alle andre tilfælde skrives i reglen u: efter 0 = §: ofund
15633, hofuó 155 19, veroUdu 168 34, volur 16829, sogur 152 19, stopul
15330, I7O3, stiornur 158i (men stiorno 176^), diofuU 1596, 171 e,
ioróu 17324.27, jfr siondu(?) 175 27 [dette taler bestemt for, at vi her
har med lyden jq (ikke jo) at göre], odru I5O3, morgu 150i4, 1532,
gofug 154 19, hofdu 152 17. 19, donsku 159 1. Undtagelser: onnor
I5O3 (dog usikkert), 151 19, 158 is (bis), 171 36.37.39, somo 15227,
160 3. 35 osv., sonno 1716, tolo 1762, donsko 159 u; — efter au:
augu 151 33 (bis), 153 20, 1666, raudu 159i6, 7iautur IQ^ 13 ; — efter
e = œ: gettu 15626, embettu 162 15, meUu 1592i, leráu 159 22.
Undtagelser: selo 1574, 173io (bis), etor 16532, 1678, blægior
177 16, nesto 17535, tœUo I7O12; — eíter i: viku 151 31, viUu 154io,
sinu 15623, skiUdu I5622; paradiso 150i, 152^3 er vel den latinske
form; — efter u: tungur 153 33, 155 16, fiugura 153^1, vurdu 15333,
vuxu\h^3b^ brunnu 15^27^ sucku löQ 28, truáut 163 19, haðungu IQ^si;

— efter ei: leirur 151 30, eítur 166 4, -veizlu 168 32, eigut 167i8; —
efter y: myclu 152^0, systur 158 17, fyrru 17126, bysku/p- 176 15; —
efter o^; /'ífs^ií 16326.29.3i, 1644, tœmdu I5623, o^rtó 1594,
fœrðu 160 9. 23 (men fopróo 176^6); — efter œy: œyiu 151 32.

Endelig bemærkes, at i endelsen -um skrives allerhyppigst
u; 0 skrives i: nattom 17626, borgo^n 1765, Polotom 177 12, taom
I6612, monnom I6825 (i samme linje: monnum), hondom 177 13,
bondoml7727, varom\77i5, baáomlb625, fordoml7l3i, faoml7629,
ogurlegom 170 39, erom 156 20, megom 157 u, blondom 172 21, to^-
ttííom 177 13.

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXV

Det cr klart horaf, at vokalharmonien i detle tilfældc ikke
er sá regelbunden eller gennemfort som i det forrige. Vi gár
nu over til omlydene (undt. e = œ se ovf.).

?í-omiyd af a (kort) er i det hele fuldstændig gennemfort
ligesom i islandsk, ligcgyldigt om det omlyd virkende u fmdes
eller cj: suort IðOu, onnoi' ISOs, 151 19, oáric IðOs, stoóum 150ii,
morgu 150u, stopul 170 3 osv. osv. Undtagelser Jierfra danner
magr I661, men a er her fremkommet ved rettelse og desuden
ikke ganske sikkert (se anm.) ; desuden naturh'gvis alle de former,
hvor u i anden stavelse repræsenteres af a (analogiformer) : kallad
(ntr. pl.) 15327, 1545, þushundraó (plur.) 1555.6, agetast (fem.)
154 18, jfr gofgadu 170 2 og lign. (se ovf.). Omlyden betegnes altid
ved 0. Den omlydte brydning: jq skrives altid io\ at dette be-
tyder jq^ (ikke jo) synes, som bemærket, med al bestemthed at
fremgá af den omtalte vokalharmoni , hvor 0 i roden i reglen
efterf0lges af 0, medens g i reglen efterfolges af íí; pá io i roden
folger altid u (se ovf.), undt. i stiorno (176 3) og dette stár i et
stykke, som sikkert gár tilbage til en isiandsk original og hvor
der netop findes en mængde afvigelser fra skriverens ellers be-
nyttede retskrivning, I ordet siondu (og giogmim) har vi vistnok
snarest at göre med udtalen sjqndu^ jfr sionda i 645 (Ordförr.; den
oprindelige tvelyd au, altsá forkortet); anderledes forholder det sig
med fiugura (153 31). Pá grund af vokalforholdet i nokor- (se
ovf.), betyder det f^rste 0 et virkeMgt 0, jfr nyisl. nokkur. End-
videre bemærkes, at 0 (o: q) altid skrives i part. perf. (adj.) gorr,
men e i verbets alle 0vrige former, stemmende med forholdet i
skjaldepoesien.

íf-omlyd af á findes yderst sjælden, máske aldrig. Der
findes undertiden skrevet 0, hvor q vilde være det oprindelige.
Men sandsynHgheden taler for, at vi allevegne har med et virke-
hgt ó at göre, altsá overgangen 9—0 (jfr Noreen^ § 73, 2), efter
som der altid folger et 0 (undt. i enstavelsesformer og former pá
-um: smo 1526, vor 17335, lotum I6O29, siolfum I7O27, /ioi^wm passim):
voro 1545, 155 1, 15728.30 osv., skoro 16329.

w-omlyd af i findes kun i myclu 152 20 (men miclu 152 19,
1573), kycuend- 151 17, 1536, þrysvar 15126. — u (v)-om\^á af ^
findes i sæckr 1516, slœckna 152i.

i-omlyd af a (á) skrives i reglen e, med œ i enkelte tilfælde
foran l (se ovf.), samt i þœr I6632 (men her har skriveren forst
skrevet ^ar), 16732, tœlto 170 12, þœgeleg 174*, hlœgior 177 16, lœr
17724, œskaór 15535.

XXVI ' INDLEDNING

i-omlyd (i2-oml.) af 6(0) skrives sá godt som altid (p: grœdir
151 12, grœn 151 25, dœgrum 151 27, hœtist 151 32, opsti 15^24 osv. osv.,
í^r- 1688.10, 173i8.22, œfsta 17ho, 172i. — Undtagelser: retrl6022.23
(jfr anm.), feslu 1645, auðefum 170 37.

i-omlyden af u(ú) skrives y: fystr 152 9, fyrr 152io.i9 osv.,
skylíd- 152 17, 15626, 16822, gessyma 1533 (men gersimar 160 29),
yxnum 154^6. For y íindes i: skili 15233, skild- 15436, 15622,
1573.4, 1606, 172i8, 7mnd- I583.9, I7O22, þickia 16537, firir 1752.
y skrives i Moyses 15934.35, 1529, 1545 osv., men Moises 177 19.

Tvelyd: au skrives altid sáledes (au): daunn 151 9, augu
151 33, taufr 167 16 osv., undt. av: savði 151 is. Ang. siondu se ovf.
— Omlyden heraf skrives altid œy: dœyia 1516, œyiu 161 32 osy . ;
interessant er rettelsen i hœyra 173 31, hvor æ er rettet fra e (der
stod i skriverens original?). — ei skrives altid sáledes (ei), undt.
qi i ejgi 1675, œi \ þœir 168 20 og e: fleri 161 29, En 1502(?); ei
skrives i kueikir 151 14.

Svarabhakti-vokaler (u) findes i f^lgende tilfælde: nautur
162 13, guáus 16330, suáus(l) 16^4.^ eitur 16iji, munmcr I6635, muncur
17621. — At udtalen var bleven vaklende, fremgár ikke alene af
disse eksempler, men tillige deraf, at u udelades, hvor det skulde
stá, hvorved der er fremkomne former, der kun er grafiske: orostr
1553, 166 32, foór (acc.) 16535, solstoór 175 12 (her máske pá grund
af pladsmangel), jfr moóur 16535 (forst skrevet moór, se anm.).
Konsonanter:

1) b skrives som i sædvanlig ortografi. b skrives (efter
latinsk original?) i Nembroth 1705 (men Nemroó 16329) og i lacobr
1773.8. — f skrives i reglen som i sædvanhg retskrivning, men
altid for (isl.) p foran t: Egifta- 1504, eftir, aftr passim, skiftir
151 23, loft 1524 osv. /" skrives (for m) i hifn- 1608. 10, 16921.23,
171 4, 17428. fn = m se m. f for v se v. f udeladiBs i þurt 16938.
ff skrives i Effesus 177 n. — p bruges overhovedet kun i begyn-
delsen af ord; jfr f. — v bruges som i sædvanHg retskrivning,
undt. for sá vidt som der efter visse konsonanter skrives u (se
ovf. s. XXIII), samt f i nogle flere tilfælde end sædvanligt, som (for
ikke at tale ora pafa 154^5 og hgn.) i sefar 15527, hafan 157^5,
friofest 17228, frefast og lign. 172^1, 174i.2, lofis 159i, men ivan
16928. Ved analogi er v tilsat i vuróu 15333, 161 29, 164i9, vox
15732, vuxu 15335, þuorrenn 176 2; w, uu skrives i ewangelista
177 1.12. 22. Det udelades i yóare 167i6.

2) ð skrives som sædvanlig, dog aldrig i feminina pá -d
(-ióö) eller i impf. af svage verber, hvor der altsá altid stár d
eller t: tæmdu 156 23, semd 169 31, osæmd 168 3, oræct 167^1, ja

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXVII

hijfjdi 1543 (nien hijgóist 155 33 og hijgóar 158 2), jír kuldi 15228,
þcmdar 161)24, neljdar sst. ; efter r skrives ó. For d fmdes
71 i þanan 152 31, 15534, 15723. For ð i 2. pers. skrives ^, se
dette. d skrives i flere freniniedord : Aráahaóíte 16533, Arfaxaó
1543, Beóleem 154i6, Dauidar 1643o, Gaáar 15520, Panaóios 1675,
Nemroð 15329. ð udelades i shurguda I7O1.3.15. — d skrives som
i sædvanlig retskrivning (jfr dog ó). Det skrives i fremmedord:
Adenas 1565, Adaynr 152^5 osv., Feredcides 152 21; det udelades i
anlit 158 18, 166 35, anmarkar 152^0, 1585, vanlega 17233.37, 1735
(pá de to sidste steder fejl for andlega (men andlega 17233, 178 11)),
munlaug 177 le. — t skrives overhovedet som i sædvanlig retskriv-
ning (jfr ó). I 2. pers. plur. skrives t: kallet 163 13, megiit 168 18,
truóut 168 19, vilit 167 16, eígut 167i8, nemít 167 20 {xnennioted 167 20,
glated sst., glæymid 16721, leggió sst.). t skrives i tœlto 170 12, th
(jfrí?) i Nemhroth 170 5, udelades (ved fejl) i villu 15922. — þ findes
kun i begyndelsen af ord, aldrig inde i ord. Det skrives i þehas
1565, men th: Tharsus ]55io, Thesalonica 1565, og flere fremmedord.
Jfr Suiþíoá 15533 ved siden af Suiáioá sst. Om á, d^ t i forbin-
delse med s se z.

3) g skrives i margt 1535, 164^0 (men Mart 159 5), derimod
morne J6O16, 161 34, i Girgía 156i (ellers Girkir); g indskydes
mellem en vokal og ^■.- hlœgior 177 le. Foran t blivcr g til k: hyct
15425, lanct 16421, marct 16737, I681, samt i endelserne -ligt,
-igt: 168 2, 170 25; 161 12, 169 13 osv. For gg skrives kg: skykgia
166 2. — k betegnes ved c^ k og g, samt i fremmede navne ved
ch. Der synes i det hele ingen forskel at være pá c o^ k; jfr
skrivemáder som Serc- 150í^ ^erA; 154i5.i7; casta 161iá, kasta IQ'^í;
orc 15933, 160 4, ork 15429. Særlig synes c at være brugt —
dog ikke sá hyppig som k — inde i ord, navnlig ved stavelse-
skifte; slicu 168 22, slocnar 151 8, 161 12, micl- passim, stercastar
16529, spaca 160 26 (men spakastu 160 28), suicarar 161 10, kycuendí
151 17, suícna 1596, drucnaóu I6O4, crocar 1668, og i slutningen
af ord: oc (altid), þic 1622, sic 1575, sterc 153 17, tac 15324,
1542, sueic 15733, mmx 160 9; sjældnere bruges det inde i en
stavelse: hics 151 3, laucst I6O3, hœcr 157 is, og altid foran t:
hyct 15425, slict 156 25, samt i -ict, -lict; undtagelsesvis findes
det i forlyd: cne 1576, cleke 158 20, crocar 1668, como I6O16 samt
altid i Cristr, cristna , cristin og cross (undt. kross 169 10).
k bruges i alle mulige stavelser foran alle vokaler: kaldr 15128,
kennir 151 10, kemr passim, skirt 15126, Sikíl 151 le, -merkium
152 11, ko7ta 151 14, skop 152 n, kueikir 151 u, hokum 1529, /cAr
151 13, bœkr 152 13, sA:ri/'a 1529 osv., men ikke i slutningen af

XXVIÍl # INDLEDNING

en stavelse eller ord. Nogen forskel i udtalen kan næppe konsta-
teres; dog kunde særlig ét eksempel tyde pá en sádan forskel, idet
skriveren 166 7 f0rst har skrevet bucenum^ men derpá rettet dette
til bukenum. — q anvendes kun — men ikke altid — foran
u(=v): quen- 15422, 158i6, I6632 (men kueNa I6619), quolu?n
168 23, quiói 170 34, quaó passim, quast 161 28. — ch skrives i
Michaell 156 10, erchi- 176 31, 177^3, Chanaan 165^0 (men Kanaan
16522), Irchanía 154; 27, Nicholausll&u] k udelades i^irsA:i 1522o. —
kk skrives i reglen ck (þickia 16537 osv.), men kk: ekki 151 3. 29,
cc: gecc 164 12.

4) h udelades altid foran l og r. Der skrives báde Elias
og Helias 171 12.13. — j se i. i skrives i suelgia 170 17, syngia 171 34.

5) / udelades i siafo 153 12 (jfr ?>jalfr 15726) og hiap 169 3;
dette er mulig ikke nogen skrivefejl; jfr Noreen ^ § 287. — m
skrives for /"/^ foran m l: iam- 1535, 157i2, 1589, 171 22. — n bort-
falder i himiriki 15725, 164^1, 17422, skrives for ó i þanan (se
ovf.), samt i pinsl 16433. 34. — r skrives altid i er, udelades foran
st i bustir 163i6, fyst- 152^, 1543.21, 1552o, I6812, 1704 {men fyrst
1578, hvor r endogsá er tilföjet over linjen, og, naturligvis, ferst
I6816), og udst0des (ved fejl?) suóus 1654, samt i Vest- 176 23.
Assimileres med f^lgende s: gessyma 1533 (men gers- 160 29),
huessu 15436, I6O16, 164^2 (men huersu 153 1), med l: kall- 151 14,
15423, 159? osv., derimod varla 1575. rr skrives i Irraels 161 5.

6) s skrives overhovedet for z foran t, k, l: œsti 15224,
yst- 1532, 176i8, best- I5821, 161 18, helst I684, quast 161 28 (jfr
ellsti 159i5), œskaór 155^5, f(psl- I6O7, 16326.29.3i, 1644.5. Ude-
lades i gen. Crist 171 27, 176i6, 177i6 og i Iraels 15929, 161 1, jfr
Irrael 161 5. — z (jfr s) skrives i vatyiz 151i6, 174 31, 1752, men
vatns 1525.31, manz 153i8, 1675 (men muns 170 30, 171 18), alz
156i7, I6619, jfr alsz 155i5, 1595, 161 9 (men als 16424), landz
1533, landsz 1566 (men lands 160 23, 162? og hunds 166 11), eldz
1754, 17431, haustz 172 le (men hausts 173^4); fremdeles i lizt 169i,
hafdezt 159^, reóezt 170^8, samt i Ruzcia 155i8. sz skrives endelig
i Beíszl 17725 og bleszaóom 177 13.

Konsonantforkortelse, enkelte skrevne konsonanter.
fim 151 2, 17534, cros 176i4 (men cross 176^6, 1776), uys I6O21,
-laus 158 16, 173 19, -uis 16725.26, var (=z várr) 1599 ofl., SteÍ7i
177i5, Hin 167 12, grœn 151 25, bygó- 1532, 154^, 15533, -en 1622,
I6O24, 1666, 175i5.2i, fegin 164i7, enggillin 1643, ber 151 33, fer
166 21 ofl. (men þuerr 157 13), har 153 31, huer 168 27 (men huerr
I6829, jfr snior 15424), /yr 152i7 (men fyrr 152io jfr ^orr I563),
skom 15820; oros/í- 1553, I5825, I6632, ligia 1539 (men %^m

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXIX

155 21, liggr 154i8), arm-legr 177 19. 21, alra 158 22, 108 4 (men
alLra 158 23, allre 173 11), aíer lG3i9 (men aller f. ex. 163 20),
kalade 1645, hemir 177i8, Quen- 15422, 158ig (men Quenn-
166.32, jfr kueNa 166 19), man- 159 10.21 (men mann 159 19), vara
16935, miser- 171 16, 172i4.i8, 175io, nokor- 158ii, 167^4, I7O25,
172i, 175io; annar 151ig.i7, 15326, I6O24, sidar 152i9, ydare
167 16, þessar- 15224, 1532, 1646, 172 20, 174i8, ymísa 157 31; inann-
ana 1644, fulting 1693, fradande 17623, mikileti 156 23, 15726,
/itileti 1745.9, grifnr 158 14, grimlega 16327, þeskyns 1534, 7nuns
171 18 (men f. ex. drottneng 170 14); kening- 17337.39 (men kenning-
17331, 1743), mining- 17 4^21, 1758 (men minning- 173 33. 34,). I nogle
lilfælde er forkortelsen sikkert rent grafisk, særlig i de allersidste
tilfælde.

Konsonantforlængelse, dobbelt skrevne konsonanter:
Effesus 177ii; hrott 151 30, I6O34, gorr (fem.) 16884, tress- 16926,
rikiss 170 7, emhettiss 16227 (men -is 162^4, 163 4), lett 172 31,
upprisa 171 35 (men tip- 171 29); hanns 17726.27, þeirr- 15323,
16428, 17623, 177i.6 (men ^m- 1579, 15923, 164i.i2, I6827, 175^,
1 76 10) ; veckia- 1 7 1 32 , 1 74 21 , suickia 1 57 1 , 1 61 23 , sœckimn 1 73 37 ;
meltti 164 14, erttu 164i6, Girckir 1553, giorUaKjO^e, enggillin lijA'3;
[mann 171 n er vel dittografisk, huerrn 158i2 vel cn lignende fejl-
skrivning], t-íto 154i5, 15528, 157^2 osv., ettinn 163i; allann 1596,
1638|, 170 18, 17132, 173 16, helgann 176^7, drottenn 156i6; negll
I6612, fugll 15321, ofll(a-) 1733.14 (men afl 173i6), gull 153*20,
botnn 17631, Michaell 156 10, Bahell 1703 (men -í'/ 170 13), Moysess
15934 (men -es 15935, I6O2), /mórm 1722i, sett 152i8. Foran í/
forlænges l: skilld- 152 17, 156 22. 26, 1573.4 osv (men skildu 172 is),
aMd- 171 4, 1735 (men «^/6^2; 1743i), valldande 161 9 (men r^'/r//
I7O5, jfr olde 16036), Mí/r I6834, 1698 (men heldr 169i4), alldre
171 13.14, halldast 171 23 (men haldest 174 9); foran /; <7//^m* 176 17,
jfr ellsti 159 15.

Konsonantombytning: nelgdar 169^4.

Enkelte grammatiske former, navnlig for sá vidt de ikke
allerede i det foregáende er nævnede:

Substantiver: Adamr 15225, lacohr 1773.8 (nom. -r), Da-
uióar 16430 (gen.), snior 154^4, Girc- 1553.4.7, 1769 jí'r Girgía
156 1, lion 16324 (ntr.), fear 16723 (tostavelsesform) ; fremdeles
scoar 177 14, Surdalar 155 19, Noreg- 15533, 165 17, vega (acc. pl.)
17036; á, plur. aer 150i2, 15231, 1543i (ar 150i er máske urigtig
læst for «gr), spá: plur. spaer 16725 (raen spar 16826.23), sakar
(plur.) 15624, 16322; numningu (dat.) 1727.9; flod og (/n'f/;;/ (fom.)

XXX INDLEDNING

157 19, 159 10 ; sonr (nom. r) 15325.26, 1543. 7. 21 osv., acc. pl. sono
15722, 158i2 osv., vínr (nom. r) 161 is; miolko (dat.) 17726, duncm
I6O17; vetrs 17323 (men vetrar 172i6), feór (dat.) 1593, 1706, 17428,
manaóer 172 17; megim^ 154ii, I6O1; yxnum 15426; ín/ (nom.)
156i4.i7, 15723, men tru (gen.) 171 n. Latinske former er martiris
17725.26, Adenas 1565 osv.

Talord: teim 15126, þrimr 17424 (i tueimr er ábenbart r
bortfaldet för end i þrimr^ pá grund af pávirkning fra þeim^ med-
ens ingen sádan fandtes hvad þrimr angik; jfr Larssons Ordf.,
hvor der kun íindes former som tueim, medens der sá godt som
udelukkende her findes þrimr; jfr hermed at i Málshkv. findes
formen tvei?n (10 2), i cod. reg. (Eddadigt.) skrives tveim 6 gange,
medens der findes gennemgáende skrevet ^rimr), þushundraó 153 31,
atta tigi (som adj.) 151 1; atta 151 1, attanda 176 11.

Adjektiver: kuikir 158 10 (med i og uden v)^ fyrru 17126.

Stedord: artiklen: Jiins 151i osv., Idni (plur.) 1592o, 161 9,
162 10; þessare 1646, þessarar 15224, 1532, 174i8.

Udsagnsord: bant 161 38, 169io, fundu^ fumiu I6O13.16;
sea 163 19, 173 12, se (conj.) 168g, vuxu 153^5; lagdr 169 15, skilt
17426, le 16935, mijnt (af mynda) 152 12; ritat 170i6, 171 19.33,
frefast (indik.) 1742, saóe 162^4, 17335 (men saet^ saenn 172^7. 29),
olde 160 36, mindi (der forudsætter myndi) 170 22 osv. Endehg be-
mærkes, at medium ender altid pá -st (zt).

Biord: þanan 152 31, 15534, 15723; hogla 163 12; haróare
15320, 16532; ei 1753, nema = né passim.

Af alt det anforte, særiig dog af den omtalte vokalliarmoni,
den konstante brug af medium pá -st (zt), ombytningen af d med
d i visse substantiver og verbers datid, den forholdsvis hyppige
brug af svarabhakti-ií, den indtrádte sammenblanding af r og ur-
endelse, brugen af s for 0, manglen af endelsen r (i verber), for-
kortelsen af forskellige konsonanter, samt dien sá godt som fuld-
stændige adskilielse mellem œ og œ, hvortil kommer enkelte for-
mer som áer^ hini^ hant, þanan^ hardare osv. — alt dette má f0re
til den bestemte slutning, at disse 14 blade er skrevne af en
nordmand^ Pá den anden side forekommer det mig hge sá
sikkert, hvad i ovrigt ogsá Jón Þorkelsson har udtalt, at nordmánden
har haft islandske originaler for sig. Dels er et af stykkerne be-
vishg islandsk, nemhg det sákaldte Stjörnu-Oddatal (kap. 16—17),

^ Hermed stemmer den kendsgærning, at blækket lader sig pávirke af
reagens, hvad der ikke er tilfældet med det islandske blæk.

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXXI

dels tyder andre, navnlig de geografisk-etnografiske kapitler pá Is-
lændernes særlige litterære interesser, dels endelig skimtes den
islandske retskrivning flere gange og pá en ejendommelig máde
bagved; de mange i det foregáende anf^rte afvigelser og inkon-
sekvenser i skrivemáden skyldes efter min mening denne omstæn-
dighed. Navnlig páfaldende bliver forholdet, nár man med disse
14 blade sammenligner virkelig norske hándskrifter ; f0rst og frem-
mest má man lægge mærke til, at manglen af omlyd af a i rod-
stavelsen foran lí-endelser, hvilket dog piejer at opstilles som en af
de vigtigste norskheds ejendommehgheder, ganske savnes; her har
den norske afskriver ikke vovet eller ikke brudt sig om at ind-
sætte de norske former. En betydningsfuld omstændighed er det,
at afskriveren pá et par steder f^rst har skrevet ey (efter eller pá-
virket af sin original) og derefter rettet dette til sit norske og helt
gennemforte æy (173 31), men ey tyder pá en islandsk original;
omvendt har han efter sin udtale og i ovrigt sædvanlige skrive-
máde f0rst skrevet fyst (lb7s)^ men ved igen at se pá sin original,
der havde fyrst, er han kommen til at tilföje r i sin afskrift;
rimeligvis er bian (1673), f0rst skrevet sáledes og siden rettet til
biarn^ samt fenir (17^ sí; = fennir o: fernir)^ der er rettet til fernir^
at forklare pá samme vis; endvidere h^rer herhen kenne 16937
(det sidste e rettet fra ^), hvor kenni vilde have stemt med den
ellers sædvanhge ortograíi. Ligeledes synes islandsk retskrivning
at skinne igennem i retr (160 22. 23) og sæckium (1733?), hvor af-
skriveren f0rst har skrevet e. Dette i og for sig vel forstáelige
forhold gör disse 14 blade, hvis indhold i 0vrigt senere vil blive
unders0gt, ingenlunde mindre interessante.

Det bliver tillige sikkert, at disse blade ikke kan være ældre
end fra omtr. 1300 (ordformer og særlig de forudsatte islandske
former med e for œ); i hvilken forbindelse de stár med Haukr
bliver vel altid usikkert, men det resultat, retskrivningen har f0rt
til, kunde tale for, at det var Haukr, der havde ladet dem afskrive
i Norge efter — lánte — islandske originaler. Sandsynligere er
det dog máske, pá grund af den brogede og kompilatoriske form
(et par kapitler af Elucidarius osv.), at de er en nordmands selv-
stændige excerptsamling, der erhværvedes af Haukr(?)

b) Vi gár nu over til bl. 15 — 18 eller det andet sákaldte
norske stykke. Hvad nu retskrivningen her angár er den i
det hele endnu langt mindre norsk end pá bl. 1—14; der findes
intet spor til nogen norsk vokalharmoni ; der findes nemlig i end-
elser udelukkende i og v; i rodstavelser findes aldrig a foran k-
endelser, undt. i det ikke ganske sikre yatu 178 21; e og œ adskilles

XXXII ' INDLEDNIN6

helt igennem, som i regelen i islandsk; œ =^ œ bruges langt hyp-
pigere end pá bl. 1 — 14. h udelades ganske vist altid foran l og r,
men da dette ogsá fmdes i rent isl. hándskrifter, er denne om-
stændighed ikke afgörende for bladenos norske oprindelse. At de
dog er skrevne af en nordmand, synos at mátte sluttes af enkelte
omstændigheder, særlig den, at œ og œ bestemt adskilles. Vi skal
nu se pá retskrivningen i det enkelte ^.

Aksenter fmdes overordenlig hyppig anvendte og fmdes
muligvis pá endnu flere stedor i originalen end i nærværende ud-
gave, men, da tilmed blækket er meget afbleget, er det ofte
vanskeligt med bestemthed at sige, hvad der er aksent og hvad
der er tilfældige striber i pergamenlet. Foruden over i stár
aksenter over alle andre vokaler, ogsá over tvelyd: ^áíwr ISðs (bis),
láta 17926, áttu 182i8, krásir 17822, á 17836, 181 28, nátturu
I8I7.8OSV., vátrilSls, vári ÍS^2, og i f^lgende fremmedord: Adám
181 n, Adáms 184 20, Aron 184^2, Sába 1852, páradiso 182 11,
Vespasiáni 185 16^; þér 178 2. 10 osv., mér 1792 osv., sér 179 10,
fé 17834, léttiz 181 2, sét 18327, 1842, i fremmednavnet Séth 18424;
dó 1797, dóm 185i7, ór 183i, 18428, hóf- 181 26, -stól 17923, tók
17826, móti 179 15, þiónar 1783 ; þúnS^G, nú 179i8.i9, hrúnt 181 is;
sœvar 180 24; tvelyd: þaú 181 14, 184^7, laús 18325; reýna 185 4;
-leitt 17829 osv., samt — mekanisk? — over au (= (^) i aúfíind
181 32. Over korte, men positionslange og betonede selvlyd: húg-
leitt 17829, lópt- 1818.19, vótn I8O23, óll 1855, órvosvm 1828, jfr
andet 0 i þiónóstu 178 11. Kun i 3 tilfælde fmdes aksent anbragt
over selvlyd, der er korteogikke forlængede vedposition: fén 185i2,
ápalldrsins 18334, oriiósum 1828; i sidste tilfælde er den endda
máske blot kommen for langt til höjro, og i næst sidste tilfælde
kunde den være opstáet ved misforstáelse hos skriveren, der f^rst
vilde skrive(?) præpos. a (jfr anm.).

Vokaler: a bruges for kort eller langt a og skrives altid
for ^, undt. máske i vorum 183 1.3, hvor dog 0 snarest betyder
6 (jfr ovf.); det skrives i val(—vel) 178 20, 181 25, 184?, sniar
180 21 (men snior 180 29), giar 179 19 (jfr gier). Uomlydt fmdes a
i f0rste stavelse i ajJoUd^r^um 184i4 15, det sidste i mvstari- 185 1.8
(men mvsterit 18436). — e (o: a? og e) skrives altid e (om œ og
e = œ se nedenfor) og anvendes i det hele pá sædvanlig máde;

^ Der vil i det f^lgende anf^res eksenipler (ord og ordformer) med sær-
ligt hensyn lil bl. 1—14 for cn sammenlignings skyld. ^ Jfr festskrift til V.
Thomsen s. 209-10.

HAUKSBÓKS DESKRIVELSE XXXIIl

e skrives i m-ma (subst.) 181 19, gegnvmX^^z^^ kvenna \%b^^ i begge
stavelser i erendi\S4:7, i kgkvetid- ^SOsi^ 181 15 (men likindi se ^), i
Melannkolea 181 19, samt i exi 18221, efsti 17928.30, kemr 178i6.
e er bortfaldet i ermiti 179 12. 21. — i skrives altid i endelsen -%r,
'igr og i Ifir 1785.36, 181 u, i firir 179 10, 180 15; i likindi 1798,
181 15 (2. stavelse), sanníndi 183 13, erfiái 182 17, Moisl 1843o (men
Moysi \SÍ3i); 7norgin\7d29; indskydes efter ^, k: gier 179i5.i7.i8.2o,
skieruztu 183 19; udelades ikke mellem to vokaler som i skyium
180 17, men i kynum 183 17.

I ubetonede stavelser skrives sá godt som altid i; und-
tagelse er: rofe I8O12 (stedet uklart) og vege?m 18228, 1835 (ellers
stár i i den tilföjede artikel f. ex. veginum 183^4 osv.).

0, langt og kort, skrives som sædvanlig; med 0 skrives hon
178ioosv., hrottu 178 10, 179 31, stofu 17828, morgin 17929, þionostu
(2. stavelse) 178ii, 1794. Angáende sonr se u. — u^ langt og
kort, skrives i det hele som i den normale retskrivning. Det
skrives altid i sun- 180 5, 182 19. 24. 25, 1848. 13. 15. 25, 185 16, eru 1786
osv., gud 17929 osv., skulir 178 17. Der skrives undertiden v for u
(rent grafisk): vtan 178?, svn 185 le, komv 179 13, Evv 181 13, stund-
vm 181 1. u for konsonantisk v íindes efter h: huat 1789, hui
178 14 (men: hvarf 179?, hvar 17931, hvert 182 1, hvárki 185 19), —
efter g: hdggua 18434, dhyguiz 181 3, — efter k: mijrkua 17828,
I8O19, vokuan I8O19 (men: afkvœmi 181 u, 182i3.23, kvenna 1853),

— efter r: gerua 182 11, — efter s: suarar 1784, suiki 178 22 (men
svefnvgr 181 32), — efter ^; þui 178 2. 10, þuerra 180 24 samt i be-
gyndelsen af ord: uárió 1823, uisa 182^7 (men: vári 1822, varaá
1838 osv.). — u- negat. f. ex. 178i4.32, 1792o osv.

I ubetonede stavelser skrives u uden undtagelse.

Omlydene er i det hele ganske regelmæssig skrevne:
tí-omlyd af a (kort) betegnes dels ved 0: hordmn 1784, oórum
1788, stoðug- 178 14, verolld 179 19, vokuan 180 19, 611 1855, vótn
180 24, giorr 182^4, 18332 osv., dels ved d: vUn 180 24 -26, suhrt
18235, dhgvm 184^0, vhidu 184^1, hdggua 184^4, ihrd(d) 181 3.5.9.12
osv., dels ved §: (^IU 179 11.19, 184 u, dels endelig ved au: aund
180 14, auólaz I8O4. u-om\yá af « betegnes ikke (jfr ovf. XXXII). —
í;-omlyd af e betegnes ved 0: þrongdi 179i8, þrongvir sst. , 7iokta
18330 (eller 0 — §?), sokkua 185 n; der skrives efzt- 181 17, 18334.

— i-omlyd af a (kort) betegnes altid ved e, af á dels ved œ:
rœóaz 1788, œra 1789, -rœóujn 178 12, lœri- 178 13, nœr 178i6, Ixeði
17834, sœvar 180 24 osv., dels ved e: skieruztu 183 19 og i gier
179 15. 17. 18. 20. — i-omlyd af ó skrives dels ö.* sdmdir 1785, ndgðiz
179 15, dhnt 179^5, stdðis 180 26, rórslu 180 30, höfeskr 181 30, glóps

XXXIV • INDLEDNING

182 18, grhn- 18234, 183 3, sUum 183 is osv., dels æ: sœmd 1796,
nœraz 180 9, fœáaz 180 9, rœrizt 180 17, œsa sst., fœáir 180 34, /íf2;/i^
I8O31, rœtr 18336, 184io, dels öe; auðœf- 17823. 25, slœgr 181 28, dels
endelig 0: brodr 17926. — i-omlyden af u skrives altid y, undt. hvor
dette er gáet over til i (ifír^ fírir se ovf.).

Tvelydene au med omlyden eg og ei skrives i reglen som i
den almindelige retskrivning ; særlig kan det fremhæves, at den
sædvanlige norske skrivemáde œg^ hy kun íindes i d'öyguiz 181 3.
For au skrives én gang 0;; la)st 18323. For ei findes e i enskis
1786, for ikke at tale om engis 183 17.

Svarabhakti-vokaler íindes slet ikke.

Konsonanterne er i det hele meget regelmæssig skrevne
som i sædvanlig islandsk. For f skrives m: emni 180 30. 35 (men:
efna 180 32); — p gár over til f foran t: loft 1808. 21 (men: lopt
180ii.i3.i8.2o.2i.27.32.34, l^l^), lyfta 180i9 (meu lypt- I8O27, I8I2;
jfr apír I8O25); — for v skrives f: auáœf- 178 23. 25, men œvin- I8O1.

ó skrives i likinói 181 15, men d i þrongdi 179i8, dogdi
I8O16, kulda 1816, ihrd 181 9 (men ioró I8I3.5.12), sœmd- 1785,
1796 (men: lengð 179 16), fiold 17986, synda 17936, þoldu 182 17;
— t skrives enkelt i vtan 178?, 1856; skrives i valltandi for d
180 7 (men: valld- 181 10, 185 15); t skrives i lesit (part.) 179ii,
gleymit 17937, 180 2, elskit I8O1, þionit 180 2, dregit 180 14, rundit
180 14, lifat 18220, œtlat 1859, verit 1853, samt liosit 1835, skinit
183 5, Mfuðit 183 14. 16, men ombyttes med d i verid 1798, varad
1838, fallið 17934, drepið 182 20, gerið 180 4, mvnuð 180 4; heitið
182i4, 1845, etið 1848, samt i loptið I8O13.15.17.21, 181 2, uárið
1823; — j>skrives, pá sædvanlig isl. forkortningsvis, i meþm 178 19
(men: meðan 179^2), siþa.n 17925, 18326.

g fmdes indskudt i lœgia 184 21; — k bruges i alle tilfælde,
undt. i cherubin 18226; der skrives altid kk.

z skrives for s i siðazti 182 19, skieruztu 183 19, vifruzt 1854,
neðzt I8O29, 181 19, efzt 181 17 (men efst 18334); — efter nn:
mannz 17824.31, minnzt 178 33, efter U: allz 178 31, ellztu 179^0,
efter ð, d: goðz I8O3, valldz 1787, for ts: fœzlu I8O31, rœzlu 1837,
jfr vatz 180 26. I superl. skrives z: -fostuz 180 30, dyraz 178 25, jfr
medium i det f^lgende.

Konsonantforkortelse og enkelt skrevne konsonanter:
ligianda 179i4 (men liggianda 179 15), þrigia 1849 (men þriggia
18424), dhyguiz 181 3, dogdi I8O16, bygðu 182i8, þyknaz 181 3, %rí?
180 31, oA;rar 1832, drotning 1852.20 (men litillátr 181 30).

Konsonantforlængelse eller dobbelt skrevne konson-
anter: II foran d: holld 1795, moZ/c? 1796, bellduz 17933, e/Zí/2!

HAUKSBÖKS BESKRIVELSE XXXV

181 2, vílldi 1846, selldi 185i7, valld 1783, verolld- 1789, 17919,
helldz I8I9, foran t: allt 17825, illt 17925, kallt ISls, vi//^ 1786,
skalltu 17931, 1849; nn foran t: mÍ7intiz 18823; nn \ Melannkolea
181 19, penning 185 is, enn{= sed) 1785. 9, dobbelt A; i sokkua 185 11,
dobbelt m i skanimr 178 20 (men skamt)^ dobbelt r i meírr 180 1,
/í/rr 180 27, 18421, giorr 18^34, 18832, ém* 184i6 (men hœra 184i4,
w<»r 178i6), annarr- 178^0, 179^7, 184 11, 180 32, þessarra 180 34,
182i, þeirr- 17933, 181 14, 182i9, 183 19, 184^ (men sióar 185i).

Konsonantudstodelse: h i forlyd foran l og r, r i /ys^
1808, 181 10, apolldiim 184i5 (men -drum 184i4), s i Iraels 18433,
og i gen. guó 179^9, for ikke at tale om former som vatz^ mart,
sijst, pisl 185 13. 16 (ellers pinsl). Derimod findes vandliga 188 15,
vandmœli 1856 (ikke van-).

Enkelte særlige former: Navneord: ar I8820.21, þiof
(dat.) 17824, sœ I8O17, (gen.) I8O24, snior I8O29, fé (dat.) 17834,
sál (acc.) 18423 (men sála 17935), sœtt 180 35; lutu (acc. pl.) I8O1
(men luti 180 7), (dyrr) gen. dura I8814; gen. endelsen s ude-
lades, foruden i guð (se ovf.), ogsá i Alexandr 179 12. Mærkes kan
fremmedordet œra. — Stedord: þer (plur.) I8O3, þessar (gen. sg.)
18232, þessa (gen. pl.) 181 35 (men þessarra 182 1), þessur (ntr. pl.)
179 11, 184 10; þeirra se ovf., þeima 181 9; engis 188 17, enskis 1786.
— Talord: fiortianda 1825. — Verber: gerið I8O4, ^er^ (^er,
gerua) 17925.27, 182 11, skop 1808, men skapaái 181 10, ritaái 185?,
vox I883, men uxu 18433, komu- I7827, 188 4, sia 1789, tía 188 12,
líai 1799, megu 179^6; — gleyma styrer akkus. 1792, ligeledes
lypta 180 19. — Biord: brottu 178 10, 179 31, men hrott 1846.23,
nœrri\7S29^ wó^ 184^3, viórl84íi9^ þuiat (ét ord) I8O3.13. — Endnu
kan i det hele mærkes udtryksmáden : af hverium er 18427-8,
cherubin anvendt som sing. og som egennavn 18226.

Det ses af alt dette, at retskrivning og sprog idet hele er
fuldkornmen islandsk, og at hvad der særlig karakteriserer norsk
overfor islandsk sá godt som fuldstændig savnes. Og dog gives
der enkelte ubedragelige norskheds tegn som hy f. ey, d for ð
(imperf., subst.), hvortil vel ogsá má henregnes lutu., giar (gier?)^
þessur^. Jeg antager da ogsá her, at afskriveren er norsk, men
at hans original har været islandsk og at han sá godt som helt
og holdent har fulgt den islandske retskrivning, undt. i et par

^ At man dog má være forsiglig med et slutte noget aldeles bestemt af
sádanne former, viser f. ex. forekomsten af pessor i Sturl. I, 397, hvis formen
her er rigtig efter hdskr. Sporadisk kunde norske former optages i islandsk.

XXXVI INDLEDNING

vigtige punkter. Ældre end c. 1300 er disse blade, ogsá pá grund
af bogstavernes form, ikke.

Med hensyn til Hauks forhold til disse blade, kan kun de
samme formodninger udtales derom, som om bl. 1—14. Nogen
vished er her næppe muHg. Det synes derimod sikkert, at bl.
19 — 21 oprindelig har været ubeskrevne, men at de, efter at
hdskr. var kommet til Island, her er blevne benyttede til de for-
skellige optegnelser, der nu findes der. Grundplanen af Jerusalem
og kap. 7 (hvis retskrivning i det mindste er fuldkommen islandsk)
synes snarest at være skrevne af en Islænder. Aldeles sikkert er
det hlle stykke om Heims ósómar (kap. 5) og Vqluspá skrevne pá
Island; Vqluspá er endogsá skreven af samme mand som cod.
Wormianus af Sn. Edda (AM. 242 fol.) og vistnok f0rst efter Haukr
Erlendssons dod, eftersom cod.Worm. med stor sandsynhghed sættes
til tiden omkr. 1350.

B) Den egenhge Hauksbók eller 371 og 544, bl. 22 ff.

a) Haukr' Erlendsson udmærker sig i det hele som en om-
hyggehg og korrekt afskriver; dog har han ikke helt undgáet en
del af de sædvanhge afskriverfejl, læsefejl og overspringelser, men
dette ber0rer nærmest teksten. Hauks retskrivning er, til trods
íbr at det modsatte tidhgere er blevet hævdet, pá det nærmeste
rent islandsk og svarer til den sædvanhge islandske fra tiden
ved og efter ár 1300. Bogstavtegnene er de sædvanhge; der
bruges altid det angelsaksiske /"(r), undt. pá ganske enkelte steder,
hvor f er fremkommet ved en rettelse. f. ex. fœddiz 1056, frœgr
1946. Haukr bruger sá godt som aldrig w, men v\ de enkelte
undtagelser er: Suðr 10 14, kumpanvm 23936, samburd 3032, buin
303 19, fystum 304 lo, i begyndelsen af ord, med stort bogstav:
Uiti 2833, Uirdi 2838, Uarð'^m 20, Uœri 27030, Uera 280i osv.,
samt endehg i f^lgende fremmednavne: Hecub- 216 7.9, 217^7,
220 28, 221 27, Gimbertvm ^Ql 16^ Malnun 246i6.2o.22.'25 og Uortigernvs
28326. Haukr sammenskriver vokaler, som f. ex. av^ sá godt som
aldrig og anvender aldrig nogen som helst interpunktion ^. At
han i sin retskrivning har ladet sig noget pávirke af den norske,
er sikkert; sáledes udelader han, som sá mange andre islandske
afskrivere i ovrigt, næsten altid h foran Z og r; han skriver i
reglen f foran t for ^?; han skælner hyppig, men langt fra altid

I

^ Punkt íindes overhovedét kun, hvor et ord antydes ved dets f^rste bog-
stav (.j:. osv.)^ samt efter tal. Et enkelt sted (260i6, anrn. 10) findes punkt, men
det er ábenbart den tallignende slutning af det foran stáende ord (wlij) , som
har bevirket, at Haukr i distraktion her har sat et punkt.

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXXVII

méllem œ og o?, hvilket sidste han pá norsk skriver (p\ han synes
fremdeles at have gjort sig til en regel at anvende ganske enkelte
norske(?) ordformer som hopdl. Mcn bortset fra disse fá og for-
holdsvis mindre betydende norskheder savnes alle de vigtigste
ejendommehgheder for norsk retskrivning; der íindes da forst og
fremmest ikke spor til nogen som helst vokalharmoni, ikke spor
til skrivemáden öy eller (fij eller til den i norsk sá udstrakte brug
af œ (= e). Hauks norskheder er for sá vidt betydningsfulde, som
de giver os et fingerpeg med hensyn til nedskrivningstiden.

Aksenter anvender Haukr i det hele meget hyppig og sá
godt som altid rigtig, d.v.s. over virkelig lange vokaler (hyppigst)
og (undcrtiden) over positionslange vokaler (/"ásí 71 22, /it-^sa 242 27,
vánmennvr 293 u, hánni 309 is); vistnok ogsá trvá 14329 má hen-
f0res til de rigtige aksenter (aksenten anbragt lidt for langt til
höjre). Undtagelsesvis findes aksent over korte, tildels ogsá ganske
ubetonede stavelsers vokaler, som: álinn 6622, Vni 91 2.10, átals
1373, einsáman 247 10, ródit 352 u, bána 35621, geisár 1322, átt
(— at) 84?, ér (part.) 132 14, -svór 308 23; i enkelte af disse tilfælde
kan en sætningsbetoning være ment, i nogle kan aksenten bero pá
fejlskrivning (ligesom i trvá).

De enkelte vokaler: a skrives i miara 23634, hallzti 363?.
Om a ^ g se w-omlyd. — i — j indskydes ikke sjælden mellem g,
k og en blod vokal: agiœt- 6632, 67^4 (men agœtr 119?), giœói
77 11, giœti 1374, giœtti 1376, 1962, Giefivnar 2412, gieck 29827,
giœzkv 3035, Skiœrings 104 10, kiærdi 136 le, kiænn 1984, kiæra
201 3, kiesivnni 23537, kiæme 2709, samt i viællti 4476. i skrives i
fiar 31433, 321 1 osv., men e (norsk): fear 72i, 81 20, 1939, 201 28,
31432 osv. i findes i tigvnd 32232, þickia 8327, 138i9, brigór 2355,
238 14 (men bregór 28831) og som oftest i afledningsendelsen -indi
(tióindi, erindi osv.) og -ligr (-leg 842, 867). — é skrives i reglen
e, men ei: heit 12? (liittografi ? , foran stár -leif)^ æ: Væmundr
10239, hœt 244i9, 383 12, sœ 311 28, e^: vejtir(?) 75?, og endehg ie:
sie 23621. Kort e skrives ei i ein 24829, ^ i Ene^as 213 4; e skrives
i regna 248 18 (bis), hvelika 24832, Hena 29132 (fejl), mek 312 28,
dvena 32727, 3289, hengat 3292, 3448 ; œ i sælbelg 23^ (jfr selbœlg-
23 10, fejl), dætti ás 81 11, Grænmar 111 13, sœgi 2152 (íor ikke at
tale om Hœlgi)^ ja i Hœcvhe(!) 2214. — v skrives sá godt som
altid i svn- (undt. sonv 7623), þionvst- (132 16, 28627OSV.), i Ivtland
35931, 465 1.2. 32, tvftir 37^18; for v skrives y i sgnvm^fQ^zi (sikkert
ingen analogiform, men grafisk y= v), avrkyml 371 17, lyka 201 39,
byrst 3645 (men bvrst 364 2), jfr den omvendte skrivemáde: v for y:
svóra 78 33, hvriar 22332, vnni 226 11, Ivkr 238 17, spvr 3719, spvR

XXXVIII t INDLEDNING

13936, hvor V kun er grafisk. v skrives i reglen i anden stavelse
af svage verber efter 4. klasse og lignende former, men hlotodv
350 11, ottoóvz 22429, jfr riddorvm 22034, samt sá godt som altid
i nockor- {nockvt? 3002? jfr anm., fwckvrv 46523), i hernoór 729;
endelig ogsá i gváa (af masc. gvái) 90 23. — ei skrives i reglen ei,
men œi: rœiói 32729, ej.: svejns IO23, e: þorlef- 11 32, 104^2, 116 19,
Fiorlefar 82 11, Sten- 73 12, fieri 25 le, meni 1353, veði 2479, env
30531, svenar 379?, mulig i Franzesvm 28923, og Elenv 2916 (jfr
Eilinv 67 1, to forskellige navne?), og endelig é: héms 3294. —
av skrives i bravllavp 24527, 46730 (men brvl- 32224).

Om nogen vokalharmoni er der, som bemærket, ikke
tale. I det langt overvejende antal af tilfælde findes i 0% u i
endelser, hvorimod 0 findes temmelig sjælden: Peito 267 30, baro
2964, hino 11 4, hofod 304^2, ogor- 2252 (men ogvr- 225 s), foóor,
moóor 23830, kollo 241 9.14, c^oííor passim, heiton 2054, kono^ konor
23825, 206 33, salo 308 20, godo 308 22, stodo 35526, bvno 4256, ÆJZ/o
4634.21, 46423 (men Ellv f. ex. 463 12), Hecvbo 1994, 2I67, fatœkino
306 26. For i; skrives i 3 tilfælde co: at vinnœ 32935, hvspregiœ3M)n,
-stefiœ 4458 (opstáet ved fejlskrivning?).

e (et par gange skrevet œ) findes hyppigere: efter a:
ramme 70^4, sárer IIO7, hvarer 2172, sa^er 232^0, 319^2, manne
23334, 240 27 ofl., mamien 305^1 (men mannin 30532), giafer 2478,
éöTí^er 285i5, ráííe 277^, frame 27834, ^rame 28038, lande 281 30,
-Zawíe 3518.21, /ía/^ie 30438, aller 30435, Aarme 306 23, fange 307 13,
/^a/e 311 33, ía/íí? 3132, same3172i, 325^2, -teé? 351 21, Daner 4653o;
íííZaííe 286 17, klæónade 305 4 (-i 305 6), /ito^ie 30523 jfr likamens
32927, /"6%^ 327 17, skrióaler 310i og spvrdagœ 3283 ; — efter í^.-
öps^r 6732 (men cesir 681), Z;iö'me 24327, 2709, giœfe 2839, í^t^e/^s
3O630, mœler 275^6, 3O82; — efter av: -lavser ll^, 217^6, 276^;
— efter ey: leijne-^^Oi; — efter e: e/'íer 1 1 22. 30, 281 27, A;ewö?er 12i4,
Hedens 67 3 (men se anm.), -seme 24621, 2476, í^es^ 75 15, vetrenn
78 17, /ie/er 145 le, 448 15, mennena 224^5, j?>erser 247^0, vernder
26030, /"mrer 2792, ewwe 29023, ^erer 2887, skelfer 30534, me^e
308 22, megne 310 31, /^ersíög 36321 og Norege 46732; — efter ei:
heiter 11 le, /^e^me 240 20, 241 is, heimsens 241 le, mei?íe 307^0, veiter
311 35; — efter ^; kinder 279 le, Zi/e 307 is; — efter 0: dotter 11 ss,
2895 ofl. (men moóir f. ex. 11 35), j6orer 23 21, 753, 8228 (men þorir
80 4), Lone 762, to^^ner 102 12, 222 10, þotte 211 2 (men se anm.),
24822, mote 2363.30, 24326, þoler 315io, hertoge 2673 ; — efter œ:
sœme- 22332, 249^2, da>me 293 10, /'aío'Areí 306 25; — efter v: vnder
IO16, 11 4. 24, 22237 ofl., svmer 11 is, rt-me 278io, mvner 320i7, A;ow-

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XXXIX

vnge 29824; — efter y: kijmier 27632, 'Sijner 278 n, ymser 278 le
(bis), ypper 281 19, lyder 30323, synóer 32938, yfer 46732.

Omlydene. ií-omlyden af a (kort) skrives i reglen 0,
meget ofte av^ endogsá i samme ord pá samme side (sáledes
OzvR 8829, AvzvR 90 1, Olvir, Avlvir 4465.20); i enkelte tilfælde
sættes aksent over 0 (órr 131 9, svór 308 23, 6r 344 4^; fremdeles
betegnes den ved q: ql- 7732, 7835, ved ð: Uvir llðie, ved 0;
höfvð 14220 (seanm.); jq skrives io. De fá gange, a findes uomlydt,
má a opfattes som tilfældigt eller som skrivefejl: svalvm 27928,
hvatvár 2833, Annv 2875 (men O^í/^í^ 289 12), andvávz 29633, samv
32937, anmarkvm 30322, sannvr 3164, hertil kan næppe henf^res:
andverðv 372 1, andvegi 45336 (angáende sagvr 352 15 se anm.). Dog
er det nmligt, at norsk udtale i enkelte af disse tilfælde kan have
foresvævet Haukr, jfr former som venazt 248 30, kallad (fem.) 2445,
som dog ogsá findes i rent isl. hándskrifter. — w-omlyd af á er
ogsá her vanskelig at konstatere; der skrives: siolf 23233, 24535,
2499, 303i8, 3I630, 3I829, 3533, 445i2, vidrsio 3156, hiolp 32528,
3266, 32924, friols 32938, jfr Mós 26 u; en del heraf er mulig
norvagismer, og da betyder 0 vel ó; andet kan være indkommet
fra de benyttede ældre isl. originaler. Sikkert má udtalen ó
antages i ord, hvor 0 stár hge efter v i tilfælde som von 11 10,
6610, 208 23, 32834 (men ván 13937), vorv- (vb.) 223 20, 32027,
321 4, 35228, 35322, 385 14; (pron.) 327 17, kvoóv- 22424.34, 345 13,
45233, kvoma 3043o, 327 15, 32834, vopnin 2409, vondir 3O63.5. —
/<-omlyd af i findes i myklv 72^2, 139 14, 28O2.10; jfr veyk- 306 20.

i-omlyd af á betegnes i reglen ved œ eller og forholdsvis
sjælden ved e, f. ex. nestv 7126, netr 7828, 1963, kvemi 89 12, 101 5,
þrell 1962; særlig synes e at være ofte brugt efter v. I enkelte
tilfælde skrives é: véna 346 13, — e^: ag%z 4256, — œ: bœái altid
(undt. 23829); fremdeles, vistnok fordi Haukr som indfodt Islænder
ikke var ganske sikker i at skille œ og œ rigtig, i: embœtti 311 32,
31327, 316 25, kvæme 454^5, -kvœmá 316 9, 32222, 44932, langæztr
3372, œgi 280 9, þœgiar 28026 (jfr 280 37), fœgileg 201 15. Navnet
Ilelgi, Ilelga skrives i reglen med œ, men Holga 80 23 og Helg-
særlig flere gange s. 79(1. 6.11.15 osv.), jfr 102 25. 30; her betegner œ
0. Til slutning bemærkes den aldeles enestáende og sikkert pá
fejlskrivning beroende skrivemáde: langiori (o: langœrri) 324 19.
œ skrives i Lœkny 828 (omlyd?). — ^-omlyden af ó holdes i
reglen ude fra omlyden af á og skrives o', hvilket naturligvis er
norskhed. Helt og holdent har det ikke været Haukr muligt, at
gennemfore den rigtige skrivemáde; der findes ikke ringe vaklen
(jfrovf.) og ikke fá undtagelser: grœddi 24 13, 785, 28O5, lœk 67 u,

XL • INDLEDNING

flœgi 28935, fœri 681, 199 20, giœsk- 311 30, 31 2 32, rœki- 8325,
nœring- 32922, œr 8327, œskv 8624, 865, Mœri 100 12. 24 (Mœri
10323), vrœkiv^Oi (men vrœkia 102 20), orœvis 103 11, Hrergks 103 37^
noren- II220, 1378 f>?o/w f. ex. 1134^, fera 139i6, fœráv 28433,
aí/iö^^ 13932 (men med œ 133 19. 23), freþna 203^0, hœxlit 201 24,
s«?/'a0 201 34, swö^^í/t; 20326, þætti 2O032, 2I834, 220ii, vdœmi 20536,
/"aí/m^ 22228, s«?A:/(?. 206i9, 3OO2, tœkiz 2192o, sœrww 220i7, 221 1,
œptv 22423, /b^É^í^i?^; 22536, feddi 353^5, /öpc^í^; 23832, œgis 251?,
íö^^i 282 13, skœðar 283 15, jfr vœdi 29427. Hertil kan mulig föjes
skrivemáden bear 2324, 76 19 (jfr bœrin 2326), hvis e ikke her be-
tyder í, jfr forrnen biar (=^ bjár) 45821.25. œ skrives i flœdv 100 31,
21 7 14 (men flijóv 21 7 19) og i (/(?^ 8I17.18, 131 12; og det er muHg
denne lyd, der udtrykkes ved ey i leypi 9926. Om œ — 0 sq
nedenfor (jfr Hœlgi ovf.). — i-omlyden af u skrives i reglen «/,
men v enkelte gange (se ovf.), y skrives i kreatyr 306 32, 3306.
For y skrives i reglen / i þikkia (men þyckiz 336 19). Om «/ = 0
se delte. — ^'-omlyden af au skrives i reglen ey^ men œy: œy
73t^ œv: œvstra 119i9. ey findes i reyfí 198i8, 2OO18.21, 201 29; om
leypi se ovf. ey = 0 se dette.

0 (kort) skrives oftest 0: Steinroór 756 osv. , Hallfroói
140 32 osv., oxnvnvm 201 27 (dette ord skrives ogsá med e og y:
exna 665, exnvnvm 200 30, yxn 200 27, 201 30). 0 íindes sjælden:
n0róra 12 20 (men nerdr- 793.9, 132 21); œ findes i hœGr 23534
(= hoGr 23535), œfri 28O34, 311 7, 381 25; mulig betegnes 0 ved ey
i eyrindi, som dog ogsá skrives erindi; ordet 0^:^ hedder altid e:r.
Ved fejlskrift findes 0 i Hrer^kr 10337.

Svarabhakti-vokaler findes meget sjælden: s^^^í^r 1433,
foóvrs 28936, Svavvr- 3518 (jfr 1. 21). Pá den anden side findes
undertiden r for -ur: foór 455 12, s^sír 261 13.
Konsonanter:

1) ^; /^; P) ^ skrives i reglen som i den sædvanlige ret-
skrivning, undt. for sá vidt som der oftest skrives f foran t (norsk);^
undtagelser: Skopti Ui, Loptz Uis, hleypti altid, skipt- 738, 3288,
skoptz 92i, lopz 3I626, optt ^11&, Skapt- IOI17.21, skript 19725,
301 10, skiptvm 301 26-7, gapti 4^387. For /" skrives p i svœpdi 1965,
akapt 3824, síap^ 3827, men omvendt: skefnv 311 26 (bis), 317 15
{skepnv sst.), jfr F/sí;m 74 1; dobbelt j? skrives i skepptar 373 2; p
indsættes i skampt 144 13. — v skrives intervokaUsk og undertiden
efter r, l for det sædvanhge f: geva 11 12, livi 239, /iom 241 21,
illivir 31337, miow 4574, iN^arm 71 9, Torva 87 13, skilvingar 281 7.
I forlyd er t? ved analogi indkommet i vordin 193 19, 198 13, 28928,

HAUKSBÖKS BESKRIVELSE XLI

vox- 19320, á4523, i2%3i, vvnnv 29027, 296i8, volldi á7725, i29638.
Enesláende er skrivemáden gerfva 2779.

2) íí^ (í, t, þ skrives i det hele som sædvanlig. Dog findes
der flere eksempler pá d for ó, sikkert i de fleste tilfælde fordi
skriveren har glemt at tilföje stregen gennem d'ets spids efler af
mangel pá plads dertil; men der lader sig ikke konstatere nogen
overgang fra ó til d f. ex. cfter /• og lign. Pa den anden side
gives dcr adskillige eksempler pá, at stregen under den mekaniske
skrivningsakt er tilföjet, hvor der skulde stá d. Eksempler pá d:
navdvleija 131 22, davd- 12^3, 78?, Hedens G73, andadiz 23 12 osv.,
eignadiz 11333, fodvr 7725, firdingar 24 17 osv. osv., — pá ó: enáa
101 25, Eyvinóar 90 9, kenóar 86 le, mvnói 7228, lenór 87 le, Branór
10226, Asmvndr 2428, adryckiv I4O35, Bergdis 235 (men -dis 1. 13),
jfr 248, 884, órei)i 34034, ridandi(!) 34033 osv. — d o^ þ adskilles
i del hele bcstemt; dog flndes d for þ i da 26812 (hvilket kan bero
pá udtalcn) og navnlig — af rent grafiske grunde — i begyn-
delsen af kapitler: f>orí?r 66 5, Ðersa 242^8, Dorwoí?/- 385 5; þ findes
(for d) navnlig vcd — stereotype — forkortelser som siþ — sióan
(11 27, 71 12 osv.), mcn dog siþan 12 30, þovþar 71 9, men þorþr
686, 89i, og ellers i þyþaz 2475, siþaR 822o, 83i4, Gyþinga 1932,
siþr 119 9, siglþv 241 20 (sigldv ].2i), siþast 1153. — d findes — i
modsætning til norsk skrivemáde — ofte i subst. fem. pá -í?, sanit
i imperfckta af svage verber: -lengdar 142^1, sæmóina 193? osv.,
skildi 116 28, 1937 (skildiz 24^9 osv.), siglói 11 19. 21 osv., talói 72 le,
dvlóvz 77 10, dvalóiz 694, fylgái 7223, gleymóv 224^8, dreymói 2433,
90 17 osv., samt i ord som slvlói 26623, -fiolóa 20226, cfld 204 7,
//>í(í/ 8O14. ó skrives i fremmedordet Kaómvs I9622.23. Endvidere
bruges á nogle gange som etslags forkortelsesbogstav for dd: fœór
846 (anm. til dette ord ændres i henhold hertil), klœói 46723;
mulig stár den hyppige skrivemáde Odz (2327, 105 21 osv.) i for-
bindelsc hermed; jfr z. For nn skrives ó i brvór 81 9, mvór 101 is.
— d findes indskudt i Vindland 6819, Svndlend- 1035, 1342, og
ovcrfl0digt i det enestáende mvndt 371 2; om d i forbindelse med
s se z. dd skrives íor, tt i Ondoddr 723 (vistnok ved en fejlagtig
opfattelse); foran k gár d over til t og dette skrives dobbelt i
Ottkels 1053. — Hvad endelig ó o^ t i slutningen af ord angár, er
den oprindelige forskel ikke mere iagttaget. I det hcle findes der
her, som i mange andre samtidige isl. hándskrifter , den regel, at
ó skrives efter t: getió 12ii.32, 76ii, ritað 1316, leitaó 254, latió
778, kristnaó 132 19, 1394 osv.; undtagelser er megct fá: hrotit
1323, getit 198 25. I alle andre tilfælde synes t og ð at være brugt
uden nogen fast regel; deraf dobbeltformer som farid 20724, farit

XLII • INDLEDNING

8229; iát 313ii, iaó 313i2; bvit 745, 20636, bvió 19526; feít IIO33,
feió 103 13; jfr œtlaá 10 15, varió 71 31, ^?/í? 23334, spaí? 113 5, Uáiá
1445, í^wí? 207 1, skiliá 223 is, si^nöííí 2235, íapaí? 21423, lióió
(=.hliá-itj 22426, eí? 232 24, 2356, seá 238 17, awa(? 238 16, hingaó
23923, A^^aí? 36225, yckaá 37822, a<? 268. 10, 232^5, 238 15, sarnt
Mvnkad 144 19, Ridkaó 8325, vilkad 8326, og pá den anden side:
at 208.10 (her at að sammen), kollvt (fem.) 67 31, 13326, fivmit 746,
vilit 143 10, A^omií 19582, þingat 23923, þvsvndrat 29428, ja endogsá
í7í%í (subst.) 304 11 osv. Enestáende og vistnok beroende pá fejl-
skrivning er ydrvm 112 29 for ytrvm.

Hertil skal omtalen af z knyttes. z bruges hovedsagelig i
genitiver af ord, hvis stamme endes pá mi, II, ó, d, dd, t,
superlativer og medialendelser. Skrivemáden viser, at Hauks
udtale má have været ts^ hvad der særlig fremgár af de former,
hvor Myden i z er forstærket ved et d eX.t. Eksempler: -finz^S^d^
finzkri 113 15, synzta 11 4; fiallz 11 3, Kollz II16; -varz 693, 71 14,
Gyrz 24 20; skallz 344?, -branz 258, Erlenz 74 14, Harallz 71 6,
Billz 7236, tialz 37833, kvelz 211 18; Broz 74 18, Oz 24 9, jfr
Naddoz 119 30, þoraz 90 11; Svrz 258, jfr t^a^; 732, Kriz 29436;
skiotaz 6611, framaz 21335, fridvz 195 13 osv. ; jfr ^^2; 30828; —
skildiz ^^^20, 1178, mö^/íi^ 142?, 2514 osv. osv., jfr^/e^3075. Under-
tiden forstærkes z med á eller í som Isla?iáz IO29, Oí?^ 23^7,
Naddoáz 120 9, reí?2! 208 23; agiœtz 67 24, ée/^2 111 s, %Í2; 235^4,
szY^! 24629, slitatz 30931, betz 321 5, Ondotz 722.6, savrgatz 31 8 3,
(/ers/2 455 13, ^te 463 1.9; undertiden sættcs í bagefter, men udlalen
har vel været den sarnme for det: hellzt 143^2, 208 17, barzt 208 34,
tó2103o, glezt 307 22, jk fremzta{?) ^34^2, syndizt3ni, SvrztXOOv,
navnligt det sidste ord er vigtigt for opfattelsen; dog er det muligt,
at i enstavelsesformerne særlig af verber foreligger udtalen st.
og dette bestyrkes mulig ved sádanne skrivemáder som forst 110 23,
berst 214i, verst 235i8, ferst 27828, 304i7, lavkst 2877, spyrst 462i2,
jfr giorst 246 31, siþast 1153. Enkelte gange skrives sz: ofsasz
194 18, lysasz 140 27, og sjældent tzs: skotzskv 43728. Et udeluk-
kende(?) grafisk mellemstandpunkt indtager skrivemáder som biods
3729, Ods 69 17, baÓs 125, verós 308 13, bards 246 1, 345?, ?^^Us
386 10, stods 35921, moós (= móts) 70 30, 109 30, 14028, vitraóstr
29723, e//(;s(!) 3522, o^'tóa/í 360 1. Et enkelt s skrives: Mí//s 729,
(/ems 28225, fors 261 5, /amí?/5 2907, Ingialls 232 (-a/fe 71 is), ^esír
1037, lengs 111 25, Ws 344 u, hvilket vistnok alt blot er grafisk.
Etymologisk skrivemáde findes sjælden: -garós 361 20, goós 221 3;
la7iós 10 19, tiallds 37922, -latsl3u. Pá grund afdenne usikkerhed i
skrivemáden findes z enkelte gange ogsá brugt pá en höjst be-

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XLIII

synderlig ináde i vtbyrdiz 11 21, Garáaz (= GaróarsJdOiB^ }k 7iezta
(= nœsta) 14523. Med hensyn til de mediale former skal det til
slutning bemærkes, at enestáende er íbrmen ^^ers^* 3307.

3) ^; k skrives i det hele som i normal retskrivning. g
skrives enkelte gange i sig 9O27, 1952, þig 20326.35, miog 345 10,
redag 356?, geráag 3658, mœttag 356 11, seg 27882; det skrives
undertiden i margt 101 n, 20322, 28024 (men mart f. eks. 101 23);
g -\- s se nedenfor. — k skrives sá godt som altid sáledes (^);
enkelte gange, foran v, skrives q, i q(vad), q(veóit), q(vaddi), q(vœái),
Qviár 994; noget hyppigere, men uden nogen bestemt regel skrives
c: capsemð 2057, Cetill 9928, Collsvein 6626, Convngr 196 21, costi
283ii, Crist- 734, 144i6, cristni SO3, 1404, cross- 85^2 (bis), 105io,
clavstr 24727, liclegt 20323, bvc 2256, S7íac 27823, krancleik 285 17,
Fracland 28^29^ drvcnvóv ^OSse, Inacvsld^u^ s/)aca 223io, Dvfþacs
109 15, þectv 2788, lycter 303^3, Ector 19835, Nector 198 30 (fejlskriv-
ning?). kh skrives i Mikhials 133 12, men udcn h 133 9. ArA; skrives
i reglen ck^ men kk meget sjælden: nokkot 449?, skikkiv 28936,
///Ak^ 34O18, (í undtagelsesvis i skyoiv 7726, /woí; 2907. — For ks
skrives hyppigst x: Patrex 11 15, krox 25 10, 74 12, toxt 45525 osv.
Da ^ bliver stemmel0st foran stemmelost s, behandles gs pá
samme máde og der skrives: dax 243o, almattix 2994, vixlv 14523,
or(í/rtj7 30538, Skialx 70 35, 79 12 (men Skialgs 74 11, 79 7), -/ej-Za
250ii, det samme betyder skrivemáden porlagx 99 19 (se anm.).
Undertiden íindes dcn ctymologiske skrivcmádc: -skegs 132, rygs
687, Dagstygs 672 og, med g íov k^ \ skiotleigs 6617. Foran /
skrives altid k, hvor dct ílndes i stammen, undt. lígt 249 7 (jfr
Glikgt 280 39), men g gár hcr ikke — grafisk — ovcr til k.

Forkortelse cllcr cnkcltskrivning af konsonantcr forekom-
mcr overordenhg ofte og navnlig i cndelscr, mcn ogsá ofte indc i
ord og stavelser med hovedlonc og stærk bitone. Dc ílcstc af
dissc forkortclscr má betragtes som skrivciiuidcr for at sparc plads,
mcn aldclcs ikkc som beroendc pá nogcn virkclig forkortelse i ud-
talen, sá megct mindre som dobbclt konsonant i samme ord eller
aldeles analoge tilfælde megct hyppig, máske mindst ligc síi ofte
findes. Eksempler: beidvz 1947, Brod-hœlgi 87 20 (mcn Brodd-
8817), þigia 21437, skvgsion 3IO24. 25.27, vrvgr 211 4 (jfr 3OO3), kalaðr
264, þrœlin 255, gamal (nom.) 359 12 (men -aU 359 le), milím 11 3
(sædvanlig mill-)^ skom ofte {skomm oftc), han 11 25, Finv 245,
kanaói T^zi^ pening 193 21 (gullp-), 19426 (men penningvm 280 21),
kening-\\;^^ (men kenn- 131 19), kvena 218 22, Gvnlavgr 11 34, eyiana
72 13, Iforstein 73 15 (men -steinn 73 19. 20), avkin (masc.) 11 32,
Vlfheðin 70 24, iarlin 71 22, vetrin (altid) osv., Snora 6819, orostv

XLIV 9 INDLEDNING

1176, 2096, 42o8, -þor 129, annar (masc.) 12i8, Arnor 70i2, sjn-at
1968, ilskiœllda 4454 (ogsá ^7/-), drotning 206 12 (men í/roí^ 206 25).
Det er muligt , at der i nogle af de her nævnte tilfælde foreligger
en virkelig forkortelse, særlig i mindre stærkt og ubetonede stav-
elser (vetrin; i nutidssproget har jeg h0rt udtale, som tyder pá
kort n), skönt sikkert er det ingenlunde. Virkelig forkortelse synes
derimod at kunne antages i bygó- (passim), vgái 199 19, Stoks
11020 (jfr dog Stocks- llðiT.is), gvlkeri 26925, Hraps 10 27, Knaps
10 b^ noreni 112 20, storadr 21928; foran z er en konsonant ofte for-
kortet (se ovf.). 1 ordet þori skrives altid r, hvilken udtale endnu
kendes pá Island.

Forlængelse eller dobbelskrivning findes ikke sjælden,
ogsá i sádanne tilfælde, hvor der næppe eller ikke kan være tale
om en virkeUg forlængelse af konsonanter, som f. eks.: vass 29832
(forudsat at r er = rr, jfr g =. g i OrhjGÍ 11 27), Tinddr 3523,
-lenddingar 14333, offr- 462 1, fall 111 25, þinx\ (=^ þín) 23 12, jfr siþann
296 1, frœnnd- 2928, ojypna 29335, nockorr (ntr.pl.) 78 is, óss (acc.)
II20, 2323, llli8, -fvssv 307 18, 31923, 32734 (virkeligt ss?), þerssv
312ii, enss 3238, ojÉt 2776, átt(= át) 8611, 29726, 34738, sattv
(= sátii) 2268, svttvm 32924, eittri 201 25, vtt 373 10, 451 17 (vokalen
forkortetV), kgstti 91 19. '1 folgende tilfælde kan fordoblingen bero
pá eller antyde en norsk eller islandsk udtale: Biornn IO14.17OSV.,
hornn IO32; denne skrivemáde antydcr rimeligvis dcn (senere) isl.
udtale (tn?)^ jfr den mærkelige skrivemáde Bia^i- 437 13. 19, iánn
1406, ian(= iann) ^^{4., hvan (=^ hvárn) S^ISsí; hermed er for-
doblingen af l efter r analog (udtalen tl'^): karll- 70 10, 7324, 74 1,
4447, iarll- 267 30, jfr kall 2620, kell- 6813 (men kerl- 70 18), kals
29735 (mcn karls- 68 is), iall 3762? (bis, mcn iarli 37629.30), hiall
28322. Dobbclt konsoriant skrives frcmdcles i folgcnde tilfældc:
vocktv 1963, vocknvóv, vacknaói 90 19, 2408, ackr- 85 11, 27924,
lickneski 91 is (jfr I. 19.20), þocknadiz 133^3, mickla 193 15, þeckr
282 17, dreckans 201 31; Allexandr 205 15, Hellgi 3744 {alla? 306 15),
Ollvir 44827, illm 13322, fiollói 210?; >S^mm 77^2; satt 11 zq, átt
(at) 847, littlv 10533, a^fí^ar 245?, /»oí^/zi 45624, vettra 287^3, ée^íra
307 15, 3I812. Yderst sjælden fordobles s i gen. af ia-stammer og
hgn.: hersiss II67, fœriss 83^7. Foran d og í fordobles l i reglen
altid, kun enkelte undtagelser herfra findes, som skald 699, 85 16,
tiolduá 7721, mœlti- 1427, 2199, 2514, i^e/íí/m 3472 og former som
skilái (skildi) 2429, 1178, II628, 1937. Dobbelt w skrives hyppig
i enn (part.) i ordets alle betydninger, dobbelt r (r) i þeÍRa 11 34,
þeÍRÍ 4457.

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XLV

Udeladelse af konsonanter: b i l)vmH- Tlii^ — d i
hi'vgm 2403, Frileifr 33633 (jfr Frldleif 337 e) , Normanna 341 12,
harfengra 3839, — d i fra'ukono 445 11, Vellan-katla 14126 (velland-
141 30y), anlat '26027, anmark- (bis) 30322, tiallbvdar 193 12, tiallstæd-
10931 (men tialld- 111 24), fallig 210 si, hollgan 1446, — (/ i í»'em(?)
7631, Haleyia 113 u, %wr llSu, abyrd 34136, — /i sá godt som
altid foran r og /; undtagelser: hlif SI^g, Ilroalldr 82 15, iíroa
8534, HroógeÍR 8629, /trop- 2153 (bis) osv.; — et par gange foran
v: vargi 246 17, versv 247 is, samt i hiUdr som sidste sammensæt-
ningsled: Borgilldr, Geirilldr , Yngvilldr , Gvnilldr (men -hilldi
1438), Asilldr, Brynilldr; i -heiár: Ragneiár, Arneiár; -hallr: Arnallz
906, þorallr 4^37 3; -haddr: fjoraz 90 11; -vnd: þvsvndrvá- 243 3; —
i (j) i tveovm 242 31 ; — k\ kranleika 287 2 ; — / i Karsá 73 22 ; — r
i reglen i fyst- (men /í/rsí ialt omtr. 10 steder f. eks. 2383?, 250 31
osv., det sidste 32929); — s i gen. udelades i herstins 224 10,
prestins 33623, likamens 32927, diakn 301 29, jfr sinvegar 374^4.
Endelig slöjfes i i artiklen i giofna 13928, 2244.

Indskudte konsonanter, foruden dem, der er omtalte
under fordobling, fmdes sjælden; særlig er at mærke, at g
findes indskudt meliem en vokal og i(j): eygivm 72 n, þygivm
280 37, geygia 3064 (jfr ovf. de eksempler, hvor g er udeladt, hvor
det burde stá; lydopfattelsen har i dette tilfælde været unöjagtig
og vaklende, og denne vaklen findes i vers fra den sidste halvdel
af 13. árh.). r indskydes i fyrst (= fýst) 3175, herst- 215?, 2425,
224io, 4518.12, samt flere gange i merstr, i korst 3463i, 364?,
gerst 358^4; dette beror vistnok pá unöjagtig lydopfattelse eller
fejlagtige analogislutninger (jfr virkeh'ge dobbeltformer som fyst- og
fyrst-) og hænger sammen med skrivemáder som ors (= oss) f. eks.
23423.24, 240 14, 3O621OSV., A:ors3202o, hvorsv-355H, 28322, hvarsan
35611, jfr þers- 125, 304 13, 3093, 31535, 3308 osv.

Assimilationer, foruden dem, som allerede er antydede
og dem, der er sædvanhge, findes enkelte gange som af g til m:
Ommvndar 145 12 (en norvagisme), af d (dd) til l: Olleifr 6929,
1435, af r lil l: feallvt 81 20 (men fearlvt 201 23), — jfr VestfoU(0
45733, 462 19. — Forandring af /* til m foran n: iam n- (passim),
7iamn 77^7, iamna {slí jafni) 7327, domni 1179. — Bogstavom-
bytning findes i: Skapls 678.22, filfski 9928, skrimls 20338,
smyrls 3234.14 (men smyrsl 323 16), fylsknis 7Q 25, tegnda 2228 (nien
tengda 270^), gang (f. gagn) 305 21.

Foruden de allerede anforte former af forskellig art skal
endnu fremhæves folgende ordformer: Substantiver: biar
(norsk, = bjáry býjar) 45821.25, syni (acc. pl. ved siden af svnv

XLVI INDLEDNING

f. eks. 248 1) 246 15, 24729, 268 15, 29823, 352 1, 357 13, 4655 osv.,
goz (dat.), fodors 284^7 (hvor s dog sikkert er dittografi af det
folgende s i sins^ lige som det sidste s i m i St. Hom. SU af det
f0lgende ords s sýnd)^ li/gÍY 336 15 (jfr anm.), samt off'vssv 307 is,
ofvssv 32734, avfvssv 31923; — stedord: mió (=^ vit) ^^^ m, 250 19,
mer(=vér) 3074, þersor 31535, 3308, þeima 32835 (alt vel norsk-
heder), (sialfs) sins (tsin) 311 3.5; — talord: tveímr 2784, 303 12,
þrimr 313 e; derimod er þri 3024 sikkert en fejl for þria (og ikke
nogen gammel form = gotþrins); — udsagnsord: hefir (l.pers.)
24O16.31 osv., hgl (3. pers.) 305i4, 330 5, dvel (3. pers.) 3O824; vb.
gera er, sá godt som altid, skrevet forkortet; dog findes gioróv
244i3; kvœmv (3. pers. konj.) 19722; mærkes kan det unordiske
fyridiarfa- 258 15, 303 20; — præpos. „mellem" hedder altid
millim; i analogi hermed er vistnok det hyppige gegnim f. eks.
23835, men gegnvm. 35022 ; præpos. „for" skrives fuldt ud fyri IO32,
11 20, 450 33 osv.

Af alt det anf0rte fremgár det klart, at det kun er pá
ganske enkelte punkter og i spredte tilfælde, at Hauks retskrivning
og sprog er pávirket af norsk udtale, sprog og retskrivning. Men
det er pá den anden side lige sá tydeligt, at de forekommende
norskheder, særlig brugen af o^, forudsætter, at Haukr, da han
skrev sin bog, má have haft rig lejlighed til at leve sig ind i den
norske udtale; særhg synes œ (omlyd af d) at have sat sig fast
hos ham, men det har f^rst kunnet ske efter at Haukr i árevis
har benyttet denne udtale og gjort den til sin naturlige. Dette
forhold er af særlig interesse, da det bestemt antyder, i hvilken
periode af Hauks liv bogen er istandbragt. At skrive f. eks. œy
for ey har Haukr derimod ikke fundet sig foranlediget til, da det
norske œy og det isl. ey jo i lyd faldt sammen og kun bet^d én
og samme (tve-)lyd.

b) Hauks sekretærer. Den „f^rste" har skrevet s. 387i4
— 43630 med undtagelse af 'Á'^^i4.(for)-i&(het)^ ^O^i(þaxi)-i&(himin)^
406 12 (hven) — 407 15 (syniz)^ 407 le (fundi?in)-2s (homlubondum) ; disse
mindre stykker er skrevne af en, hvis skrivefærdighed ikke var sá
stor som den „f^rstes" og hvis bogstaver er större og noget
plumpe. Den „anden" sekretær har kun skrevet det Ulle stykke
4ti^9 16 (fundu) — 443 17(^0^^; denne hánd er temmehg styg, men fast
og kantet.

Den „f^rste" sekretærs retskrivning er i det hele rent is-
landsk uden nogen som helst norske ejendommeligheder.

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XLVII

Interpunktionen er her, i stærk rnodsætning til Haukr,
særdeles rigelig, ja, der sættes undertiden punkt efter hvert ord;
pá den anden side mangler ofte punkt, hvor et sádant skulde stá.
Særligt tegn er ;: 401 1, 411 3, 4123, 41 6 21, 417?; pá det sidste
sted og andre lignende (jfr anm. 2) bruges tegnet til at skille tekst
og overskrift. Et andet tegn : findes 42733.

Aksenter fmdes ikke, undt. et par steder over i og en
enkelt gang over v: 435 10.

Hvad vokalerne angár, anvendes disse i det hele fuld-
koramen regelmæssig; u og v veksler uden nogen regel: Skufr
387 15, spvrói 387 is, mvndv 4339, trvdv 433 n, -reþv 3882 osv., dog
er V máske hyppigst. — e skrives e^: ecla 38733, 3888, <j/'40324, ejc
395 15, se^gi 408 15, jfr E(irikr) 433^9; en enkelt gang œ: skœmtanar
393 16; é skrives e^: vej- 3919, 3932 osv. (eller er q her = cé?); e
skrives for ei i -vettv 423 11, envm 38824 (her máske ved misfor-
stáelse af teksten). — i skrives i -%r, i ifir 3945, 430i7, 431 16,
firi 428 19. 34. 35, 430 23 (men fi/r 401 24, fyri 387i6.36 osv.), migin
3939 (bis), þikkiaz 397 19, om fwir 398? se Rettelser. — 0 skrives i
voro 38725, 388^6 osv., kvodv 392 11, von 40725, 432 31, komo 3982,
siolf-^^Ui, 42227 — i alle tilfælde 0 vel = ó (eller i enkelte tilfælde
indkommet fra en ældre original?). — v(=u) skrives altid i stvfa;
for V skrives en enkelt gang y: fyllir 390 1. — w-omlyd af a
skrives næsten altid 0, men au: aunnur 38929, audru 3939, hautt
394?, Avrvende 39529, avll 39529, avllv 397 10, skavr 396 1, lavgd
43234, samt «;; hwa 399i8, o;r- 412 18 og ey i reyskliga 413 u (sam-
menblanding med 0, fejlskrift?). — i/-omlyd £if i: myklu 410 1. —
i-omlyd af á og ó er her fuldstændig falden sammen og betegnes
i bægge tilfælde i reglen ved ^; Gre/i- 387 15, be^ 389 30, frejiór
390 1 osv. osv., eller ved e: Gren- 38733, heiyin 3883, heta 38832,
etti 38736 osv. For y skrives ey: eyrdi 403 1.

I mindre stærkt betonede og ubetonede stavelser skrives i
reglen u; dog íindes navnlig efter 0 adskiUige gange 0; nokkoro
3892, 39925, missorum 402 14, jfr orostv 4258.14; komo 3982, hofdo
401 19, toko 3895, 4008, foro 392 15, hiorto 390 13, tolo 41 8 2 (men
tolv 418 13 osv.), voro (passim); nio 4196 (men niv 420 2), tio 419?,
rero 4016, bvno 4256, fvndo 4172. — Ligeledes skrives i reglen i
i de págældende stavelser; undtagelsesvis findes e: vaner 391 16,
skelkner 412 is, -vende 39529. — e skrives ogsá i dat. komendum
403 14 (indkommet fra nom.~acc. pl.).

au skrives i reglen au (av); men ikke sjælden samnien-
trækkes bægge bogstaver til a? (en i det hele taget forholdsvis
sjælden skrivemáde for tvelyden au) Iwsan 391?, dwdr 391 is.

XLVIII ' INDLEDNING

trœstz 391 29, kœs 392 12 osv. osv. Dette œ bruges et par gange
for o(~ q) se ovf., samt for á-v i wallt 42^23, 4234. Enestáende
er skrivemáden ay: siay 4^188, jfr «/ for u i fyUir390i. — Omlyden
eij skrives i reglen ei/^ men e^i/: hle^ypr 3915, he^yrt 395 19; — 0
skrives 0 f. eks. oxi 3946.32, 07ig- (passim), av: avngan 426?,
432 10, aur- 400 17, 40732, ey: eyng- 424 12, 4268, 434 u, reyrv
39525 (ellers rerit)^ eyxi 391 17, 392 13, eyrinndi 38732 osv (men er-

43226.27 osv.).

I endelsen ur er der indtrádt vaklen og usikkerhed; idet
u ofte udelades: brodr 387 is, 4025, 425 20, moór 4^0136, fodr 428 is,
43524, systr 4259, nokkr 430 32; fagvrt 4313.5, gripvr 3915, litvr
391 18, setvrs 3975, vedvrs 401 2.

Konsonanter. ffff) og pp veksler i fremmedordene cifra
4176.13.23 (ciffrvr 4194^, cipprvr 423 12 og dvfl. dvpl (passim); p
skrives altid foran t; v skrives ofte u efter h: huart 387 is, huarig-
3893, samt i begyndelsen af ord: uetr 387 u, uel 38821 osv. (jfr
ovf. u); V íindes i forlyd i voráinn 401 17, 40432. — á^ d skrives
ofte i flæng, idet skriveren hyppig glemmer at tilföje stregen i d
(madr 38725, radaz 387^4 osv.), men anbringer den urigtig andre
steder: fre^nór 390 1, honó 390 19, lunó 41723, ja: greidði 39032.
d skrives i hiðv — hid-þu 38830. ð for þ findes i henáiávR 4152,
óa 422 14, d for þ: Valdiofs 426 21, Dordis 4022 (d her =^ ð).
I slutningsstavelser skrives overhovedet t for d: hofvt 391 17, 394?,
skoput 390 13, lagit 390 19, latit 39128, fengit 3927, leþnadit 401 15,
setit 38822, erut 38823, komut 400 le, men kallad 4298 (dog noget
usikkert, og det er máske noksá rimeligt, at d her er rettet tii t,
jfr anm. til ordet), th skrives i ThoradrM^Os. — z synes ogsá her
at betegne ts og det anvendes i medial- og superlativ-endelser,
men skrivemáden er meget vaklende og varierende: z: hallz 389 13,
-skinnz 39035 (bis), faraz 38723, lez 392 30, 402 1, sez 394^3, trez
39529, veiz 4^03 2i (men veistv ^^O'^s^)^ -Ugaz 388 1, sA^^'oto 394i8 osv.;
ðz (dz): seóz 389 1, kvedz 4324, gerdz 400 13, 401 18, landz 387 15,
bordz 38821; tz: travstz 389 13; sz: hefsz 399 3; stz: ferstz 409 13,
forstz 42922, lestz 402^0, jfr bestz 4^Ui6 (= bezt); ás: rejis 3989,
kueds 38731, islendskr 40922, -firdskr 436 1; dzs: -lendzskr 408 is,
432 14, endehg st: skarst 3888, harst 390 le, 3935, hellst- 390 10,
391 28, hesta 4294.27, ysta 419i3.3o, -ligust 388^6; etymologisk
skrives: borós 38825.26, goáords 38924, bragds 398 13. Enestáende
er skrivemáden: hre^ólv 3959 (jfr 1. n) og gefla 434 40. — g skrives
ikke i 7nart 38820, 393iiosv.; det skrives iþig 3966, 397 17, 39829
(men þik 40537, s^X^ 41 7 9) [i det af en anden skriver skrevne stykke
findes gh: meghum 389 15J; kk skrives altid sáledes (kk), nár der

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE XLIX

da ikke — et par gange — indtræder enkeltskrivning. q bruges
kun i fremmedord: qvotiens 4212, qvadrans 421 is (dog ikke altid).
c skrives i crist- 43036, 43236 (men krist- 433 1.7), samt for s i
kociens 421 7, cifra 4176.23 osv. (sifra 41 7 13). ks skrives x: Eiríx
3896.7, kx: Eirikx 4016 (jfr avklx 38837), men Eiriks f. ex. 433 21.
— r assimileres i kall 3922 (men korlvm 392 9); udtalen var vel
som ovf. bemærket hos Haukr, jfr karll- 43534.36, 412 10, 425 19;
sm]. Biarnni 3912 (hvor der f0rst er skrevet Bianni); r indskydes
i farst 41 6 13, men udelades i nom.: Gvdrid 431 2, 434i3.i8, Sigrid
434 11. 13, i gen. sg. i þorgeis 42736 samt ofte i fyst- 393 2, 409 21,
4172, 41 8 21 osv. — For m skrives n i frend 410 4.

Andre udeladelser af konsonanter end de anf^rte er: d:
anlitit 38728, l: dvps 42125, n: iaft 424 le. h udelades ikke i forlyd,
undt. i Ivttekning 424 19.

Forkortelse af konsonant findes: hiogvz 39032, nokut
3925, snemenndiss 4052, skemunni 390 15. 23, ran 399 19, han 400 12,
vnitM)! 21, soýwwar 393 21, síom400i5, >S'wori 43532.36, orosíi; 4258.14,
A:wor 425 15, bgtunum 38S 12^ setv ^\1 24. — hvor forkortelsen vistnok
kun er grafisk; det beh0ver den derimod ikke at være i Toraór
39820 osv., hlvtekniyig 424 11, fore/ii 43630.

Fordobling af konsonanter findes hyppig; / fordobles sá
godt som altid foran d o^ t (dog melt 400 1), nn foran d og g
ofte: eyrinndi 387^2, hinnda 416 12, þinnginu 393^-6, þanngat 3944 ;
desuden: þorkkell 39125, hrokk- 39929, giorlla 393 is, 3949 (jfr ovf.
karll-)^ till 393 16, naimm 402^5, vmm 42922, semm 393 22, einn
414i5, adrrir 4184, hverssv 39528, 413i4, Pettr 409i7, þitt 400i6,
hett 426 14, veritt 391 31, kallatt 433 5, samt s i endelser: helliss
3986, 399 13, heimiliss 398 1, kness 399 15, einskiss 400 u, umhuerfiss
39321, snemenndiss ^62; ved mekanisk overf0ring(?) herfra i Einarss
392 16. 17, annarss 39936, kvhss 424 14, hverss 419i8, þorgeirss 3976,
nokkurss 400 is, 423 21. Fremdeles skrives dobbelt r i þeirrar
39428, þeÍR- 391 33, 409i7, 420^1, 421 11, 422ii, 423 17, hvor e vist-
nok betyder rr; derimod er r uden tvivl blot grafisk i tvennaR
42420, fyiti(=fyri) 42623, hgesom g =g \ skoai 425 16, n= n i
nafNa 43424.

Til slutning bemærkes enkelte former: Loóini 391 17, dur-
unum 39423, 399 13, 434 is (men dyrvnvm 398 e), sogna (= sqguna),
dannet efter former som giqfna, sólna, rótna og lign., eller skrive-
fejl?, 3943; — henni 4214 er sikkert ingen kompromisform mellem
enni og hinni, men simpelt hen skrivefejl (dittografi; straks efter
stár efri); — uakit (fem.) findes 401 38 ved siden af vokt 402 is,

d

L • INDLEDNING

svimit 4^728; l.pers. sg. pá i: mvniM)32T, hefdi 4^06 si, villdi 4^^9is;
mærkes kan endnu formen Mogív 433 13 ved siden af bioav 436 1.

Den „anden" sekretærs retskrivning bærer noget yngre
præg end den f^rstes, men giver i 0vrigt ikke anledning til nogen
særlig vidtloftig behandling. Enkelte norskheder synes at frem-
byde sig, der kunde vise, at skriveren, skönt islandsk, har kendt
noget til eller været vant til norsk skrivemáde; han skriver sá-
ledes: sealf 4^39 i6y sea 44027, 44124, mykill(-inn) 43920.23, mykla
443 15 {myklum 44036), allu- 439 21, 44028.38, hafdu 4406.17, 44128
{hofdu 4436), skemtadu 439 21, bannadu 440 is, vndradust 4405.8,
kastadu 44123, stiornadu 443 9; st skrives altid i medium og super-
lativ, undt. i byz 441io, Syniz 441i7, stodz 44123, skautz 442 n; ual
441 21, hiuggí 4;4^1 22; norskheder er muUg uurdu 43922, 441 u, pQVs-
441 2. 29, jfr œx 441 20. 22 osv.

At afskriveren ikke desto mindre snarest er islandsk,
synes at fremgá af, at han ingen forskel gör pá œ og œ, som be-
tegnes dels ved e, dels ved ^, undt. i f^lgende tilfælde: þhtti
441 3.4, sudrhn 4433, fhting- 442 13. le. 20. 22 (men fejt- 1. 11) og —
urigtig — i nhr 440 10. 33, 44127, 4425. Andre ejendommehgheder
er, at skriveren aldrig bruger d, men d, sá godt som aldrig aksent,
undt. over i (dog þótti 4403?), men betegner det lange a et par
gange ved aa: haar 440?, saat 440 u. Han skriver overhovedet u,
undt. enkelte gange i begyndelsen af ord. ^^-omlyd af a betegnes
ved 0, undt. i de ovf. anf0rte tilfælde uden omlyd, men ved au:
knautt 440 33, aur 442 13. Der skrives et par gange ie for é: liet
44O1.35, Metta4í40s8. I endelser skrives sjælden e og — éngang — 0:
-ale 440 12, Biarne 441^4, eighe^ eige 44038 osv (men eigi 441 35),
-efne 4429, skoge 44024; veitto 44039. ^ skrives for e i bej;r 4414,
samt i tvelyden: þejm 440 37 og ejghe 44038. e skrives i -legr
442 20, i i þriuetr 4432, ifir 44034, ^rir 441 7, skilldi 4414, derimod
ikke i myndi 441 le eller myndu 441 29; e skrives altid i Skreling-
og her skrives altid -ga-. Foran og efter præp. i sættes oftc
punkter pá s. 442 — 43. Interpunktionen er i det hele regelmæssig
og tilstrækkelig.

h udelades ikke altid foran r: hrid 440 31 osv.; r (ofte
skrevet r i begyndelsen af ord) udelades i fysta 443 1, Gudrid
441 34, assimileres med n i nokkunn 442 10 (jfr 1. is); rr skrives i
þeirra 440 12. 20. 34, 441 20, 4439. Enkelt n skrives i engin (masc.)
440 11, men dobbelt i lidinn (fem.) 44027. II skrives foran d og t,
For tt skrives (etymologisk) dt: Raudt 440 19. I endelser skrives i
reglen t: erut 4412, mettit 4413, men hofud 440 20. z skrives efter
n(nd), II: manz 4422, landz 44124.26, 443 le, allz 4;4:\ss (men -halls

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE LI

4422). For g (spirantisk) skrives gh: ejghe 44038, eighe 441 23. 37;
g i miog 440?. 29, 44224.26, engis 44086. Foran t skrives p {aptr
og lign.). Særskilt bemærkes formen tHom 440i, trionum 440i5
(fra en gammel original?); l.pers. pá -i: skilldi4fMi; funnu M:l27,
44223, 443 4 (ellers fundu).

I hele den ovenfor givne beskrivelse er der intet hensyn
taget til de opfriskede eller meget afblegede steder i 544.

G) 645. Retskrivningen er her over alle grænser inkonse-
kvent, navnlig med hensyn til vokalharmoni. Man fmder e og
i, 0 og i^ efter alle mulige vokaler og man fmder dem i flæng i
et og samme ord: ande 471io.i6, andi 471 14.15; faóer 471 11.21,
faáir 471 10. 17; aller 471 12, allir 471 20; skapaðe 471 17, skapaði
4729.26; vellde 49533, velldi 495 31; þese, þœsi 473 30; -ligre 47328
jfr skipti 47226; iver 47523, ivir 48434; -oróe 4735, orði 473 12;
dotter 471 24 jfr moáir 471 22; liose 471 10, liosi 474 le; lofte 486 19,
lofti 47234; vnder^ vndir 486 14; hlvte 472^2, hlvti 475 u; brQ^áe
48832, brwái 488 10. 11; -la)sœr 4733 jfr a^stri 472 3; tœke 481 12, tœki
4827; kœme 482 20, kœíni 477^2; lœyser 49028 jfr lœysti 484 2; synáer
4887, syndir 4782. Efter i, y, ei er dog i hyppigst. I endelsen
-ing íindes éngang e: eineng 47325.

Noget lignende gælder forholdet mellem bogstaverne 0 og u:
hqfoó 47227, hofvd 47228; -ligo 4762, -ligv 476 3; -ingo 471 10,
-ingv 471 7; mvndo 478 1, mvndv 478 2; heilso 494 is, heilsv 494 17;
skœpno 47233, skœpnv 472^0 osv. I endelsen -um veksler 0 0% u
uden nogen synlig regel, og man íinder 0 ved siden af v i det
hele efter alle vokaler. I endelsen -ung- (masc, fem.) skrives
0: konong- 473 le, 4749, 481i8.2o, 494^5; haóong 498 17 (haávng i
samme 1.) osv. Til yderligere oplysning om den usikkerhed, der
ráder, tjæner ordet kvikvendi, kykvende; det skrives pá folgende
máder: qvikvendi 4778, qvikqvendi 473 14, 4773, 47829, qvikqvende
477ii-i2, qvikcvende 4:^629^ kvekvendi 4:76 is; kykvendi ¥11 h^ kycvende
48320, kvcqvende 483^0.

Omlydene: í/-omlyden af a (kort) skrives for det meste 0:
ioróv 470 4, gofgom 471 2, ollom 471 30 osv. osv.; enkelte gange g;
stqóvm 471 31, qllom 471 31 oíl., hQfoó 47227, hqll 4749, qllvngis
47930, g7^qf 481 2, mqnnom 482^1, Iqg 487 20, qnd 488 14, 490 9,
mqrgvm 488 15, qlmoso 49828, samt i forbindelsen iq: diqfli(-vll)
48720, 48930, 4936, jfr mattqgr(?) 472 1; ikke sjælden œ: stwpoll
470 15, stœdvm 4724, ha)fod 473 1, a-ídrv- 480 27, 49526, wmbon 4942,
mwnnvm 494 12, ga)tv 48735, na;svm 4882.3, drannbodv 47824, la)stvm
48828, gamgv 4902, tœkv 4903, og i forbindelsen iœ(=jq): icvráv
4772, tiwru 489 18, diwvvJl 493x8, Sta)irnvr 4982. — í/-omlyd af á

d*

LII INDLEDNING

betegnes undertiden dels ved § dels ved o: $sí471i4, 4856, 4899.31
(men 05^49829); -(?ro 49535, -sio496i6, siolf 4:9735, í?ow498io.i6 ofl.,
hor(?J 4:9831; i disse tilfælde er der mulig et virkeligt o, der fore-
ligger (jfr ovf.). Uomlydte former er forholdsvis ikke sá fá: faávi^
48522, 4934, ambon 47433, ambvn 475 30, 47735, iardv 4765, 481 27,
483 18, kangvr 477 11, allv 4806, skamóoz 478 17, -mannom 478 21,
diavvl 47830, nakot 483 13, agnom 49123, rangv 49025, adrvm 497^3,
stapvl 4:9^30, bannodo 4:1832, samt i anden stavelse: riddarvm 4:9'225,
kafnaóo 4932, skapat (fem.) 477^6, bolvaóo 479 14, œlskaóv 49323
(men f. ex. bonnodo 4:79 21, drwmboáv 4:7S2i). — tí-omlyd af i findes:
þrysvar 47323, myklv 496 4; herfra har den trængt ind i andre
kasus: mykil- 494 20, 498 19, jfr mikyll (skrivefejl?) 48326.

i-omlyden af a, ligesom ogsá oprindeligt e skrives i reglen
e eller œ(ej, uden at nogen regel lader sig konstatere. Der skrives:
bœdeN 470 1, gœtinn 471 13, gettinn 481 30, þœsar 4707 (þes- 4706.8^,
gerdiz 481 32, gœrðe 4736, hellst 4703, hœlst 4713, hœlldr 4707, spekt
470 16, 471 12, sp«?A:í 471^3, fedr 47 lu, /be^ím 470 16, englar 4714,
œnglar 471 30, 474^9, fegrð 4716, /í»^H 471 5; þrenn- 47129, þrœnn-
4716, sm 471 9, sœm 4717, í^erí?- 47423, 475 1, værá- 4783, ^/%o
(o: e/c?-) 471 10, œlldr 47332, -legr 4719, -lœgr 3. 28 osv. — 1 eA^; en
skrives altid e; — i þek 470 is; et par gange skrives ei: likneiski
484 18 ; dreiginn 495 19. — For e og œ skrives ^; ve/ks 4935, hve/va
4:936 (hvœrva 473 9), te^kiv 4-87 33, veftna 471^5, ske^pna 475^5 (skœpnor
47^27), qvejíiarar 493 14; æ skrives i vœkva 4768. — ^'-omlyden af
á skrives hyppigst œ, enkelte gange e: tuer 48527, embetti 4782
(enestáende skrivemáde er: embetti 491 2), eller œi: lœiri- 487 10,
sæir 4768, lœitr 475 15.

Hertil skal föjes, at e eller omlyden deraf ofte skrives e
eller œ: œóli 474 31, eáli 471 10, glœg- 475 13, æfstv 47233 osv.; 0:
gora 472 16, gorái 473 16 (vistnok 0 — 0), þrongiaz 494 11; ey : seykkti
49635; g: slqkkvir 484i6.i7, og endelig 0: goreá 489 10, goR 472 20,
gorá- 47223, 479 30, 49324, rokkvizc 47829, þronginng 48820, oóle
497 13, ofsta 4984, gervare 492 15 — forudsat at 0 ikke undertiden
betegner q.

i-omlyd af ó (den oprindelige) betegnes meget ofte og da i
reglen ved 0: g^zsko 478^6, 4927, 494i5, b^t- 48O28.33, 481 10 osv.,
bgnvm 487 17, avá^vi 495 15. 23, S0fár 488 17, d^mir (passim), gr^áa
4968 osv. osv., — nogle gange ved œy(ey): bæyta 48026, tœyki
47735, 487 19, mæyár 48624, stæyóe 485 12, fæyáiz 488 13, — éngang
ved æ: fæóez 488 u. Ofte gengives lyden imidlertid som i-omlyd
af á: œáœfe 4705 og fl. st., æári 4745.7.18, 47926, bæt- 485ii.i5,
•4949, ^'ö^mV 48932, dœm-(dpyi-) 4703, 482 12, 4848, tór 4904, Fætr

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE LIII

4769, fœzl- 477 15, 48826, fedaz 478 lo, fe^m (= færi) 479 15, fœri
481 14, Gœzska 472 19, glœp 485 15, grœdd(ej- 48233, 485 10, grœáara
4833, í//«^íír 49732, /íe^í/re 487 u, kœmi(e) 477^2, 48220.25, 48128;
logsœm-(?) 484 10, -maói- 47423, 494 10, 47723, redi- 490 19, sœti-
(=sœt) 474 15, stœá- 475 10, 47927, s%- (adj.) 475 13, 480 19, 4933,
tæki 47432, 481 12, 482?. Mulig ligger denne udtale til grund for
skrivemáden dœimi 477 12, jfr kvei^ni 48229.

?'-omlyden af ii betegnes i reglen ved 1/, men nogle gange
ved V (grafisk forskel, ligesom y ofte skrives for v kons., se neden-
for): ohlvóin- 470 11, 4803, nvtv 470 11, bvggva 47128, prvddir 47534,
Ivóa 47924, tvndi 4806, þvngri 4824, kvc- 483 30, Gváingar 4867-8,
snvz 48826, 492 is, svngia 48922, dvflizv 493 17. Præp. fgrir og yfir
skrives fyrir (-er)^ fyr eller firir^ yfir (-er)y ivir (-er) eller ifer.
y skrives i Egypt- 483^4, 487^1, Moyses 4842(jfrl.i), i dyrvm^^^z^.

i-omlyd af au skrives i reglen œy el. ey^ nogle gange ey:
toyg- 492 16, doy- 48933, 494^2, 49627, loyui 497 21; én gang ev:
hevrir 490 11, én gang w: dœr 47724. Ey skrives i Eyropam vist-
nok = Evropam (y = v) 48334.

Om de 0vrige vokaler er endnu at bemærke:

é skrives i reglen e^ men œ: rœtt- 474^3, 475^.21, vœr
4727.10 og fl., ie: liet 474 13, œi(ei): læit 47825, 4929, leir 4969. —
i skrives afvekslende med œ(e) i -ligr f. ex. 4702, 471 1, 47328 0sv.
Om firir, ifir se ovf. — 0 skrives i kvmstv 4704 (men þionvsto
489 15), fogl- 47234 osv. ; altid i ero. Det neg. ó skrives i reglen 0,
men v f. ex. 4718, 475i4, 4823, 4868, 4895 og fl. — í^ skrives sá godt
som altid v., undt. i fremmednavnene Mariu 48624, Markus 48625,
samt i tiunda 48635, tÍQ)ru 489 18 (her ved en rettelse); ellers
skrives ikke sjælden y (jfr ovf.) : fygla 472^4, hlyti 4923o (i 0vrigt en fejl
for liti)^ hlytir 472 21, yrdv 474 17, syndygra 475 10, þrymvr(?) 4768,
ny-¥I6n^ syári¥I63o, Gvás 4íSU^ >S«/ 48129, syn^fSlsi^ ^niskynn ^S'^ n^
skygga 484 le, lynd 4854, skyr- 49880, cdþyðy 4992 (jfr v konson-
ant). — au skrives almindelig 0;, sjælden av, særlig kan mærkes
a)k (avc; = oA;^4868, 487^3, 488 13. 14, 49132, 4992 osv., samt sivnda
49828. — ei skrives i Teglen ei eller æi (e^i); én gang ombyttes
vökalerne: sviœk 478 21; forkortet til e (æ, é)^ hvad enten der er
tale om en virkehg eller kun grafisk — hvad der er rimeligst —
forkortelse, foreligger vokalen i: frestni 47423, 493 13 (jfr 475 ji,
hvor i er tilföjet over linjen), krestingvm 488 19, restr 470 15, reái
481 7, 498 10, egi 490 n, merr 498 u, mulig i œlif 482 30, samt þœr
473 11, þér 474 m, þæsa 4705, 4758 (þœÍR- ofte;.

Aksenter over lange vokaler findes nogle gange: á 49524,
dóm 4882, 49520, þér 474^9, vér 471 27, 477 12, 484 is, þœr 47128,

LIV INDLEDNING

4739, 0 4774, 49435, ón 48424, 49436, ór 470 1, 474 9, 4883, sór
48627, béron (f. ebrón) 479 11, v 475 u. Et par gange over kort
vokal: vár 472 is, gór 47532.
Konsonanter:

1) f skrives i reglen foran t; nogle gange p: lopt- 4765,
486 19, krapt- 475 20, 490 21, optar 49723. Mellem r og vokal, samt
mellem to vokaler skrives hyppig v: þvrvanda 4705, 498 12, hvœrva
4739, 4933 osv., hærvi- 47626, dirviz 484 9; lovat 473 20, 4806,
gravenn 477 is, rivi 477^5, diavvl 478^0, ivir 480 30, 48434, 4853,
geva- 485^0, 494 12, 4963, livir (-a) 488^4, 494 21, þiova 49226,
skrivare 49230, a)Ó0vi (-evi, œvi) 494 11 og fl. , stovo 4952, graver
49522, -zivivm 497 16, ovvnd- 470 11, 478^2, Hava 489 17; én gang
skrives fv: hafve 483 1. f skrives mod forvæntning i Efo 482 15.
For f skrives p i sapnaóe 48833 (men Ordet er fremkommet ved
rettelse); foran n skrives m for det sædvanlige f: omne 488 17,
iamnan 471 31 osv., jfr hemd 492^7 og hefmnd 496^9; samme ud-
tale udtrykkes uden tvivl ved det oftere forekommende mfn i
namfn- 470ii.i2 ofl., nemfniz 471 is (nefniz 471 u, nofn 47333, 474i).
Endelig bemærkes, at for v skrives u særlig som initial: TJelldi
494 15, Uist 490 20, Uitv 475^4, samt i tiier 485^7, quiói 4887, hyui
49721, — og g (jfr ovf.): hælyiti 474^1, eryióiz 477 13, ^^«^^V 4827,
hyerso 494 13.

2) .^r (spirantisk) skrives adskillige gange gh: dagha 49523,
logh 48721, 497 1.19, ?/íe^/?e 494i6 (bis), 496 17, ^negho 4954(bis).5,
seghiz 47625, sœghir 48624, margha 4968, berghing 476 11. ý skrives
i si^ 47523. í/ bliver k foran ^^; -/íVí^ 475^4, 4816, 484 13, 48830 og
foran s: -lixtir 475?, heilax 4846.17, 49022, 49725, (x — ks som i
læix 49520). For g skrives k: krizsko 476 30, berkir ^ll 20.21 (men
bergir 1.22). — k skrives dels k, dels c, dels q. c skrives særlig i
slutningen af ord: hrœddomc 4703, samt i andre mediale endelser
pá -zc (se nedenfor; dog fmdes former som bersk 495 12, fesivmk
48827), éoc4875, J.t'6'488i3.i4, 5Íí;c4963i, ^ic-48829; fremdeles nogle
gange i begyndelsen af ord eller inde i ord, foran a, i (én gang),
0, V, y (én gang): scal 4712, bacaz 488 16, callaz 48820, 4926, casta
490 17, 491 15, scapaói 477 6; Arimtr 496 21; sco^í^íí 477 12, byscops
489 14 (men óisA^ojo 496 2), com 495 31; miscvnnar 48325, iW^^ci' 491 9;
scyn- 47925, samt enkelte gange foran konsonanter: locnom 48633,
tow 491 14, kircna 4962, cnsí- 484^7, 486 30, 487 15. 22 osv., crosse
48822, sæct 480 22, spectar 491 27 og i fremmedordet corp^^s 48921
(men korpvs sst.). — g' skrives kun — men ikke altid — foran v:
Qviór 4768, qvelði 477io, qvalar 493 12, ^vaíer 494? osv. (jfr kvikv-
endi ovf.). k -\- s skrives x i de ovf. ved g anf0rte eksempler og

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE LV

xs i sexs 47932. kk skrives — hvor dct ikkc forkortcs — sæd-
vanlig kc: þekci- 4^9^13, ekci 484 n, þikcia 494 14; en enkelt gang ck:
sl(^ckvir 484 17; kq i 7iokqviá 478 le; kh skrives i Míkhiaœl 47334.

3) d findes adskillige gange i imperfekta : styrkdvzc 475 26-7,
fylgdv 47529, skomóvzc 478 14, valói 473 20, hvlói 4^83 n^ likóiz ifSSu^
og i subst. fem.: sy}ió 478 le oíl., hermdar 481 5, -setnáar 47822;
enkelte gange skrives þ: Goþir 479 1, meþ 49625, skapaþir 47731,
qviþi 483?, iaróaþe 48622, gerþer 48728, samt endelig en enkelt
gang dþ: Gyóþingar 48226. ó -\- s ?>q z. For ó skrives t enkelte
gange i slutningen af ord: fagnat 487^0 (men -ad 48724), takit
491 1, skapat (fem.) 477^6 (men skopoó ^nih)^ samt i vart 474 19.
For ó skrives endelig ofte d, idet skriveren har glemt at tilföje stregen
gennem d (Ann. 1858, s. 144). Pá den anden side skrives 6 for d
(stregen urigtig tilföjet): bindr 49028, mvnáer 485 13, svnár 4718,
hœUór 4726, 4733o. d + s se z. For d skrives t i vœllti (= velái 477^4).
For dd skrives ó: klœdr 48619; máske er ó i gvdoms^S324. (= guádóms)
at opfatte pá samme máde; d er assimileret eller bortfaldet i hvnnir
490 27, tiallbvóer 4:9521, -velliga 4;7Qi, millega 4:96 11, ^/%- 471 10, 4799.
— t + s se z. For t skrives ó (d) undertiden i slutningen af ord og
ikke alene efter t: ritaó 470 12 (men ritat 472 12, ritit 49036, 493 11),
litiá 4778, hlotaá 480 4; skapad 492 1, legid 4868, samt i viókaz
48920, modger 49435, moóker 495 1.3. 8. — Som bekendt er det
temmeUg almindeligt i norske hándskrifter, at þ gár over til d
særhg i ubetonede ord og partikler; herpá findes der forholdsvis
mange eksempler, undertiden endogsá i temmehg stærkt betonede
ord: óvi 473 10, 484 12, óat 473 is, dœir (-ei-) 4759, 495 20, áœimr
47628, dæim 473 u (d = ð), óœ 4773, 478 20. 21, 498 18, dv 496 si, der
491 1, óa 478 10, 480 le, 482^9 osv., ðegar (œ) 4794, 482 19; óriðia
47231, 49626 (d-), áræfolld 47323, -áro 49535, ávrfti 4773, óyrstir
47722, áyngia 4:8^ so, diggr4Q0%, í?o/a 491 20, drej 4:9312, jfr skilldv(?)
4986 (jfr 49821: skill þv) — foruden d som initial: 48734, 4898,
490 23, 491 5.

4) 2;, ofte skrevet zs, betyder vistnok allevegne ts\ oprinde-
ligt ts skrives sáledes f; ex. lopz 49632, hœzsta 48436, hazsti 485 2;
ejendommeligt er: nytzsam- 49328. — For ðs skrives z(zs): gœzk-
(gœzsk-) 472 19, 47826, 494 15, rœzslo 495 11, nwzsyn- 49328 (men
nwásyn- 496 is), ja hofoz (= hqfuðs) 487^4; etymologisk tilföjes d:
hrœdz 4:^^21.22, gvózivivm 4:91 u. — For c?s skrives z: œllz 4:73 ssosy.
Efter U og nn (ofte skrevet n) skrives z: hoUz 490 22, iUzcv
491 9 (men iUskv 474 16), — unöjagtigere skrevet i: iUdkv 4944 — ,
innzigli 47533. Unöjagtig skrivemáde er: nestv (= neástu) 473 1,
krizsko 47630. — I mediale endelser bruges i reglen z: skiliaz

LVI INDLEDNIN6

471 4.9, kallaz 47Iii, nefniz 471 u, sægiz 472 1, snyz 4735 (jfr
snyðz 49223) osv.; s íindes i hvgdvs 47824, hofs 498 30. Den op-
rindelige, vistnok fra en gammel original stammende fulde form
-sk fmdes ikke sjælden og skrives da enten sk (i enstavelsesformer)
eller zc(zk): bersk 495 12, forsk 481 1.2, fersk 49733, hliopsk 481 17;
lysazc 470 10, synizc 471 1, fysazc 4715, fysizc 4949, skyrizc 472 13,
kallazc 472 17, farazc 481 3, viróizc 475 17, rokkvizc 478^9, styrkóvzc
47526-7, skomóvzc 478 u, hrœinsazc 493 15, jfr former som fysvmk
49724, hrœddomc 4^7 Os^ lysvmk^^Ui^ -festvmk 4^8821 . — I superlativer
skrives z: trvlegaz 4:83 1^ zst: minzsti 49627, hœzsta 48436, 4852, zt:
hellzt 470 3, 491 2; ellers st.

5) h udelades forholdsvis sjælden foran l o^ r : Ivt- 4733,
4833.21, 485 19, liota 477 9, lœr 495 17, Ivda 479^4, lyddi 4803, lydni
484 31; ryggviz 4;94ín^ 496 30, rædder 4:956, rœzslo 495 11, ringinngvm
49735. h skrives i likhamr 488 13. 15. le. 29-30, 497 12 (ellers likam-).
— II skrives i reglen foran d^ t^ z; dog findes hældr 4:782% Gialda
48O33, mælti 47329 og fl. st., Alt 477?, viltiz 4794. — n indskydes
i likamns 480 is, 485 29, 497 11. — r er assimileret i fallego 493 20.

Ombytning af konsonanter (og bogstaver overhovedet)
finder undertiden sted tildels ligefrem ved fejlskrivning (jfr anmærk-
ningerne), f. ex.: Iwns 481 29, tegndi 4838, ellfdir 491 e; siva 4846,
firalsa 4855, berón (f. ebrón) 479 11 osv.

Udeladelser af konsonanter (og bogstaver overhovedet) :
ó efter r: orna 475 u, skyrgvða 498 30; mellem ei og n: heinir
48526 Qír Heinir, beboerne i Hedemarken); -d efter n: vankvæáom
47O1-2, anlægr 4713.28 (men and- 472 29. 31), anskoti 4744 (men
and- sst.), frenkonom 497 7; -t i v vallder 48328, 0 valóer 494^8
(misforstáelse af teksten?); -n i tæking 489 le. — i i ærfði 470 20
(fejl?, ellers ærfiá-), Gvðingar 4867-8, nwðsynvm 496 is, fiyendr
49O35, fiyanda 491 1.

Forkortelse af konsonant findes ofte, men den er i reglen
vistnok kun grafisk. I ethvert tilfælde er retskrivningen i dette
stykke altfor broget og upálideHg til deraf at drage nogen sikker
slutning i sá henseende: prydr 4:7 4ii, glægsyna 4:7 5 13, nok- (nokkor-)
47O2 og fl. st., eki (passim), drvkv 479 19, sælega 494^0, kæna 4737,
mœn 4742, vphaf 471 u {vpp- 471 22), orostom 49636, lcos 48234,
sætr 4749, eit 47835, gnot 479 19, altit 482 le, sprat 483 is, not 483 10
(men nott 483 9) osv.

Forlængelse af konsonant, særlig t, findes forholdsvis
hyppig; dog er at bemærke, at en sádan ofte viser sig ved en
forkortelse, sá at det er rimeligt, at skriveren har begáet den fejl,
efter forst at have anbragt sit forkortelsestegn , alligevel bagefter

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE LVII

at skrive det bogstav, tegnet skulde betyde, f. ex.: himmin 47126,
likammanvm 479 lo, Aon/i 4834, heimmi 485 u, annnan 485 si, 486 lo,
vonn 498 16, jfr skelnn 48323, minn (fem.) 4909. Urigtig tilföjet
fordoblingstegn kan foreligge i taccn 490^0, tœnggr 493 13, spekkt
471 12. Andre konsonantforlængelser (fordoblinger) er: rekkene
(=rekinni) 491 27; karll- 47726, -talli 483 19, heillso 493^0, ellfdir
4916; styrkinngar 47528, Gydinngar 48428, og oftere foran ^,
mvnndv 47522; eppli 47888 (bis), apptni 48633 (jfr anm.); m^ss-
4918, Hværsso 493?; gœttnaóar 47122, vattne 47234, 495 19, mettnaó
474 18, 47823, 47934, rittni^igarA'SSi^ settningv- ^8926.28; œttl- 4^74^18,
4786.12, 481 3, vittrv 470i7, ^>fl5íím 478 n, 48033, vettr- 479i3, 4848,
48724, vittraáiz 4^84' 20, 486 is, liottr 4^84^22, settr 4'9^3i, sittr4fS7u, Fejttr
4886, ^^ír 48826.34, hattre 4952, sæ'íí- 474 15, ^^^eí^ 47524, gettinn
481 30, -lœtti- 4íS3 23, 484^9, heittinnar 4843, 487^3, Aa^íar 49228,
wo^í 49326, vttan 495 11, loptt 474 21; pisslir 475 11. Derimod er det
ikke sikkert, hvorvidt r i hvœRSo 472 15 og lign. betegner et langt
(dobbelt) bogstav.

Af enkelte ordformer mærkes særlig: Krist (nom.) 47428,
48922 (men -r 47728), (gen.) 4883.14.15.17 (men jfiTWsí^; 488 10) ; erfidi
skrives pá f^lgende máder: erviái 4^93 10, œrveóe 49820, ervaðe 4SS7,
œrfói 470 20 (hvis dette ikke er en fejl); likende (ntr.) 491 21; na^d-
synir (plur.) 496 19; fagnaðr (gen., fejl?) 492 12; selianór 489 11,
hafnanár 4983, tœlanda (fem.) 480 20, hrennanda (fem. pl.) 497 31;
rettare (ntr.) 47925; dyRa (masc, fejl?) 485 17; þrimr 496^4, men
tveim 486.25, þriatigi (adj.) 4848, sextvgv 498 31; hverki 472 16; þeirr-
(r) f. ex. 473 18, 4774, men þeir- 47825.27, 4832; varo f. ex. 473^9,
47420, voro 47531, 4838, og oro 479^4; myndi (iníin.) 474i8, maz
(= máiz) 49735; alldrigin 494^6, 495 1 osv.; en = ef (passim).

Af alt det anf^rte kan det være vanskeligt nok med sikker-
hed at slutte, hvor og af hvem Elucidarius er skreven. Det fore-
kommer mig dog rimeligst, at den, ligesom bl. 1 — 18, er skrevet
af en nordmand, men efter en islandsk original. Vel kan
man i det hele sige, at retskrivningen er islandsk, men der frem-
træder dog sá hyppig forskellige og det netop meget sigende
norskheder (som f. ex. f foran í, den hyppige brug af œ (œy), af
0 = œ, slí 0y, á i forlyd; den sporadiske mangel pá omlyd af a
foran i/-endelser, den hyppige brug af ti, samt endelig flere af de
anforte former, særlig rettare, talanda osv., plur. pá -andr, ana-
logiformer efter de ovrige former: dativ pá -andum og gen. pá
-anda)^ — at de næppe kan tænkes at hidrore fra en islandsk af-
skriver. Pá denne máde forklares ogsá bedst den forvirring, der
ráder med hensyn til slutningsvokalerne (e, 0, i, u), Derimod vilde

LVIII INDLEDNIN6

en forklaring, der gik ud pá, at der her forelá en islandsk afskrift
af en norsk original, sikkert være urigtig, i hvert fald have meget
lidet at st0tte sig til, særlig fordi alle andre Elucidarius-hánd-
skrifter er islandske, og det er aldeles klart, at det her forehggende
er en S0ster-afskrift til det ældste Elucidarius-hdskr. , der haves.
Hvorom alting er, ét er sikkert, at en mere udygtig, mere
forvirret afskriver vanskeh'g findes. Vel er hans bogstavtegn
store og ret könne, men, foruden at hans retskrivning er broget
og forvirret , er hans tekst . i höjeste grad slet og forvansket,
og der kan næppe være tvivl om, at det er hans egen skyld
(hvorom mere senere). Hvert öjebhk glemmer han bogstaver, som
han, nár han mærker fejltagelsen , tilföjer over, en enkelt gang
under, Hnjen. Han har flere gange oversprunget ord og hele sæt-
ninger (jfr K. Gíslasons bemærkninger og aftrykte originale parallel-
steder i udgaven i Annaler 1858). Kort sagt, man kunde fristes
til at antage, at Elucidarius er skreven af en olding, hvis ánd var
begyndt at svækkes, sá at den ikke mere havde et fuldkomment
herredömme over hánden, der skrev de pæne tegn.

Hvad forkortelsestegnene i det hele angár, er det
overhovedet de sædvanlige, der anvendes, og der er næppe nogen
grund til her at dvæle videre ved dem; hvor der var noget sær-
hgt at bemærke, indeholder anmærkningerne det forn^dne. Det
kan fremhæves, at i de f^rste 14 blade i 544 er forkortelser over-
hovedet forholdsvis meget fátaUige; derimod i de andre stykker,
navnlig Hauks egne, er de overmáde rigehg anvendte. I de op-
friskede steder i Bretasögur er de oprindelige bogstaver ofte for-
vanskede, hvorfor de yngre, nár de oprindehge ikke skimtedes, frem-
træder i teksten, men dette er heldigvis tilfældet meget fá steder.

9. Efter at sáledes retskrivning m. m. i hándskriftets enk-
elte stykker (med undtagelse af de allermindste) er gennemgáet,
skal der nu gives en kortfattet redegörelse for de papirshánd-
skrifter, der er benyttede til at udfylde selve hándskrifterne og
i Tillægene.

Der er da f0rst og fremmest det af præsten Jón Er-
lendsson skrevne 105 fol. i AMs samling; det indeholder en
fuldstændig afskrift af Landnámabók, dog med et par lakuner
(se s. 16, 37 anm. 7; slutningen af denne kunde dog udfyldes efter
andre hándskrifter ; jfr s. 58, anm. 12) og Kristnisaga; der er
tiUige taget hensyn til andre recensioner af Landn., hvor Hauksbók
i marginen udtrykkehg anfores som kilde for vedkommende större

HADKSBOKS BESKRIVELSE

LIX

ellor inindre stykke. Efter slutningen af Kristnis. folger nogle
paragraffer og historiske bemærkninger, hvis indhold og væsen
lader formode, at der efter dem har fulgt flere eller færre af
de som „Tillæg" trykte mindre stykker. Jón Erlendssons afskrift
er i det hele god og, nár bortses fra retskrivningen, nöjagtig. Til
yderligere belysning heraf aftrykkes begyndelsen af den forste be-
varede membranside (udg. s. lOu ff) og Jóns afskrift deraf:

Mbr.

biorn?? svn s\nn hann lagði
vnd/r sig allar svðreyiar ok
gerðiz hofðingi yf^V enn gallt
engan skatt harallc?i konvng'i
sein ætlað var þa tok haralldr
konvngr vnder sik eigmV hans
i noregi en rak brott biornw
svn hans

her segir fra hœlga biolv^
Hœlgi biola svn ketils flat-
nefs for til Islanðs af svðr eyi-
ym hann var meó ingolíi
hmn fysta vetr ok nam með
hans raði kialar nes allt mill-
\m mogils ar ok mydals ár
han/» bio at hofi hans svn
var viga rappr ok eyvindr
hiallti .f. kollsv^ins .f. eyvindar
er atti þorlavgv klængs dottor
þeira dottzV \av þorgerðr moð-
ir þorv er atti þorkell svn as-
geirs kneifar^ þe/ra svn var og-
mvndr faðir \omis hyskv^s hins
hœlga

Jón Erl.

Biorn svn sinn hami lagdi
vnder sig allar Sudur eýiar ok
gerdizt hófdingi ýfer emi gallt
engan skatt HaRalldi kowí;wgi
sem ætlad var. þa tök HaRalldur
konungur vndzV sig eignir hans
j Noregi er\n rak brott Biorn
svn han/^s

Hier seger wm Hœlga Biölu
œlgi biola sun Ketils flat-
nefs for til Islandz af Sudureyi-
um. hann var med Ingolfi
hiun fysta vetur ok nam \T\ed
hans rádi Kialarnes allt mill-
im Mogilsár ok Mydals á
hann biö at Hofi. haíis svn
var Viga Rappur ok eývindr
Hiallti f. Kollsveins f. Eyvindar
er atti Þorlaugu Klængs dottor.
þeirra dotter var Þorgerdur mod-
er Þoru er atti Þorkell svn As-
geirs Kneifar^. þen-a svn var Og-
mundr fader Jons hysku^s hins
hœlga

AM 326 b, 40. Her findes en afskrift af Hemingsþáttr,
skreven af Ásgeir Jónsson. Denne afskrift er tagen, endnu
medens Hauksbók har haft et blad mere foran bl. 69 (se s. XI).
Dette blad har pá sine steder været vanskeligt at læse, hvorfor
der hist og her er ábne pladser for de enkelte ord, Ásgeir ikke
kunde læse. At det págældende stykke, s.331i~3364, er en direkte

Denne overskr. er fordelt pá 2 linjer. * i er tilf. over linjen.

LX INDLEDNING

afskrift af Hauksbók — og ikke hæntet aiidenstedsfra — , viser ejen-
dommeligheder i retskrivningen tilfulde, som f. ex. þers- 3317,
333 13, vex 3336, sun 333i5.i8, dottor 333i7 0sv., hvilket er overens-
stemmende med Hauks.

AM 597 b, 4^ danner sammen med AM 281, 4^ grund-
laget for s. 365 12 — 369. Bægge hándskrifter indeholder forskellige
stykker, der vistnok umiddelbart er afskrevne efter Hauksbók, för
end Arne Magnússon erhværvede den; i det mindste gælder dette
281, der er skrevet af lagmanden Sigurður Jónsson (se ovf.)
og máske snarere burde være lagt til grund end hint som for-
mentlig rigtigere i enkelte punkter, men fejlene i 597 er smá og
ubetydelige. Dette stykke synes at svare til c. IV2 membranblad.

Endelig er Tillægene hæntede dels fra AM 115, 8^, der
er skrevet afBjörn Jónsson pá Skarðsá og indeholder forskel-
lige afhandlinger angáende Grönland og dets historie (stykke I, II,
jfr X og XI; en del deraf er desuden benyttet til sammenligning),
dels fra det ovennævnte 281 (alt det 0vrige), hvorved 597 er be-
nyttet til sammenhgning , hvor stykkerne var fælles for bægge.
281 er ogsá benyttet til sammenligning med Björns afskrifter i
115; herom se anmærkningerne.

Alle disse papirsafskrifter er aftrykte ordret og for sá vidt
ogsá bogstavret, som ordene er gengivne som de der er skrevne
med opl0ste, men ikke kursiverede forkortelser. Det kunde have
været onskeligt at s0ge at rette retskrivningen , i hvert fald for
enkelte punkters vedkommende, efter Hauks egen; men dette lod
sig ikke göre uden vilkárligheder og inkonsekvenser, og sá var det
dog ikke altid sikkert, om Hauks skrivemáde pá hvert sted var
bleven truffen. Kun for to punkters vedkommende er skrivemáden
rettet, idet -ur (nom.) er rettet til -r, men med en bemærkning
under teksten om skrivemáden i hvert enkelt tilfælde. For det
andet er prikker — en eller to — og streger — to — over
vokaler altid gengivne med aksent (altsá á, a, á ^ á)\ ij sammen-
skrevne er gengivne med ý; derimod er (kort) ý gengivet med y;
aksent over 0 (— q) er der ikke taget hensyn til. Derimod er et
y-lignende tegn i Tillægene dels gengivet som í/, dels som ij efter
som prikker stod derover i hdskr., eller ikke.

10. Til slutning skal vi nu göre rede for vor gengivelse
af hándskriftet, membranen selv. Den er da, kort sagt, diplo-
matarisk, d. v. s., alle forkortelser er i tryk antydede eller gen-
givne med kursivs\.úíi. Forkortelserne er i de gamle membraner
to slags: bogstaver og tegn (at de sidste — som oftest — op-

I

HAUKSBÓKS BESKRIVELSE LXI

rindelig ogsá er bogslaver, er for Islændernes vedkommende lige-
gyldigt, da de for dem var tegn og intet andet). Af de f0rste

— bogstaver — : a, e, i, v, o, m, r, s, z, betegner hvert enkelt i
reglen en bogstavrække eller stavelser; disse bogstaver betragtes
nu som virkelig eksisterende i hándskriftet, fores ned i linjen og
trykkes med sædvanlig skrift; de manglende bogstaver derimod
kursiveres; sáledes gengives f. ex. v ved var, m ved monmm^ m
ved ma?inz osv. Det er samme fremgangsmáde , som f. ex. V.
Finsen benyttede i sine Grágás-udgaver. Tegnene derimod,
\ '^, ', *, ^, ;, y, gengives helt og holdent kursiv, ligesom ogsá for-
doblingspunktet og en streg over eller igennem et bogstav; denne
kan efter omstændighederne have ílere forskellige betydninger;
navnlig bemærkes, at den bruges i hyppig forekommende, længere
ord, hvor kun de f^rste bogstaver skrives fuldt ud, f. ex. havfþ

— havfþ + ingiar^ ingium el. lign. Gengivelsen af disse tegn retter
sig efter deres almindelige og idet hele konstante brug\ dels efter
den máde, hvorpá ordene ellers er skrevne fuldt ud, samt efter
rigtig grammatik og syntaks; særiig skal det bemærkes, at ' allid
gengives ved ir (ikke er) i endelser, ved eir i þa^ samt at der altid
skrives v (ikke u) hos Haukr.

Det kan undertiden være tvivlsomt, hvorledes en forkortelse
bör gengives; sáledes som f. eks | = fara; i dette og lign. tilfælde
har vi betragtet det ovenover skrevne bogstav som ordets sidste

o

og altsá kursiveret ar. Ordet k burde, strængt konsekvent, være
blevet gengivet ved kono; men i dette og lignende tilfælde, som
I (= foro), er forkortelsestegnet vistnok kun en stereotyp, gammel
máde at forkorte pá, som bibeholdtes, uagtet man ellers skrev og
udtalte konu osv. Vi har derfor betragtet dette o som etslags
tegn og gengivet det i det nævnte ord ved onv^ i J ved -orv; det
samme burde vistnok ogsá være sket med hensyn til v (jfr vorv);
dette har vi imidlertid gengivet ved varv {varu) som mere stem-
mende med den sædvanlige og ogsá Hauks skrivemáde. tmi har vi
gengivet ved ha^ivm; rigtigere var mulig honvm. Hertil skal
endnu et par enkeltheder tiiföjes: J: er hos Haukr gengivet med
ígri da ordet skrives sáledes fuldt ud flere gange (se XLVI); m,
á = moóir^ áottir; ein = Einarr og lign.; sammenskrevne bog-
staver antydes ikke ved kursivering ^, undt. pþ = yp; dette var ved
en uagtsomhed sket i de forste ark, hvorfor det bibeholdtes.

^ Jfr Cod. reg. (fototyp. udg.) s. XLVI— LV. ^ hans forkortes i reglen
sá, at A og s (0 skrives sammen, og en tværstreg sættes gennem den overste
del af det sáiedes fremkomne bogstav (haws); undertiden glemmes böjlen {hanft).

LXII • INDLEDNING

Sjælden skriver Haukr et enkelt bogstav over linjen — hvor han
da ikke f0rst har glemt det og tilföjet det bagefter — , der kun
betyder sig selv; det sker sá at sige udelukkende i dHt-\ dette o
er f0rt ned i linjen og naturligvis gengivet med de sædvanlige
typer; 1 anm. er det hvergang bemærket, hvor det íindes.

Endnu en forkortelsesmáde íindes der i de gamle hánd-
skrifter, ogsá hyppig anvendt af Haukr, den nemlig at antyde et
ord kun med dets f^rste bogstav og foran og efter dette at an-
bringe punkt (undertiden glemmes det ene). I dette tilfælde er
alt, hvad der mangler, sat i parentes: .f. = f(aðir), f(oðvr), .s. =
s(vn), .ss. = s(ynir) osv.

Det her beskrevne princip er fulgt i alle hándskriftets
enkelte dele, dog med forskellige mindre afvigelser eller modi-
fikationer, f. ex. at der for f^ri skrives iinr i bl. 1 — 18, fordi ordet
der, skrevet fuldt ud, lyder firir-^ |' hos Hauks 2. sekretær gengives
med íyri\ i de opl0ste forkortelser skrives u i de f^rste 18 mbr.-blade.

Endelig bemærkes, at i udgaven er alle personnavne — for
en nemmere oversigts skyld — trykte med stort bogstav, uagtet
de sá godt som altid er skrevne med smá bogstaver; hvor navnet
bestár af tilnavn + navn (viga rappr)^ trykkes bægge ord med
stort bogstav og bindestreg imellem. Ellers stár initialer og kap-
itæler aldeles som i hándskriftet.

Udenfor de enkelte vers stár der i reglen et v i marginen;
dette er overalt bibeholdt, men der er i udgaven, nærmest for
tydeligheds skyld, tilföjet et punktum efter bogstavet.

0 bruges, foruden ved forkortelser, se ovf., for at betegne,
at hvad der stár i parentesen ved en fejl mangler i hándskr. , i
anmærkningerne angives da, hvor udgiverne har udfyldt det
manglende. [] bruges derimod for at betegne, hvad der er bort-
revet eller hvad der er ulæseligt, altsá i bægge tilfælde noget,
der enten er indsat efter en afskrift eller efter gisning; men ikke
altid, f. ex. i Elucidarius, er det sáledes manglende udfyldt.

Angáende nogle enestáende skrivemáder, samt alle fejl-
skrivninger og enkelte ejendommeUgheder henvises til anmærk-
ningerne.

Af rettelser i teksten er kun ganske fá i det hele fore-
tagne og da kun hvor noget ved skodesloshed syntes glemt eller
forskrevet. Det kunde ikke være hensigten med en sádan udgave
at rette teksten og rense den for fejl og meningslosheder, hvoraf
der ikke er fá, særhg i Bretasögur og Elucidarius. At ville rette
den sidste, sáledes at der fremkom en rigtig og oprindelig tekst,
má desuden betegnes som hábl0st. Det má ogsá betones, navnlig

HAUKSBÓKS INDHOLD LXIII

for Landnámas vedkommende, at rettelser i og for sig meget var-
somt má foretages, for at en særskilt recensions ejendommelig-
heder ikke máske med det samme udviskes.

in. Hauksbóks indhold og dettes betydning.

Efter indholdets art falder dette i temmelig vidt forskelhge
grupper^ Forst har vi da stykker, henh^rende til

A. Historie og da a) dels til Islands virkelige historie:
1) Landnámabók ^ 2) Kristnisaga ^ 3) Fóstbrœdrasaga^
hvortil 4) Eirikssaga kan knyttes, — b) dels til Norges hi-
storie: 1) Skáldasaga^ ^) þáttr af Upplendinga konungum^

3) Hemingsþáttr; fælles for disse sidste er det delvis forhistoriske
og uhistoriske indhold. Hertil kan sá fornaldarsagaerne 4) Ragnars-
sona þáttr og 5) Hervararsaga tilföjes, c) dels endelig til
ikke-nordiske landes historie, de uhistoriske Trójumannasaga
og Bretasögur med Merlinusspá. — Dernæst er der skrifter
og afhandlinger eller brudstykker af sádanne, tilhorende

B. Den middelalderlige teologi og filosofi, etno-
grafi m. m.: 1) Elucidarius, 2a) Heimslýsing ok helgi-
frœói^ 2b) Heimspeki ok helgifrœói^ 3) Viðrœóa œóru ok
hugrekki samt likams ok sálar tilligemed det latinske stykke

4) Pronostica temporum m. m.

G. Naturhistorie: Náttúrusteinar.

D. Kalendervæsen og matematik: 1) Cisio janus
og 2) Algorismus. — Endehg er der:

E. Digtet Vöiuspá og

F. Tillægene, der bestár af mindre stykker af forskel-
Hgt indhold.

A. Sagaer vedrerende Island.

1. Landnámabók (s. 3— 125). Detle vigtige oldskrift, dets
tilbUvelse og beskaffenhed vil ikke blive behandlet nærmere her,
da det vil bhve gjort til genstand for en undersogelse i indled-
ningen til den særlige udgave deraf, som det kgl. nord. Oldskrift-
selskab agter ved undertegnede F. Jónsson at lade besorge. Her
vil vi kun dvæle ved Hauks forhold til den i hans hándskrift
indeholdte bearbejdelse. At denne mátte stá i en særlig forbind-
else med ham eller hans nærmeste familje, vilde man sikkert turde
slutte af de mange steder, hvor slægtrækker fores ned tii ham og

^ Den orden, i hvilken de enkelte sagaer og stykker folgcr pá hinanden,
er aldeles vilkárlig. Noget system spores overhovedet ikke.

LXIV • INDLEDNING

hans nærmeste slægtninge. Men vi behover heldigvis ikke at ty
til nogen gisning. Vi fár en avtentisk tiikendegivelse báde om
denne bearbejdelses ophavsmand og hvorledes den er istandbragt.
Den indeholdes i det bekendte sted i kap. 354 (s. 124), hvor det
hedder: „denne bog skrev [jeg] S „Haukr EUinz" sön", og Haukr
tilföjer straks: „efter den bog, som hr. Sturla lagmand [Tordssön,
d. 1284], den kyndigste mand, havde skrevet, samt efter den bog
som den anden, som Styrmer den kyndige [Kárason, d. 1245]
havde skrevet, idet jeg tog fra enhver af disse, hvad den ene
havde udover den anden; men det var dog en stor del [störste
delen], som var ens og fælles for bægge; det er sáledes ikke at
undres over, at denne Landnámabók [o: Hauks] er længere end
nogen anden". Her er alt klart. Hauks bearbejdelse er en fuld-
kommen sammenst0bning af de to andre, som efter Hauks
udsagn stammede fra historikerne Styrmer og Sturla. Haukr
har haft bægge bearbejdelser liggende for sig side om side, sam-
menhgnet dem nöje og afskrevet dem bægge. Det ligger i sagens
natur, og andet antyder da Haukr heiler ikke, at der her er tale
om et rent og skært kompilationsarbejde; nogen selvstændig for-
fattervirksomhed er der derfor ingen som helst grund til at til-
lægge Haukr for Landnámas vedkommende; nogen kritisk ævne
til at rense sine foreiiggende tekster for fejl har han sikkert ikke
besiddet, og en nöjere unders0gelse vil vise, at en sádan kritisk
virksomhed har han end ikke fors0gt. Det eneste, som Haukr af
sig selv har tilföjet og som ikke kan have stáet i nogen af hans
originaler, er hans egen stamtavle (jfr slutningen af Erik d. r0des
saga), og netop her viser hans ukritiske uselvstændighed sig pá
det klareste, idet han, som ovf. vist s. I— II, opregneí^ slægtrækken
forskellig pá de forskeliige steder. Ja, efler Hauks máde at referere
pá, f. ex. netop i det nævnte kapitels begyndelse, hvor han —
ábenbart ved en ren misforstáelse — regner Kolskeggr til
historiske forfattere istedenfor til de historiske hjemmels-.
mænd (jfr s. 92), bliver det ikke engang sikkert, hvorledes ud-
trykkene om Sturla og Styrmer er at forstá, om det er deres
egne skrifter eller kun afskrifter deraf, eller endehg eksemplarer,
som traditionen tillagde disse to mænd, han har benyttet; om
disse eksemplarer og deres indbyrdes forhold vil der imidlertid,
som bemærket, blive handlet andensteds. Men selv om Haukr
ikke for sin virksomhed fortjæner forfatternavnet, er vi ham

^ Dette ord mangler i Jón Erlendssons afskrift, rimeligvis ved dennes
egen uagtsomiied.

HAUKSBÓKS INDHOLD (lANDN., KRISTNIS.) LXV

mangfoldig tak skyldige; for det f^rste er det af meget stor be-
tydning for os, at vi har denne bearbejdelse og ved, nár og af
hvem og hvorledes den er foretagen. Dernæst har Hauks frem-
gangsmáde, der uden tvivl ikke er individuel, i og for sig krav pá
opmærksomhed, idet den giver os et klart indblik i datidens hele
rnáde at arbejde pá, en arbejdsmáde, som kan skimtes i de mange
fra c. 1300 stammende sagabearbejdelser og lign.

Kapiteltallene er tilföjede efter hándskriftets egen inddel-
ing. — Sidetallene i marginen henviser til udgaven 1843 i
íslendingasögur I.

2. Kristnisaga (s. 126—49) findes, som bekendt, kun i
Hauksbók og fuldstændig kun i Jón Erlendssons afskrift (105 fol.);
der er al grund til at antage, at den i originalen har fulgt umid-
delbart pá Landnáma. Der er fremdeles ingen grund til at tvivle
om, at den oprindelig er bestemt til at danne et slags fortsættelse
deraf, ganske vist ikke som en del af et hele, men som et selv-
stændigt værk, der ret passende og naturlig kunde knyttes til
Landn. ikke alene fordi indholdet pá ílere punkter kunde sættes i
forbindelse med denne, men ogsá og navnb'g fordi sagaens ind-
hold, kronologisk set, for en meget vigtig del af landets historie
danner den nærmeste fortsættelse af Landnámas indhold; Landn.
drejer sig nemlig ikke alene om indvandringen og dens hoved-
personer, men giver personalhistoriske oplysninger om hele det
10. árh. (og ofte længere ned). Kap. 356 (s. 125) i Landn. er
ábenbart tilföjet for at danne overgangen til Kristnis., Hgesom
ogsá begyndelsen af denne {Nú hefr þat osv.) er i form afpasset
for tilknytningens skyld. Denne tilknytning stammer vistnok ikke
fra Haukr, men fra ældre tider ^ ; derfor behover forbindelsen imid-
lertid ikke at være oprindelig. For sá vidt er jeg fuldkommen
enig med dr. B. M. Ólsen ^ , nár han bestrider den af prof. K.
Maurer hævdede mening, at „forbindelsen mellem bægge værker
er oprindelig". Men nár han dernæst antager, at den egenlige
Kristnisaga har begyndt anderledes end nu, nemlig med et uddrag
af Landn. (den forste kristne befolkning, de kristne landnamsmænd),
hgesom „Gunnlaugs Kristniþáttr" ^, hvis begyndelse dr. B. Ólsen
ved hjælp af kombinationer selv har konstrueret, er jeg langt fra
af samme mening, og nár dr. Ólsen udtaler, at dette resultat „tör
anses for sikkert", finder jeg det ikke engang sandsynligt. En

^ Jfr Brenner: Ueber die Kristnisaga s. 5, 7. ' Se Aarboger f. nord.
Oldkh. osv. 1893, s. 265-6 osv. ' Anf. afhandl. s. 347-8.

LXVI INDLEDNING

beretning om de irske kristne, om de kristne landnamsmænd
mátte af sig selv falde udenfor den forfatters plan, der vilde
skrive en virkelig Kristnisaga^, det vil sige: en historisk beret-
ning om kristendommens indf^relse i landet og dens historie
i den f0lgende tid. Landnáma fortæller selv, at de kristne land-
namsmænds tro (i de allerfleste tilfælde) ikke kunde holde sig, men
udd0de i de nærmeste slægtled; der bestod med andre ord ingen
som helst historisk forbindelse mellem de fá kristne omkr. 900 og
kristendommens forkyndelse pá Island i slutningen af det 10.
árh. ; fremstillingen heraf mátte faktisk begynde med den f^rste
virkehge missions-virksomhed, blot med nogle indledende per-
sonalhistorisk-genealogiske bemærkninger, og sáledes begynder den
nuværende Kristnis. i virkeligheden. Dette forekommer mig at
være det eneste rette svar pá K. Maurers spörsmál (jfr dr. Ólsens
afhandling 348 — 9), hvorfor Kristnis. ikke begynder med land-
namstiden. Det er i strid med den gode sagaskrivning og i det
hele vilkárligt at antage en begyndelse til Kristnis. af væsenlig
anden art og omfang, end den, som nu forefmdes. Jeg kunde
godt tro, at ordene: Nv hefr þat hversv kristni kom a Island. ad
(s. 1262) er den hele ændring (tilföjelse) der overhovedet er gjort,
for at knytte sagaen til det foregáende.

En gennemlæsning af sagaen giver i del hele det indtryk,
at den er én st^bning, d. v. s. et velordnet hele, men dog en sam-
menstykning af forskellige beretninger af forskellige forfattere.
Dette hindrer ikke, at der i tidens lob kunde være indkommet
enkelte interpolationer; det er natmligvis særlig vanskeligt at ud-
pege sádanne; f^Igende stykker og sætninger forekommer mig dog
ubestridelig at mátte antages for senere tilsætninger. For det
f0rste stykket: en þersir — Geitir (I2616-27), og dernæst stykket:
Sva—primsignast (127 i-s). Det f^rste stykke er en historikers til-
föjelse, indsat af personal-historisk interesse; det er imidlertid ikke
her pá sin rette plads, eftersom det, imod hvad der er sagafor-
tællings skik, nævner adskillige personer, som slet ikke mere optræder
i sagaen og er den altsá ganske uvedkommende. Torkel máne
omtales her atter, uagtet han allerede, af gode grunde, én gang
var bleven nævnt; en og samme forfatter vilde ikke have fundet
det fornödent, at nævne ham mere end én gang. — Det andet
stykke kan umulig hidr^re fra den forfatter, som skrev det straks
efterf0lgende kapitel; men at dette h0rermedtil sagaen fra f0rst af.

^ At dette navn, tiltrods for Brenners bemærkninger (Ueber die Kristni-
saga 1—2), er avtentisk, má betragtes som hævet over enhver tvivl.

HAUKSBÓKS INDHOLD (kRISTNIS.) LXVII

er naturligvis ingen tvivl underkastet. Det interpolerede stykke
er en, pá et uheldigt sted anbragt udvidelse af, hvad der kort og
bestemt fortælles i skitningen af 2. kapitel (s. Ii286 s). Allerede
her tales om Torvalds kristendomsforkyndelse pá Nordlandet og
nogle af de omvendte h^vdinger nævnes, hvorpá der forst i kap. 2
fortælles om Torvalds faders omvendelse. Den eneste naturlige og
uden tvivl den oprindelige fremstilling er den, at lade Torvald , der
sikkert kom til landet i eftersommeren eller efteráret og straks tog
hjem til sin fader, först göre fors0g pá at omvende ham og sin
nærmeste familje, men ikke f0rst farte omkring i Nordlandet og
prædike troen. Det er aldeles unaturligt. Kap. 2 passer ganske
fortrinlig som fortsættelse af fortælKngen om Torvalds ankomst til
Island (s. 126i4-i6). Til fuld vished bhver det her antagne ved
sammenhgning med fremstilhngen i Þorvaldsþáttr kap. 2 (Bisk. I, 38),
hvor alt fortælles i god og naturhg orden.

Af samme art som den f^rstnævnte interpolation er den
udf0rhge bemærkning om Ormr Koðránssons dobbelte giftermál
(s. 127 19-23), hvoraf intet har med Kristnis. som sádan at göre^;
atter her foreligger et eksempei pá den samme(?) personalhistor-
ikers interesser. At dette stykke ogsá er en interpolation , vises
tilfulde derved, at senere, s. 1438, hvor Ormr kommer til at spille
en roUe, fortælles, at han opholdt sig pá Gilsbakke (dette for at
vise, hvorfor han vil give sig som sejrofifer for Vestfjærdingen) —
„ti Hermund Illugason var gift med hans datter" (dette for at
begrunde Orms ophold pá Gilsbakke)^ og denne datter nævnes her
Gvnnhilldr, medens hun kaldes Yngvilldr i kap. 2 ^.

Kap. 3 kunde man máske være tilböjehg til at antage for
en interpolation, men der savnes et páhdehgt grundlag for en sá-
dan antagelse. At imidlertid slutningen af dette kapitel, d. v. s.
bemærkningen om, at kirken i As endnu stod i biskop Botolfs
tid (1238 — 46), er en senere tilföjelse fra tiden nærmest efter ár
1246, er forlængst indset^; bemærkningen haves ufuldstændig i
Þorvaldsþáttr i Fornms. og mangler helt i Flatobogen. Mulig
tyder dette pá, at hele kapitlet, hvis l0se sammenhæng med det
0vrige er iöjnefaldende, er indsat.

Fremdeles er bemærkningen om kristendommens indf^relse
i Grönland (begyndelsen af 12. kap., s. 141 5-7) muHgvis et indskud,
hvis den ikke rent mekanisk er medtagen fra en af forfatterens

' Jfr Brenner s. 27. » Med B. M. Ólsen (Aarbb. 334 anm. 1) at an-
tage en fejlskrivning af Jón Erlendsson er jeg ikke istand til. • Af G. Vigfússon:
Bisk. I, XXIII.

LXVIII • INDLEDNING

kilder; den har en temmelig uheldig plads og afbryder den gode
sammenhæng. Det gör derimod ikke bemærkningen 1. 4 om
kong Olaf.

Endelig er kap. 18 (s. 147 — 8) en senere tilföjelse ; dets ind-
hold er Kristnisaga sá godt som aldeles uvedkommende ^, idet
det er en beretning om det bekendte uár i 1118, en opregning af
de vigtigste hovdinger i landet ved biskop Gissurs d0d — af
samme art som opregningen i 1. kap. og sikkert fra samme per-
sonal-historikers hánd — , fremdeles begivenheder i de to folgende
ár 1119—20, særlig ufreden mellem Haílide og Þorgils Oddason,
samt meddelelsen om den rent forsvindende brug af váben pá
altinget, — derpá atter en fortsættelse af striden meilem Haflide og
Þorgils, forhget mellem dem, Haflides giftermál og börn. Kun to
kirkehistoriske bemærkninger indflettes her: biskop Jon Ögmunds-
söns d0d og valget af hans eftermand, men de fremtræder vel at
mærke ikke som selvstændige kirkehistoriske data, men kun som
mærkepæle for tidsregningen , hvorved de andre fortalte begiven-
heder kronologisk bestemmes. Hvad der kort antydes i begyn-
delsen af kap. 17, bliver udf^rhg gentaget s. 148 12-14; bægge be-
mærkninger stammer ikke fra én og samme mand i ét og samme
værk. Med andre ord: det hele kapitel er et senere tillæg, der
slet ikke vedkommer den islandske „kristendomssaga" som sádan,
ligesálidt som den sidste kronologiske bemærkning om jarlen
Rögnvald kales d0d og kong Olafs fald ved Svolder; det sidste er
desuden allerede og i god sammenhæng omtalt i kap. 13. Men
kapitlet er i en anden forstand interessant og oplysende, hvorom
mere i det folgende.

Bortset fra de her páviste interpolationer, hvortil mulig
kap. 3 ogsá h0rer, er Kristnis. som sagt et velordnet hele og der
lader sig intet indvende imod dens komposition. Den begynder
(og har altid begyndt) med den f0rste kristendomsforkyndelse pá
Island (Torvald og Frederik, kap. 1—2 ~- interpolationer, 4), hvori
indskydes kap. 3, som, selv om det var interpoleret ^, dog ganske
godt vilde vise brydningen mellem de to trospartier og som sá-
dant være pá sin plads. Herpá f^Iger Tangbrands forkyndelse,
indledet med et kapitel (5) om denne mærkelige mand, men det

^ Den f0rste del af dette kapitel findes tildels ogsá i Hungrvaka kap. 8,
og det er muligt, at det gár tilbage til íslendingabók i dens ældre form. Om
hele kapitlet se Í0vrigt Brenner s. 155 f. 2 jfj. Brenner s. 16. For at kap.
er udvidet af en oprindelig kort fortælling om den f0rste kirke pá Island,
kunde Flat^bogens fremstilling (I, 270), der netop her er kort, tale. Og dette
er máske snarest det oprindelige.

HAUKSBÓKS INDHOLD (kRISTNIS.) LXIX

kuiide synes at være udvidet (ligesom kap. 3?). I kap. 6 folger
fortællingen om Olafs ankomst til Norge (ganske berettiget i denne
sammenhæng, da det jo var af hovedbetydning for kristendommens
indf0relse i Norge og pá Island); at kapitlet begynder, som det
gör, er efter min mening ganske naturligt, og jeg kan ikke indse
det berettigede i dr. B. Ólsens bemærkning herom ^ Nu fortælles
i rigtig tidsf0lge Stefnirs sendelse, bedrifter og bortrejse (kap. 6).
Efter at Tangbrands mission (med kap. 9) er sluttet, f^lger be-
retningen om Hjaltes færd og bortrejse (kap. 10), om Islænderne i
Nidaros og deres forhold til kong Olaf, om Gissurr og Hjalte (kap.
11 — 12); kap. 13 afslutter den f0rste del af Kristnis., og her om-
tales kong Olafs fald, samt Torvald og Stefnir; „Are den gamle"
anf0res som hjemmelsmand. At dette meddeles, hænger natur-
ligvis sammen med den interesse for de to f0rste islandske
kristendomsforkynderes skæbne, som deres landsmænd mátte nære,
og at det meddeles her, beror pá forfatterens kronologiske nöj-
agtighed. Den anden del af sagaen, kap. 14 — 17, beh0ver vi
ikke at dvæle videre ved; den indeholder beretningen om de to
f0rste, sá mærkelige islandske biskopper og deres virksomhed ^
Mellemrummet mellem de to dele, den f0rste halvdel af det 11.
árh., stár her in blanco; men der var intet, man vidste at berette
af vigtighed. Are harintet at omtale, undtagen de fremmede kristne
„biskoppers" ophold pá Island; disse nævnes ikke i Kristnis., hvad
sá grunden end kan være.

Kort og godt: Kristnis. er en samlet, i det hele vel ordnet
fremstilling af den kristne kirkes historie pá Island fra c. 980 til
1118; den er strængt kronologisk, hvad allerede Brenner rigtig har
fremhævet.

Nár denne saga er forfattet, — derom har Guábr, Vigfússon
udtalt sig i fortalen til Bisk. I, xx-xxii; han antager, at sagaen er
skreven omkr. 1200 pá grund af dens sprog, og fordi Are nævnes
„den gamle" (og ikke som sædvanlig senere „præst"), og dette er
gode grunde. Derimod kan hans bemærkning om slægtregistrene
ikke gælde, da disse stár i det sidste, senere tilföjede kapitel.
I Sturlunga (s. xxxiv) er han endogsá tilböjelig til at tillægge Are
selv Kristnis., dog ikke helt i dens nuværende skikkelse (jfr Brenner
s. 3—5). De íleste, der Í0vrigt har udtalt sig herom, mener, at
sagaen hovedsagelig stammer fra Are, og det kan være meget

^ Aarb. 316—17. Kapillets overskrift [er ingenlunde unaturlig, den er bedre
end overskrifter ofte plejer at være. * Jeg kan ikke indrömme Brenner (s. 25),
at sagaen ingen afslutning har og at der skulde mangle noget i hdskr.

LXX • INDLEDNING

rigtigt. Jeg slutter mig til Vigfússon med hensyn til sagaens alder
og anser den for forfattet omkr. 1200^.

G. Vigfússon har udtalt (Bisk. I, xx), at Kristnis. har været
knyttet til Styrmirs og ikke til Sturlas Landnáma, da vi endnu
har den sidste, og dér findes der ingen Kristnisaga (G. V. sigter
her til AM. 107 foL). Dette er imidlertid aldeles usikkert, og det
omvendte kan fuldkommen lige sá godt have været tilfældet; vi
ved ikke heller bestemt, hvorvidt Landn. 107 fol. virkelig er Sturlas
bearbejdelse — hvad den næppe i et og alt er — , og selv om sá
var tilfældet, betyder det intet, at Kristnis. ikke haves i 107; den
kan pá mange máder være bleven adskilt derfra ^. At sagaen
enten har stáet i Styrmirs eller Sturlas bog er vistnok givet, da vi
ingen anledning har til at tro, at det skulde være Haukr, der har
foretaget tilknytningen. Jeg slutter mig til Brenner^, nár han finder
det sandsynligt, at Kristnis. har stáet i Sturlas bog, og jeg for-
moder, at det er denne historiker, der har foretaget sammenknyt-
ningen og gjort de redaktionsændringer , der mátte være n^dven-
dige, forst og fremmest sagaens indledningsord og de forbindende
bemærkninger i Ldns kap. 356. En vigtig stotte herfor er den
ovenfor ber^rte bemærkning om, at Áskirken endnu stod i biskop
Botolfs tid (d. 1246); den kan ikke stamme fra Styrmir (d. 1245);
derimod vilde den være ganske i sin orden hos Sturla, og lignende
bemærkninger íindes i Sturlunga, f. eks. i kap. 20 af Þorgils saga ok
Hafliða (Sturl. I, 28). Fra Sturla kunde de ovenfor omtalte inter-
polationer eller nogle af dem stamme; de personalhistoriske inter-
esser minder fuldstændig om Sturlungas megen personalkundskab.
Men navnlig bliver det sidste kapitel under denne forudsætning
fuldt belyst og forstáeligt *. Dets indhold vedkommer, som pávist,
slet ikke Kristnis., men ser ud som en overgang og en forberedende
indledning til noget nyt, der skulde folge. Det er ikke vanske-
ligt at udfinde, hvad dette ny kunde være, — det er intet andet
end selve Sturlungas f^rste afsnit, sagaen om Haflide og
Þorgils. Og vi fár efter min mening forst nu en rigtig oversigt
over Sturlas hele planmæssige, historiske foretagende; han
har villet give en sammenhængende fremstilling af hele

^ Jfr ogsá K. Maurer i Germania XXXVI, 94—5 og G. Storm: Snorre
Sturl.s Histskr. s. 50; han sætter sagaen til 1190-1200. "" Jfr Maurer: Ger-
mania XXXVI, s. 90. ^ u^^^j. ^^^ Kristnis. I, 155, jfr Grönl. hist. Mind. L
69-70, jfr 40 f. ^ Nogen direkte forbindelse mellem dette ogHungrvaka kap. 8
er der ikke; men der Hgger en fælles kilde til grund, og denne kilde er vist-
nok Are.

HAUKSBÓKS INDHOLD (kRISTNIS.) l.XXI

Iskxnds historie fra bcgyndclsen af (jfr udtrykket islendingasqgur
Sturl. 1, 86) og til sine dage. Han har gjort det ved at sammen-
knytte de enkelte sagaer, der var de vigtigste for landets historie
i dens helhed; at forbindelsen undertiden blev noget l0s, havde
niindre at sige; det var den kronoiogiske fortsættelse og sammen-
hæng, der var det vigtigste. Rækkefolgen blev altsá denne:
Landnámabók, tiden fra c. 870 til langt ind i det 10. árh. i det
mindste — Kristnisaga, c. 980—1118 — Hafliða saga ok
Þorgils, 1117—21, — Sturlusaga, det 12. árh. til 1183 —
Sturlunga saga c. 1183— 1262 ^ Ligesom Landnáma, sáledes
er ogsá Kristnis. ældre end Sturla; han har optaget dem f0rst i
sin saga-cyklus og vistnok pá sine steder ud0vet en bearbejders
(interpolators) virksomhed, der naturhgvis ikke lader sig pávise
nærmere i alle enkeltheder.

Spörsmálet om sagaens kilder har været grundig behandlet,
særhg af 0. Brenner i hans afhandhng: Ueber die Kristnisaga
(1878), Hgeledes af K. Maurer i hans fortrinhge afhandhng i 36.
bind af Germania: Ueber Ari fróði und seine Schriften, samt andre
steder, og endehg af B. M. Ólsen i Aarb0ger for nord. Oldkh. og
Hist. 1893.

Selv angiver sagaen sine kilder, men naturiigvis kun ufuld-
stændig og kun for enkelte partiers vedkommende. Sáledes hen-
vises til en saga om Olaf Tryggvason i begyndelsen af kap. 6
(sem ritad er i sogv hansj; det, som det her gælder, íindes, som
bekendt, kun i Odd munks Olafssaga. Dernæst anf^res (i slutn.
af kap. 13) „Are den gamle" som hjemmelsmand for Stefnirs
endehgt, samt i slutn. af k. 14, hvor det mere oplysende hedder:
„Are den frode . . ., som har fortalt mest om de tidender, som her
er skrevne". I al sin ubestemthed er dette udsagn af stor vigtig-
hed, da det i ethvert tilfælde gár pá mere end det foranstáende
kapitels indhold ^. I virkeUgheden kan det ses, at Are frodes nu-
værende íslendingabók k. 9 — 10 svarer fuldstændig til Kristnis. kap.
14 — 17, og at indholdet af disse kapitler stammer fra Are, blot
med nogle redaktionelle ændringer (omflytninger) og tilföjede sæt-

^ Herved hæves Maurers betænkelighed (Germ. XXXVI, 90) i anledning
af , at sagaen skulde være bleven knyttet til blot én recension af Landn. At
Sturla tiUige har beskæftiget sig med de gamle slægtsagaer, kan sluttes af
Gretlissaga. ' Derimod er „Brand den vidferle" ikke at betragte som nogen
særlig hjemmelsniand, men kun som digteren af et vers, der anfores (kap. 13);
dette vers er dog intet virkeligt vers; det synes at víBre en halvprosaisk over-
sæltelse af en lat. original, der igen har været en oversættelse af Brands vers,
hvis ordlyd sagaens forfatter ikke kendte, jfr Stefnirs Nec nominabo osv.

LXXII f INDLEDNING

ninger (som f. eks. de to parallele karakteristikker af Markus og
Sæmund s. 145 26.29 30 ^, Teitr 1404, jfr den korte karakteristik af
Gissurr i begyndelsen af kap. 17) og lign.; fremdeles findes der
enkelte ændringer i ordlyd (hvarf f. fall 145 15, hvilket tyder pá
en gejstlig forfatter, der mere trode pá Olafs mystiske for-
svinden end virkelige d0d ved Svolder; — de mere moderne
navne pá Islands íjærdinger 146i3-u), for ikke at tale om, at
sádanne dele af Ares tekst, der var sagaen uvedkommende,
udelades.

Det samme stof íindes delvis i Hungrvaka og Jónssaga,
men om nogen direkte forbindelse imellem disse og Kristnis. kan
der næppe være tale. Spörsmálet bliver nu, om forfatteren af
sagaen har haft Ares nuværende Islbók eller dennes ældre recen-
sion; men her gives meget fá holdepunkter. Muligheden af, at
enkelte af de omtalte tilföjede bemærkninger kan stamme fra den
ældre íslbók, er ikke udelukket; ligeledes kunde ísleifs giftermál
(kap. 14) tænkes at stamme derfra; men da kan man rigtignok ikke
se, hvad der skulde have bevæget Are til at udelade en sádan be-
mærkning i sin yngre bearbejdelse. Den Hgesom ogsá biskop Jon
Ögmundssons genealogi (146 27) er vel snarest sagaforfatterens eget
tillæg, ligesom ogsá begyndelsen til kap. 17.

Vanskeligere er det at pávise kilderne til kap. 1—13; det er
i shitningen af kap. 13, at Are, som anfort, nævnes som hjemmels-
mand for Stefnirs endehgt, og her má man give Maurer og Brenner
ret, nár de soger kilden i Ares ældre Islbók ^ som altsá rimelig-
vis ogsá har været kilden til kap. 14— 17(jfr ovf.). Rimeligt bliver
det, at hvad der i kap. 6 fortælles om Stefnir, ogsá er hæntet fra
Are. Der kan heller næppe være tvivl om, at Are ogsá er be-
nyttet i kap. 10—12; sáledes svarer beretningen om Hjaltes fred-
l0shed og grunden dertil (kap. lObeg.) til Ares (kap. 7); afhængig-
heden af Are viser sig klart deri, at Hjaltes kvædhng her, hgesom
hos Are, haves i dens oprindehge form (kun to linjer). I0vrigt er
det meste af kapitlet hæntet andenstedsfra. Hos Are findes intet,
svarende til kap. 11 beg., — Islænderne i Nidaros og Kjartans
kapsvomning — til beretningen om Hjalte og Gissurr (s. 140 9);
fra nu af f^lges Are, dog med indskudte smástykker imellem, der
pá en sagamæssig máde udvider beretningen (140i2-36, [beg. af
kap. 12 om Leifr, se ovf.], 1418-24.34-38, 141^8 (þar vorv . . .) —
1424.10-15, 14221—14310, 14333—1444). Alle disse stykker er áben-

^ Lignende i Hungrv. Bisk. I, 67—8. '' B. M. Ólsens mening i Aarb.
s. 267 er under alle omstændigheder urigtig.

HAUKPBÓK^ INDiKM.U JM'.iM M.-.j LXXlíl

bart tilföjelser til Ares tekst. Hvorfra de er hæntede, drister jeg
mig ikke til at afgöre, men at de for en stor, eller den störste del,
skiilde have stáet i den ældre íslbók, er jeg meget lidet tilböjelig
til at tro, da grunden til udeladelsen i den yngre íslbók ikke rigtig
kan ses, og da de overhovedet mere kan siges at være pá deres
plads i en Kristnisaga end i en íslendingabók. Endel kunde
være hæntet fra en Óláfssaga.

Tii beretningen om Torvald og Frederik og Tangbrand
kan Are næppe antages som kilde, da den yngre íslbók ikke
omtaler Torvald og kun lige nævner Frederik (kap. 8), samt er
meget kortfattet om Tangbrand; men det má indrömmes, at den
ældre íslbók kan have indeholdt en vidtl0ftigere beretning, navnlig
for kong Olafs vedkommende og i forbindelse med ham ogsá for
Tangbrands. Vi má her give afkald pá at unders0ge dette for-
hold til fulde, da det hænger sammen med unders0gelser, der ikke
horer hid, og vi henviser forel0big til de tre forannævnte forfattere.
Hvad B. M. Ólsens unders0gelser og resultater angár, má jeg dog
fremhæve, at de for mig i mangt og meget er utilfredsstillende ;
navnlig gælder dette forholdet mellem Kristnis. og Gunnlaugr
munks Óláfssaga pá den ene, og mellem Gunnlaugs og Odds
værker pá den anden side, og jeg betragter det som höjst usand-
synligt, for ikke at sige umuligt, at Kristnis., som dr. Ólsen vil og
s0ger at godtgöre, skulde være en forkortet bearbejdelse af kristen-
domsafsnittet i Gunnlaugs værk, Dertil er ulighederne altfor store,
og de n0dvendige forklaringer og bortforklaringer^ er altfor kunst-
lede, til at resultatet kan være rigtigt. Derimod giver vi Brenner
ret i, nár han forudsætter et grundlag, fælles for disse kapitler i
Kristnis. og tilsvarende afsnit i andre kilder, særlig i den större
Óláfssaga, et grundlag, som — delvis — meget godt kan gá tilbage
til Are og som — delvis — beror pá en rig tradition.

Til slutning fremtræder det spörsmál, hvorvidt Kristnis.
delvis gár tilbage til en latinsk original. Man (f. ex. Maiirer)
har i sá henseende henvist til de latinske former som Albertiis (bis),
Alberto, Vilbaldus, Hugbertus (bis) — alle i 5. kap., Ruzia i kap. 13,
samt-ord som pataldr i 5. kap., undirstóá i l.kap. Derimod mener
Maurer med rette, at ord som lesum Christum (kap. 5 og 11) eller
Leo nonus, Gregorius septimus (kap. 14 — 15), hvortil ogsá Johannis
baptiste h0rer (kap. 13), ingen betydning har for spörsmálet. Det
er nu mærkeligt, at alle de 0vrige ord forekommer netop i kap. 5

' Et eksempel afgiver beretningen om Giljá-stenen (Aarbb. s. 310), for
ikke at tale om tidsregningen.

LXXIV # INDLEDNING

og kap. 13. Nu erdet sá, at sproget i Kristnis. ellers helt igennem
er fortrinligt og bærer intet spor af at være gengivelse af latin og
kan heller næppe være det, i det mindste ikke i de partier, der
bevislig stammer fra islandske kilder (Are). Men 5. kap. er i
virkeligheden af en sádan art, at man kunde være tilböjelig til at
antage, at det med sin udf0rhghed, der kun tildels har betydning
for den isl. Kristnisaga, senere er indsat istedenfor eller stærkt ud-
videt af en oprindelig kort bemærkning om Tangbrands fortid.
I ethvert tilfælde synes kapitlet middelbart eller umiddelbart at gá
tilbage til en latinsk original (Maurer), Noget lignende gælder om
kap. 13 med sit „vers" af Brandr (se ovf.), dog med undtagelse af
den sidste bemærkning om Stefnirs vers. undirstóó fmdes i den
ovenomtahe interpolation.

Herefter má det hævdes, at Kristnisaga er forfattet c. 1200
efter ældre kilder, særhg Ares större (ældre) íslendinga-
bók og andre historiske arbejder, hvoraf ét pá latin (hvis
benyttelsen af et sádant ikke snarest skyldes en senere bearbejder).
Det oprindeHge værk synes at være blevet interpoleret nogle
steder (af Sturla?), og muhg overarbejdet pá enkelte steder (af en
gejstlig). Uagtet sagaen i dens nuværende form ikke helt kan
siges at være fri for ujævnheder i fremstillingen, er den dog i det
hele dygtig sammensat; navnlig bör dens stræben efter kronologisk
orden og nöjagtighed særhg fremhæves.

Kapiteltallene er efter hándskriftets inddeling. — Tallene
i marginen henviser til sidetal i udgaven i Biskupasögur.

3. Fóstbrœðrasaga (s. 370—416). Denne saga haves,
som bekendt, i to hovedhándskrifter, men ufuldstændig i bægge: i
Hauksbók^ hvor jo begyndelsen mangler, og i AM. 132 fol., men
her findes kun 4 blade {K. Gíslasons udgaves f0rste 30 sider med
fradrag af omtr. s. 7— 15); det manglende (o: s. 7 — 15), samt fort-
sættelsen (til udg. s. 63), kan udfyldes efter AM. 566 B, 4«, der er en
afskrift af 132, tagen, niedens dette hdskr. endnu var fuldstændigere;
ja, detkunde synes, at 132, da udgaven 1822 blev besörget, varfuld-
stændigere end nu, idet der uafbrudt anfores varianter fra „132" til pá
s. 114, hvor det ved ordene: sér hvar þorgeirr rennr YiQááev i liér lijkr
Nr. 132, altsá i udgavens (K. Gísl.) s. 61, 1. 9 for neden, godt og
vel en side för 566 holder op; det er vanskehgt at forstá, hvor-
ledes det hænger sammen hermed ; man skulde tro, at den anf^rte
notits stod i udg. 1822 pá et galt sted (for tidHg), eftersom der
derefter endnu anf^res varianter fra „132", dog aldrig efter at 566
holder op (muhg er de alle tagne fra dette hdskr., der er blevet

HAUKSBÓKS INDHOLD (kRISTXIS.-FÓSTBRS.) LXXV

belragtet som identisk med 132 (jfr AMsk seddelnotits). Endelig
haves sagaen stykkevis indskudt i Olaf d. helliges saga i Flat0-
bogen, II, s. 91 — 108, 148— 1G8, 199—226; det sidste af disse
stykker ender ved sagaens (K. G.) s. 108; resten findes i Flat.
(óláfss.) i overensstemmelse med de 0vrige recensioner af Óláfs-
saga. Desuden haves sagaen i forskeUige papirshándskrifter, hvoraf
i det mindste et par er afskrifter af tabte membraner. Om alle
disso hándskrifter kan henvises til Grönlands hisloriske Mindes-
mærker II, 254 ÍF.; her pávises det, at man kan skælne mellem 5
klasser: a) Hauksbók, b) 132 med forskellige dertil horende af-
skrifter, c) en tabt membran, tilhorende det kgl. bibliotek, i to
papirsafskrifter (den ene ufuldstændig), d) Flat0bogen, med et par
afskrifter, — e) to hándskrifter (AM. 565 A, 566 G), som har
et par tillæg, der savnes i de andre. Uagtet dette vistnok i hoved-
sagen er rigtigt, givcs der i virkeligheden sikkert kun to hoved-
klasser af hándskrifter af sagaen: Hauksbók pá den ene og alle
de andre pá den anden side.

G. Vigfússon har udtalt, at teksten i 132— Flat. er bedre
end Hauksbogens og at vi i denne tekst har en „edition (fra
„c. 1230«) of a much earlier composition" (Sturlunga, proleg.
lix— Ix). Spörsmálet om sagaens alder skal vi senere vende
tilbage til. Hvad forholdet mellem Hauksb. og 132— Flat. angár,
má det mod G. Vigf. bestemt hævdes, at Hauksbogens recension
ubotinget er bedre og stár pá et ældre trin end den anden og sá-
ledes giver os den ældste tekst af sagaen, der nu haves. Herfor
kan anfores f^lgende beviser:

132— Flat. indeholder en mængde sætninger, der kun tjæner
til at göre den stilistiske form mere fyldig og afrundet uden at
man pá nogen máde kan sige, at Hauksbogens udtryk er ufuld-
slændige; tværtimod er her den kortere fremstilling mere kærne-
fuld og netop derfor mere gammeldags, og stár pá samme trin
som de anerkendt gamle og gode sagaværker. I flere tilfælde er
begrundende sætninger med þviat osv. tilföjede, uden at nogen
sádan begrundelse i yirkeligheden beh^vedes; ofte er de temmelig
naive; eksempler: er hann reis ekki upp sem hann átti vanóa til
(s. 396-5 f. n.; sem aárir nienn Flat.), men det er lige för blevet
fortalt, at Tormod ikke var stáet op ; fœr Snorri [af þvi sári (ul.
Flat.) þegar bana (s. 42?), men det er hge i forvejen fortalt, at
Snorres hoved var blevet kl0vet (i sandhed et banesár!); ok
láta menn sjá, hvat vœri i (ok sýnaþat sem i vœríF\ai.; s. 455 f. n.),
en aldeles overfl^dig bemærkning, og sáledes videre i et utal af
tilfælde. Flere omstændigheder, navnlig adskilligt af det, der

LXXVI • INDLEDNING

straks skal anfores, gör det klart, at der her er tale om udvidelser
i 132; særlig er det vigtigt, at flere af disse sætninger ikke
findes i Flat., der dog i reglen stemmer med 132; sáledes findes
sætningen: ok eigna—þessu (s. 40 11-13) hverken i Hauksb. eller
Flat., der kun har: pormóór kvað svá vera ski/ldu; det samme
gælder sætningen: hlifandi—náUstadar (-s. 42 9-10) osv. osv.; disse
afvigelser mellem 132 og Flat. har i en anden henseende deres
betydning.

Samtaler udvides ofte i 132— Flat., sáledes at der ind-
skydes gensidige replikker (f. eks. 38i5-i7, 436-3 f.n., 46i-2 osv.);
særlig karakteristisk og udtværet er episoden s. 48i f. n. til kapit-
lets slutning (en hel side) , i Hauksb. ,kun 6 linjer. Af begrund-
ende eller forklarende og ræsonnerende tillæg kan anfores
sætninger som: sem komir — hleypti {388-12)^ þvi þú — kveáit {39 10 -lu
jfr. med hensyn til udtrykket litiU karl^ us\ing\ auviróit i sætningen:
sel þú upp auviróit knáliga hytturnar Flat. II, 204, til hvilken sætning
intet tilsvarende findes i Hauksb.), jfr 474-6 og lign., 55 1-2 osv.
Dernæst findes der aldeles usagamæssige, halvromantiske
interpolationer og udvidelser (hvoraf allerede en er anfort
s. 388-12), samt teologiske udbrud; se f. ex. s. 387-3 f. n. (hvor
Hauksb. er ganske nogtern og sagamæssig: ok tekz nv vpp meó
þeim ny vinatta); den sidste sætning i 132 mangler i Flat.;
s. 579-17, hvor Hauksb. har det ganske korte og træffende: þeir
skarv — bloó i (s. 384 9 -11), for ikke at tale om de skrækkelige smag-
l0sheder, som sammenligninger med lover (4I9 f. n. osv.), bemærk-
ningen om dumhedens dotre (Flat. 208 13 f. n.), — hvilket aldrig
ellers findes i en god isl. saga. Alle denne slags ting, interpola-
tioner og udvidelser af hvilken som helst art, findes sá godt som
hele sagaen igennem (Flat.) og nár deres höjdepunkt i bemærk-
ningen om de enkelte indre legemsdeles forhold til sjælen og dens
egenskaber (Flat. 2066-3 f. n.), i den interessante oplysning om,
hvorfra Rom fik sit navn(!) (meddelt i anledning af at en mand
gjorde en pilgrimsrejse til Romulus' gamle by), samt endelig i
angivelsen af antallet af knokler i det menneskehge legeme (Flat.
s. 211), for ikke at tale om lusene pá Lusa-Odde (s. 213).

Alt dette viser, forekommer det mig, aldeles utvetydigt, at
Hauksbogens tekst ubetinget er den oprindeligste og mest
ægte; den er fri for de evindelige gentagelser af fraser, intet-
sigende (tillægs-)bemærkninger, romantisk-teologisk-anatomisk töjeri,
samt poetiske udgydelser, hvilket altsammen stár i den skarpeste
strid med den rigtige sagastil og i grunden kun findes i Fóstbr. i
132— Flat. Pá den anden side er det naturligvis ikke umuligt, ja

HAUKSBÓKS INDHOLD (fÓSTBRS.) LXXVÍI

endogsá sandsynligt, at der i Hauksbók kan mangle enkelte sæt-
ninger, der máske kun ved uagtsomhed er oversprungne, f. eks.
Katla — þannig 37 lí.n. — 38i, Býr — búnii 42i6-i8; Hón — gagnsqtn 4;9i
f. n.— 50i og lign. I Hauksb. 3934 er en sætning udfalden mellem
biidar og þorgrims^ se Flat. s. 209io-9f.n., ligeledes s. 406 22 efter
dymiar^ se Flat. 221 13-15. Ligeledes tör det ikke nægtes, at 132 —
Flat. kan pá enkelte steder have bevaret det oprindehge udtryk,
f. eks. Mí?ímai/to' for Hauksbogens kvmpanar {^.31 Si 22)^ erendir for
dens saladir (s. 387 12) og lign. Den sammenligning, som af mig ord til
ord er bleven anstillet mellem Hauksb. og 132 (566)— Flat., har
bibragt mig den overbevisning, at det má være forholdsvis let i
ethvert tilfælde at afgöre, hvorledes forholdet er.

Mod den nævnte antagelse strider naturiigvis ikke, at
Hauksb. pá det eneste sted, hvor sagaen anf^rer et bestemt datum,
har en yngre tidsbestemmelse end de andre recensioner. Det
hedder om skálen pá Reykjahólar (s. 44), at dens bræddevæg
endnu eksisterede i biskop Magnus den andens tid i Skálholt,
d.v. s. i tiden 1216—36; i Hauksb. hedder det derimod, at „skálen"
stod „endnu", da „biskop Arne den anden blev viet til Skálholt" ;
det er biskop Arne Helgason, 1304—20, der menes. Dette er
utvivlsomt en selvstændig ændring af Haukr selv, hvorimod den
oprindeUgere tekst er uforandret gáet over i de andre recensioner.
Den slags ændringer af tidsbestemmelser er temmeHg almindehge
i de forskelUge afskrifter; G. Storm nævner et interessant eks-
empel herpá i sin bog om Snorre ^ fra de forskelhge Heimskringla-
hándskrifter. At man ikke derfor tör tillægge Haukr nogen egen-
lig redaktionsvirksomhed i det hele, fremgár allerede deraf, at en
stor del af sagaen er skreven (og afskreven) af hans sekretærer,
og de af disse skrevne partier bærer fuldstændig det samme præg
som Hauks egne. Dette bestyrkes ved en ejendommelig omsts^ndig-
hed, som vi er i stand til at konstatere for Flat.s vedkommende.
Henimod slutningen af sagaen her bhver de för omtalte smásæt-
ninger og udvidelser stadig færre, ja, Hauksb. har endogsá flere
gange enkelte ord og sætninger mere (s. 403 19: þat — ekki^ 404 15:
þegar ek uil^ le: himin ok ioró, le-i?: ok ollum — lif^ 405 1: ok sva
kvikfe, 12 13: oker — kafi, 31: a — bekk, 408 9: medal — mikill^ 36-7: er
Liotr — vnnit, 409 17: ok Pal postvla^ 23: fyit en þormoár)^ d. v. s.
Flat. tekst kommer originalen nærmere; interpolatoren er mod
slutningen bleven træt.

Snorre Sturlassðns Historieskrivning s. 5 — 6.

L XXVIII INDLEDNING

Virkelige realitets-afvigelser findes ogsá niellem Hauksb.
og 132— Flat., særlig Flat.; íbrtællingen om Vegglags tyveri og
ábningen af hans kiste er anderledes i 132 — Flat. og mindre sand-
synlig end i Hauksb. I Flat. indskydes efter vetrin Hauksb. 37623
en hel fortælling om et æventyr, som fostbrodrene skal have haft
under en angelika-indsamling, der ábenbart er en yngre legende.
Fortællingen om Torgeirs ophold hos Orknojarlene er forskellig
(s. 47, Hauksb. 376, Flat. 160). I Flat. mangler verset s. 375,
380—1, 384 {Olli fiorr osv.). En hovedafvigelse i Flat. er epi-
soden om Tormod i Danmark för modet med Olaf den hellige
(Flat. 199 — 201), hvorom mere senere; i anledning deraf er der
dér foretaget forskellige omflytninger i den 0vrige, nærmeste tekst.
S. 211 har Flat. (og flere papirshándskrifter) et vers i runhent,
som aldeles afgjort er fra 14. árh. (udtalen -ur flere gange) og
digtet med den foranstáende bemærkning om menneskets knokler
og árer(!) for öje. S. 212 har Flat. et drotkvædet vers (Strengói
þess á þingi osv.), der uden tvivl er ægte, men som mangler i
Hauksb. Endelig er fremstillingen i Flat. 221 — 2 (om den dræbte
Kárr) helt anderledes i Hauksb., der ikke kender denne Kárr.

Det er af alt dette klart, hvorledes forholdet mellem recens-
ionerne rigtig bör opfattes. Hauksb. repræsenterer i det hele
sagaens tekst i det mindste fra tiden omkr. 1230—50, uden inter-
polationer. 132 — Flat. repræsenterer en tekst fra senere tid,
endogsá delvis fra det 14. árh. , men en tekst, som i det hele og
store er fælles med Hauksbogens ^. Udvidelserne, interpolationerne
og ændringerne har forskellige kilder; dels stammer de fra en
rigere, endnu levende tradition (vistnok fra vestlandei), der pá
forskellige punkter (f. eks. m. h. t. drabet pá Kárr) var betydelig af-
vigende fra den, der benyttedes af den oprindehge sagaforfatter ;
dels fra omarbejderens (omarbejdernes) egne tildigtninger og til-
sætninger, der som oftest eller altid er af det onde, og endelig fra
en rent stilistisk stræben. Der er dog nogen forskel pá 132 og
Flat. tilstede. Den sidstes tekst er, i modsætning til 132, pá enkelte
punkter stemmende med Hauksbók (sáledes f. eks. det forste
ord i denne: kefiningarnafn ^ hvor 132 blot har: nafn osv.), og
dette kan kun forklares ved, at Flat.s tekst er opstáet sáledes, at
dens redaktor báde har haft for sig Hauksbogens og 132s, og
undertiden holdt sig til den f0rste; hensynet til denne har vel
bevirket, at han ikke i sin redaktion har optaget det i 132 fra

^ Interessant er en fejl, der er fælles for Hauksb. og Flat., i det bægge
skriver Myia (f. kli/fia), Hauksb. 372 12, Flat. II, 155.

HAUKSBÓKS INDHOLD (fÓSTBRS.) LXXIX

Greltiss. kap. 52 optagne, Fóstbr. aldeles iivedkommende stykke
om Grettir (1. kap.). Det her vundne resultat stemmer mærkelig
med disse 3 hándskrifters alder: Hauksbogens c. 1325, 132s c. 1350
og Flatobogens c. 1380.

Flvad nu de ovrige hándskrifter angár, danner de egenlig
kun én klasse; de har alle eller de fleste af interpolationerne, ja
endogsá de værste smaglosheder med (det om lusene, om Rom
m. m.). Den kongelige membran synes at have stáet pá et noget
ældre trin end Flat. og omtr. pá samme som 132; den har ikke
haft det uægte vers (Flat. s. 211), heller ikke historién om Kárr.
I to hándskrifter: 565 A og 566 G fmdes endnu et lille ekstra-tillæg
(se Grönl. hist. Mind. II, 298—9 under teksten).

Alt hvad der ovf. er bemærket gælder sagaen indtil Tormods
tilbagekomst fra Grönland. Vi skal nedenfor vende tilbage til hans
rejse fra Grönland til Norge. Den egenlige saga ender i Flat.
med den summariske fortælling om, at Tormod rejste med kong
Olaf tilRusland og derfra igen tiINorge (jfr Hauksb. 4116-9). Slut-
ningen af sagaen i Hauksb. handler udelukkende om Tormods
deltagelse i Stiklestadslaget og hans d0d. Den begynder med med-
delelsen om, at kongen er kommen til Værdalen og Tormod med
ham (Tormods vers om indebrændingen) ; Tormod fremsiger Bjarke-
mál osv. indtil dennes sidste ufuldendte (senere af Harald hárd-
ráde udfyldte) vers, hvorpá „sagaen om Tormod, kong Olaf den
helliges helt" slutter.

Denne slutning geníindes i Olaf d. helliges saga. Hos Snorre
(og i Fms.) findes (kap. 217) Tormods indebrændings-vers, men
med noget forskellig indiedning, dernæst (kap. 218) skjaldenes
stiklerier pá Sigvatr og deres vers om den nærforestáende kamp,
medens Tormods vers om Sigvatr her ikke findes. I kap. 220
findes historien om Tormod og Bjarkemál, og endelig (i kap. 246 — 7)
beskrives Tormods endehgt og der anfores 3 vers, hvoraf dog kun
de to er identiske med sagaens (der har 4 i alt). Det er aldeles
klart, at der ingen som helst forbindelse er mellem Snorre (og
Fms.) og Fóstbr. ^ Det hele fortælles betydelig anderledes, delvis
i en anden sammenhæng og orden. Versene er forskellige; særlig
má det bemærkes, at den sidste halvdel af verset þér munk eórosy.
danner den sidste halvdel af verset Ála þryngr at éli hos Snorre
— hvilket uden tvivl er rigtigere. Efter Snorre var Tormod
allerede sáret og udmattet, för han fik det sidste d^dbringende
pileskud; if0lge sagaen var han usáret og S0gte d0den. Efter

^ Jfr K.Maurer: Die Ausdrúcke 141,

LXXX • INDLEDNING

Snorre gár han fra kornladen — hvor han sárer en af bondernes
skare — ind i et andet hus, hvor han d0r, i sagaen er der kun
tale om ét hus, — og Snorre ved intet om, at hans sidste vers
ikke blev fuldendt med det samme (jfr ovf.). — I Flat. íindes ad-
skilligt mere, og dette er mere i overensstemmelse med sagaen;
endel er af legendeagtig art (samtalen mellem „en fader og
hans sön", Tormod hvilende i valen); Snorres fortælling om den
sárede bonde og sagaens (der navngiver denne) er her optagne
som om det var to forskelHge begivenheder , det drejede sig om.
Vi finder sáledes atter her den samme interpolatoriske og kom-
binatoriske virksomhed som för, naturligvis med lignende urime-
ligheder og smagl0sheder (se s. 364 om den anonyme dadler af
kongens mænd). Atter her er det klart, at Hauksbogens tekst er
renere og ældre end Flat0bogens; men hvad Snorre angár, má det
hævdes, at han har haft en i det hele endnu oprindeligere og
ægtere bearbejdelse af sagaen eller en rigtigere tradition at 0se af;
at han selv skulde have rettet denne, forekommer lidet sand-
synligt; i ethvert tilfælde har han haft versene i den rigtige
skikkelse.

I den sákaldte legendariske saga om Olaf d. hellige íindes
der (kap. 83) en legendeagtig meddelelse om Tormod, der ellers
ikke kendes; i kap. 88 haves ogsá et vers af ham, der ellers ikke
forekommer. I kap. 89 fortælles om Tormods indebrændingsvers
pá en med sagaen overensstemmende máde; samme fejl i verset i
þér munh eór osv. findes ogsá her. I kap. 95 fmdes en fremstilling
af Tormods sidste livsstunder, der i meget stemmer med Flat0-
bogens. Alle sagaens 5 vers fmdes her, nemlig báde de, som er i
Hkr., og de, som er ejendommelige for sagaen. ^

Hertil skal der knyttes en bemærkning om fremstillingen af
Tormods rejse fra Grönland til Norge. I sagaen i Hauksb. kommer
Tormod direkte til Norge (s. 409 — 10) og træffer dér kong Olaf;
det samme sker i Flat. s. 225. S. 199—203 haves en fortælling
om, hvorledes Tormod kommer til kong Knud i Danmark, drager
efter en vinters ophold her pá vikingetog med en Hárekr og slipper
pá en æventyrlig máde over pá kong Olafs skib; dette skal if0lge
Flat. være sket för Grönlandsrejsen. Omtrent aldeles det samme
fortælles nu i den legendariske saga (kap. 57—8, jfr Den ældste
saga, G.Storm, s. 10, hvor Fóstbr. forudsættes som benyttet); kun
findes der her ingen antydning af tiden, nár dette skal være sket.
Jeg har tidligere (Sn.EddalII, 528—9) i tilslutning til G.Vigfússon

^ Om alt dette se K. Maurer: Die Ausdriicke s. 88 ff., 97 ff.

HAUKSBÓKS INDHOLD (fÖSTBRS., EIRÍKS S.) LXXXl

udtalt, at clette, forudsat at dot er historisk, má være foregáet pa
og efter rejsen fra Grönland til Norge. Men at denne fremstilling
er historisk, stottes ved de vers, der anfores af Tormod og
som sikkert er ægte. Det er ogsá værdt at lægge mærke til,
hvad der har stor betydning, at dette má have stáet i den ældste
Olafssaga, der gár tilbage til det 12. árh. (se Storm: Den ældste
saga osv.).

Nár vi til alt dette föjer, at der i Grettiss. meddeles endel
om fostbr0drenes mellemværende med Torgils Mársson (Máksson;
s. 61 — 2), om Torgeirs fredl0shed og udenlandsrejse m. m., samt
noget om Tormod, der ikke haves andre steder, fremdeles at Tormod
spiller en rolle i den bekendte Vglsaþáttr (Flat.), sá er det klart,
hvor overordenlig rig og mangfoldig en tradition om Tormod der
pá Island (og ogsá i Norge?) má have eksisteret; det er höjst
rimeligt, at der har været forskellige lokalsagn om „fostbrodrene"
og deres mange bedrifter i de forskellige egne i den vestlige del
af Island — og at det er disse, der ligger til grund for de for-
skellige skriftlig optegnede fremstillinger af fostbr^drenes , specielt
Tormods, Uv, og at det er dem, der i den yngste bearbejdelse af
sagaen (132— Flat.) er S0gt samlede og kombinerede, tildels pá en
uheldig máde. Der har rimeligvis fra f0rst af eksisteret to for-
skellige bearbejdelser af sagaen, hvoraf den ene sikkert stammer
fra det 12. árh., og den anden, sagaen i Hauksbók, næppe er
meget yngre. Til grund for denne ligger uden tvivl bygdetradi-
tioner fra Isefjorden og nærliggende egne, men disse var for de
udenlandske begivenheders vedkommende ikke sá sikre, som dem
Snorre besad, og som var knyttede til eller — fra ældre tider af?
— forbundne med Olaf d. helliges historie. Sagaens forfatter har
rigt udbyttet Tormods vers, særlig hans Torgeirsdrape, der er en
af hans vigtigste kilder. Nogle særlige interesser viser forfatteren
ikke, det skulde da være for bygninger og stednavne og lokaliteter
i det hele.

Tallene i marginen henviser til K. Gtslasons udgave. Kapitel-
tallene er efter hándskriftets inddeling og danner en fortsættelse
af Gíslasons; de i parentes satte er samme udgaves kapiteltal for
Hauksbóksbrudstykkets vedkommende.

4. Eiríks saga rauða (s. 425 — 444). Denne saga, hvis
navn íindes i dens ene hovedhándskrift, AM. 557, 4^ samt i Olaf
Tryggvasons saga (Fms. II, 214), handler om opdagelsen af Grön-
land og landets bebyggelse ved Erik d. r0de, fremdeles om op-
dagelsen af Amerika (Vinland) ved Eriks sön Leifr og de dertil

f

LXXXII • INDLEDNING

knyttede begivenheder. Allerede ved dette indliold er Sagaen af
særlig historisk interesse. Men ogsá i andre henseender har
den en meget stor værdi, f. eks. ved den nöjagtige beskrivelse af
völven i kap. 4.

Sagaen indledes med et kapitel om Olaf d. hvide og Auðr
djúpúðga; dennes frigivne Vífill var faderen til en af sagaens
hovedpersoner. Dette kapitel er sá godt som helt og holdent
hæntet fra Landnáma, se ísl. s. I, 108 f.; (jfr Hauksbogens kap. 82
og 84, men her er desværre den store lakune). Et enkelt tillæg
findes {Biarnar—Noregi, 4256-7), indskudt af sagamæssighedshensyn.
Störste delen af dette kapitel vedkommer imidlertid ikke selve
sagaen det mindste, og det vidner om forfatterens(?) mindre hel-
dige greb med hensyn til fremstilhng, at optage det hele kapitel.
En inkonsekvens er tillige begáet derved, at der (s. 425 lo) er ude-
ladt opregningen af Torstein d. rodes börn, medens der (1. le-i?)
beholdes en bemærkning om en af hans d0tres giftermál, hvilket
naturligvis forudsætter, at hun er nævnt i forvejen. Et par andre
— men rigtignok ikke ganske sikre — eksempler findes pá, at
personer pludselig — mod god sagafortæUings vis — nævnes,
uden at der tidligere er gjort rede for dem, s. 4375 (Torvald Eriks-
sön; dette stykke fmdes dog ikke i den anden recension og er
máske et yngre indskud), 441 g (Torbrand Snorrason; her foreligger
der máske en gammel fejl). Ellers er sagaen som en logisk fremad-
skridende fortælhng i det hele god og udadlelig; væsenlige anker
mod dens komposition kan næppe göres; den udf^rlige skildring
af völven i kap. 4 kan ikke egenlig betragtes som brud pá god
sammenhæng; jeg kan Í0vrigt henvise til G. Storms fortale til hans
udgave s. IX — Xf.

Kap. 2 om bebyggelsen af Grönland er atter „næsten ordret
afskrift af Sturlas Landnáma" (Storm). Dette samme kapitel gen-
findes i Óláfs s. Tryggv. (Fms. II, 213 ff.); af de tekster, som der
her er tale om, stár Flat0bogens flere steder sagaens tekst nok sá
nær som de andre. Her íindes et par sætninger, som redaktören
af Óláfss. har indskudt: 498 (þa—Isl.), 49 12 (Son—Leifr), 50 24-5
(Eiríkr — uetrinn). Endelig findes her et slutningsstykke (9 7-11 jfr
50 26 — 51 5, ok hio — Islancli)^ der genfindes i Landn. (s. 106), dog
med undtagelse af den f0rste sætning : Eirikr — Eiriksfirói. G. Storm
mener, at dette stykke er ægte og har h0rt med til Eiríkss. Heri
kan jeg dog ikke være enig med ham; jeg tror, at det selvstændig
er tilföjet i Óláfss. efter Landn., hvad ogsá den sidste bemærkning
(51 5-6) om biskop Frederik og Torvald tyder pá. En vigtig om-
stændighed er det, at bemærkningen om Brattahlíð som Eriks

HAUKSBÓKS INDHOLD (eIRÍKS S.) LXXXIII

bolig mangler i Landn. Jeg Uor sáledes ikke, at afsnittet i Óiáfss.
gár tilbnge til en fyldigere tekst af sagaen end den vi har (se
Stonn, fort. s. IX), men i et enkelt tilfælde har originalleksten været
rigtigere end sagaens (427i2: restri teystri, en fejl, som ogsá findes
i Landn.). — Forsávidt kan vi altsá pege pá skriftlige kilder.

flvad nu de to hovedhándskrifter angár, har G, Stortn
i sin udgave udtalt den mening om forholdet mellem dem, at det
skulde være som „en modsætning mellem en afskrift þ: 557] og
en selvstændig bearbejdelse þ: Hauksbogens tekst; fort. XVII jfr
s. V1IÍ]«, hvorimod H. Gering (i Zeitschr. f. deut. Philol. XXIV)
har opfattet forholdet pá den máde, at bægge hándskrifter stam-
mede fra et grundhándskrift og stod omtr. pá samme trin; dog
giver han Hauksbogen afgjort fortrinet. Heri slutterjegmig
til Gering.

En selvstændig bearbejdelse kan efter min opfattelse ikke
siges at fremkomme, medmindre der foretages ændringer af teksten
i en mere real betydning. Sádanne ændringer findes der nu
ganske vist i Eiríks saga, men kun pá et par steder, nemlig i be-
gyndelsen af kap. 7, hvis korte indledning om Torfinn karlsefne i
557 (og originalen) i Hauksb. er udvidet med et uddrag af Landn.
(kap. 175); denne udvidelse skyldes Haukr selv, da det netop her
er hans egen slægt, der göres udforhgere rede for; det er hans
egne personlige interesser, der her fremtræder, hgesom han ledet
af samme interesse til slutning tilföjer sit eget slægtregister. Bort-
set fra disse to udvidelser, dækker de to hándskrifter fuld-
stændig hinanden, ja, de har endogsá fælles fejl (jfr Gering
i sin anmældelse Zeitschr. f. deut. Phil. XXIV s. 85). Hertil kan
sætningen s. 478-9: Dóttir — Runölfssonar ^ der findes i bægge,
regnes, da det f^lgende þau ikke gár pá de i den anf^rte sætning
nævnede personer, medmindre sætningen er i orig. indkommet pá
et galt sted. At ordene ílere steder er noget anderledes ordnede
i 557 er vist, men det er kun stilistiske vendinger, af den art, som
enhver afskriver selvstændig kunde indfore. Hvorvidt det ene eller
andet hdskr. er at foretrække, kan ofte være vanskeHgt at afgöre,
men det umiddelbare indtryk er det, at Hauksbogens udtryk
mange gange er mere træífende og bedre. Deii sidste udgiver,
der har lagt 557 til grund, har da ogsá ofte optaget læsemáder
og tillæg fra Hauksb. (f. eks. 1224), og det kunde vistnok være
sket adskiUigt oftere, hvor Hauksb. ábenbart har det oprindelige,
f. eks. 129 {manna sakir ok hluta: hluta sakir Hauksb.), 15 19 (at:
hvat Hb.), 16 13-14 (fróáari—œtlaói: happfrod Hb. kort og fyndigt),
21 24 (Af þessu — meningslost — : a þv(ij Hb. 4338) osv. Pá et

LXXXIV INDLEDNING

par steder er teksten i 557 forvirret, idet sætningerne er kastede
om hinanden, sál. 611-13, hvor udgiv. har optaget Hauksb.s læse-
máde; 43i6-2o: þá mœlti — istruna, hvor sætningen: Gott land
h^fum vér fengit i 557 stár isoleret og omtr. meningsbs (jfr
Gering s. 86); Hauksb.s tekst er her ikke alene fuldstændig glat
og fejlfri; men ogsá sikkert den ægte. En lignende forvirring fore-
ligger ogsá s. 30 ved kapitelskiftet. Ordene at þar—vera (1. 10-11)
er meningsl0se, hvor de stár i 557 (det var ikke det, at man
morede sig pá forskellig máde, der var genstand for omtale);
ordene har oprindehg h0rt til slutningen af foregáende kapitel,
hvor der i 557 netop var tale om „megen glæde" i Brattahh'ð; i
557s original har disse ord stáet ved kapitelskifte i en hnje for
sig sáledes, at afskriveren har opfattet dem som horende til det
f0lgende kapitel; for at fá dem syntaktisk til at passe, har han sá
foretaget et par ændringer. Der er en mængde fejl og udeladelser
i 557 f. eks. 619, I89 (hvor Hauksb. sikkert er ægte), 21 s, 37»
(sætningen: eftir — sagt 439 10-11 er sikkert ikke tilföjet af Haukr),
osv. Et par steder íindes urigtige navne i 557 (619— 7i þorualldz
f. þorhrandz\ 7 u Hvitserkr f. Bláserkr) og lign., jfr 473 hvor
Snorri stár for Guáríór; her er Hauksb. ubetinget rigtigere (hvad
ogsá Storm har erkendt) ^. Pá den anden side findes ogsá fejl
og udeladelser i Hauksbók, hvor 557 byder det rigtige, f. eks. 62
[426 19], 13 15-16 [42921], 145-6 [42928], 313-4 [4378] osv. Pá
enkelte steder er Hauksb.s ord yngre end i 557, f. eks. II15 [428i8:
allan hug a í. á alendu\ 476 [444 10: profaái f. reyndi]^.

Alt i alt er Hauksbogens tekst, uagtet den har enkelte fejl,
dog gennemgáende at foretrække for den i 557. Da nu teksten i
det hele dog er ens i bægge hándskrifter — bortset fra fejl og
stilistiske vendinger — , er det en given sag, at man ikke kan
tillægge Haukr nogen videre selvstændig bearbejdelse af
teksten, nár der undtages de to ovennævnte stykker og muHg
enkelte udtryk {hans kvmpanar 444^?, hvor 557 har: þeir menn^
sem { skipinu váru með honum).

Haukr har, som för bemærket, til slutning tilföjet sit slægt-
register fra Karlsefnes sönnedatter Steinunn; han kommer her'til
at nævne „fru Hallbera, abbedisse pá Staðr i Reynines", som „var
en datter af fru Ingigerd den mægtige". Den her nævnte fru
Hallbera blev viet til abbedisse 1299 og d0de 1329. Udtrykket

^ Jfr Gering s. 86, hvor flere eksempler findes. ^ Jfr sst. s. 87. Et
par afvigelser: 38 t, 41 u findes i 557 et bestemt antal angivet (niuj fjórir),
medens Hauksbók har et ubestemt udtryk 43923, 441 u.

HAUKSBÓKS INDHOLD (eIRÍKS S.) LXXXV

„var" tilkendegiver bestemt, hvad allerede A. Reeves har gjort op-
mærksom pá (s. 23 i sin udg.), at Hallbera var d0d og at altsá
denne saga (delvis afskreven af Haukr selv) er skreven (sluttet)
efter hendes dod, og da vistnok under Hauks sidste ophold pá Is-
land (1330 el. 1331; se ovf.). Eftersom begyndelsen af kap. 7 er
skreven af Hauks sekretær og da den der indeholdte ændring (se
ovf.) má stamme fra Haukr selv, má han vistnok stadig have til-
set sine sekretærers arbejde og mulig dikteret dem enkelte stykker.

Sagaens kilder har allerede G. Storm rigtig betegnet dels
som „skriftHge kilder", dels som „traditionen" (forord s. XlJf.).
Vi have ovf. set, hvorledes Landn. er bleven benyttet og ud-
skreven, men andre kilder har man rigtignok ikke kunnet udpege.
Den anden kilde, traditionen, má hgge til grund for det allermeste
af sagaen (völven, Vinlandsrejserne osv.). Denne kilde antydes
bestemt i Hauksb.: „efter hvad k^bmænd har sagt" (439io-ii) (jfr
557: „og sagde siden denne saga", 46 20). Denne tradition má
efter alt at dömme have været overordenHg stærk og nöjagtig og
have holdt sig forbavsende godt. Der er intet usandsynhgt eller
uhistorisk udsmykket (bortset naturligvis fra folketro, tro pá genfærd
og lign.). Sagaens forfatter har været „overtroisk" og tilhge meget
gudfrygtig (431i6-i7, 43432 ÍT., 4384 ff., jfr 438i3); men han har
tillige været stærkt interesseret for gamle sæder og kultur (skildring
af völven, begravelsesmáden i den ældste kristne tid, 435 17 osv.).
For0vrigt henvises til Storms forord s. XIII— XIV.

At sagaen er forfattet pá vest-(sydvest-)landet má betragtes
som sikkert (Storm s. XII). Derimod tror jeg ikke, at man med
vished kan angive tilblivelsesstedet nærmere („Snefjældsnæshalv0ens
sydkant").

Storm har udtalt (s. XI), at sagaen má være skreven efter
1263, eftersom Brandr Jónsson forudsættes som biskop (1263—4)
derved, at Brandr Sæmundarson betegnes som den „f^rste"
(af det navn). Forudsat, at tillæget „den f0rste" er oprindeligt, er
der intet at indvende imod denne antagelse; at det stammer fra
den for Hauksb. og 557 fælles original er vist; denne má altsá
være skreven efter 1264. Men da det er en bekendt sag (jfr ovf.
s. LXXVIÍ), at den slags tidsbestemmelser ændres af afskrivere, er
det ikke uijiuligt, at tillægget stammer fra en sádan. For at sagaen
er ældre, taler, at ingen personer — bortset fra den uvedkommende
slutnings^enealogi — fra det 13. árh. ellers nævnes; derimod
nævnes Björn Gilsson, d. 1163 og Brandr Sæmundarson, d. 1201,
jfr Torlak biskop Rúnólfsson d. 1133 (se bemærkn. s. LXXXIII).
Vi f0res uvilkárlig herved noget længere tilbage i tiden og til at

LXXXVI • INDLEDNIXG

antage, at sagaen er ældre encl fra det 13. árhs 3. fjærdedel.
Hvad der bestyrker, at det omtalte udtryk „den f^rste"- er en
senere tilföjelse, er, at i Grœnlendingaþáttr (Storms udg. s. 73)
nævnes Brandr uden dette tilnavn. Vel er denne þáttr et ungt
produkt, næppe ældre end fra omtr. 1300, fuld af usandsynlig-
heder (jfr G. Stonn Aarb0ger 1887 s. 305 ff.) og ábenbart bygget
over en eller anden egns svækkede og forvanskede traditioner (pá
lignende máde som Svarfdœla saga); desuagtet er det ikke usand-
synligt, at dens forfatter ogsá har haft en skreven kilde, der var
i slægt med Erik d. rodes saga. Páfaldende i ethvert tilfælde er
det, at slutningen af Grœnl.þáttr Hgner sá meget slutningen af
Eriks saga. Til samme eller hgnende resultat forer, at der i
þáttr'en (se s. 53) tales om gárden Garðar, „hvor der nu er
bispestol"; en sádan bemærkning er besynderhg hos en forfatter

c. 200 ár efter bispestolens oprettelse, ret naturhg derimod hos én,
der skrev ved ár 1200 eller ikke ret meget senere; fra denne her
antydede forfatter er den gáet over i þáttr'en. lovrigt er der
ingen grund til her at dvæle videre ved denne.

Sagaens stil og fremstilling vidner om sagatidens bedste
periode.

Kapiteltallene i marginen beror pá hándskriftets egen

kapitelinddelin^. Sidetallene sst. henviser til G. Storms udgave.

Ab. Sagaer vedPBPende Hiorge.

1. Skáldasaga (s. 445 — 455). Denne hlle saga — hvis
navn er dannet efter overskriften — folger umiddelbart pá Erik

d. rodos saga, men der er intet som Tielst synligt bánd derimellem.
Sagaen findes kun her. Dens indhold drejer sig om et erotisk
æventyr, Harald hárfagres 3 hovedskjalde: Auðun, Þorbj^rn og
Qlvir (hvoraf den sidste er kendt som erotiker fra Egilssaga) havde
hos en rig og fornem enke pá Nordmöre, som de i folge mcd
kongen selv gæstede. Kongen blev hæftig opbragt pá skjaldene
og vilde straks lade dem dræbe, men lod sig dog formilde, for sá
vidt som han gik ind pá at sende dem til den svenske konge,
hvilket omtrent var det samme som at sende dem hge i doden;
derpá skildres denne skjaldenes farefulde og æventydige rejse frem
og tilbage ; alt ender til slutning i fryd og gammen og med et rigt
giftermál for en af deltagernes vedkommende.

Denne „Skjaldesaga" er ábenbart en temmehg sen tids
frembringelse og er næppe ret meget ældre end fra det 13. árhs

HAUKSBÓKS INDHOLD (eIRÍKS S., SKÁLDASAGA) LXXXVIl

sidste tider. Den er i det hele godt sammensat ^ og fortait i et
let og flydende sprog, soni dog pá sine steder vidner om de yngre
romantiske sagaers stil og udtryksmáde (4549: til sœtis sœmilegs^
1. 9-10: sýndu þeir med orðsnilld mikla iþrótt; 1. 14-15: stórmannligar
gjafir meá sœmiligtim sáttmálum; en sá stærk brug at' adjektiver er
ikke klassisk); i modsætning hertil findes mærkelig garale og
klassiske udtryk som alldarþoftar (kammerater, 450 4), der, sá vidt
vides, ellers kun findes i Snorra-Edda I, 536 (alda-J. Den ligner
de yngre sagaer af romantisk art ogsá derved, at den fremforer
en forudseende, forsynlig og velvillig fostermoder, forgiftede sværd
(453 14) og troldkyndige, halvjætteagtige personer (Sjóne) og lign.
Fremdeles h^rer hertil den heldige slutning med giftermál, ære og
alskens hæder, som den unge helt efter mange farer vinder. Alt
dette bærer det udsmykkedes og det uhistoriskes fulde æventyr-præg.
Uhistorisk má sagaen anses for at være, omendskönt noget
historisk kan ligge til grund for den; forfatteren syries at have fáet
fat i virkelig gamle, historisk rigtige træk; sáledes bemærkningen
om „Torolf" (fejl for Tjodolf) fra Hvin og Auðun illskælda i be-
gyndelsen af sagaen. Skjaldenes vers (s. 447) er uden tvivl ægte
og viser sáledes hen til en virkelig historisk kærne, men derfor er
det ikke sagt, at det forholder sig med denne nöjagtig som sagaen
fortæller. Det samme er næppe vederfaredes alle tre skjalde; der
foreligger her en spaltning af én mands æventyr til 3 og en rigelig
udsmykning af det hele^; enkens skemme-indretning er naturligvis
fuldstændig uhistorisk. Forfatterens kundskaber viscr sig ogsá
deri, at han véd at nævne flere virkelig historiske personer i
Harald hárfagres tid: Torolf Kveldúlfsson , Sigurd af Sandnes
(dem har han vel kendt fra Egilssaga?), Rögnvald Möre-jarl, Rolv
nefja. Derimod er andre personer, der nævnes, vistnok aldeles
uhistoriske og opdigtede: Ring hvide, Torfe ramme, Kolofostre,
Skarafostre (el. Skare fostre), Asbjörn hamarljome, Eystein Egða-
forkr, Þrondr fjalak^ttr, Hrómundr gullrane osv. (eller lánte fra
andre uhistoriske sagaer?), for ikke at tale om den fornemme, fra
uhistoriske sagaer velkendte stimand med det unordiske navn
líáma. „Hama" findes hos Saxo, og er der en Sakser, dræbt af
Starkad^; Saxo nævner et par andre ikke-nordiske personer af
det navn.

^ Af urimeligheder — med hensyn til komposition og fortællingsmáde —
er der fá tilstede: f. eks. 45Ji8 {mihill ok ven om en i öjehhkket usynhg person)
jfr 4527-8 (ok Leði heitir); Leði er ikke antydet för. ' Jfr K. Maurer: Die
Ausdrucke s. 140, hvor der henvises til et indisk æventyr m.m, " Jfr J. Olrik
i Festskrift til V. Thomsen 117 ff.

LXXXVin 9 ^ INDLEDNING

Kilderne er vistnok til dels skriftlige; i det mindste
anf0res den Í0vrigt ukendte og tabte saga om „Ulfr Sebbason og
Kvígr jarl" (4459; mulig af samme slags som vor saga); dels har
de været gamle, men dunkle og forvirrede traditionsstumper ; resten
er frie tildigtninger og lán fra andre sagaer; ogsá fremmede
motiver synes at være indkomne, f. eks. spydet, der giver lyd fra
sig, hvorved ejeren opnár sit 0nske; men kompositionen er ikke
uden virtuositet. At tillægge Haukr nogen andel i denne er ganske
usikkert eller umuligt. Her savnes ethvert fast holdepunkt for en
sádan antagelse.

Kapiteltallet er udgavens i Fms. III, og sidetallene i
marginen ligeledes.

2. Þáttr af Upplendinga- konungum (s. 456 — 57)
findes ogsá kun i Hauksbók. Den er i grunden kun en prosaisk
gengivelse af, hvad Tjodolfs Ynglingatal (som ogsá anfores i þáttr'ens
slutning) fremstiller om de sidste Ynglinger fra og med Olaf
trételgja til Guðroðr Geirstaða-álfr og hans sön Rögnvaldr heið-
urahæri ^ ; fremstillingen er dog udvidet ved hjælp af gamle tradi-
tioner, og der findes enkelte afvigelser fra digtet og Snorre (Olaf
trételgja d0r i þáttr'en af alderdom; S^Ivas slægt opregnes ander-
ledes end hos Snorre; Halfdan hvítbeinn höjlægges pá Toten,
Snorre: pá Vestfold osv.). Snorre horer næppe til forfatterens
kilder, men der má antages en fælles kilde; deraf den delvise
overensstemmelse i ord og udtryk. Sáledes har ogsá Gjessing op-
fattet forholdet^, og mener at stoffet i þáttr'en gár tilbage til Are
frode, hvad der dog synes tvivlsomt. Men, som sagt, en ældre
skriftlig kilde for þáttr'en og Snorre má forudsættes; denne
original er i þáttr'en flere gange forkortet. Angáende Hauks virk-
somhed kan intet siges.

3. Hemingsþáttr (s. 331—349). Af denne þáttr findes
der nu i Hauksbók kun den sidste del (den ellers sákaldte Tósta-
þáttr). Ásgeir Jónsson har afskrevet dette stykke (AM. 326 b, 4^,
se ovf. XI og LIX— LX.). Begyndelsen af þáttr'en foreligger i
Flateyjarbók (III, 400—10), men den afbrydes her noget för end
brudstykket i Hauksb. begynder. Jón Þorkelsson udgav i sin tid
i Sex sögu-þættir en Hemings þáttr Áslákssonar; denne stemmer

^ Jfr Ynglingasaga (Snorre) kap. 34, 39, 42 ff., Halvdan svarte kap. 1,
Hák. gód. k. 12 (Kong Eystein og Trönderne). '^ Kongesagaens fremvækst I,
23, 29, 30-1, 68-9, jfr Arkiv II, 289.

HAUKSBOKS INDHOLD (SKÁLD., UPPL., HEM.j LXXXÍX

med Flat0bogens tekst, sá vidt denne rækker; resten er vistnok
hæntet fra de gamle rimer om Heming. Det er let at se, at den,
der kompilerede denne fremstilling, ikke har kendt Tóstaþáttr
(Hauksb.); alt hvad denne fortæller sammentrænges til 4 linjer,
hvori det kort og godt meddeles „at nogle kröniker siger, at
Heming skod kong Harald ihjæl, hvorpá han rejste til Rom og
d0de der som en helhg mand", — hvilket sidste jo er i strid med
vor þáttr. Endeh'g har G. Vigfnsson i Icelandic sagas I udgivet
den hele þáttr efter forskelhge hándskrifter : den f^rste del efter
AM. 65 fol. og 326 a, 4» (udgavens s. 347—65, kap. 1-11); der-
næst er kap. 13, 14 og begyndelsen af 15 hæntet fra Hrokkinskinna,
hvorpá resten er Hauksbóks tekst (+ Ásgeirs afskrift af det nu
tabte blad); det er sáledes lykkedes Vigfússon at bringe en nogen-
hmde komplet tekst i stand, undt. for sá vidt som kap. 12 (Ic. sag.
s. 365) ábenbart er — og udgives heller ikke for andet — end et
yngre fors0g pá at udfylde en lakune (det findes i AM. 326 c); jfr
Vigfússons fortale XXXV. Denne sáledes vundne tekst er ábenbart
i virkeHgheden — med undtagelse af det sidst nævnte stykke —
oprindelig sammenh^rende ; et bevis herfor er folgende: Hauksb.
begynder med at omtale en bukkebælg, fyldt nied guld, som
Harald havde ladet hænte hos Eih'sif i Rusland; for denne samme
bælg göres der nu rede straks i begyndelsen af þáttr'en, hvorved
det forudsættes, at den senere vil komme til at spille en rolle; og
det er til denne begyndelse, ordene: „som för er sagt" (s. 331 lo)
hentyder. FremstiUingsmáden er helt igennem ensartet og af
én stobning, noget udtværet og af en legendarisk arl; overtroiske
forestillinger allevegne. Med hensyn til den del, der ikke haves i
Hauksb., skal vi nöjes med at henvise til lektor Klockhoffs smukke
afhandhng i Upsalastudier (1892): Konung Harald och Heming.
Til denne helt igennem af en velgörende sund og nogtern sans
prægede afhandlings resultater kan jeg helt og holdent slutte mig.
Tóstaþáttr — eller stykket i Hauksb. — handler om Harald
hárdrádes Englandstog med dets forudgangne begivenheder, det
store slag ved Stanfordbridge med kong Haralds fald (1066), samt
om Harald Godvinssöns kamp ved Hastings og sidste levetid; han
skal efter slaget have levet som hellig eneboer i fulde 3 ár, uden
at nogen vidste det med undtagelse af Heming og et gammelt
ægtepar. Allerede denne slutning viser, hvorledes historie og
legende (uden historisk grundlag) her er sammenblandede. Reret-
ningen om Englandstoget med dets varsler er hæntet fra den
hisloriske saga oin kong Harald og stemmer for det meste dernied.
Men hang til overdrivelser og stærk overtro (varseltro) præger

XG • INW.EDNING

hele fremstillÍEgen; sáledes er de drömmeviser, der ellers tillægges
to af Haralds mænd, her tillagte en troldkvinde, der rider i luften
pá en ulv, og alle h0rer hende fremsige versene!; jfr tillige særlig
3346 ff., 33520 ff., 33927 ff., 3424ff., 343^1, 344i3f., 346i5, for ilíke
at tale om Líka-Loðinn og hans varsler. Hertil slutter sig kapitlet
om præsten Huge og hans dröm (kap. 18), et slags Krukkspá om
de norske konger fra Olaf kyrre til Sigurd jorsalfar, der alle nævnes
med symbolske, let gennemskuelige navne, samt om den efter 1 130
opstáede ufredsperiode i Norge.

Herigennem fár vi et fmgerpeg om þáttr'ens aldersgrænse
opad; ældre end c. 1200 kan den ikke være, men der er al grund
til at antage, at den er betydelig yngre og, som man har ment,
næppe ældre end fra det 13. árhundreds sidste fjærdedel. Herfor
taler den historiske umulighed, at forfatteren lader Torarin Nef-
jolfsson blive anvendt til en sendefærd (3318-9) i en tid, da denne
má have været en höjtbedaget gubbe eller snarest d0d. Forf.
synes at have benyttet den fra Óláfssaga helga sá bekendte og
dygtige „farmand" (kong Olafs sendebud!) og uden videre indsat
ham i sin [láttr. Der nævnes et ellers fuldstændig ubekendt med-
lem af den bekendte Arnm^dlingeslægt: Nikolás Þorbergsson, der
uden tvivl er opdigtet, men en sádan opdigtelse er i strid med
den historiske sans i tiden omkr. 1200. Forf. lader kong Harald
sende breve rundt omkring i hele Norge (333 u), hvad man jo
godt kunde göre i det 13. árh. At forf. tror pá, at Olaf Tryggva-
son undslap fra Svolderslaget og bagefter levede i „Grecia"
(348 11 ff.) er ikke særh'g páfaldende, men at lade Harald Godvinssön
tage ham til m^nstor og leve ubemærket, det er i ethvert fald en
sildig islandsk digtning, ligesom forresten alt, hvad der fortælles
om Harald efter Stanfordslaget. Hele den efterklassiske , ja lige-
frem uklassiske fremstilling i stil ^ og fortællemáde r^ber ogsá den
sildige affattelse. I samme retning peger fremdeles den aldeles
uhistoriske, ja fornuftstridige opfattelse af Harald hárdrádes karakter.
Denne krigerske og hárd-sindede konge, sorn sikkert aldrig i sit
Hv har sporet religiose r0relser eller anfægtelser i sit hjærte eller
næret samvittighedsskrupler af nogen som helst art — og som
sádan fremstilles han i de virkehg historiske kilder — , han op-
træder her pludselig som gudfrygtig(!), som stáende i et sædigt
forhold til Olaf d. hellige, som troende pá varsler og drömme,
ja undertiden blodt betænkehg og noget klejnmodig. Hele dette
billede af Harald er grundfalsk og viser, at det er en eller anden

^ Jfr ordet ingiald 349« (= indtægter), der kun findes i yngre kilder.

HAUKSBOKS INDHOLD (hEM. þ., RAGNARSS. þ.) XGI

ukyndig, men skikkelig, gudfryglig og sikkert gejstlig mand (munk),
der har skrevet stykket, og han kan ikke have skrevet det omkr.
iáOO; da var den historiske kritik og kyndighed ganske anderledes
levende. Kilderne har tildels, som antydet, været den gamle
saga om Harald*, dels senere opstáede legendemæssige traditioner
og udsniykninger (foruden de omtalte ogsá den om kong Haralds
lægekimst s. 334—5, men som der dog findes noget tilsvarende til
i Morkinsk. 70—1) og vistnok — delvis — egne tildigtninger. At
Heming-legenden er et gammelt vidtudbredt æventyr, derom hersker
dcr ingen tvivl; her er det indarbejdet i en historisk fortælling;
jfr Klockhoffs afhandhng, særhg skitningen.

Nogen selvstændig forfatter- eller redaktor-virksomhed fra
Hauks side lader sig ikke skimte.

Kapiteltallene og sidetaHene i marginen henviser til
Icelandic sagas I.

4. Ragnarssonaþáttr (s. 458—67). Denne i det hele
taget ikke uinteressante þáttr findes kun i Hauksbók. Den er áben-
bart etslags supplement til og forlsættelse af Ragnarssaga (jfr
overskriften) og bestár af to afsnit. Det forste gár til Ragnar lod-
brogs dod og sönnernes hævn; derpá fortsættes der med Sigurd
orm-i-öjes afkom pá den ene side i Danmark (Gorm d. gamle osv.)
og pá den anden side i Norge gennem Hardeknuds tvillingsoster
Áslaugs giftermál med Helge hvasse (af norsk herkomst), hvis
sön er Sigurd hjort, kong Harald hárfagres bedstefader. Sáledes
göres Ragnar lodbrog til stamfader for to af Nordens berömteste
kongeslægter.

I kap. 4 fortælles udforlig om Gorm og særlig om hans sön
Knuds krigstog til og tragiske dod i England. FremstiHingen heraf
har en páfaldende lighed med fortællingen om Harald hárdrádes
krigstog (se Hkr. 614); i bægge tilfælde kommer man forst til
Kliflönd, dernæst til Skarðaborg og sá til York'^, og her omkommer
Knud ved svig.

Kilderne til denne þáttr er lette at kende. Den forste
del er uddrag af en Ragnarssaga, der jo ligefrem anfores og
hvortil der henvises (s. 45829-30); at dette er rigtigt, viser ogsá
den usagamæssige begyndelse („Efter kong Rings þ: Sigurd rings]
d0d" osv.), der forudsætter en anden saga, hvor de nærmere op-
lysninger om denne Ring kunde findes. Indholdet af denne del

^ Mærkeligt er det, at kun Hem.þáttr rneddeler digteren Þjódólfr Arnórs-
sons d0d, der ikke findes i nogen anden kilde. ' Jfr G, Storm: Hist. tidsskr.
2. R. n, 180.

XCIT § INDLEDNING

svarer ogsá nöje til den nuværende saga om Ragnar, dog med
sádanne afvigelser (f. eks. at Eystein [E. bele i þáttr'en] i sagaen er
Ragnars ven, men Í0vrigt en selvstændig konge over Upsvearne,
derimod i þáttr'en en underkonge, som pá Ragnars vegne styrer
riget deroppe), at denne saga ingenlunde kan være kilden \
men vi má antage en anden og ældre saga, som þáttr'en viser
tilbage til. Den nuværende saga er uden tvivl stærkt overarbejdet
og dens sprog er, i modsætning til þáttr'ens, forholdsvis ungt. At
en fælles kilde ligger til grund, má sluttes af den væsenlige over-
ensstemmelse mellem dem i det faktiske, samt af, at endel af
versene er fælles. Ejendommeligt er det, at forfatteren, mod hvad
der ellers er skik i fornaldarsagaerne, anforer et vers af Sigvats
Knútsdrápa; han bestræber sig ábenbart for at give.det hele en sá
historisk karakter og sá troværdigt udseende som muligt, ligesom
han ogsá s0ger at give sin fremstiHing et gammeldags anstr0g (se
nedenfor). Her i denne del fmdes det forvanskede navn „Hvsto"
(464 11 ; fremkommet af Hubbo d. e. Ubbe), der synes at antyde en
fremmed (lat.) kilde^, dog sikkert pá anden hánd. Afsnittet om
Gorm kan ikke være hæntet fra Jómsvík.s., da Gorm den mægtiges
slægt her er en helt anden, hgesom ogsá Knud danaasts endehgt
fortælles helt anderledes ^. Derimod fmdes i Óláfss. Tryggv. (Fms.)
kap. 63 — 4 en fremstiHing, der er sá godt som fuldstændig identisk
med þáttr'ens; en fælles kilde er vel ogsá her at forudsætte (jfr
Gjessing I, 73).

Hvad det sidste afsnit, kapitlet om Sigurd hjort osv. angár,
er kilderne ikke vanskehge at pávise. Selve Ragnarss. (kap. 19)
har henvist til slægtskabsforbindelsen mellem Sigurd orm-i-öje og
Harald hárfagre. Det er dette, der udf^rligere fortælles i þáttr'en,
og kilden, forekommer det mig, er direkte at s0ge i Snorres Heims-
kringla : Halfd. svart. kap. 5 (hvor det selvsamme fortælles) ; bægge
steder henvises der, med hensyn til Sigurd hjort, til en tabt saga
om ham; citatet er gáet over i þáttr'en fra Snorre. Dette má jeg
fastholde overfor Gjessing (I, 72—3), der er tilböjeiig til at antage
det modsatte. Muhgheden af en fælles kilde tör dog ikke bestemt
afvises. Gjessing har fremhævet, at þáttr'en ikke er „et originalt
arbejde, men snarere en kompilation angáende Ragnarssönnerne
for efter overskriften at pávise: „hvor mange konger nedstammer
fra dem"". ^ette er meget rigtigt, men et sádant kompilations-

^ Jeg má for sá vidt betragte sagen væsenlig anderledes end A. Olrik i
Aarb0ger 1894 s. 148. ^ Jfr ^. Olrik i Aarbeger s. 151. ^ Hos Saxo derimod
findes en lignende beretning som den i þáttr'en (9. bog).

HAUKSBÓKS INDHOLD (rAGNARSS. þ., HERVAR.) XGIIÍ

arbejde, som þáttr'en er, viser hen til en forholdsvis sen tid,
snarest den sidste del af det 13. árh. Til denne tid passer godt
de overdrivelser af de faldnes antal (4665) og den underlig naive
fremstilling af de to knarrer, som Ragnar lod bygge i Norge, og
deres forhold til langskibe (462i8 21), ikke at tale om bemærk-
ningen om de „1500 riddere"(!), Randalín-Áslaug forer til Sverrig.
Versene stammer uden tvivl fra det 13. árhs slutning; ældre er de
i ethvert tilfælde ikke.

Kapiteltallene beror pá hdskrs inddeling; sidetallene
henviser til udgaven i Fornaldarsögur I.

5. Hervarar saga ok Heiðreks konungs (s. 350 — 69).
Denne mærkelige saga haves i tosærskilte bearbejdelser, den, der
íindes i Hauksb., og den, der haves i et hándskrift i det kgl.
bibliothek (2845, 4^ gml. saml.), men bægge er ufuldstændige.
Sammenligningen af dem viser straks, at vi her har at göre med
to selvstændige bearbejdelser af de samme traditioner (jfr Heinzel:
Ueber die Hervararsaga s. 9), eller med to sagaer, der intet
umiddelbart slægtskab indbyrdes har. Ulighederne er dertil altfor
store. I R (hdskr. i det kgl. bibl.) er Eyfura en datter af Sigrlame;
i Hauksb. indskydes Svafrlame melleni dem. Arngrímr bliver (i R)
hærforer hos Sigrlame, fár hans datter til ægte og modtager
Tyríing som gave, medens han (i Hauksb.) hærjer i Svafrlames
rige, kæmper med denne, erobrer Tyrfing og bortforer datteren
som bytte. I R nævnes kun 4 af Arngrimssönnerne foruden de
to Haddinger, men alle 12 i Hauksb. Den upsalske konge, Hauksb.s
Yngve, hedder i R Yngjaldr. Det er i R ikke Angantyr, men
Hj^rvarðr, der, efter aflagt lofte, vil bejle til den upsalske konge-
datter. Kampen pá Sams0 beskrives i R meget vidtloftig med
anforsel af versene; i Hauksb. göres dette ganske kort under hen-
visning til Örvar-Oddssaga. Heidrek dræber i R sin broder med
stenkast og af ondskabsfuldhed og fár Tyrfing bagefter som gave
af sin moder, medens Hauksb. lader ham modtage sværdet pá et
tidligere trin og dræbe sin broder dermed og mod sin vilje,
tvungen af den trolddom, der er knyttet til sværdet. Desuden er
der mangfoldige afvigelser i stort som smát. Til det nævnte skal
kun endnu föjes, at Hervörs 0nske om at forlade sin bedstefader
jarlens hus motiveres særdeles rationelt i R, medens det i Hauksb.
begrundes meget slet, for ikke at sige slet ikke (s. 354 9 -10).

I en afhandling: Um þulur og gátur (i jubilæumsskriftet til
K. Maurer) har jeg angáende sagaens gádecyklus pávist, at denne
i R findes i en mere oprindelig og mindre udvidet skikkelse end

XGIV • INDLEDNING

i Hauksb. Ligeledes har Heinzel i sin grundige afhandling vist,
at R i mange punkter er at foretrække som stáende pá et ældre
og mere ægte standpunkt. Selve sagnet eller sagnene vil ikke
blive unders0gt her; kun sagaens form i Hauksb. og dennes alder
skal her droftes.

Det 1. kapitel er ábenbart et yngre tillæg, hvoraf en del er
sagaen som sádan aldeles uvedkommende; sáledes báde bemærk-
ningen om Ymisland og Jötunheimar og befolkningen der, men
dette skal vistnok tjæne som etslags indledning til meddelelsen om
Gudmund pá Glasisvellir ; men da denne ikke kommer til at spille
nogen hovedrolle i sagaen, er det ganske usagamæssigt at begynde
sáledes. Det kejtede heri overbydes dog ved, at interpolationen
allerede nu ogsá meddeler Gudmunds dod, uagtet han senere op-
træder levende i sagaen, hvilket strider mod al god sagaskrivnings
metode. Til denne fremstilling knyttes en bemærkning om Gud-
munds sön Höfund og dennes retfærdighed, men beskrivelsen heraf
findes atter senere og pá sin rette plads i sagaen (357 10-13).
Herpá folger en redegörelse for Arngrims forfædre ^ ábenbart
blot for at fá en genealogi i stand, hvortil der sá knyttes be-
mærkninger om nogle sagaen aldeles uvedkommende personer.
Dernæst findes et kapitel om Svafrlame, sværdets oprindelse,
kampen med Arngrim osv. I R begynder sagaen med Sigiiame;
kap. 2 indf0rer Arngrim pá sædvanlig máde, kort og fyndig. Det
oprindelige fmdes sikkert i R, hvorimod Hauksbogens 1. kap. er
en — temmelig kejtet — bearbejdelse. Herefter skrider fortællingen
i Hauksb. nogenlunde logisk og sagamæssig fremad, dog ikke uden
temmelig stærke fejl. Sáledes indskydes beskrivelsen af Tyrfing
pá en aldeles forstyrrende máde i kap. 3 (352 21-4) istedenfor at
den skulde stá i kap. 2, hvor sværdets tilblivelse udf0iiig omtales
(i R er beskrivelsen samlet og ganske naturiig i kap. 1). Arngrims
giftermál med jarlen Bjartmars datter (i kap. 3) stár i den siíarpeste
strid med hans l0fte („og ikke ægte nogen anden kvinde"); denne
fremstillings mangel pá logisk sammenhæng og konsekvens findes
ikke i R, hvor det er Hjörvard, der aflægger l0ftet, men Angantyr,
der gifter sig med jaiiedatteren ^. Hvordan det sá end forholder
sig med sagnets oprindelige form, er Hauksb.s fremstilling ikke
sagamæssig.

^ Hvad der her meddeles om Starkad genfindes tildels i Gautrekssaga,
dog sáledes, at en benyttelse pá en af siderne er udelukket, ^ Skulde dog
ikke R's fremslilling, trods alt, være den ægteV; den bekræftes ved, at höjene
pá Sams0 i verset s. 35435 kaldes „Hjörvardshöjene", hvilket tyder pá, at det
var Hjörvard, der var hovedmanden og bejleren til kongedatteren.

HAUKSBÓKS INDllOLI) (lIEUVARARS.) XGV

Som allerede anf^rt er Hervörs rejselyst meget dárlig moti-
veret (3549-io; Jíiorvarár 354i2.i6 er vistnok en skrivefejl hos
Haukr; R har allevegne Hervardr). 354 20 er det forfatterens
mening, at lade fárehyrden tilbyde Hervör „sit halsbánd" (men)
for at him skal f^lge ham hjem og sáledes nndgá faren(!). Dette
er en — næsten uforstáelig — misforstáelse af verset s. 3548? ff.,
hvor det naturiigvis er Hervör, der tilbyder hyrden sit rnen, for at
han skal vise hende vejen til höjene (dette træk mangler helt i
R). Som Bugye har pávist, bör verset 355 > -3 (v. 7) stá sidst af
alle versene. Dernæst er fortællingen om Sifka, hertug Humles
datter, spUttet og forvirret; den findes forst i slutn. af kap. 7
(s. 3()0i9-2i), dernæst i 8. kap. s. 361 12-15, og her nævnes hun,
som om hun aldrig var nævnet tidligere; hun tages som bytte, og
dog kaldes hendes fader Hge i forvejen Heidreks „mág" (o: sviger-
fader); alligevel ved forfatteren, at hun er för nævnet („deres sön
var Loðr, som för skrevet"!); topmált bliver forvirringen og ube-
hændigheden, nár en anden Sifka straks efter indf^res for at
spille samme rolle som den forste Sifka som Heidreks frille (36I15-17);
naturhgvis har der kun været én. FortæUingen om denne Sifkas
endehge skæbne, s. 36321-5, er höjst dunkel og forvirret (alt
hvad der derimod i R meddeles om Sifka, er ganske naturligt;
kap. 7—8).

Det er af alt dette klart, at den, der redigerede Hauksb.s
tekst, har været alt andet end heldig, hvad enten man ser hen til
opfattelse eller fremstilling ; R lider, som antydet, ikke af sádanne
fejl og mangler; hvad Heinzel anforer (s. 15—16) er dels aldeles
uvæsenhgt (Holmr f. Bolmr^ skrive- eller læsefejP), dels usikkert,
og stammer da fra traditionen, næppe fra forfatteren; R má i det
hele siges at være godt og logisk sammensat.

Bægge sagaer er, som sagt, indbyrdes uafhængige. Pu den
anden side er det klart, at ikke alene hovedmassen af de fortalte
handlinger, er, for sá vidt dette kan kontroUeres , fælles; ogsá
findes der sætninger og sætningsgrupper, der omtrent er ordret
ens i bægge. Forklaringen af forholdet kan kun være den, at
bægge forfattere (redaktorer) har haft en fælles kilde at 0se af
og rimeligvis en kortfattet, ældre (ældste) skreven saga, som de
sá, hver pá sin vis har omarbejdet og foroget med det stof, de
hæntede fra de endnu levende mundthge traditioner, der naturlig-
vis var blevne meget dunkle. De fælles vers — og til dem har

^ Jfr f. eks. omvendt Bqll SnE. I, ISOs i cod. reg. for de ahdres Hqll; b
og h ligner hinanden meget ofte i hdskrr.

XGVI f INDLEDNING

der sikkert h0rt en saga (den ældste) — , der ikke er ældre end
fra det 12. árh., bestyrker dette; der er afvigelser meliem sagaen og
disse, og de beror pá forandret tradition og tildigtninger.

Den redaktion, der foreligger i Hauksb., kan umuHg være
ældre end fra slutningen af det 13. árh. ^ Hvorvidt Haukr selv
har nogen lod og del deri, er vanskeligt at sige. De omtalte ube-
hændigheder og kritikl0se inkonsekvenser er ikke uhge de fejl, som
Haukr bevislig har begáet i sin Landn. og sin egen genealogi;
kritik var ábenbart ikke hans sag; men ellers savnes der faste
holdepunkter. Beinærkningen s. 359 31: „det hedder nu Jutland"
— hvortil Bugge har knyttet den bemærkning, at Jvt- er Norvag-
isme, der stammer fra Haukr — kunde synes at tale for en virk-
somhed fra Hauks side; nogen beviskraft har den dog ikke, da det
kun er skrivemáden, der beh0ver at stamme fra Haukr.

Selv anf0rer forfatteren „gamle sagn" (fornsögur 35^25), men
dette udtryk er for almindeligt til at betegne nogen særlig kilde.
Derimod er det en virkelig kildehenvisning, nár han (s. 35326)
henviser til „Örvar-Oddssaga" og derpá giver en ganske kort ud-
sigt over begivenhederne pá Sams0^; om forholdet mellem dette
stykke i Örvar-Oddss. og R er det ikke stedet her at tale; vi má
henvise til Heinzels afhandling og Boers udgave af Örvar-Oddss.
(jfr hans afhandling i Arkiv VIII).

Hervarars. i Hauksb. er et godt eksempel pá, hvorledes man
pá Island ved tiden omkr. 1300 behandlede ældre sagaer og tradi-
tioner; den er et klart og utvetydigt led i den bevægelse, der da
foregik i den islandske historieskrivning, nemlig den vidtdrevne
oraarbejden og bearbejdelse af ældre skrifter og traditioner. For-
fatteren S0ger at give sin fremstilHng et vist gammeldags præg og
han har ábenbart næret antikvariske interesser. Der tales hyppig
om gamle trosskikke, som blót og hgn. (359, 360, 363—4, jfr 351?
[slægtens ophav fra Odin], 358, Heidreks rád til sönnen, samt hele
gádestoffet). Karaktererne er ikke dárhg skildrede, forst og frem-
mest Hervörs konsekvente grumhed, Heidreks karakter, sáledes som
den efterhánden udvikler sig (jfr Heinzel s. 28 — 9).

Til slutning skal bemærkes, at det má betragtes som
usikkert, hvorvidt prosastykket efter gáderne (36925-29) er virke-
hg ægte eller kun en udtogsmæssig (tildels pá formodning be-

^ Jfr Keyser: Nordmænd. Videnskabel. osv. 375 — 6. ^ Jfr Boer: Arkiv
VIII, 114, hvor han for et andet punkts vedkommende antager Örvar-Oddss.,
som det synes med god grund, som kilde.

HAUKSBÓKS INDHOLD (hERVARARS., TRÓJUM.S.) XGVII

roonde?) gongivelse af det oprindeligo af don, der afskrov gáderno
oftor Hanksb. (jfr Bugcic i udg. s. 264).

Kapiteltallene beror pá hándskriftets inddeling. Side-
tallone henviser til Bugges udgave i Norröne sagaer.

A e. TrójiiDiaiiiKisaga og BretaNÖgur

(s. 193—226, 231—302). Bægge disse sagaværker er at betragte
som nöje sammenhængende, ja næsten som én saga, idet Tróju-
mannasaga i virkeligheden kun or en indledning til Bretasögur;
dette er ganske klart af slutningen af Trójum. (s. 226) og begynd-
olsen af Bretas. (s. 231); ogsá i AM. 573, 4^ er bægge sagaer for-
bundne med hinanden. Grunden til, at de i Hauksb. ikke folger
umiddelbart pá hinanden, má antages at være, enten at Haukr, da
han var færdig med Trójum., i öjeblikket manglede originalen til
Bretas. og forst senere har fáet den, eller at han af en eller anden
grund (bortrejse?) har máttet holde op, hvorpá en eller anden har,
uvidende om Hauks plan, pá de folgende blade (efter Trójum.)
skrevet, hvad dér findes. I ethvert tilfælde er der gáet nogen tid
mellom afslutningen af Trójum. og pábegyndelsen af Bretas.

Trójumannasaga er sagaen om Trojanerne, særHg om
krigen mellem disse og Grækerne, der endte med Trojas brand.
Den egenlige saga begynder imidlertid f^rst med kap. 7. Forud-
skikket er en mytologisk indledning om Saturnus og hans regering
over Kreta, hans sönner og skæbne; dernæst om Jupiter og hans
storhed; særlig dvæles ved hans elskovshistorier (lo, Europa, Danae),
hvori myten om Lykaon (kap. 3) er indskudt. Med kap. 7 be-
gynder fortællingen om Peleus og Æson, Jason og Argo, det f^rste
sammenstod med Trojanerne osv. Forbindelsen mellem den egen-
lige saga og indledningen er meget l0s og den hele begyndelse er
uden tvivl en eller anden „lærd" mands uheldige forsog pá at vise
sin lærdom.

Förend vi gár videre, skal bemærkes, at yneistari Dares an-
fores som hjemmelsmand s. 213io, 22128, 2225, 225i7; desuden
anfores i almindelighed „alle gamlo b0ger" 2154, samt en bog
Theodohis 225 15. Fremdeles bemærkes, at i slutningen af sagaen
haves to fremstininger af Trojas undergang, den ene efter „Dares",
den anden efter „Romerne" (222 13). Den her nævnte Dares er
den bokendte sákaldte Dares Phrygius, under hvis navn en bog
pá latin: De excidio Trojæ, var meget udbredt i middelalderen.
Dette værk, der i virkeligheden er et rent makværk, tört og regist-
eragtigt, er en kortfattet fremstilling af Trojanerkrigen og hvad
der gav anledning dertil. Forfatteren (Dares) udgiver sig for at

XGVIII • INDLEDNING

være samtidig med begivenhederne ; dette trode man ogsá i mid-
delalderen; deraf den store udbredelse. Den latinske Dares, vi
kender, menes af flere at gá tilbage til en græsk original (Körting:
Dictys und Dares 1874), men det má dog betegnes som usikkert,
hvorvidt det er tilfældet; det er imidlertid et spörsmál, der her
kun er af ringe eller ingen interesse. I sin fortrinhge afhandhng:
Die mittelalterHchen bearbeitungen der Trojanersage (Marburg
1886) har W. Greif s0gt at godtgöre, at der heller ikke er nogen
grund til at antage^ at Dares nogensinde har forehgget i en vidt-
l0ftigere bearbejdelse eller overhovedet i en anden skikkelse, end
den, vi nu kender. Dares' værk, der formenes at stamme fra det
5. eller 6. árhundrede, dannede hele middelalderen igennem grund-
laget for alle de mange bearbejdelser og mere eller mindre selv-
stændige diglninger om det yndede tema: Trojas brand osv.; af
sádanne er máske den af Benoít de Saint-More digtede „Roman
de Troie" den navnkundigste. Om denne digtnings udbredelse
henvises Í0vrigt til Greifs afhandling. Ogsá til Norden er en be-
arbejdelse af Dares kommen; den har fundet vej til Island og er
der bleven oversat, i det mindste næppe senere end ved midten
af det 13. árh.

I sin afhandhng har Greif behandlet den islandske Trójum.
i §§ 155—167 (s. 147—58); han páviser her kapitel for kapitel
sagaens forhold til Dares. Ifolge min nöjagtige sammenligning
med sagaen og Dares kan jeg kun udtale, at jeg i det hele kan
slutte mig til Greifs samvittighedsfiilde gransknings resultat. Og
dette er, at sagaen er en nogenlunde tro gengivelse af Dares,
men ingen slavisk oversættelse. Meget sjælden mangler noget af
hvad der findes i Dares; sáledes et stykke i 5. kap. (efter skiotaz
s. 205 1), i hvilket det fortælles, at Antenor begav sig til Kastor
og Pollux og fra dem til Nestor; ligeledes udeJades samme side l.io
(efter nv rœsa) et referat af drömmens indhold. Der findes i Dares
(kap. 12 — 13) en udf^rlig beskrivelse af de trojanske og græske
helte, der mangler i den isl. tekst (i 2073i); i de folgende kapitler
indeholder Dares en del mere end oversættelsen , og indholdet er
noget anderledes hge til slutningen af kap. 19. S. 209 21 (efter
mannfaU) forkortes fremstilhngen , sá at hvad der i Dares sker i
l0bet af to dage, sker i Trójum. pá én; noget lignende findes
2178 (Dares kap. 31). I det hele er gengivelsen noget forkortet og
sammendragen. Herhen h0rer ikke et par steder, hvor teksten i
Trójum. helt er forvansket ved at noget er udfaldet, sáledes
[199i2-i5 (i et stykke, der forresten ikke findes i Dares)] 204i9-2o
(jfr anm.); et godt eksempel pá en bevidst forkortelse foreligger

HAUKSBÓKS INDHOLD (tRÓJUM.S.) XCÍX

20934 5. Pá den anden side findes der stykkcr, hvorlil der inlet
tilsvarende liaves hos Dares og soni altsa má betragtes som udvid-
else af dennes tekst. Herhen horer ikke sádanne mindre sætninger
som f. eks. 202.35, der fmdes i ét hdskr. (G) af Dares, og lign.; eller
sádanne som: ok har ecki tignar nafn (1982), han?i var — vigkiœnn
(sst. 3-4), hann var — tinia (sst. ö-e) og lign., der rimeligvis er ind-
satte af den isl. bearbejder, for at skildringen skulde blive mere
sagamæssig og sá hjemlig i stil som muhgt. Noget andet er der-
imod straks pá samme side 1. 71«: ok gerói — vart riki en\ denne
sætning motiverer Peleus' forhold til Jason, og der er næppe
grund til at antage, da ogsá Benoít har udfyldt Darestekstens
kl0ft (jfr Greif 16), at den islandske bearbejder selv har fundet
pá, at indskyde en sádan motivering. Allerede dette leder tanken
i retning af at antage, at den isl. bearbejder har haft en inter-
poleret tekst af Dares; og vi vil straks se grundigere beviser herfor.
S. 1994 — 200 9 findes et indskud om Hekubas dröm, Paris'
skæbne og opfostring, sagnet om tyrekampen og Paris' dom,
livortil der intet findes tilsvarende i Dares. Alt dette er taget fra
„en ubekendt latinsk kilde" (Greif s. 148) men stemmer mest med
Konrad af Wúrzburgs og to andre beslægtede bearbejdelser;
Trójum. er dog tildels vidtl^ftigere end nogen anden (Greif s. 96 —
103). Dernæst er der i kap. 9 et længere stykke et indskud:
2OO14 (þar red) — 202 n (ok vel œttada). Dette stykke handler
om Jasons ankomst til kong „Medius", der fortæller ham om de
farer, der er forbundne med afhæntningen af det gyldne skind,
samt om hvorledes Jason ved den forelskede Medeas rád og hjælp
fár sit 0nske opfyldt, sejler bort og forlader hende — „ti han var
gift hjemme med en kone af höj byrd". Dette stykke stammer
(Greif § 157) fra Ovids metamorfoser 7. bog (navnet Medius op-
stáet ved misforstáelse af linjen: medius rex ipse resedit!) og
sammes 12. heroide ^. Slutningen, om Medius' fald osv. (der mulig
stammer fra sagnet om Ariadne), skal efter Greif være bearbejder-
ens eget páfund ; men det er meget tvivlsomt. Fremdeles er kapp.
12 — 13 (s. 203 — 2046) en udvidelse; de kan umuhg have hort
Dares til, eftersom de fortæller om Herkules' bedrifter, Deianira
osv.; indholdet gár tilbage til Her. IX og Vergil (Greif § 159).
I kap. 14 (204 13 -14) findes en indskudssætning om Trojas bygning
fra Metamorph. XI, 196 (Greif § 160). Dernæst mangler 206 23 31
(Alexandr — sœri) i Dares; det skal være hæntet fra Her. XX.

^ Jfr Bugge: Studier 176 f., der mener, at det hele kun gár iilbage til
Heroiderne.

INDLEDNING

Endvidere mangler i Dares 209 14-19, (Menelavs—hvg) og del lange
stykke 210i5 (lœtr Ector)—^\^ 11 (sœkiaat); det omhandler kampen
mellem Grækere og Trojanere, særlig tvekampen mellem Menelaus
og Paris osv. At dette stykke er hæntet fra en anden kilde, fremgár
af den fortsættende bemærkning: sva segir meistari Dares^ hvorved
overgangen til den sædvanlige kilde udtales; stykket er iovrigt
taget fra Pindarus Thebanus, forskelHge steder (Greif § 164). Fra
samme kilde stammer stykket 214 19-25 (Ector — hvergi). Endelig
mangler stykket 22133—2224 i Dares, men genfmdes hos Guido de
Columna (Greif § 166). Hermed er vi komne til Dares' slutning,
hvad ogsá udtrykkelig fremhæves. Pá forskelh'ge andre steder er
Pindarus Thebanus benyttet (se Greif §§ 163, 165).

Greif sammenfatter (§ 167) resultatet af sine unders0gelser
ved at udtale, at Trójum. folger Dares som hovedgrundlag, men
udvider denne ved hjælp af Ovid og — særhg — Pindarus The-
banus, der dog vistnok má være benyttet pá anden hánd.

Da en hel del af tilföjelserne i Dares' tekst fmdes i andre
middelalderUge bearbejdelser, er det klart, at der ingen grund er
til at antage, at det er den isl. bearbejder, der har indsat dem,
men at de má stamme fra hans — udeii tvivl — latinske original.
AlHgevel er det meget muligt, at bearbejderen eller en senere re-
daktor (afskriver) har indsat enkelte mindre stykker; sáledes synes
det klart, at bemærkningen om Troan (1992), der (2074-5) identi-
ficeres med Gassandra, uden at en sádan datter findes nævnet i
fremmede kilder, beror pá bearbejderens (?) kendskab til ældre isl.
litteratur; i Snorres fortale til Edda (kap. 9) findes en datter af
Priamos med det navn, gift med Munon (Mennon). Navnet er vel
opstáet — ved en eller anden misforstáelse — af adj. Trojana,
jfr formen Troaanam i Flat. I, 27. Til bearbejdernes egen virk-
somhed h^rer ogsá identificeringen af de græske guder med de
nordiske (198 27, 199 13. 17. 35, 200 3. 5. 7. 9. 19 osv.). Fremdeles stam-
mer bemærkningerne i slutningen af kap. 23 (2135-?) om Æneas'
redning og om ham som de romerske kejseres stamfader, samt
slutningen af kap. 32 (2226-12) fra den isl. bearbejder, da de
uden tvivl har hensyn til de f^lgende Bretasögur. Fra den
samme person hidr^rer endehg vistnok kap. 12 om Herkules' be-
drifter, der er det eneste indskud, man med rette kunde kalde
malplaceret, da det ikke vedkommer sagaen det mindste; det h'gner
i höj grad de dárlige interpolationer i fort. til Snorres Edda ^ ;

^ Det er urigtigt, nár Cacus kaldes „Euanders sön" (SOSis); det er i Vergil
Euander, der fortæller Gacus' historie; ligeledes beror det pá misforstáelse, nár

HAUKSBÓKS INDHOLD (tRÓJUM.S.) GI

men det er let at se, hvorfor det er indsat, nemlig for at tilfreds-
stille den isl. videbegærlighed angáende en mand, som tidligere
havde spillet en rolle.

I AM. 573, 40 findes et andet hándskrift af Trójum. Her
synes teksten pá enkelte steder at slutte sig nærmere til Dares
end Hauksb.s, uden dog at kunne siges at være bedre i det hele.
Dernæst karakteriserer den sig ved, i en langt stærkere grad end
Hauksbogens, at have optaget stykker ordret efter Pindarus The-
banus, der oftere citeres under navnet „Umerus" (se Annaler 1848
s. 53, 64 (bis), 66 (bis), 67, 68 (bis)). At det er Hauksb.s tekst
(eller den fælles originale bearbejdelse) , der her er udvidet (og
ikke den forste forkortet) fremgár tydelig af, at sproget i 573 og
det netop i de antydede stykker bærer yngre præg og ligner mere
de oversatte romaners og fabelaglige sagaers, samt og navnlig
deraf, at de stykker, som dette hdskr. har udover Hauksbogens,
viser en langt nöjagtigere og ordrettere oversættelse end Hauksb.s
tekst, og má gá direkte tilbage til Pindarus Theb. En yngre be-
arbejder har fáct fat i et eksemplar af denne og sá derefter
rettet og udvidet den gamle isl. oversættelse.

At teksten i Hauksb. ikke altid er rigtig, er sikkert nok;
den er pá sine steder forvansket, og undertiden er noget udfaldet
deri, f. eks. et stykke af kap. 16 i Dares (om AkiIIes' tog til Mysien);
det findes i 573.

Hvad nu den sidste del af Trójum., kap. 33 — 4, angár, er
den, efter sagaens egne ord, „Romernes fortælling" (s. 222 13) om
Trojas sidste dage, Sinons list, træhesten osv. At dette stykke
stammer fra Vergil (2. bog) er sandsynligt ^ , men da sikkert kun
pá 2. eller 3. hánd (jfr Dunger s. 79, efter Greif). Kap. 35—6 má
være hæntet fra en lignende kilde (eller kilder). I slutningen af
kap. 34 (s. 225 15) anfores, som ovenfor bemærket, en hjemmels-
mand, „Theodolus", der skal have fortalt om de bortdragne Græ-
keres skæbne osv. Med denne „Theodolus" skal være ment den
theologiske forfatter Theodulus' (c. 980) digt: Ecloga (Dunger og
efter ham Greif § 167, jfr Geete i Arkiv IX, 44). Denne Ecloga
(udg. af Beck 1836) er en ordstrid mellem Pseustis og Alithia
(Lögn og Sandhed); hver replik bestár af 4 heksametre; Pseustis
anforer eksempler fra de græske myter og sagn, Alithia fra bibelen,
men der findes ikke én antydning af Grækernes hjemrejse og

Herkules siges (SOSie.i?) at have forvandlet sig til en galt; jfr det erymantiske
vildsvin?

^ I 573 citeres „Egidius" (o: Vergilius ved stærk forvanskning) , Annaler
1848, s. 96.

Gil » INDLEDNING

skæbne, sá at citatet má være urigtigt eller henvise til noget helt
andet end denne ecloga. Derimod fmdes i Dictys Cretensis omtr.
alt hvad der her er meddelt, og der er næppe tvivl om, at det
stammer fra ham. Ogsá i andre bearbejdelser, som Guidos, findes
tilsvarende fremstillinger.

For nu til slutning at komme til „indledningen", d.v.s. kap.
1 — 6, skal det f0rst og fremmest bemærkes, at her findes endel
stof, der genfindes i Theodulus' Ecloga ; sáledes kortelig sagnet om
Saturn og guldperioden (v. 37 — 40, jfr kap. 1; den genfindes i
0vrigt i flere middelalderUge værker) og hans fordrivelse ved sönnen
Jupiter (v. 45—8), Lykaon og hans forbrydelse (v. 61—4, jfr
kap. 5), Jupiters elskov til Europa (v. 141—4, jfr kap. 4), til lo
(v. 157—60, jfr kap. 2), til Maja (v. 197—200, jfr kap. 1 slutn.),
Danae (v. 253—6, jfr kap. 6), Jupiter og Sahnon (v. 237—40, jfr
kap. 5). Man har heraf sluttet (Dunger, Geete), at dette digt her
er benyttet. Men om nogen direkte benyttelse kan der næppe
være tale. For det f0rste er fremstillingen i Trójum. i reglen langt
udf0rligere (f. eks. i kap. 1 om Saturn osv., kap. 2 om Inakos og
lo); dernæst findes der i Trójum. en sádan forvirring og sammen-
blanding af myter, som i Ecloga'en ikke har noget tilsvarende. lo
er her moder til Herkules(!), „Alkonia" sanmienblandes nied Danae
(kap. 6) osv. Den direkte kilde, hvis en sádan overhovedet nogensinde
har eksisteret udenfor Island, ved jeg ikke at pávise. At disse
6 f0rste kapitler har stáet i Trójum.'s latinske original synes mig
meget tvivlsomt. Jeg er mere tilböjelig til deri at se et fors0g fra
en islænders side pá at fá en begyndelse ab ovo, i lighed med de
hjemlige sagaer; den omstændighed, at Herkules nævnedes i Trójum.
kan have medvirket til, at de 6 f^rste kapitler tilföjedes; höjst
ukritisk var det at medtage alt hvad der stár i disse. Men
det 13. og 14. árh.s interpolatorer viser sig sjælden som kritiske
hoveder; sáledes ogsá den, der interpolerede fortalen til Snorres
Edda; her findes i 5—7. kap. en fortælling om Saturn, der noget
ligner den i Trójum. kap. 1 og mulig gár tilbage til samme kilde;
det nære slægtskab ses ogsá i den vistnok fra den samme inter-
polator stammende eftirmáli, hvor Ektor netop siges at have dræbt
„Volúkrontem, en udmærket h0vding" (jfr 214^-5: „en udmærket
h0vding, som hed Volvcrontem!"), men dette navn er en forvansk-
ning (fejllæsning) af Polupoitem (jfr Greif § 165).

At Trójum. er ældre end Haukr bevises straks ved de
mange fejl og forvanskninger , der findes i teksten, særhg hvad
egennavnene angár, dcr tidt og ofte er blevne aldeles ukendelige
og som vistnok forudsætter flere mellemled mellem originalen og

HAUKSBÓKS INDHOLD (tRÓJUM.S., BRETAS.) CIII

Hauksb. Den isl. oversæltelse er i ethvert tilfælde ældre end 126i2,
eí'tersom det utvivlsomt er den, dcr hentydes til i Alexandrs
saga (Unger) s. 7, og hvor navnet fmdes. Om sagaen stammer fra
det 12. árh. og da fra Island, eller om den horer til de af Hakon
gamle foranstaltede oversættelser , og da godt kan være af en is-
lænder, bliver uvist; det má i hvert fald hævdes, at der findes
intet i stil eller udtryk, der minder om norsk oprindelse. Nogen
virksomhed fra Hauks side kan ikke spores.

Oversættelsen er i det hele godt gjort. Der findes klassiske
udtryk som 19529: eóa hvat þar er frœgst (jfr Oddr. gr. 4), nor-
diske begreber 19729: er hon sat i skemmv sinni^ 198 12: gengv þeir
frœndr i malstofv osv. I det hele er sproget, bortset fra de for-
vanskede steder, flydende og sagamæssigt. Som eksempel pá
en fortrinlig og kærnefuld oversættelse kan anfores sætningen
20036-7: iiœr sinv skapi vera at lifa i afferáar leysi en deyia
hœðilega i forsio leysi^ originalens: sed pulchrius esse in otio
vitam degere, quam in tumultu libertatem amittere et peri-
culum inire.

Bretasögur, Britternes (de brittiske kongers) sagaer,
danner, som ovf. bemærket, en ligefrem fortsættelse af Trójum. og
begynder med at fortælle om Æneas' omflakken, indtil han kom til
Italien, hvor han fældede Turnus og stiftede et rige. Hans sönne-
söns sön Brutus voldte sine forældres d0d og mátte flygte bort.
Efter mange besværligheder og farer lykkes det ham i forbindelse
med lævningerne af de landflygtige Trojanere at stifte et nyt
rige, Brittania; derpá fortælles om hans efterkommere, de brit-
tiske konger, deres kampe og skæbne lige ned til kong Thedvallus
efler til ár 679 e. Kr. (s. 301 22 3). Til slutning gives der en med-
delelse om, hvorfra bogen stammer; de engelske konger opregnes
ned til Adelsten, „som fostrede Harald hárfagres sön, Hakon" ;
med disse ord slutter sagaen.

Den meddelelse, der angár kilden, lyder sáledes: „Alle disse
tidender, som nu er fortalte om Bretlands bebyggelse og forholdet
mellem de konger, som der har hersket, er skrevne efter den bog,
som hedder Historia Britorum, og den er gjort efter „for-
tællinger" af Alexander biskop i London og Valter erkedegn i
Oxford, samt Gille den frode". Der er ingen tvivl om, hvilken
original der menes. Det er det velbekendte værk af Geoffroy af
Monmouth (lat. Galfridus Monumetensis) , hvis titel er Historia
regum Britanniæ (el. Historia Britonum, hvoraf Britorum vel er
forvanskning).

GIV § LNDLEDNING

I det 6. árh. levede der i England en Britte, ved navn
Gildas, med tilnavnet sapiens (det er den isl. oversætters Gilli
enn fróái) ; han skrev omkr. 540 (i hvert fald för 547 ^) et kort
historisk værk: De excidio Britanniæ, hvilket „mere har form af en
jeremiade end en historisk fremstilling" (Zimmer), og som skulde
danne etslags indledning til hans straffeprædiken mod konger og
præsteskab. I slutningen af det 8. árh. (796) skrev en sydkymrer
ved navn Nennius en Historia Brittonum (el.Volumen Britanniæ),
hvís kilder er Gildas' skrift og et kymrisk historisk arbejde for
tiden 547—679 foruden en del andre skrifter.

Geoffroy afMonmouth (el. Gruffud ap Arthur) er f0dt
i Monmouth (Wales) i nærheden af Nennius' hjemstavn. Han
siges at have været kapellan hos grev Vilhelm, en sön af Robert
af Normandiet, indtil dennes d0d 1128. Under sit ophold hos ham
havde Geoff'roy lært bretonske sagnkrese og Arthursagnet at kende.
Efter at være vendt tilbage til sin hjemstavn foretog han mellem
1132 og 1135 en „videnskabelig nybearbejdelse" af Nennius' værk,
der behandler Englands historie fra de ældste tider af. 1152 blev
han biskop i St. Asaph; hans d^dsár kendes ikke. Om sit værks
tilbUvelse siger han i 1. bogs 1. kap., at han undrede sig over, at
der intet var skrevet om Englands konger för Kristi fodsel og
heller intet om Arthur osv^.; da gav erkedegnen Valter i Oxford
(jfr den isl. oversætters udtryk ovf.) ham en gammel bog „Bri-
tannici sermonis" , der indeholdt alle kongers række og historie
„usque ad Gadwaladrum filium Gadwalonis" ; denne bog siger han
han har oversat pá latin, og han tilegner den hertug Robert i
Glocester (d. 1147). Værkets 7. bog bestár af „Merlins spá-
domme"; den indledes med et ganske kort kapitel, hvori forfat-
teren meddeler, at han har oversat dem pá opfordring særlig af
biskop Alexander af Lincoln (d. 1148; jfr den islandske over-
sættelses udtryk ovf. , hvor „London" vistnok beror pá skrivefejl);
sin oversættelse af Merlin har Geoffroy forst foretaget og senere^
indsat den i sit historiske værk ^. Til sit værk benyttede G. iovrigt
Nennius' arbejde og andre forfatteres latinske skrifter samt de
bretonske sagn om Arthur. Derimod er hans udsagn om det værk,
Valter skal have givet ham, vistnok en fuldstændig usandhed, for,
som Zimmer siger, at „skaffe hans eget værk större tiltro".
Geoffroys værk nod en lang tid stor anseelse, uagtet der næppe
er én historisk kendsgærning i det hele; særhg har det haft be-

^ Zimmer: Nennius vindicatus s. lOlff., der her i det hele f^lges. ^ Jfr
Zimmer: Nennius vindicatus s. 277 íT.

HAUKSBÓKS INDHOLD (BRETAS.) GV

lydning ved, at engelske digtere derfra har hæntet stof til deres
værker, sáledes, for kun at nævne ét eksempel, Shakespeare, der
derfra har taget æmnet til sin herlige tragedie: King Lear.

Dette værk, der ikke fortjæner navn af historie, har fundet
vej til Island og er der blevet oversat og knyttet til Trójum. (se
ovf.); titlen: Bretasöffur (jfr overskriften s. 231) er træífende nok.
At den isl. saga gár direkte tilbage til en latinsk original, fremgár,
foruden af den anforte bemærkning i sagaens slutning, ogsá af
oversættelsen selv som sádan. Et par særdeles betegnende — ogsá
i andre retninger interessante og morsomme — fejl af afgörende
betydning viser det rette forhold. S. 2482-3 hedder det: forv þeir
nieú styrk Silvini Albrvsl til Saxlandz^ hvilket svarer til origi-
nalcns: auxilio Sylvii Albæ usi osv.; meó styrk er rigtig over-
sæ'ttelse af auxilio, for meningens skyld var dette udtryk tilstrække-
ligt ; vsi i Alhrvsi er simpelthen participiet usi^ der af oversættercn
betragtedes som horende tii det foranstáende ord (i orig. vistnok
skrevet albe, der let blev til albr). Et andet ligesá tydeligt bevis
er det s. 2926 forekommende risenavn Innviss; et sádant fmdes ikke
i orig., men oprindelsen dertil íindes let i et — iovrigt i over-
sættelsen ikke medtaget — stykke, hvor det bl. a. hedder: ille
invisi nominis gigas; dette har oversætteren opfattet som „den
jætte, hvis navn var Invis"(!), jfr ogsá sætningen: Exclamavit vero
invisus ille (sml. Medius som navn ovf. s. XGIX). Disse to eks-
empler i forbindelse med de latinske former af egennavne gör det
utvivlsomt, at oversætterens original var latinsk. Herimod kan
ikke Meyde clavstr (2472?), der svarer til „Gastellum puellarum"
stride; meyde er en af hándskriftets mange fejlskrivninger (573,
hvor Bretas. ogsá findes, har her: Meya); heller ikke ordet ivstis
(25835); dette ord forekommer i andre, mest oversatte, sagacr i
betydningen „dommer", men hele sætningen (sat þa sva sem ein
ivstis) beror pá en fejlagtig opfattelse; i orig. hedder det: „unde
sortitus est hoc nomen Pius" ; har muligvis {^)ivs afgivet opkomsten
til iVstis?

Skal vi nu sammenligne oversættelsen med originalen (vi
benytter San-Martes udg. 1854), vil man straks opdage ikke ube-
tydelige afvigelser. For det forste er der kap. 1 — 5, hvortil der i
Hist. Brit. kun findes ganske lidet tilsvarende ^ Kun 5 linjer i
begyndelsen af kap. 3 kunde ligne et ganske kort uddrag af alt
hvad der findes i Bretas. Disse kapitler bestár af fortællingen om
Æneas og hans bedrifter til hans dod og stammer, vistnok middel-

^ Til kap. 1—2 i Hist. Br. findes intet tilsvarende i oversættelsen.

CVI f INDLEDNING

bart, fra Vergil. En interpolation af den isl. oversætter eller be-
arbejder er sætningen: enn a dogvm — fara (237 1), hvorved han
har begáet den kronologiske fejl at lade Sigurd Jorsalfar (d. 1130)
være samtidig med kejser Henrik den anden (1002 — 24), hvis ikke
„den anden" er en fejl, beroende pá, at man (en afskriver) har
læst u. som ii.\ Henrik den femte (kejserllOö — 25) var samtidig
med Sigurd.

Med kap. 6 begynder Geoffroys historie; dog er der allerede
i dette kapitel en tilföjelse: sætningen þat — vetr (23823-4), der kan
stamme fra den isl. oversætter. Oldnordiske gudenavne for de
græske benyttes ogsá her i Bretas. Ellers folges den lat. orig.
temmelig nöje, med undtagelse af, at der fmdes hist og her — dog
i det hele forholdsvis fá — indskudte sætninger: 2412-3 (ok
Satvrnvs okJvpiters), 24431-2 (oker landit— Noróhvmhraland) , 24524-5
(hann var — fa), 24725 (sv er — stoU)^ 24827-9 (hann vann — kallaór)^
25131—2527 (Aganipp—villt)^ 252 13 -14 (hans—manvár), 25723 (hon
var—œtt), 26222-5 (ok eftir — Romveria sogvm)^ 2699 (en þidrik het
enn iij), 2892 3 (varv þa — Yvein), 29436 (lik—byrgi), 2966-8 (Var
þa — landit)^ 13 (ok skirái Aáalbrikt), 29826-7 (hann var — menn),
299 1-4 og 6-10 (En er — gvds og En efter — ritaðar). En del heraf
(som f. ex. 245, 251—2, 252, 294) kan have stáet i den af over-
sætteren benyttede latinske recension; det ovrige er uden tvivl
egne tilsætninger, hvoraf den 2699 er máske den mærkeligste.
Oversætteren har kendt „Romernes historie" (jfr udgaven i K,
Gíslasons Prover); den s. 299 antydede Ósvaldssaga kendes nu
ikke. Selvstændige ændringer i teksten har oversætteren meget
sjælden tilladt sig; en sádan findes s. 267 — 8 i stykket om den hellige
Ursula; her har han ábenbart forandret den oprindelige tekst, der
bl. a. ikke nævner Attila, efter en anden ham bekendt version af
legenden. En anden hovedafvigelse fra orig. bestár i, at dennes
tekst pá mange steder sammendrages og forkortes; pá sine
steder kan disse forkortelser være meget stærke; de stærkeste er
s. 26725-36, der svarer til orig.s lib.V, 9—15; 2686-8 (Eftir—Rvm-
verivm) =. VI, 1—3; 28835— 289i = IX, 5—8. Der udelades ofte
hele kapitler og stykker (jfr 242^4, 252i6, 2533, 25633, 257i, 26O29,
261 25, 2627, 26321.34, 264i3.32, 26528, 2697, 28333, 29733 osv.). Særlig
gár det ud over enetaler og samtaler, hvis vidtbftighed ikke er faldet
i oversætterens smag, samt ogsá mere eller mindre vidtsvævende
beskrivelser af krigsforberedelser samt navneremser ^. Alt dette

^ Nár det 25728 ligefrem hedder, at „han er ikke navngiven" , uagtet
navnet findes hos G., kommer denne bemærkning her vistnok af, at navnet har
været ulæseligt eller utydeligt i orig.

HAUKSBÓKS INDHOLD (bRETAS.) GVII

findes stærkest i den sidste halvdel af sagaen; oversætteren var
begyndt at blive træt eller utálmodig. Rækkef0lgen af sætninger
er undertiden noget anderledes end i orig. Sáledes stár, hvad der
248 15-19 er henf^rt til Luð Hudibras, senere i orig. og er der hen-
f0rt til efterf0lgeren , kong Bladud. S. 25724-7 er „Kananvs"
(o: Kimarus) og Sisillius ombyttede, idet hin hos G. er dennes
sön, ikke onivendt. Særlig páfaldende er omflytningen af stykket
om risen „Rikion" ; i orig. findes det i X, 3, men i Bretas. stár
det 28933— 290 11, som om det i orig. havde stáet i IX, 11 (slutn.);
dette er nu vistnok en bevidst omflytning foranlodiget ved, at
Geoff'roy siger, at hvad stykket beretter er sket tidligere; den isl.
oversætter indsatte det sa der, hvor det efter begivenhedernes
gang skulde stá. Desuden findes afvigelser i tal, men som for en
stor del vistnok beror pá fejllæsninger {uL for ///. 239 lo, ccc. f. cc.
24130, xii. f. xíi. 24322, xl. L J.v. 25024 og omvendt Ix. f. xl. 25124,
XX. f. XV. 28434). Nogle afvigelser synes dog at gá tilbage til en
anden tekst (recension) end den i San-Martes udg. {þcsrndraó f.
600 23928, iii. þvsmdrad f. 300 270 io(?), xx. f. xxx.(^) 247^0, Ixx. f.
Ixxx 301 23); stærkest er xxx. f. 2(!) 295^0. I enkelte tilfælde kan
man ved hjælp af de i San-Martes udg. anförtc læsemáder fra andre
hándskrifter eller arbejder pavise, at orig.s tekst afveg fra den, der
findes i udg., og steoite nied andre angivelser. Saledes hedder
det 299 15, at Alfrid var en „sön" af Vsid. llist. Brit. (udg.) har
„frater", medens Beda har „filius". 241 21 2 stár: fil graf((r S((/-
macvm; bortset fra dette Salm((cvm — hvorom mere senere — er
til (jrafar her utvivlsomt en gengivelse af „ad lacum", hvilket
netop findes hos Nennius; da den isl. oversætter opfattede Sal-
macum som mandsnavn, er det naturligt, at han opfattede lacus
som „grav", hvorimod „locus" (i udgaven af Hist. Brit.) umulig
kunde gengives sídedes. Dette eksempel viser vistnok, at den isl.
oversættelse ikke er uden betydning for den oprindelige tekst, jfr
skitningen af kap. 9, hvor kvindenavnet Hábren hos Geoffroy hedder
Sabren, sá at hans bemærkning om ordets ændring „per corruptio-
nem" (ÍI, 5) bliver uforstáelig.

Efter denne korte redegörelse for forholdet mellem over-
sættelse og original og efter den foretagne detaljerede sammenlig-
ning ord til andet tör jeg udtale mig bestemt om den máde,
hvorpá oversætteren har arbejdet: han har i rcglen lævst et
længere stykke i originalen ad gangcn og sa efter hu-
kommelsen gengivet indholdet sá nöjagtig og udforligt
som han i Iivert tilfælde kunde og fandt fornodent;
hvor han vilde have det ordret har han naturligvis

CVIII • INDLEDNING

atter læst sin original og gengivet den sætning for sæt-
ning. Dette belyser enkelte fejl og særlige omstændigheder, hvoraf
nogle fá kan fremhæves. S. 2925-24 handler om Arthurs kamp
med jætten „Inviss" (se ovf. GV); denne fortælling findes i Hist.
Brit. X, 3, hvor den optager omtr. to sider; navnet er, som
pávist, opstáet ved en misforstáelse af en sætning, der findes i et
stykke, oversættelsen udelader (en gammel kones tale til Arthur),
men det er klart, at oversætteren har haft det for sig. S. 2446-7
hedder det: „og blev han(!) [Heli] tagen af Filistæerne; i orig.
stár: „et arca testamenti capta erat a Philisteis", altsá en hurtig
læsning og sk^deslos gengivelse af orig. (eller mulig en afskriver-
fejl?). S. 25231-2 hedder det om Margan, at han blev dræbt „ved
det sted, som nu hedder Margan, men som för hed Kambaria".
Kambaria er naturligvis = Cambria; selvfolgelig er Margan i orig.
et sted i Kambria: in pago Kanbriæ, qui osv. (oversætteren læste
vel quœ eller oversá mascul. !); 253 1? er vm v. konvnga œvi en mis-
forstáelsc (som om der var tale om 5 pá hinanden folgende
konger); efter orig. er disse 5 samtidige: et regnum quinque
regibus submissum est, qui sese mutuis cladibus infestabant II,
16 fin. Nár der 2573o er tale om en „hærkonge fra Northumber-
land", er dette en skodeslos gengivelse af applicuit quidam rex
Moranorum cum magna manu in Northumbriam (III, 15). S.26I30-1
tales der om Androgeus' „datter Segerna", medens orig. nævner
Scævam filium suum (IV, 9); det er hunkönsformen (ScœvamJ^
der har foranlediget fejlen ; Segerna er derimod snarest en aískriver-
forvanskning. S. 264^ hedder det: „han gav sine mænd et næs
af landet" ; dette „sine mænd" er en misforstáelse for „de besejrede
fjender" (dedit devicto populo IV, 17; det er devido, der er over-
set eller glemt under nedskrivningen af den isl. gengivelse; i 573
er dette rettet). Kostelig er misforstáelsen 28930-2: „han giftede
sin datter Biadvor med sin skænker Estrusiam, men Adenagiam
gav han til sin bryde Kæe" ; dette er en gengivelse af : Tunc lar-
gitus est Beduero pincernæ suo Neustriam, quæ nunc Normannia
dicitur^ Gajoque dapifero Andegavensium provinciam^!; dette for-
hindrer ikke, at oversætteren i det folgende ganske rigtig beholder
Beduerus (Bodvarr) som mand. 29428-30 opregnes forskellige hov-
dinger, der faldt med Modred; Gheldricus . . . Bunignus, Saxones
(o: disse var Saksere) hedder det i orig. ; i oversættelsen göres
dette Saxones til en enkelt person ved navn Saxon. 29635 hedder

^ Denne sidste sætning má vistnok have manglet i orig. ^ I orig. har
der vel kun stáet Andegaviam. ,

HAUKSBÓKS INDHOLD (bRETAS.) CIX

det, at „han (o: Kaðall) efter at have hersket i to ár, vilde lade
sig krone til konge(!), og at han talte herom til sin fosterfader og
sin S0ster Brian" , i Hist. Brit. er det en helt anden person,
Edwin, der gör fordring pá at krones til konge (XII, 2), medens
Briamis er en „nepos" af Kadval(!); pá den folgende side (2972? s)
tales der ikke desto mindre om „hans fostre Brian*. Det er af
alt dette klart, at oversætteren ofte har været temmehg tankel0s
under sit arbejde. Men litteraturhistorisk set er det ikke uinter-
essant at kunne pávise oversætterens fremgangsmáde, sáledes som
den fremgár klart af det anf^rte.

Egennavnene er i en forbavsende grad forvanskede og
det samme navn skrives pá mangfoldige máder, sá at man ikke
uden originalen kan hitte rede i dem. De íleste af disse forvansk-
ninger kommer vistnok pá afskriveres regning^; alle gör de det
ikke. Vi har för set, hvorledes navnet Albrvsi er opstáet. Sal-
macvm (se ovf.) er en Í0vrigt let fejllæsning af Salinarvm (in = m,
r = c)\ 2486 taler der om Brutus ok Grœnskiolld (jfr 2473o); rime-
ligvis har en afskriver (ikke orig., da 573 synes at give det rigtige)
trot der var tale om to mænd, medens dog grœnskioUd (viride-
scutum) kun er et tilnavn. 259 le hedder en mand Caftenvs; det
er orig.s: (cui) Gap þ: successit], ciii Oenus. I kap. 49 har
oversætteren (eller afskrivere?) forvansket Penda (Pendan) til
Pendrag og Pendrago^ fordi dette navn var ham (dem) sá bekendt
fra et tidligere kapitel. Enkelte navne er det fuldstændig umuligt
at identiíicere eller vide, hvorfra oversætteren har íáet dem (mulig
ved misforstáelse, jfr Inviss); Alkialnva 2664 (af Kantara-'^)^ Amhrí
2864, Paljpanvs 291 20, Anesko 295 le, samt Sœbvrg (-borg) 301 3. 25.

Oversætteren gengiver undertiden de gamle stedsnavne med
moderne og nyere, som Trinovantum med Limdiin (gennemgáende),
Albania med Skotland osv. ; strængt gennemf^rer han imidlertid
dette ikke. Undertiden indsætter han islandsklydende navne for
det fremmede: 6^i;(ín*A^r f. Guichtlacus, í^oc?I/Y/ rr f. Beduerus, Gvnror
f. Guanhumara. Latterhgt bliver det, nár der 254^5 skrives Sax-
land og dette land straks efter (1. 33) kaldes Franz. Enkelte gange
fmdes helt andre navne end hos Geoflfroy; sáledes Aqvila f. Ponia
(26728), Philippus L Epistrophius (291 25), hvilket tyder pá, at over-
sætterens original noget har afveget fra den i San-Martes udgave
foreliggende tekst.

^ Sáledes f. ex. Sabrin egvalia 244i9 = Hist. Brit. „Sabrinum flunien, quæ
nunc Gualia vocatur" (II, 1); egvalia er, som 573 viser, en fejl for e. gvalia
0: eda Gvalia.

CX • INDLEDNING

Idet der sáledes er en hel del at udsætte pá oversættelsen
i formel henseende, kan det dog pá den anden side ikke nægtes,
at sproget, skönt noget ensformigt, ikke er dárHgt, og nian finder
gentagne gange tillob til at göre fremstilhngen sá sagainæssig som
muh'gt. Man sammenhgne f. eks. 24530-36 med originalen (II, 5),
og man vil straks se, hvorledes den islandske máde at fortæhe pá
kommer tii sin ret. Ægte sagamæssig er den bemærkning, som
findes 248?: „om dem er der ingen fortælhng gjort". Et steds
göres der endog fors0g pá i den gamle sagastil at tilföje 0genavne
til hvert navn i en optæhing (29226? = X, 4). I sproghg hen-
seende d. v. s. med hensyn til gengivelsen af enkelte ord er over-'
sættelsen ikke uinteressant ; sáledes finder vi, at augur gengives
ret træftende ved vtsindamaár (241 5) , vifta' ved tignar dreglar
(2416) osv. I det hele bærer sproget præg af den klassiske tid og
ikke de efterklassiske sagaers svulst og ordbram.

Oversættelsen stammer snarest fra det 13. árh.; den er
betydelig ældre end Haukr og næppe yngre end Trójum., men
bestemte holdepunkter savnes. Ældre end c. 1200 er den næppe
(se nedenfor).

I AM. 573, 4^ haves et andet hdskr. (jfr ovf.), eher, om man
vil, en anden recension af sagaen. I det vi henviser th de i
Annaler 1848—49 trykte varianter, skal her kun bemærkes, at i
forskehige tilfælde slutter den sig nærmere til Geoffroys ordlyd
end Hauksbogens og er nogle steder vidtl^ftigere og indskyder
sætninger og mindre stykker, som ikke findes der, og som, for et
par stykkers vedkommende, heher ikke findes hos Geoífroy. Dette
forklares vistnok rettest ved^ at den til grund for Hauksbogens
tekst hggende original enkelte steder i denne er forkortet — hvad
der jo ofte plejede at ske — samt ved, at teksten i 573 er, hge-
som Trójum., senere bleven rettet og for0get efter en tekst
af Geoffroys værk. Et bevis bl. a. er, at Seginus siges i Hauksb.
at være konge i „Bvrgvnia" (25435), medens udgaven af G. nævner
ham „dux Allobrogum" ; i 573 stár: hann reó fyri þeiw hhda
lands, er Alíohrogia hét; men Hauksb.s læsemáde findes i andre
bearbejdelser af Hist. Brit. (se San-Martes udg. s. 235). Under
denne omarbejdelse er enkelte fejl i Hauksb.s tekst (den oprindel.
oversættelse) blevne rettede, f. eks. den s. 28930-32. Omarbejdelsen
er her gáet endnu videre, idet et helt afsnit som Valvensþáttr er
blevet optaget i sagaen ; midt inde i denne standser brudstykket i
hdskr. (jfr Annaler 1849 s. 123—4). I disse omarbejdelser i 573
mærkes spor af yngre sagaers og tidsalders sprog.

HAUKSBÓKS INDHOLD (bRETAS.) GXI

At Haukr skulde have haft nogen som helst andel i over-
sættelsen eller dens form i lians hándskrift lader sig ikke pávise.

Til slutning skal vi kortelig omtale det i Bretas. indskudte
digt: Merlínússpá.

Merlin er en sagnfigur, nöje knyttet til kong Arthur som
dennes rádgiver og spámand; en virkelig barde, Merddin, synes at
være sammensmæltet med denne. sagn-Merlin. Tidlig eksisterede der
under dennes navn en række spádomme: iwophetiœ MerUni, i britisk
sprog. Om disse siger Geoflfroy (VII, 1 — 2), at han har oversat
dem pá latin og indsat dem i sit „historiske" værk; de udgör dets
7. bog og er delt i to afdelinger. I den isl. oversættelse er disse
afdehnger ombyttede. Om denne oversættelse hedder det
(s. 27127 s), at „munken Guðlaugr [skal være Gunnlaugr] har efter
dette [o: det latinske] forfattet det digt" osv.; i 573 hedder det
blot: „hvorefter er indrettet det meste af det digt, som hedder
Merlins spá, som munken Gunnlaugr Leifsson digtede, og mange
kan det digt udenad" (Annaler 1849, s. 13 anm. 11). Denne
Gunnlaugr er den velbekendie historiker og Tingoremunk (d. 1218).
Af frembringelser i versform kendes af ham kun denne versificerede
MerUnsspá^ der altsá er affattet c. 1200. Denne oversættelse har
uden tvivl foreligget för sagaen selv blev oversat, og oversætteren
har optaget den i sin saga ^ (medens skriveren af 573 ikke har
fundet det n^dvendigt at optage den). Heraf forklares den om-
stændighed, at det andet digt (Geoffroys I) begynder (v. 1 — 20)
med en gengivelse af, hvad der allerede i prosa var fremstillet,
navnlig i kap. 25 — 27; sáledes er altsá 2782oflr. en, hvad indhold
angár, direkte fortsættelse af 27125. En sádan kontinuitet har
oversætteren overset eller ikke brudt sig om den. Men hvorledes
digtene, der i Gunnlaugs oversættelse fremtræder som to selvstæn-
dige kvad, hvert med sin indledning, er blevne ombyttede, er ikke
let at sige.

Digt I. De f0rste 4 vers er, hgesom ogsá slutningen (v.
62—8, 27630—2779) Gunnlaugs egne bemærkninger. lovrigt er
den lat. original temmelig nöje fulgt. I v. 17 — 22 fmdes nogle
omkastninger, men intet mangler (sætn. 273 n: hans — tvennvm
synes at være en misforstáelse af: et unum ex duobus fiet?).
1 V. 19 har Gunnl. 500, hvor Geoflfr. har 600. Efter v. 46 (276 1)
mangler en sætning, efter v. 47 et större stykke (Hist. Brit. 98:2 —

^ I forskellige bearbejdelser mangler disse spádomme lielt, og det er
rimeligt at antage, at de ogsá har manglet i den lat. original, hvorefter den isl
oversættelse er gjort, jfr San-Marte s. 334.

GXII • INDLEDNING

9994, San-Marte); v. 50 er Gunnlaugs eget indskud; v. 51 — 5 en
udvidelse af s. 9995-7 (San-Marte) og tildels tildigtning, hvorpá
atter et större stykke udelades (99^7 — 100i59 San-Marte). Til
57i-4 findes intet tilsvarende hos G., v. 58 — 60 er en kort gen-
givelse af lOOies — 101 182 (San-Marte), hvortil slutter sig v. Gl, der
tildels er af Gunnlaugr selv.

Digt 11. Angáende v. 1 — 20 jfr ovf. Med v. 21 begynder
Geoffroys 3. kap. 1.11 (S.-M.), Merlins egenlige spádomsord. V. 30
er en forkortet gengivelse, i 32 — 3 findes en delvis omstilling af
orig.s sætninger. Efter v. 51 er et par sætninger oversprungne
(9466-7, S.-M.), h'geledes en sætning (94 70) udeladt, efter v. 54 et
större stykke (9473 — 9582, S.-M.), efter v. 55 et par sætninger.

I det hele er altsá orig. sá temmelig nöjagtig gengiven.
Egenhge misforstáelser findes sjælden; en sádan er ovenfor for-
modet; en anden íindes vistnok i II, 92, hvor kapsmenn synes at
være fejl for kapmnenn (el. lign., = cucullati, munkene!). Nogle
gange har Gunnlaugr lagt noget til af sit eget, nemlig I, 42 — 3,
50 (jfr hvad der er bemærket om 51 — 5, 57i-4, og 61), og fremfor
alt I, 31(32)— 36 og II, 645—69 (hvoraf dog én sætning, 687-8,
geníindes i orig.). I disse tildigtninger fremtræder pá en kuri0s
máde den islandske forfatters forkærhghed for de drabehge kamp-
skildringer, for kampens bulder, vábengnyet, hjælmes kloven og
hjærneskallers spaltning. Her fár Gunnlaugr brug for sine kære
omskrivninger, og han sparer ikke pá dem ; men den sidste kamp-
skildring er kun en buldrende gentagelse af den forste; og denne
er ikke den pá selvsyn beroende skildring i levende, uudslettelige
ord ; det er den stuelærdes, den klosterlærde munks genfrembringende
og derfor dode fantasiflugt ; kampens bragen er blevet til et tomt
ordskvalder. Gunnlaugr har i virkehgheden ikke besiddet en gnist
af poetisk ævne. Men han er godt inde i versets teknik og
skjaldesprogets formelle side. Pá den anden side mærkes det, at
han har kendt en hel del ældre digte, særhg Eddakvad, og dem,
har han efterlignet. For det forste i form. Han har naturligvis
kun kendt dem i den form, som vi ogsá nu har dem i; derfor
lader han sine vers ofte bestá af mere end 8 hnjer; fornyrð-
islaget har han valgt, fordi det passede bedst til indholdet og
fordi det tidhgere netop var blevet brugt i et spá-kvad (Völuspá),
som han kendte. Undertiden benytter han runhent, hvilket spo-
radisk ogsá fmdes i Eddadigte. — - Dernæst efterhgner han ældre
kvad i udtryk og vendinger. I, 61i-2 9^Vsp., 575-6 (geisar
geme—geisar eimi), II, 685-6 er vistnok etslags kombination af
Vsp. 42 (bjqdum) og 595 (falla forsar); I, 27-8 ^t Grípisspá 525-6;

HAUKSBÓKS INDHOLD (bRETAS., ELUGID.) GXIII

I, 256 har flere forbilleder i Gríp. ; II, 27 ^t Gríp. 10 osv. II, 48i i zp
Gríp. 33 3 4 08 V. II, 5i zfz Fáfn. 36»; II, 13« ^ Fáfn. 32«; I, 43
3-4 zp. Helg. hund. I, 13 1-2; II, 681-2 (runhent) ^t Egils H^fuðl. IO1-2.
Mere usikre er I, 308 zfz Hym 176, I, 486 r^ Helreið 2^; ja et
skjaldested (foruden Egils), Hkr. 6402 (ból þats ek veit gólast), synes
benyttet II, '80 10 (horgir eyddar^ ból góUgust) osv.

Til slutning skal bemærkes, at pá grund af versformen ind-
skyder Gunnlaugr ofte subjektive smásætninger og bemærkninger,
som I, 53 (þat er borgar nafn)^ 11 7 (hynstór kona) osv., foruden
brugen af kenningar og hyppig anvendelse af tillægsord. lovrigt
er sprog og ordforrád ikke uinteressant.

Kapiteltallene og sidetallene i Trójum. og Bretas. hen-
viser til udgaven i Annaler 1848 — 9.

B. Skrifter og* afhandlínger af teologisk-geografisk-etnografisk indhold m. ni.

1. Elucidarius(s. 470—99). Dette skrift, hvis egenlige
navn er Elucidarium^ har til forfatter den bekendte teolog Honorius
fra Autun (Augustodunensis) , kaldt Solitarius, der levede i den
forste halvdel af det 12. árh. og formenes at være dod c. 1130 —
40; hans herkomst er usikker; han var præst i Autun og dode
som munk i 0strig. Blandt hans talrige og i sin tid bekendte
skrifter er det nævnte vistnok det betydningsfuldeste. Det blev en
almindelig udbredt folkelæsning og oversattes pá sá godt som alle
evropæiske sprog,' men det undergik mange udvidelser og æn-
dringer, tidt og ofte i den grad. at det ikke er til at kende igen.
Det oprindelige skrift er en teologisk encyklopædi, hvis indhold
er den kristelige tros lærdomme (jfr titlen : Elucidarium . . . sum-
mam totius christianæ theologiæ complectens). En af de ældste
oversættelser af denne bog er den islandske, der hovedsagelig
kendes fra to hándskrifter , det meget gamle AM. 674 A, 4^, fra
begyndelsen af det 13. árh. (udgivet fotolitografisk 1869), og Hauksbök
(o: 675, 4^); desuden haves et par mindre brudstykker. Bægge
hovedhándskrifter er mangelfulde, i det 674 A har flere lakuner og
indeholder omtr. kun V3 af skriftet, medens Hauksbók indeholder
de to forste tredjedele (om et lille brudstykke af Eluc. i Heims-
lýsing ok helgifrœði se nedenfor). En blot loselig sammenligning
af bægge hándskrifter vil hurtig vise, at vi har med en og
samme oversættelse at göre. Den oprindelige oversættelse har
været meget nöjagtig, sá at sige ordret. 674 A er i det hele en
ganske fortrinlig afskrift, hvad tekstens form angár, og har meget
fá fejl at opvise. Afskriften i Hauksb. viser ábenbart tilbage til
et meget gammelt hándskrift, næppe selve originalen, men et

h

CXIV • INDLEDNING

S0sterhándskr. til 674 A; herfor borger forskellige alderdomlige
ordformer, der sikkert ikke horte til afskriverens sprog, som f. ex.
de fulde medialformer pá -omc, azc og hgn. (se ovf. LVI), alder-
domlige og ufuldkomne vokalbetegnelser, samt enkelte fejl, som
elisis (47630), idet dette forudsætter, at ordet (d. e. disis, 8v6ig) i
orig. har været skrevet med d^ ikke med d, der vilde have ude-
lukket fejUæsningen ; fremdeles ses, at orig. ved siden af ávalt
(hvad ogsá fmdes i 674 A) har haft den , hovedsagelig kun i de
ældste skrifter forefundne form of valt; dette er i Hauksb. af den
ukyndige skriver blevet ændret til vm allt (471 5 her omtr. ufor-
stáeligt, 4723; f0rst 4735 gár den rigtige forstáelse op for ham, og
han ombytter nu, som ellers i reglen ávallt^ med iamnan). Der er
sáledes ingen tvivl om originalens ælde. De særlig alderdomHge
former, som jo for störste delen er bevarede i 674 A, er i Hauksb.
imidlertid oftest udviskede og ombyttede med andre, mere moderne.
Foruden de allerede antydede (iamnan, z for zc ovf.) skal endnu
nogle eksempler anf^res: fyst f. fyse (470 2); den svage böjning af
rita sá godt som alle vegne for den oprl. stærke; blœstri f. ble^sti
(471 19), blastr f. blost (0: bl(ist 476 5), riddara f. riþara (473 19),
fvgla f. fogla (47234; fogla i samme 1. og íl. st.), œdri f. oþra (acc.
sg. masc, 4745), matti f. cnatte (474 14), engan f. enge (4752), utan^
fyrir utan f. ón (4782, 48425) osv., for ikke at tale om former som
mone og lign., der er ombyttede med mun-; hyppig er herved den
gamle konjunktiv i spörgesætninger erstattet med indik., for sá
vidt som der ikke foreligger forvanskninger. En ombytning af en
ældre og yngre form, ganske vist ved en ren misforstáelse af
teksten, er det to gange forekommende ollo (4742?, 47529); orig.s
volþo (o: vqlóu^ af velja) har afskriveren læst som voldu^ henfort
det til valda og sá erstattet det med sit ollo. Med dette eksempel,
der belyser afskriverens intelligens (der fremkommer bægge steder
en urigtig konstruktion !), stár vi ved overgangen til bedömmelsen
af hans afskrivervirksomhed i det hele; jfr ovf. LVIII. Ligesom
hans retskrivning er inkonsekvent og forvirret , ligesom det vrimler
af bogstavfejl og lign., sáledes lægger han for dagen en ringe for-
stáelse af tekst og sammenhæng; herved fremkommer der gentagne
gange meningsl0sheder og umuligheder, tidt og ofte af den groveste
og pudsigste art. Denne afskrift er i sá henseende overhovedet
den sletteste, jeg nogensinde har haft med at göre. Der kan ikke
være tale om her at opregne alle de fejl, der íindes, og vi kan
i det hele lade os nöje med at henvise til K. Gislasons udgave,
særlig for de stykkers vedkommende, der ikke tillige haves i 674 A;
han har i anmm. anf^rt den lat. original, og sammenligningen

HAUICSÖÓKS INDHOLD (eLUCID.) CXV

med dcn er oplysende nok. Enkelte steder liar vi i anmni. givet
det ri^'tige, og vi burde vistnok pá flere steder have gjort op-
mærksom pá fejlene. Enkelte eksempler, særlig fra de forste sider,
skal her for fuldstændigheds skyld anfores; 4704 ombytter af-
skriveren pund (lat. talentum) med kuNostv, men beholder dog
straks efter niv. þat^ der passer til det forste; I.5 er eigi fejl f. eix^
1. 7 mangler monnvrn efter tióar, medmindre nema beror pá fejllæs-
ning. L. 14 er at fejl f. er ok, stolpvm f. stoplom , 1. le hin þridi f.
eíi þriþia. 4716 (N)v f. hversv^ því at (1. le) f. þat (læst som þat,
jfr þadan 477^8 f. orig.s þa þ = þá þat\)^ stydr allt (1. is) f. stt/rer
ollo; þvi at fœór ero (1. 22) f. þvi at af fœór er; allt (1. 23) f. allz.
orþ (sst.) f. dóþ; er eit (472 7) f. veit, himinin (1. 11) f. heim; ok rœói a
(4748) f. at raþa; allar hvgreiiningar (plur.) ef hon (sing.!, 475 17)
f. alla hngrenning osv. , vinir (1. 31) f. visir; anlego χli (476 u-15)
f. andlœgvm œldi, áa) (477^) f. óar, at óþvrf (1. 4) f. eda þurfa; þa
klokkva (1. 5) f. my eþa kleggia; 1. 13-19 er spörsmál og svar blandede
sammen: Hvart er P. hinn fegrsti staár f. Hvat er P.? Inn fegrsti
osv. ; her viser afskriveren dog sin overlegenhed, idet han tilföjer:
þat er {i austri osv.), — som om det var noget svar pá spörs-
málet; Hgnende findes f. eks. 47622, hvor han i sætningen: eigi
ma himin byrgia har læst eigi galt og skrevet engi; derfor má
himin skyndsomst forsvinde, hvorved det hele bliver gramma-
tisk rigtigt, men meningslost. 480 ii mangler Fimta synð vas i
begyndelsen af hnjen; det folgende er kallaár er vistnok indsat af
afskriveren for at fá et prædikat, men hele sætningen bhver me-
ningslos. 47828 stár oðrom manni f. óáa fnenn, tokvm (1. 33) f.
stoplun; 479 10 skal eggivm vistnok være en „rettelse" f. ondom.
47933 stár þessom heimi f. þessi einni (o: synó), 480 17 i hins illa
f. i ens iþra osv. osv. Enkelte redaktionelle ændringer af liden
eller ingen betydning har afskriveren undertiden foretaget f. eks.
4716 (þat er þeir sia a)\ urigtige tilsætninger har han begáet flere
steder {en 472 is efter hœlldr, vi. 1. 27 efter hlvti osv.). Værre er
det, at han sá ofte af uagtsomhed overspringer og udelader (for-
uden det allerede antydede f. eks. dyrlegr foran lœrifaþer 470 is,
es efter fadir^niio, ok efter saman4í7l3i, heim þenna eíier skapaói
4729, l ijf eíier var 1. 12, hans efter bodorðe 473 5; efter mey 47429,
þeim 4753 mangler hele sætninger, jfr 674 A osv.).

Meget sjælden kan teksten i 674 A rettes efter Hauksb. Et
sádant tilfælde foreligger 4799, hvor ordet veggr, der er rigtigt og
n0dvendigt, mangler i 674 A; men dette er næsten, sá vidt jeg har
kunnet se, enestáende.

h?

GXVI ' INDLEDNING

Med Haukr personlig har denne afskrift vistnok intet at
göre. At den dog má være fra omtr. 1300, viser ordformer og
skrift.

Sidetallene, der ikke stár i klammer, henviser til K. Gis-
lasons iidgave i Annaler 1858, de, som stár i klammer, til den
fotohtografiske udgave af 674 A.

2. Heimslýsing ok helgifrœði, samt Heimspeki ok
helgifrœði er, hvad indhold angár, nærbeslægtede. De udgör
brudstykker af tvende excerptsamlinger , hvis indhold dels er en-
kelte taler, dels afsnit af större skrifter og afhandlinger og Hgn.
Noget system i disse samhnger lader sig ikke erkende. I sin om-
hyggelige udgave af de f^rste 14 blade har rektor, dr. Jón þor-
kelsson tilföjet udf^rlige kildehenvisninger og parallelsteder, særlig
fra Isidor; til enkelte stykker har han dog ikke fundet originalen.

a. Heimslýsing ok helgifrœði (s. 150 — 177).

1. Kap. 1 — 4 og 7—8 er hovedsagelig af geografisk-
etnografisk indholJ; de horer ogsá for sá vidt sammen, som
de alle utvivlsomt gár tilbage til Isidors bekendte værk, Origines;
sáledes vil man der i 13—15. bog finde kildestederne til kap. 1,
i 1. bog kilden til kap. 2, i 9., 13—14. til 3., 4. og 7. kap., i 16.
til kap. 3 og 4, i 9. bog til kap. 2 og 11. bog til kapp. 7—8 (jfr
Nokkur blöð med hensyn til hver enkelthed). Men skönt det for-
holder sig sá, er der ikke nogen direkte forbindelse meliem
Isidor og den isl. tekst; Isidors tekst er nemh'g tildels udvidet,
tildels sammendraget og forkortet og det pá en sádan máde, som
man næppe kan tiltro en islandsk omarbejder. Et mellemled er
rimeligvis Honorius fra Autun's De imagine mundi, særhg 1,9-15;
han har benyttet Isidor. Stykket om Mantikœra (153i8-2i) findes
hos Honorius (I, 13), men mangler helt hos Isidor. Udvidelser af
Isidor findes i kap. 2, nemhg 1. n-u (oc sagde—vita)^ u -20 (En—
myclu)^ 21-2 (oc namo—lida)\ disse tilsætninger er af en sádan art,
at de meget godt kan stamme fra den oprindehge (isl.) bearbejder.
I AM 194, 8^ lyder disse tilsætninger noget anderledes. I kap. 4
mærkes det, at det er en gejstlig, der har foretaget tilföjelserne, idet
han flere steder (15321-2.26-7, 1545-6. 8-9. 9-10. 20. 32-3. 33-4, 155io.
11-12.17, 1564.7.8.13) indskyder bemærkninger om apostle og andre
helgener og deres forkyndelse i fremmede lande, deres dod og
gravsted. Enkelte gange genfindes disse bemærkninger hos Ho-
norius (f. eks. s. 154 33-4), hvilket muHgvis har givet stodet til en
gennemfört interpolation af denne slags. Virkelige tilföjelser af den
isl. bearbejder lader sig ogsá pávise. Fra ham stammer uden tvivl

HAUKSBÓKS INDHOMJ (ELUCll).. HEIMSL. OK HEI-GIFR.) CXVíT

flodnavnene 150 12 -13 (Nepr — Saxelfr)^ bemærkningerne 155i8-24
(I þiii — Hunland)^ 31-4 (þat — Islande) ^ 165 15 (þat — Garða riki)^
samt enkelte navne i det f^lgende, særlig i 1. 17 : Suiþioá — Noregi.
Meget betydelig sammendragning af Isidors tekst foreligger i slutn.
af kap. 4 (s. 156i-i5). At oversættelsen .stammer fra en lat. original
synes bestemt at fremgá af de latinsk formede navne. Hvis man
tör tillægge overskriften til kap. 2 (Prologus) nogen betydning,
tjæner den til bevis for, at disse kapitler stammer fra forskellige
originaler, hvad ogsá andre grunde synes at tale for. Kap. 1 stár
for sig, men raulig har kap. 8 hort til samme skrift som det, pá
grund af Hghed i indhold og fremstilHng. Derimod horer kap. 2—4
uden tvivl sammen. Hvorvidt kap. 7 ogsá har h0rt til dette skrift,
er mere tvivlsomt, men da det (eller et meget Hgnende stykke) i
AM. 194 umiddelbart folger pá kap. 3, hvorpá kap. 4 dér folger,
bhver sammenhorigheden næsten til vished. Ogsá i AM. 189, S^
findes de to sidstnævnte kapitler (delvis forkortet og i mindre
korrekt form).

Islænderne havde i oldtiden betydelige geografiske interesser
og kundskaber, der spores i sagaerne, men de fremtræder ogsá i
forskelhge selvstændige afhandhnger, særhg i Nikulás Bergssons
Leiðarvísir ok borgaskipan (Symbolæ ad geographiam medii ævi
1821). Af hándskrifter er navnhg det nævnte AM. '194, 8^ mær-
kehgt; dér findes meget af samme indhold som i Hauksb. særlig
kap. 3; vigtigt er ogsá 736, 4^ (jfr Symbolæ). I Rímbegla (1780)
findes tilsvarende stykker udgivne; kap. 1 = Pars III, § 46—53
(350—4), kap.7-8 = P. III, § 30-3, 35—45 (340-50). Det er
sandsynligt, at teksten enkelte steder kan rettes efter de der til
grund hggende hándskrifter, sál. 151 12, hvor Rímb. efter rióit ind-
skyder en sætning om to br0nde i Boecia^ hvilket genfindes hos
Isidor, og til dette stedsnavn refererer sig det f^lgende þar^ der
Í0vrigt er urigtigt; 1. 22 mangler a Frigia efter vatn-, 1656 er Nudi
urigtigt for Ludi (sál. ogsá Isidor); 1. 7 mangler þar bygói foran
Elam; 1. 9 er Kuna fejl f. kuenna; I. is mangler .1. oc (Rímb.-Isid.);
166 22 har Rímb. Ganges heitir ok fellr f. gengr (rigtigere ?) ; 1. 29
föran Alhaní har Rímb.: Á Sviþjóó hinni miklu eru (= Isidor: in
parte Asiaticæ Scythiæ). Til trods for disse fejl má teksten i det
hele siges et være god og, inden for hvert enkelt kapitel, i god
orden; sproget er godt og klassisk og stammer vistnok fra tiden
oinkr. 1200.

2. Til de nævnte kapitler slutter sig kap. 18, der bærer
overskriften : „om byers behggenhed og hellige mænds hvilesteder",
der dog ikke er fuldstændig nöjagtig. Originalen er det ikke

CXVIII • INDLEDNING

lykkedes at finde. En afskrift af samme indhold findes ogsá
i AM. 194, bl. 16r— 19r. Ved sammenligning af begge fremgár,
at de gár tilbage til samme original, men teksten i 194 har endel
afvigelser, omstillinger af ord og lign. At 194 er afskrift af et
ældre hándskr., vises ved enkelte alderdomlige' ordformer, hvor
Hauksb. har yngre former: hafiór (I7618.29: hafðr) samt f. fœrdr
(177 1, jfr hofo f. fœrdo 17626), lagidr f. lagór (177 11), Reit f. ritaóe
(177 13), skonuár f. Scoar (177 14). For lœr (17724) stár der har,
f. bondom (1. 27) hondum (rigtigere). Efter 194 kan fremdeles fore-
tages f0lgende rettelser af teksten i Hauksb.: attanda (176 11, se
anm.); Pata (1. 25) til Patera; Theodonini {111 22) er en fejllæsning
f. Theodorim (o: martiris^ jfr thodori mris i 194). Fortsættelsen af
hondom hins (1. 27-8) lyder sáledes i 194: sa^icti petr^* nocki^r
hlutr silfr kros iafn langr Iika?i^a kristz; herefter folger
omtr. 4 sider af lignende indhold, særlig om Jerusalem og nær-
liggende steder.

3. Kap. 5 — 6 udgör et sammenhængende hele, hvilket,
som begyndelsen („Liufir brœór'^ osv.) viser, er en tale (sermo),
hvis latinske titel vistnok er „De falsis diis". — I det 6. árh. lev-
ede en mand, ved navn Martin (Martinus, d. 580), som, efter at
have stiftet et kloster i Dumio og levet der i flere ár, til slutning,
idet klosteret omdannedes til bispesæde, blev biskop sst. og me-
tropolitanbiskop i det nærliggende Bracara. Han 0vede en meget
stor indflydelse og var en meget frugtbar forfatter; angáende ham
og hans liv kan der iovrigt henvises til Casparis grundige bog:
Martin von Bracara's schrift De correctione rusticorum (Kristiania
1883). En biskop Polemius henvendte sig til Martin omkr. 572
med en opfordring om at skrive en prædiken, der kunde oplyse
bonderne, „qui, adhuc pristina paganorum superstitione detenti,
cultum venerationis plus dæmoniis, quam deo persolvunt" (Caspari
s. Lxxxvm), og bringe dem bort fra hedenske og overtroiske vild-
farelser. Dette gjorde Martin og skrev sin prædiken, der blev
temmelig udbredt; det er den, Gaspari har udgivet under oven-
nævnte titel. Om dens benyttelse vidner bl. a., at abbed Ælfric
(c. 955 — 1025) i Egnesham (Willcker: Grundriss 454—5) har over-
sat endel af den pá angelsaksiske vers; den findes blandt hans
Lives of Saints (udg. af Skeat 1881); den findes ogsá udgiven af
Unger i Annaler 1846. Martins prædiken bestár af 19 paragraffer.
Ælfrics homilie, hvoraf slutningen mangler, svarer til § 5 — 8 (medio)
og ender omtr. s. 159 le; hos ham findes der tillige en prosaisk
indledning, der ikke stammer fra Martin. Det er denne homilie,
hvoraf kap. 5—6 idet mindste tildels er en oversættelse. Dens

HAUKSBÓKS INDHOLD (hEIMSL. OK HELGIFR.) GXIX

öjemed er al prædike imod de hedenske guder i det hele, og dens
oprindelige forfatter har hæntet sit stof fra forskellige steder.
Begyndelsen (156i5-i8) er hans eget páfund, men derefter folges
Martins skrift for storste delen; 156 19- 15923 svarer til Martins
§ 5 — 8, et enkelt sted: 1572-4 stammer fra § 4; dog er 156 20—
1572 (Guá — guós), 157^-19 (Oc — floó omtr.), 15724-33 (þeir — fi/rr)^
158 1-5 (Sumir iorá — þenna)^ 20-24 (þa — mest)^ 25-8 (En — drape)^
15923-7 (Sumír—þa) tilföjelser til Martins tekst. Særlig bemærkes,
at Saturn i homilien omtales forst og derefter Jupiter, medens
Saturn hos Martin forst kommer efter Merkur. Ejendommeligt
nok tilföjer den engelske homilie de „danske" gudenavne (fordi
homilien er rettet mod det danske hedenskab, Caspari cxv).
Sammenh'gner vi den isl. oversættelse med den angels. homiHe,
findes der enkelte afvigelser. Foran skabelsen af Adam og Eva
(156i9--2o) fmdes hos Ælfric et langt stykke om den hellige tre-
enighed og om forholdet mellem de tre personer. Stykket om
Noe flod osv. (157^5-30 særHg) afviger noget fra homilien i udforhghed
(þa ofund i 1. 32 er vistnok opstáet ved en misforstáelse; i den
angels. tekst stár der blot and mancynn þa weóx — en mannkynit
vox); 1582-5 (firir—þenna) mangler i homiHen og er mulig en
tilföjelse af den isl. oversætter. Efter guáa (159 15) mangler et
stykke, der i homilien handler om himmellegemernes tilbedelse.
Disse plussteder kan forklares som udeladte i den isl. oversættelse ;
men i sá tilfælde kan det ikke ses , hvorfor just disse stykker
er udeladte. Pá den anden side er det aldeles klart, at den isl.
bearbejder har benyttet den angels. oversættelse ; ligheden i ord
giver aldeles utvetydige beviser herfor; sáledes er f. eks. varna viá
(157 4-5) = warnian wiá; 1595 sins guós dottor (en ordstiHing,
som her er noget páfaldende) = heora goóes dohtor, samt endelig
og ikke mindst: vm allann Miágará (159^) = geond eahje Middanearó,
Afvigelserne forklarer jeg ved, at den isl. oversætter har haft for
sig en lat. original tilligemed Ælfrics oversættelse eller rettere: en
bearbejdelse deraf; islænderen har kun medtaget, hvad der stod i
den lat. original, men ikke Ælfrics interpolationer. Ælfric siger
jo selv, at han har oversat sine homilier fra latin (jfr Wúlcker:
Grundriss s. 460) og hertil horer uden tvivl denne (i hans Lives
of Saints); et positivt bevis for tilværelsen af en latinsk original
giver det hdskr., hvoi Ælfrics oversættelse findes, idet det áben-
bart er begyndelsen af den latinske original, der findes Hge foran
oversættelsen (se Unger: Annaler 1846, s. 67— 8); af denne be-
gyndelse viser den isl. tekst sig at være en nok sá ordret over-
sættelse som af den tiisvarende angelsaksiske. Den isl. oversætter

CXX f INDLEDNING

har sáledes báde haft originalen og Ælfrics oversættelse og be-
nyttet denne temmelig stærkt uden at medtage dens interpolationer,
men mulig selv ændret teksten hdt pá et par steder.

Den lat. original má ogsá antages at ligge til grund for
hele det ovrige (o: 15927— 16434; 15923-27 er en overgangssætning),
som slutter sig logisk fortrinlig til det foregáende. Alt dette er
uddrag og for störste delen ordret gengivelse af Petrus Comestors
Historia Scholastica, hvilket straks antydes (15928) ved henvisningen
til „liber regum". Vi skal i al korthed anf^re, hvorfra de enkelte
stykker er hæntede: 15931-4 (En — la i) zfz Hist. hbri reg. I, 6;
1. 34—1609 (þar—morc) ^ Exodus kap. 46, 31, 46; I6O9— I6I16
zpi Hist. Danielis kap. 7, 3, 6 (161 5-12 er dog forfatterens egne
betragtninger), jfr Stjórn s. 435 fif.; 161 17— 164^0 ^ Hist. Danielis
kap. 1 (de 3 forste hnjer, uddrag), 9, 11, 14. Denne oversættelse
er delvis et frit uddrag; særlig gælder det fremstillingen i 160 19-30,
hvor forfatteren har anset orig. for grov til at kunne gengives.
Et par steder mangler sætninger (16235 efter durum, 163 10 efter
guó), og enkelte steder findes der nogle afvigelser (161 23: iu. daga),
men navnlig 16325-6: tua laupa brauás; lover æder jo ikke brod;
duo corpora damnatorum stár der hos Petrus; han nævner ogsá
to, ikke ti, fár; tolf dœgr 1. 26 mangler hos Petrus; ligeledes ind-
holdet af 1646-io; derimod skal vistnok sald 162 17 være rigtig
gengivelse af „amphoræ 6" eftersom sald er = 6 mœlar, amphora
altsá = mœlir. Slutningen, 16420-34, stammer sikkert fra homiliens
forfatter. Den sidste bemærkning om verdensaldrene genfmdes i
mange middelalderlige værker som Isidors osv.

Oversættelsen er i det hele fortrinlig; sproget er klassisk,
jævnt og glat uden latinismer; mærkelig er den i lovene hyppig
forekommende vending, der her anvendes: er fleiri voro saman
(„de som var i majoritet"). Oversættelsen stammer vistnok fra
den bedste periode, tiden omkr. 1200.

4. Kap. 9 er en tale, der advarer imod at befatte sig med
heksekunster og alslags hedenskab, mod sædelige forbrydelser og
mod dagvælgeri; fil slutning fremhæves særlig korset og dets be-
tydning. I begyndelsen siges det at være en tale afAugustinus.
Jón þorkelsson har i Nokkur blöð (s. 29—30, anm. 93) erklæret,
at han ikke har kunnet finde noget tilsvarende i hans Sermones.
Heller ikke jeg har kunnet fmde originalen, hverken i hans ægte
eller uægte taler. Derimod er der i De auguriis (August. Opera V,
Sermones, 1683) nogle kortfattede bemærkninger, som kunde tænkes
at have afgivet ideen til og grundlaget for denne tale, der sá ved

HAUKSBÓKS INDIIOLD (lIEIMSL. OK IIELGIFR.) CXXl

en fejltagelse var bleven tillagt Auguslinus. Ogsá i andre middel-
alderlige prædiken-samlinger har jeg forgæves S0gt efter originalen.

5. Kap. 10 — 13 horer til Elucidarius (se ovf. GXIII).
Kap. 10 begynder med Ef aller = s. 49829 og nár noget længere
cnd 675; en paralleltekst haves i et brudstykke, AM. 238 fol. (An-
naler s. 155 ff.). Mellem kap. 10 og 11 mangler et stykke, hvori-
mod 11 — 13 udgör et sammenhængende hele; det er brudstykke
af selvsamme oversættelse, som findes i 674 A og 675, og ikke
uinteressant. I sammenhgning med andre tekster frembyder dette
brudstykke i enkelte punkter et yngre sprog f. eks. mílna (170 4)
f. skeióa (49831).

6. Kap. 14 er en talc om de sákaldte imbrudagar (quat-
tuor temporum jejunia), deres afholdelse og betydning; denne
prædiken genfindes i Stockh. Hom. s. 35 — 7, samt i AM. 114 A, 4^.
AUevegnc cr det den samme oversættelse , dog med den forskel,
at St. Hom. vistnok frembyder den oprindeligste tekst, hvorimod
denne flerc stcder er interpoleret og sprogct noget moderniseret i
114A og særhg i Hauksb. Foruden mindre indskud (som: foróum
i logum 172 13, þat er — vetrar 1. 15-16, a sinní tiá 1.25, vanlega oc
1.33, andlega 173 11, vm var þat er 1. 14, dag 1. 17, vm — vetr 1. 20, fra
— er 1.21, helgar 1. 31, þat — var 1. 33-4, tacn 17425), der tjæner til
at göre sproget mere afrundet, findes der större og mindrc intcr-
polationcr (Sua — settír 17220-3, En — farselo 17 3 2-10^ Siia — miskunn
1746- s, þa — verkum 174 11-25, og endelig Sa — guódome 17428-9), der
vistnok ikke tilh0rer den oprindelige tekst, i hvert fald ikke den
forstc. Dcn anden og næstlængste synes at faldc ud af talens
0vrigc stil og indblandc uvedkommendc momenter; indholdet synes
at være hæntet fra en anden homilic: In capite jejunii (Norsk
Hom. 10731 ff.). Det sammc gælder den tredje, der desuden er
en gentagelse, og ikke mindst den fjærdc og störste, der ogsá delvis
er tavtologisk; (af mindrc betydning er, at der i 1. 20-1 mangler
en af de fire viórkomningarbrunnar, som antydes i 1. 20, men denne
findes i 114).

Eksempler pá, at sproget i Hauksb. er yngre end i St. Hom.,
er bl. a. folgende: ii. miserum (172 14) f. xii. monoþom (St. H. 35i2),
jfr tolf manaóer 172i7, saóe (173^5) f. sére (St. H. 3623 = 114);
hertil kan ogsá regnes syndir (173 29) f. det ældre og til stil og
sammenhæng passende: grimleícs frost (St. H. 36 17 =: 114); prijdum
(17338) f. þœgiom (St.H.3626 = 114). Sjælden har St. Hom. noget
mere end Hauksb., som allt saman f. alz (172 17 = 114); / iorá
efter veróa 1. 27 (= 114), of vetr efter d(agar) (17326), guþe efter
þer (17338 = 114), af hlýþne efter œlskaóum (1744), goþ efter ero

CXXII • INDLEDNING

ssl. = 114). Urigtigt er vanlega (17237) f. andlega (St. H. 3029
-- 114), goðgerningar varrar (174io, gen. sg. !) f. góþgorningar órer
(nom. pl.; St. H. 8634). Af det allerede anf^rte kan man slutte, at
teksten i 114 stár pá et noget ældre trin end Hauksb.s. Som
pegende i samme retning opfatter jeg udtrykket danskri tungu f.
norrœnu (17^22) i et interpoleret stykke. I de 0vrige interpolationer
synes teksten i 114 ogsá at stá pá et ældre trin, foruden at den
pá et par steder er rigtigere, den har andliga f. vanlega (1735);
efter hennar (173?) indskydes sætningen: ok likam sinn, er skapadr
er af fiorum hofudskepnum; derimod udelades þat — vilia (1737-8)
og vm — bindast 1. 8-9. I citatet 1746-8 udelades den lat. sætning
og den isl. gengives ved (en selvstændig oversættelse) : sa mvn
hialpaz er stadfastr er allt til enda. For gera (1. 12) har 114 nema^
efter tar 1. 19 tilföjes mdllt; endelig stár der i 1. 22 efter pinsla : af
leidendum þessa heims.

Denne tales original har jeg forgæves s0gt.

7. Kap. 15 handler om regnbuen, dens tre farver og
disses betydning. Stykket genfmdes i Rímbegla (1780) p. III kap. 7
(§ 25 — 27), hvor teksten er omtrent ens. Originalen ved jeg ikke
at pávise.

8. Kap. 16 — 17 handler om solhværvstider, nár der
er skudár, og solens gang, og horer nærmest til kalendervæsen
og tidsregning. De er uden tvivl af islandsk oprindelse, nemlig
det sákaldte Stjqrnu-Odda tal (jfr 176 2-3), der genfindes i 1812,
40 i gml. kgl. saml. (Áldsta delen, 1883, s. 30—1, jfr indholds-
angivelsen s. 822: Odda tala, samt overskriften i Rímbegla 1780,
s. 90: TJm Odda tal og den her folgende begyndelse: Svá taldi
Stjörnu-Oddi^ er glöggvastr manna var i allri tölu um himin-
tunglagöngu , hvé har at sýn, allra þeira manna, er á váru landi
hafa verit osv.). Foruden af dette anf^rte sted kendes Odde fra
den sákaldte Stjörnu-Odda draumr (udg. i Nord. Oldskrr. XXVII,
1860); her hedder det (l.kap.), at Odde, der var Helgason, „op-
holdt sig pá Mule i Reykjadal (Ting0syssel; jfr 176 3: norðan a
Islande), fattig og lidet dygtig til arbejde, men sá rim(kalender)-
kyndig, at hans mage ikke fandtes i hele Island, en redelig og
brav mand". Oddes levetid falder sikkert i det 12. árh.

Til de to kapitler svarer s. 30i-i2, 30i7— 3l4 i Larssons
udgave af 1812 á. d. (jfr Rímbegla 1780 p. I, kap. 16, § 61-3,
s. 90 — 4). Overensstemmelsen er, hvad indhold angár, fuldstændig,
men ordlyden er i 1812 pá sine steder mere gammeldags (huéla
f. huel; her stár altid vex med f^Igende dativ for Hauksb.s vex
um med f0lg. acc). I slutn. af kap. 16 mangler noget svarende

HAUKSBOKS INDHOLD (hEIMSL. OK HELGIFR.) CXXIII

til omtrent 4 linjer i 1812; nied dette hdskr. stemmer Rímb. sá
godt som ordret overens. Dels det samme, dels noget lignende
findes ogsá i AM. 189, 4«, 415, 4« og 624, 4^ (s. 153).

Med hensyn til Oddes iagttagelse og udregning henvises til
St. Björnssons udtalelser i Rímb. s. 96, not. 64, hvor han til slutning
udtaler, at Oddes iagttagelse, som er gjort uden instrumenter, er
særdeles nöjagtig — „quod si ergo astronomiæ elementis imbutus
instrumenta observandi habuisset, certe bonas ac utiles observa-
tiones fecisset".

Kapiteltallene er i overensstemmelse med hándskriftets
inddeling; sidetallene henviser til Nokkur blöð úr Hauksbók,
udg. af Jón Þorkelsson.

b. Heimspeki ok helgifrœði (s. 178-187).

1. Kap. 1 danner slutningen af en opbyggelig tale (?), jeg
vcd ikke hvilken; der synes at være tale om en helgen („guds
{jæner"), der ikke lader sig kue af en konge.

2. Kap. 2 bærer overskriften : „om vismænds gode rád" ;
det er eii samtale mellem en discipel og lærer; disciplen spörger,
hvorfor man lægger sig efter at samle jordiske goder; læreren
refererer til svar forskellige vise mænds meninger herom. Original
ubekendt.

3. Kap. 3 handler „om menneskets natur og blod", med
en beskrivende indledning om de 4 elementer; med disse sammen-
lignes blodet, der bestár af 4 bestanddele, hver med sin farve;
deres mere eller mindre rigelige tilstedeværelse i blodet er af af-
görende betydning for menneskets natur og sindelag. Stykket
synes at være en fri bearbejdclse af forskellige steder af Bedas
afhandling: Gonstitutio mundi, se hans værker (Baseludg. 1563)
I, 375, 379, 380, jfr De rerum natura, I, 4 og De ratione tempo-
rum kap. 33; en del af indholdet genfindes ogsá hos Honorius
Augustodunensis i hans skrift: Philosophia mundi I, 3, 21, II, 59
(jfr Isidor Orig. IV, 5, og fl. st., ligeledes Hugo de Sando Vidore:
Institutiones monasticæ de Anima kap. 2 ff.). Stykket er særlig
pá grund af dets sprog ikke uinteressant.

Sidetallene henviser til Analecta norrœna, 2. udg.

4. Kap. 4 handler om Kristi kors' oprindelse, der knyttes
til legenden om Sets rejse til Paradis, som han pátog sig for hos
englen, der bevogtede livsens træ, at erkyndige sig om det „mi-
skundhedens oleum", som gud havde lovet Adam, da han blev
jaget ud af Paradis. Der fortælles udf^rlig om Sets rejse og til-
bagekomst, Adams d0d, om hvorledes der op af hans mund vokser

CXXIV • f INDLEDNING

3 træer af 3 kærner af det æble, som Adam havde spist og
som Set havde modtaget af englen. Af et af disse 3 træer blev
korset dannet, og derom spáde dronningen af Saba. Stykket om
denne sidste findes hos Petrus Comestor: Hist. Hb. reg. III, 26,
men iovrigt har jeg ikke været istand til íinde originalen. Miilig
foreligger der her et kompilationsarbejde.

Sidetallene henviser til Analecta norrœna 2. udg. o^g Heil-
agra manna sögur ved Unger (Hms.).

5. Kap. 5 er de sákaldte tolv Heims ósómar eller Kirke-
rettens „Abusiva sæculi" ; originalen fmdes ílere steder f. eks. i
Specukim historiale af Víncentius Bellovacensis , XI, 63, og lyder
her sáledes: „Sapiens sine operibus, senex sine religione, adoles-
cens sine obedientia, dives sine eleemosyna, fæmina sine pudicitia,
dominus sine virtute, Ghristianus contentiosus , pauper superbus,
rex iniquus, episcopus neghgens, plebs sine disciphna, populus sine
lege". Oversættelsen er fortrinlig. Dette stykke genfindes for-
skellige steder, jfr Leifar, fortalen s. II— III.

6. Kap. 6. Jerusalems grundplan. Findes ogsá i
AM. 732 og 736, 4«, efter det sidste udgiven i Werlauffs Symbolæ
ad geogr. med. ævi (1821). I sammenligning med den sidstnævnte
er Hauksb.s finere og bedre udfort og vistnok, af et fantasibillede
at være, mere korrekt; sáledes mangler det höjre tárn foroven i
736, ligesom muren er bedre tegnet i Hauksb. Hvad teksten angár,
er den ens i bægge hdskrr., undt. for sá vidt overskriften og den
r0de titel midt i planen mangler i 736. Hauksb.s skriver har for-
stáet de lat. navne og undgáet de fejl, som den anden har gjort
sig skyldig i (skriver nulsi f. uidgi, ved ikke, hvad Iter er osv.);
der findcs dog samme fejl i bægge, der f0rer tilbage til en fælles
original, som jeg ikke ved at pávise; jfr Werlauff s. 55. Af-
bildningen i 732 er nærbeslægtet med Hauksbogens, men Í0vrigt
ikke sá akkurat tegnet som den.

Hvad nu de virkelige forhold angár, er Porta aurea nogen-
lunde rigtig anbragt; derimod er St. Stefans porten kommen til at
vende i urigtig retning, hvorved det hele bUver skævt, og planen
er gjort altfor regelret. Scipus er fejl for Scissus {hos Beda: fissus).
Til slutning bemærkes, at grundplanen for den rigtige orienterings
skyld má vendes om, sá at tárnet ved vicus porte Stephani kommer
til at vende mod nord (jfr Bedas beskrivelse, tom. III, 487 íí". og
Werlaufí 56 ÍT.). Beliggenheden af Sion svarer til den i middel-
alderen almindelige og vistnok rigtige ^ opfattelse.

^ Se H. Scharling : Indbydelsesskrift 1890, s. 8, 33.

HAUKSBÓKS INDIIOLD (hEIMSP. OK HELGIFR., VIDRŒDA) CXXV

7. Kap. 7 indeholder de for.skellige undtagelser eller und-
skyldninger, der gaves for omgang med bandlyste personer, pá
grundlag af „mester Goffridus"' vers, der anfores (i den 1. linje
b0r læses ignorata f. ignota). Denne Goffridus er vistnok G. af
Trani, Tranensis (d. 1247) en af middelalderens glossatorer, der
skrev Summa super titulis decretalium ; et eksemplar af denne vides
at have tilhort biskop Arne i Bergen (1304 — 14), Norsk Hist. tidsskr.
1880, s. 186. I Decretales D. Gregorii papæ IX (Romæ 1584) findes
s. 1333 blandt glosserne til teksten de to vers, men i omvendt orden
og med solvunt f. faciunt. lovrigt er forklaringen der anderledes
og ikke sá udforlig som den islandske. Jfr AM. 350, fol., s. 283.

3. Viðrœða æðru ok hugrekki ok líkams ok sálar
(s. 303—330).

At bægge disse samtaler er tænkt som et sammenhængende
stykke, er klart af indledningen, særlig s. 303i3-u, samt af over-
gangsordene s. 308i6-i8, jfr 3296. Ikke desto mindre er disse to
stykker oprindelig ikke sammenhorende og af to forskeUige forfattere.

Det f0rste stykke, samtalen mellem Æára og Hugrekki
(frygt og mod) er en oversættelse af 26. kap. i Moralium dogma
af Philip Gautier (pá lat. Philippus Gualterus ab Insulis [Lille]
eller de Gastellione) , forfatteren til Alexandreis (Alexandrssaga).
Den islandske oversætter eller dennes original har i det mindstc
tillagt Gautier stykket, eftersom ValltÍR (303 2) sikkert er identisk
med Gualterus— Gautier. Det stedsnavn, som þorv. Bjarnarson i
sin udgave af stykket i Thor Sundbys Brunetto Latino (1869) fik
ud: af Sallibur, og som Sundby mente mátte bero pá en fejltagelse,
má forsvinde som en fejllæsning af stedet i Hauksb.; læsemáden
af samburó bestyrkes tilfulde ved AM. 696, 4<^, hvor et brudstykke
findes. Gautier skrev sit værk i slutningen af det 12. árh. (Sundby
s. 168). Hvad oversættelsen (o: 30323— 308 13) angár, ér teksten
pá sine steder dels noget udvidet, dels noget ændret, og er
rimeligvis oversat efter en interpoleret original, hvis teksten hos
Sundby ikke er forkortet. De mest afvigende steder er 305 19 -34,
306 11-21. 20-33, 307 17 -27. Mindre udvidelser kan mulig stamme fra
den isl. oversætter, navnlig enkelte bemærkninger i Ædra's replikker
f. eks. 30522-24 (AHt—iaróarinar) og lign. At man ogsá har haft
dette stykke alene for sig, fremgár af, at slutningen deraf (fra
30733! sem (sál.) þau) haves i Upsala bibl. saml. Delag. 4—7, 4<>.
Her ender af handlingen med ordene : ok vera sidan fasthaldr a
þvi (jfr 308 3) ok þvi fylgia ok iamnan gott gera (afskr. i AM. 391
fol.). I et andet hándskr., AM. 696, 4^, íindes bægge stykker

CXXVl • INDLEÖNINÖ

ombyttede, men dette er sket ved afskriverens fejltagelse, eftersom
den samme rækkef^lge forudsættes ved de selvsamme ord som
303 13-14. Begyndelsen: Bok osv. f^lger der (midt pá siden) umid-
delbart pá den replik af legemet, der slutter 3233; i orig. har der
vel været en forvirring. Oversættelsen er den samme som i Hauksb.

Det andet stykke, samtalen mellem Sjæl og Legeme, er en
oversættelse af en i middelalderen meget anset og bekendt afhand-
ling: Soliloquium de arrha animæ af Hugo a Sancto Victore^ der
levede 1096—1141 og var kannik i klostret St. Victor i Frankrig.
I orig. hedder de samtalende Homo og Anima. Afhandlingen be-
gynder med 308 20 og slutter med 3294. Oversættelsen kan siges
i det hele og store at være ordret og nöjagtig uden nævneværdige
udeladelser (efter engvm 311 10 mangler en Hlle sætning; 31227-32
erto repUkker sláede sammen, altsá en rephk af Homo udeladt; det
samme er sket i det lille stykke 31923-8). Derimod fmdes enkelte
gange tilföjelser (f. eks. 30924-29: se^n Pall — ast^ 311 12-13: Puta —
heimol^ 3175-12: Nv — mvnni; 17-19 þv — hondvtn, 321i8-2o: sem Pall
-—ervó, 32233—3233: Ok—losta) og mindre omarbejdelser, der da
dels udvider, dels forkorter den oprindehge tekst (f. eks. 312^5 íT.,
314i8ff., 315ioff., 316i4ff., 28 ff. [forkortet], 32O32 ff., 3235 ff., 30 ff.,
32422 ff.). Men ingen af disse ændringer i den oprindehge tekst for-
udsætter elier behover at forudsætte en anden original end Hugos
egen. Det er, som ovf. antydet, næppe oversætteren , der har
sammenföjet de to afhandhnger og forsynet dem med en indledning
(303 1-23) og slutning (329 eff.); der er heri intet som helst, der
særiig r0ber en fremmed original; sáledes beh0ver i hvert fald ikke
ordet kreatyr (330 e) at opfattes. Oversætteren har naturligvis
været en gejsthg; jfr hans anf^rte latinske sætninger (32929-30.34.3?),
samt de skriftsteder, han selv indskyder (30924-5, 3178, 321 is). At
oversætteren muHg har været Nordmand, kunde man være tilböjehg
til at slutte af former som svttvm 32924, þersor 3308, men navnlig
af udtrykkene 3304 f. (Nœfr hyl tre; skogar dyr; rein meó hornni).

Oversættelsen er i det hele godt gjort og træffende, ordvalget
er heldigt og en vis gejsthg varme mærkes. Det er ikke langt fra
at oversættelsen undertiden virker nok sá godt og smukt som orig.,
f. eks. sætningen 31224-5, hvor orig. har: verba tua inflammaverunt
me, concepi ardorem et æstuo intus; hgeledes kan 3188-13 tjæne
som eksempel pá en smuk oversættelse. Virkehge fejl i den norröne
tekst er meget fá; sál. er frœgd 309^1 vistnok fejl for fcegrd {^
pulcritudo), (Egenvs 3214 hedder i orig. Egevs), 323 14-17 er i f^lge
ordene kanaór (1. 15) og kallaór (1. le), masc! en replik af sjælen,
men det er legemet, der taler; er kanaór^ kallaór opstáet ved

HAUKSBOKS INDHOLD (viDRŒDA, PRONOST. TEMP.) CXXVII

misforstáelse af (de norske former): kanad, kallaó'f' De to folg-
ende capitula er en umiddelbar fortsættelse af hinanden og af
1. 14-17. Sammenarbejdelsen af bægge stykker er næppe ældre end
fra midten af det 13. árh. (jfr ord som fyridiarfaz (303 20) og kreatyr
oíl.); oversættelsen af hvert enkelt stykke er mulig noget ældre.

Sidetallene i det forste stykke henviser til Unyers udgave
i Heilagra manna sögur.

4. Pronostica temporum m. m. Denne titel har vi
benyttet som en fællestitel for de latinske stykker, der er skrevne
pá den sidste side i 544 (s. 468-9), hvori et Hlle islandsk stykke
er indsat (4694-8).

1. Pronostica temporum er navnet pá det forste stykke
(s. 468), og dette er identisk med hvad man plejer at kalde : Jóla-
skrá Beda prests. Originalen fmdes hos Beda I, 462—3. (Basel-
udg.), hvor den lyder sáledes:

Si 1 feria fuerint cal. Januarii, hyems bona erit, ver ventuosum,
æstas sicca, vindemia bona, boves Crescent, mel abundabit^ velulæ mo-
rientur, abundantia et pax erit.

Si 2 feria, hyems mixta erit, ver bonum, æstas sicca et ventuosa
tempestas, et vindemia non bona et valetudo hominum, apes morientur
et prodigia quæ dabit hominibus Deus.

Si tertia feria, hiems umbrosa erit, ver tempestuosum et ventuosum
et pluviosum, æstas sicca, vindemia laborabit et visa erit et mulieres
morientur, naves periclitabuntur et reges peribunt.

Si quarta feria, hyems dura et aspera erit, ver malum et ventu-
osum, æstas bona, vindemia bona et laboriosa et frumentum bonum,
juvenes morientur et qui navigabunt satis laborabunt.

Si quinta feria, hyems bona, ver ventuosum, æstas sicca, vinde-
mia bona, abundantia erit et principes sive reges peribunt.

Si sexta feria, hyems mutabilis et ver bonum, æstas sicca et
bona, dolor oculorum, vindemia bona, et copia magna erit et oves peribunt.

Si septima feria, hyems turbinosa, ver ventuosum et fructus la-
boriosus erit, oves peribunt, homines vetuli morientur et casæ cremabuntur.

Som man ser, er der forskelHge fejl i Hauksb.s tekst; særh'g
grove er vituli f. vetulce, meliores (1. 9) f. mulieres, turbinis (1. 20)
f. turbinosus {\) ^ foruden at det rigtige kön af hiems og ver igno-
reres osv. Disse Bedas vejrspádomme har pá Island nydt en vis
anseelse. De er meget tidhg blevne oversatte og hyppig afskrevne.
Der er tilHge noget ændret deri, for sá vidt som man satte jule-
dag i steden for nytársdag (deraf navnet „Jule"-skrá). To tekster
findes aftrykte i Norg. gamle Love IV, 489, 506, jfr Rímb. 1780,
572; én i ísl. þjóðsögur og ævintýri II, 561 (den her aftrykte er
en nogenlunde ordret oversættelse af Beda, men det er morsomt i

GXXVIII f INDLEDNING

denne at se, hvorledes f.eks. vindemia overalt gengives ved heyskapr
el. grasvöxtr). AUe tekster er Í0vrigt noget afvigende fra Beda
og ligeledes fra Hauksb.s tekst, undt. den, der findes i AM. 461,
4<^ bl.23— 4; oversættelsen forudsætter f. eks. fejlen vitidi („kalfar'')
og meliores („betri menn") osv.

2. Det næste stykke, s. 469 1-3, synes at opregne visse
uheldigedage. í ísl. þjóðs. II, 552 findes vislnok noget omtrent
tilsvarende, skönt dagene er forskellige. Stykket er middelbart
hæntet fra Beda I, 471—2, hvor det lyder: „Tres dies et noctes
sunt, in quibus si uir (sál. mulig rigtigere at læse end quis) natus
fuerit, corpus ejus sine dubio integrum (que i vor gengivelse er
vistnok den fejllæste slutning af dette ord o: -g) manet usque in
diem judicii, hoc est in 6. calend. Februarii, et 3. cal. et idus Febr.
et suum mysterium mirabile est valde".

3. Det isl. stykke, 4694-8, handler om mánens alder
og genfmdes i Rímb. 1780, p. IV, § 102, s. 506, AM. 435, 12^ bl.
54, 624, 4^ s. 179, 461, bl. 7 v.; det sidste stemmer bedst med
Hauksb.s og lyder sáledes: „Hinn fysta vetr í ^ld er tungl ix.

nátta hinn átta dag jóia, annan vetr í ^ld. xx. n, þriðja vetr í ^id

7 7

einnar nætr, fjórða v;^ xij. n., íimta þriggja nátta ok xx. Sétta

77 7

fJ9gra n. Sjaunda xu. n. Atta sex nátta ok xx. Níunda uii. n.

7 7

Tíunda xuiii. n. Ellepta níu nátta ok xx. Tólfta x. n. Þrettánda

einnætt ok xx, fjórtánda tveggja nátta einna, fimtánda xiii. n.

7 77

Sextánda fj^gra n ok xx. Seytjánda v. n, átjánda 16. n hinn 19.

vetr í ^ld sjau nátta ok xx".

Det ses heraf, at i 1. 7 bör der vistnok læses xxui. f. xxiii.^

samt atianda og nitianda henholdsvis for attanda og Nivnda i 1. s.

Vistnok er da ber lige foran attanda urigtig læst. 1 det hele er

denne side af en sádan beskaffenhed , at vi ikke tör indestá for

rigtigheden af, hvorledes de enkelte ord og bogstaver er læste.

4. Det sidste stykke, s. 4699-25, hvis det hele ellers er ét,
sammenhængende stykke, synes at handle om forholdet imellem
de enkelte máner og menneskets (munkenes) drömme; men det
hele er sá brudstykkeagtigt og læsningen sá usikker, at vi tör
intet udtale nærmere herom ; nogen islandsk eller fremmed parallel
har jeg ikke fundet. I AM. 194, 8^ s. 49—50 findes et stykke
„de luna" (pá latin), men det er forskelligt fra dette stykke.

€. Naturhistorie.

Hertil horer stykket om naturstene, náttúrusteinar , (s.

227—28).

HAUKSBÓKS INDHOLD (PRONOST., NATURH., KALEND.) GXXIX

Syv „riaturstene" beskrives her bílde med hensyn til udseende
og oprindelse (undt. for Gerathises' vedkommende) samt natur,
d. V. s. deres overnaturlige virkninger (undt. for Crisopativs' vedk.).
I AM. 194, 8^ bl. 47 — 8 findes det selvsamme stykke, men dér
som en del af en större afhandling om stene; teksten er omtrent
ens i bægge, undt. for sá vidt som der i 194 findes flere afvigelser
og forvanskninger (f. vindrei/j) I. 2 : vín se dreypt i vatn, f. hvnangi
1.13: vinij f. Troyodi 1. le: godici; Medi — hans 1. 17 er forvansket
til meó fundyiu magni hans; efter deynir 1. 20 tilföjes fvlliga; 228 g
er iarnœói forvansket til aa iarneid); for ferlÍGr 22825 stár der i
194 fagrligr, hvilket vistnok er det rigtige. I middelalderlige
skrifter (SoHnus', Isidor's, Marbods' digt og flere) findes sádanne
stene opregnede\ men nogen umiddelbar kilde kan jeg ikke pávise.

D. Kalendervæsen og matematík.

Hertil h0rer det ovennævnte Stjörnu-Odda tal, samt Gisio
janus m.m. og Algorismus.

1. Gisio janus (s. 229), er en gammel versificeret anvis-
ning til efter visse, nærmere bestemte regler ved hjælp af finger-
leddene at udfinde de forskellige faste- og helgen-dage i hver
máned (jfr Rímb. 1780 p. II, § 5, s. 154 0"., hvor der findes en, i
0vrigt en hel del afvigende Gisio); remsen bestár af 24 linjer, to
for hver máned, og hvert linjepar skal indeholde ligesá mange
stavelser som máneden dage. Navnet er dannet efter de to
f0rste ord: cisio, den sidste del af circumcisio (Jesu omskærelse,
1. januar); janus hentyder til mánedsnavnet. Den form, disse
vers har i Hauksb., er ikke ganske rigtig og kan tildels rettes
efter\andre hándskrifter, særlig 1812, 4^ (gml. kgl. samling), hvor
der dog flere steder er foretaget rettelser og raderinger (jfr AM.
624, s. 210— 11, her er thor prax og step — se ved 1. 14-15 — op-
taget i selve teksten, og 461, hvor teksten er meget urigtig skreven).

Den rigtige form, Hauksb. forudsætter, er i alt væsenligt
f0lgende^:

{Gisio(l)ianMS.Epi(6).sibivendicat.Oct.(13).Fe(14).Ma(15).Mar(16).An(17).
Prisca(18).Seb(20).Agn(21).Vincen(22).Ba(24).Gon(25).PoIcarp(2G).Ag(28)
habentur.
í Bri. (1). Pur(2). Blassus (3). A(5). Ved.(6) Februo. Scolastica (10) valent.
^^^^* \ Jul. martir virgo (16.) post Petrus (22). Mat.que sequatur (24).

{Marcius officio decoratur Gregoriano (12).
Fostea Cud. (16). Benedict (21). post Mariæ genetricis (25).

^ Jfr Fr. Grundtvig: Lösningsstenen 167 fif. ' Jfr Grotefend: Hist.

Ghronol. § 17.

GXXX f INDLEDNING

/ April in Ambrosii festis (4) ovat atque Tibur (14). Magn (16).
^P"^ \ Succedunt hinc festa Georg (23). Marcique (25). Vitalis (28).

ÍPhil. (1). Ma. Grux (3). Alex (3). Jo (6). post Mi (8). Gor (10). hinc vere tunc
Hall (15).
Indeque Bran (16) sequitur venit Urb (25). Augus (26). Ger (28). adest Pe(31).
í JwM.Mar (2). habet.Bonifa(5). Med.(8).Primi(9). Barbasi (11). Bas(14).Vi(15).
Juni \ Tunc Bo (?) Mar ( 18). Gerva (19). Si (20). Al (2 1). Elld (?) Joa (24). Jo (25). Pela (26).
[ Pe-Pau. (29).

í Jul. Sui (2). Pro (4). Martini (4). Tho (7). Gili (8). Fra Benedicti (11).
Juli \ Di (14). Suit (15). A (17). postque. Mar (22). A (23?). Ghrist (24). Jaco. (25). Dor
( Pan (28). 01. (29). Ab. (30). Ger (31).

( Petrus(l). 01(3). ^m^. Trans Sixt (6). Do (7). Gyri (8). Lau(lO). Tibur(ll).
Aug. I Hipp(13). Eu(14).

[ Sumtio virginea (15). Timo (22). Bartholo (24). post A (28). Jo (29). Feli (30).
Ægi (1). Se. Trans Bert post A (6). Ma (8). Gorg. (9). A (9). Pro (11). Sus.

Go(14). Gru(14). Nic(15). Eu (16).
Lanbertique (17). Ma (21). Maur (22). festum Firmi (25). Dami (27). Mik (29).

Je (30).
Re (1). Leo (2). Francis (4). Fi (6). Mar (7). De (8). Di (9). Ger (10). inde Re (?)

Galixt(14).
Inde Lucas (18). hinc Unde. (21). Seve (23). Gris (25). Am (26). hinc Simonis
l (28). Quint(31).

( Omnes Eu. (1). No. Le (6). Uil (7). Qua (8). Theo (9). Marque (10). Briccique (13).
Nov. I Martir adest Ea (16). Ge (22). Gle (23). Gry (24). Gat (25). postea Sat. (29).

And (30).
Postque De. Barba (4). Nicho (6). ueniunt Victo (?) Lu (13). Nicati (14).
0 Sapi(17). cum Thoma (21). Thorla (23). Natalis Domini (25). Syl(31).

Sept.

Okt.

Dec. I

Af nordiske helgener er her antydede: Cud. = Gudmund
g-ode (d. 1237) den 16. marts; Magn. = Magnus d. hellige, Orkn0-
jarl (Magnúsmessa I) d. 16. april; Hall. = Hallvarðr, 15. maj;
01. = Olaf d. heUige, 29. juli og atter 3. avgust; Thorla. = Torlak
d. hellige, 23. december; hertil kan pá en máde föjes Ea. = Jat-
mund d. hellige, 16. november. Heraf er det klart, at denne Gisio
er undergáet en bearbejdelse pá Island ved midten af det 13. árh.
eller i den nærmest f^lgende tid.

2. De f0lgende vers (s. 22925-?) genfmdes i Rímb. 1780,
p. II, § 41, s. 216, i hándskr. AM. 461, 12^ bl. 18, 624, s. 215 (meget
forvansket). For dictis . . . fidis bör der læses dictus . . . fictus.
Hvert af disse vers indeholder 7 ord, hvis begyndelsesbogstaver
udgör de sákaldte söndagsbogstaver for söndagene i en sol-
cyklus (28 ár); jfr anm. 58 i Rímb. s. 216— 17.

Derpá kommer de samme Hnjer, s. 230 1-3, hvor de enkelte
ord er noget ombyttede.

HAUKSBÓKS INDHOLD (kALENDER, MAT.) GXXXJ

3. De to linjer, s. 2304-5, genfmdes i Rímb. 1780, p. II,
§ 37, s. 212, og lydcr (sikkert rigtigere): Sicta, ueris, apta, corvus,
rex busta cavat sic | Bryta creat Stilbon turris aut Saba ueris ars.
I disse linjer er der 28 stavelser; det forste bogstav i enhver
af disse betegner begyndelsen til enhver af de 28 mánecykler,
der indeholdes i den sákaldte „gamle periode" o: cyclus paschalis
magnus; jfr Rímb., forklaring til stedet.

4. Endelig geníindes den linje, der anf^res s. 230 anm. 4,
i Rímb. 1780, p. II, § 14, s. 176, jfr AM. 624, s. 211 og 231 og
1812 s. 1. Denne linje giver anvisning til at fmde nymáne, jfr
Rímb. anm. 29, s. 177.

5. Algorismus, (s. 417 — 24). Denne afhandling er en
anvisning til at regne med „indiske" o: arabiske tal. Navnet er
en fordrejelse af Alkaresmi^ navnet pá en bekendt arabisk mate-
matiker {Muhamed ben Musa A.). Denne regnekunst kom fra
Araberne til Evropa og fandt hurtig en stor udbredelse. Den
bekendte grammatiker Alexander de Villa Dei fra det 12. árh.
íbrfattede en „Algorismus" i latinske heksametre: Garmen de Al-
gorismo. Det er dette digt, der Hgger til grund for den islandske
„Algorismus" i Hauksb.; denne afhandling findes ogsá i 1812, 4^
gml. kgl. saml., i AM. 685, 4^ samt i 736, III (brudstykke, ne^st
42I32— /ie,^W 423i4). Oversættelsen er i disse hándskrifter omtrent
enslydende. Dog er der i 685 et stykke mere i slutningen af
kap. 9. Teksten i 736 er noget forvansket (efri gegnt 4232 til
ef gegnf^ [sic], hin onnvr l.io til hnígnar^; men har dog pá et
par steder bedre læsemáder. I 685 synes teksten overhovedet at
være mest fejlfri (sál. findes her -skeyttrar 42325 for -skeyttar i
Hauksb.— 1812). Disse to sidste stemmer overhovedet med hin-
anden (1812 udelader ok skipvdv 417 3; stár i 685; enn — skipadr
1.10, annan — er 1. 11-12, i 685, osv.), og det er klart, efter som
fælles fejl findes i bægge (skeyttar se ovf., ok af vpp þann 419^2,
rot 422 19 mgl. i bægge), at de má stamme fra samme — fejlagtige
— original. Pá den anden side har 1812 undertiden de rigtige
læsemáder; sáledes har det (og 685) stad efter fysta 418 23 (jfr „in
limite primo" i orig.), skortir a x. („distat a denis") mangler efter
figvrv 41933, og sá efter margfallda (sst.): ok sva margar einingar
sem osv.; for margfalld 4206 stár der margfaUdan; 1. 11 har det
margfaUdr foran fingr; e^ 1. 12 er fejl for i enn; i 421*, 422 is for
e. 0: edr; ok (1) 421 is f. edr, vndir 42322 f. vió (= 685), e^ 421 21 f. i;
endelig er tallene 423 30. 31 rigtige i 1812. — Hvad nu forholdet

GXXXII f INDLEDNING

til originalen angár, er oversættelsen , for sá vidt den kan forstás
(den er pá sine steder dunkel nok), temmelig ordret gengivelse af
Alexanders digt. I den udgave, jeg har benyttet (Halliwells i
Rara mathematica 2. udg. 1841), íindes ingen kapitelinddeling ^.
Endel afvigelser fra orig. findes. Sáledes er den sidste sætning i
kap. 2 (sifra — merking) flyttet dertil fra kap. 1 ; slutningen af kap. 5
er noget anderledes end i orig. Ordene Annat — hefir 41 8 11-13
mangler der. I slutningen af kap. 9 og 12 er der i orig. en an-
visning til at pr0ve regnestykket, der mangler i oversættelsen ;
slutningen af kap. 10 er noget vidtl0ftigere der. Ok — niv 420 1-4
mangler i orig.; þvsvnda — hefia 42221-24 ligeledes. Dette kunde tyde
pá, at oversætteren havde haft originalen i en noget anden form
end den, der foreligger i Rara math. En sádan antagelse st0ttes
kraftig af, at slutningen af afhandlingen, d.v.s. þessar erv (s. 42324)
osv., er en tilföjelse, hvortil der intet tilsvarende findes i orig. At
oversætteren skulde have tilföjet denne slutning, er særdeles uri-
meligt. Der foreligger her en skolastisk-teologisk anvendelse af
tallene, der mátte ligge en norsk eller islandsk oversætter ganske
íjærnt. Den direkte original er jeg dog ikke istand til at pávise.

Taltegnene, s. 4174, svarer fuldstændig til den 4. række i
Hankels Gesch. der Mathematik s. 325, der tilh^rer det 13. árh.
indtil ár c. 1270. Naturligvis er dette ikke et tilstrækkeligt bevis
for, at oversættelsen er ældre end c. 1270, skönt det i og for sig
er rimeligt, at den er noget ældre.

Tegnet s. 42328 beror pá en afskrivers misforstáelse ; der
skal simpelthen stá tallet 3. Det er i det hele klart af flere fejl,
at Hauks afskriver (eller hans orig.) langt fra altid har forstáet
sammenhængen. En omhyggeKg sammenligning af hándskrifterne
vil sikkert kunne give den oprindelige læsemáde pá sá godt som
ethvert sted og en rigtig tekst vil sáledes nied lethed kunne bringes
i stand.

Til at tillægge Haukr nogen som helst andel i oversættelsen
eller bearbejdelsen savnes der holdepunkter.

Kapiteltallene beror pá hándskriftets kap.-inddeling;
sidetallene henviser til Munchs af en dansk oversættelse led-
sagede udgave i Annaler osv. for 1848. •

^ I et hándskr. i Gml. kgl. saml. 1348, 4», hvorpá dr. K. Kálund har
gjort mig opmærksom, findes r0de overskrifter over de enkelte kapp. Dette
digt har dog ingen direkte sammenhæng med vor oversættelse.

HAUKSBuK.s i.NDiioj.D (aLGOR., VÖL., TILLÆG) CXXXIII

E. Völuspá (s. 188—92).
Den afskrift af diglet, dcr her findes, stammer, som ovenfor
(s. XVI) antydet, fra midten af det 14. árh., og den har vistnok
aldrig haft noget med Haukr at göre. Det er en bekendt sag, at
de gamle digte er desto mere forvanskede, jo yngre hándskrifter
de findes i, jfr f. eks. Hyndluljóð i Flat0bogen. Ogsá Völuspá i
Hauksb. kan henfores hertil. Navnlig er dens midterparli her
slemt forvansket, men herom kan vi henvise til de kritiske ud-
gaver, samt til Miillenhoff's Deut. altertumskunde V, 4ff., 86 £f.
(særiig 94 f.). I Bugges udg. findes teksten bogstavret aftrykt s.
19 — 26. Mellem dette aftryk og nærværende udgave findes enkelte,
men sá godt som altid ganske uvæsenlige afvigelser, sáledes er
det næppe muligt med sikkerhed at afgöre, hvorvidt skriveren har
ment u eller v; bogstavet ender ofte med en lille hage til höjre,
og dette har vi gengivet ved u^ ligeledes er aksenter ofte usikre
og stregen igennem d (d) ofte tvivlsom. Særlig bemærkes end-
videre: regiwn 188 12, sál. hdskr.; heilog (Bugge: -vg): den sidste
vokal er noget klattet; hon (18924): snarere sál. end hvn\ nqkkur
(18928) er sikkert (med g); lengra 190i3 er meget afbleget i linjens
slutning og máske ikke ganske sikkert; annars (190 21) er rigtigt;
ligeledes en (1. 27), blœss (1. 30), a (1. 23), aasum (1. 32), ierv (191 6.9),
sunnan (191 e), hrata (1. 7), og snarest styrer (I. 5). lovrigt má det
huskes, at hándskr. er meget afbleget, og at endel altid vil forblive
dels usikkert dels helt ulæseligt. Verstallene i Bugges udg. burde
have været tilföjede.

F. TiUæg I— XIII (s. 500—506).

Hvorvidt enkelte af disse stykker, som IV — VIII, XII— XIII,
stammer fra Hauksb., er i de págældende hdskr. ganske vist ikke
udtrykkelig fremhævet, men da de der findes sammen med
sádanne, der bestemt siges at være tagne fra Hauksbók, er det
sandsynligst, at de alle hidr^rer derfra. Alle bærer de vidne om
de mange slags interesser, som Haukr ellers lægger for dagen.
Særlig kan man forstá, at indholdet af VII — VIII har interesseret
ham, der var sá godt inde i Norges, navnlig landets politiske
forhold. Vi skal i al korthed gennemgá disse stykker.

I indeholder en beretning om en rejse, som et par
grönlandske præster foretog for at unders0ge kysten sá langt mod
nord som muligt. Resultatet synes ikke at have været af betyd-
ning. Efter begyndelsen skulde man tro, at denne beretning var
indholdet af et brev, som „præsten Haldor skrev til præsten Arnald",
som da var hirdpræst hos Magnus lagaboter.

GXXXIV # INDLEDNING

II er en fortegnelse over bisperne i Garðar i Grönland
fra og med den f^rste (og tvivlsomme) Eiríkr omkr. 1120 til Arne,
der blev biskop 1314.

III. En beretning om et par slemme uár, det f^rste 976 S
det sidste 1056. Stykket genfindes i afskrifter af den sákaldte
Skarðsárbók af Landnáma (Isl. I, 323) i en lidt forskellig form.
Björns afskrift synes noget udtogsmæssig og er máske kun en fri
gengivelse af Hauksb.s oprindelige tekst (jfr hans „etc" 501 is). Vi
har dog ikke af den grund villet udelade stykket. Sidetallene
henviser til Isl. I.

IV. Erkebispe- og bispe-sæder i Norge, England,
Skotland og Tyskland, slutter sig pá en máde til lí. Om de
enkelte navne henvises til navneregisteret. Der skal vistnok ikke
interpungeres efter Moreide, Vijk og Brechin.

V. Indeholder en pilgrimsrejserute fra Lúbeck til Rom,
idet de enkelte byer opregnes og afstandene mellem dem angives i
mil. Vejen forer fra Lúbeck over Mölln (Mylna) — Lúneburg —
Brunsvig — Goslar — Eisenach (Ismak) — Wúrzburg — Augsburg (Aust-
éor^^ — Schwangau (Svangi) — Innsbruck (Isinbriggia) — Trento (el.
Trient) — Verona (Bern) — Bologna — Florens. Angáende de enkelte
navne henvises til navneregisteret. Her skal kun bemærkes, at
Tertinborg má være fejl for Artlenborg, Hijia- (1. 12) f. Nyia-
(Neustadt). peingilsbyr (1. 14) er en folkelig omdannelse af Din-
kelsbúhl, Bardarkirkia af Partenkirch. Fera er fejl for Ferrara,
jfr Pata f. Patera I7625 (ovf. s. GXVIII).

VI. Navne pá de forskeUige tidsafsnit. Dette lille stykke
genfmdes i og gár umiddelbart tilbage til kap. 63 i Skáldskaparmál
(Snorra-Edda I, 510) og stemmer nærmest med codex Upsaliensis
(Sn.-E. II, 341), undt. for sá vidt som lyf (1. 24) her mangler Hge-
som ogsá i de 0vrige hdskrr.; disse sidste indskyder ár foran
missire.

VII. Indeholder en opregning af de lande og de af de
norske fylker, som horte under Bergens féhirzla, der, skönt ikke
udtrykkelig nævnet, stilles i modsætning til T^nsbergs; jfr Munch
Norske folks Hist. IV, 1, 614 — 15. Stykket er altsá oplysende om,
hvorledes forholdene var i Hauks tid. Det er sikkert en fejltagelse,
nár Jón Sigurásson har ment (Dipl. Isl. II, 859), at der her forelá
en fortegnelse (fra 1350) over de egne og lande, som kong Magnus
smek forbeholdt sig selv ved delingen af riget. I Dipl. Isl. er

' JfrReykdœla kap. 7, Fms. II, 222 f., 225, 227 f., Njála 32, 47, Gretla 17.

HAUKSBÓKS INDHOLD (tILLÆG) GXXXV

stykket aftrykt efter AM. 157 B, 4^ men her mangler /íialtland
ok Orhmjiar; fyri (1. 30) er rimeligvis en fejl for til.

VIII. FylkerneiNorge. G. Storm har i (Norsk) Hist.
tidsskr. 4. bind (1877) s. 478—84 pávist et ældgammelt fylkjatal,
en fylkeliste, der skal stamme fra Are Einarsson (omkr. 1120), fra
hvem Are frode skal have fáet den og sá optaget den i sin —
ældste — Islendingabók. Denne fylkeliste er opbevaret i Peder
Claussöns Norges Beskrivelse (Saml. skr. s. 465, jfr Hist. tidsskr.
s. 479); der begyndes dér med „Finmarken", men dette navn er,
som G. Storm rigtig bemærker, et senere tillæg, da Finmarken ikke
udgjorde noget egenligt fylke. Fylkeantallet er der 25 (+ Fin-
marken). I AM. 415, 4^^, der aldrig har haft noget med Haukr
Erlendsson at göre, findes en anden liste (aftrykt hos Storm efter
Scriptores VI), der má stamme fra det 12. árh.; her opregnes
fylkerne sydfra, og de er i alt 25. Hauksb.s hste er for sá vidt
afvigende fra P. Glaussöns, som (bortset fra Finmarken) RaiimS'
dœlafylki dér indskydes mellem de to Mœrafylker, medens Fjalafylki
og Haáaland samt Austr-Egdir ikke nævnes som selvstændige fylker
hos P. Glaussön, og endelig, at der hos denne i steden for Ránriki
stár Grœnafylki (hvilket Í0vrigt er fejl for Hrœnafylki = Rena-
fylki = Ránriki); Raumsdœlaf. er vel udeladt ved sk0desl0shed,
medens de 0vrige navne kan skyldes selvstændige ændringer máske
af Haukr selv.

IX. Dette stykke om Ulfljótsloven og fjærdings-
inddelingen^ er omtrent aldeles identisk med teksten i Landn.
s. 95 28-96 18 og kan vistnok betragtes som afskrift deraf. Der
findes et par afvigelser: for þa (1. s) stár der enn i Landn.; log-
madur—þa (I.8-9) og aptur (I.9) er vistnok redaktionelle ændringer
og tilföjelser ; hertil h0rer máske ogsá hof- (i hofgoói 1. 17) , sem
(I.25) f. þav er, og (1.26), hvorre þyng sókn (I.27-8) f. þingsokn hverri,
samt goda (1. 30). Vigtigere er, at for ordene sem villda (1. 23) har
Landn. blot eda, hvilket synes at være rettelse af hint, jfr em (1. 20)
f. er, Godar (1. 30) f. Gvdar. Sidetallene henviser til Isl. s. I (1843).

X. Et lille stykke om navnes dannelse, særiig ved
hjælp af Tors navn; det er ogsá aftrykt i Eyrbyggja (1864) s. 126,
og synes at have sin grund i hvad der dér kapitel 7 (s. 828-30)
meddeles. Stykkets begyndelse viser, at Björn her — som oftere
— ikke har afskrevet aldeles ordret; ordene i firndinne stammer
sikkert ikke fra Hauksbók.

* Overskriften synes kun at betyde, at stykket handler om en mand, der
stammede fra Ostfjærdingen.

CXXXVI f INDLEDNING

XI. Hauks og hans hustrus slægtregistre. Sáledes som
Hauks slægtregister her foreligger (fra Adam af), beror det vistnok
pá hans egen kombination. Den forste del deraf fra Adam til
Odin stemmer med den fra de angelsaksiske slægtregistre velbe-
kendte genealogi, samt med den, der findes i Snorres prolog (fra
og med Munon). Kun er der enkelte forvanskninger af navne hos
Haukr (f. eks. Hericedei 1. 25 f. Henrede o: Einriói) Hgesom navnene
undertiden er islandiserede {Frialafnr \. 29 ^ Finnur 1.28). Særhg
bemærkes, at der her stár den rigtige form Sescep (o: sé Scep,
hvilken pudsige misforstáelse er pávist af Sievers i Beitráge osv.
XVI, 362) , samt at Ját (o: Geát = Gautr) er oversprunget efter
Biar (1. 28). Hrœrekr slongvanbaugi er her en sön af Ingjaldr
Starkadsfostre, medens han i Hauks Landn. (s. 103—4) er en sön
af Harald hildetand. Her har Haukr altsá fulgt andre kilder (jfr
genealogien i Dipl. Isl. I, 505). Efter Hrœr. sl0ngv. f^lger 3 led
til Hrœr. höggv., hvilke genfmdes, men tilskrevne i margen, i
Upps. hdskr. af Edda, se Dipl. Isl. I sst. I0vrigt kan vi ikke
her komme nærmere ind pá forholdet mellem de forskelhge lang-
feðgatöl.

Steinunns slægt opregnes vistnok ligefrem efter Landn.
kap.296 (s. 10336— 1048), jfr kap. 326 s. II527-30.

XII. Bemærkningen om Yxna-Þórir findes ogsá i hánd-
skrifterne af Skarðsárbók, se Landn. (1843) s. 328; den synes her
i Hauksb. at være et uddrag.

XIII. Dette genealogiske stykke genfindes i en afvigende
form i Skarðsárbók (Landn. 1843 s. 324— 5); et stykke (s. 325io-i8)
er her udeladt, hgesom endel redaktionclle ændringer i det folg-
ende vistnok er foretagne.

IV. Slutningsbemærkninger.

Efter at vi sáledes har gennemgáet hándskriftets enkelte
bestanddele, er der næppe nogen tvivl om, hvorledes Hauks Utte-
rære virksomhed bör bedömmes. Haukr har været en særdeles
dannet mand med levende interesse for bogh'g kunst af hvilken
som helst art. Som sádan er han sikkert ikke enestáende i sin
samtid, men en af mange. Hans interesser har f0rt ham til at
afskrive eller lade afskrive forskelHge afhandlinger og skrifter, som
han har fáet fat i. Noget system eller orden eller overhovedet
nogen stræben efter en sádan lader sig ikke pávise hos ham.
Men han synes i det hele at have delt sin samtids tilböjelighed

HAUKS VmKSOMHED GXXXVII

for opdigtede, romanagtige sagaer, tildels af fremmed oprindelse.
Som sá mange af hans landsmænd báde för og senere har han
tillige været besjælet af personalhistorisk-genealogiske interesser,
om hvilke hans Landnáma-kompilation særiig vidner. Noget
kritisk hoved var Haukr imidlertid ikke; ogsá deri hgner han sine
samtidige; disses stærke side var overhovedet hverken kritik eller
originahtet; derimod var lysten til at samle alt muhgt, afskrive
og kompilere desto mere fremtrædende. Af virkelige forfatternavne
kendes, som bekendt, yderst fá fra tiden omkr. 1300. Haukr kan
ikke kaldes forfatter. Hans Landnáma, hvis mekaniske tilveje-
bringelse ovenfor er omtalt, viser ikke det ringeste tillob til en
selvstændig kritisk bearbejdelse af det foreliggende stof. Historiske
kundskaber orn tidhgere tider og personer har han ikke besiddet
i nogen synderlig grad, hvad klart fremgár f. eks. af hans be-
mærkning om Kolskeggr (s. 126) osv. Heller ikke giver bogens
ovrige bestanddele os nogen grund til at antage nogen selvstændig
forfatter- eller bearbejdervirksomhed fra Hauks side. Kun pá
ganske enkelte punkter har vi truffet selvstændige tillæg elier
mindre optegnelser, der vistnok má stamme fra ham (en ændring
i en tidsbestemmelse i Fóstbr. ovf. LXXVII ; hans genealogi i slutn.
af Erik d. rodes saga LXXXIV— V, samt vistnok TiUæg IV, VII, VIII,
XI). Nár hertil föjes, at Haukr máske har indsat mere moderne, af
ham og hans samtid sædvanlig brugte udtryk i stedenfor andre
(jfr ovf. LXXXIV), samt enkelte gange mulig ændret noget i den
benyttede originals ordstiUing eller ordföjning, hvilket i det enkelte
næppe sikkert kan pávises, tror vi at have givet Haukr, alt hvad
der med billighed kan tilkomme ham.

Tiden for hándskriftets istandbringelse lader sig med
tilnærmeisesvis sikkerhed bestemme. Grænsen for den opad i
tiden er ár 1314 og den er fuldfort efter 1329. Det f^rste
árstal fremgár af TiUæg II, der udtrykkehg siges at være hæntet
fra Hauksb. Den sidste grönlandske biskop, der her nævnes, er
Arne, biskop 1314 ( — 49). Uagtet vi ikke bestemt ved, hvor i
bogen denne notits har stáet, er det rimeHgt, at den har stáet
lige efter Kristnis. Det sidste árstal fremgár af bemærkningen
om abbedissen Hallbera (d. 1329), der forudsættes at være dod.
Vi fores sáledes til at antage, at hándskriftet stammer fra Hauks
sidste 10 — 15 leveár; rimeligst er det da at antage, at den hoved-
sagelig stammer fra den föromtalte 7-ársperiode (1323—29), i hvilken
Haukr synes at have fort et stiUe liv. At han da har opholdt
sig pá Island, stottes, foruden ved at han aldrig nævnes i norske
dokumenter, deraf, at hans originaler uden tvivl alle har været

GXXXVIlt • ÍNDLEbNING

islandske. Han synes under alle omstændigheder forst at have
afsluttet bogen i sine sidste leveár, máske under sit sidste ophold
pá Island. Om han da har taget bogen med sig til Norge, eller
om den aldrig har været udenfor Island, derom kan man intet
rimeligt udtale.

Til slutning et par bemærkninger om udgivernes virksomhed.
Da det kgl. nordiske Oldskriftselskab pá initiativ af afd^de höjeste-
retsassessor dr.jur. V. Finsen havde vedtaget at udgive Hauksbók
i dens helhed og efterat udgiverne efter samrád med Oldskrift-
afdelingens medlemmer havde fastsláet principperne for udgivelses-
máden, blev der straks taget fat pá arbejdet, sá at 1. hæfte kom
til at foreligge færdigt 1892. Arbejdet blev sáledes delt imellem
udgiverne, at viceinspektör E. Jónsson afskrev sá godt som hele
teksten, hvorpá F. Jónsson sammenlignede denne afskrift med
originalen og tilföjede de n^dvendige anmærkninger, tildels efter
samrád med E. Jónsson. Dernæst har F. J. læst 1. og 2. korrektur
efter selve hándskriftet, hvorhos E. J. har læst 2. korrektur efter
det istandbragte manuskript. Desuden er der naturUgvis læst 3.,
undertiden 4. korrektur. Tiltrods for den omhu, som udgiverne
tör sige at have anvendt pá, at udgaven blev sá rigtig som muligt,
har der dog indsneget sig enkelte fejl (se TiIIægsbemærkninger og
Rettelser); men de háber, at der foruden de opdagede kun vil
findes ganske fá. Der er máske ogsá nogle inkonsekvenser af den
art, som ikke eller vanskehg kan undgás i et arbejde som dette,
hvortil en række af ár er anvendt.

For dem, der benytter denne udgave i sproghistorisk-
grammatiske öjemed, turde det ikke være af vejen at bemærke, at
man gör rettest i at iægge mærke til, hvorvidt de enkelte steder,
der skal benyttes, h0rer til de opfriskede eller meget afblegede.
For de forstes vedkommende har udgiverne kun kunnet give, hvad
der nu stár i hándskriftet , hvad enten det er identisk med den
oprindelige tekst eller ej; hvor en oprindelig bogstavdel ses uden
at være opfrisket, gengives det oprindelig skrevne i reglen uden
videre bemærkning. Hvad de sidste angár, tror udgiverne
ganske vist overhovedet at have vundet den oprindelige tekst,
undtagen pá nogle fá, i anmærkningerne nærmere omtalte steder.
Men enhver, der kender den slags afblegede steder i de islandske
hándskrifter, hvor intet bogstav tydehg ses uden at vædes, véd,
at muligheden af en fejllæsning af et bogstav, forkortelsestegn og
lign. ikke er udelukket. — I anmærkningerne siges ofte noget at

slutningsbemærkninger CXXXIX

være „utydeligt", „noget iitydeligt" el. lign.; hertil er at bemærke,
at utydelighedens grad tidt og ofte beror pá en subjektiv felelse,
og at det naturligvis oíte er aldeles umuligt skarpt at skæhie
imellem de enkelte grader i utydeligheden , der kan finde sted.
Det beror pá ens öjne, öjeblikkets belysning m. m., hvorvidt man
overhovedet betegner et ord eller sted som „utydehgt". Hvad der
ved vædelse af skindet træder klart og sikkert frem, sá at ingen
tvivl har været mulig, er ikke betegnet som utydehgt.

Hvad versfortolkningen, der stammer fra mig, angár,
er den kun tilföjet for at lette brugen af bogen. En kritisk be-
iiandling af versets tekst kunde der ikke her være tale om at give.
Men selvfolgehg er alle andre recensioner og hándskriftUge læse-
máder i ethvert tilfælde undersogte og tagne i betragtning; hvor
disse fandtes at være rigtigere end Hauksbogens, er de uden videre
indsatte, hvorimod alle egne formodninger er betegnede med
„conj.". Nár det over ethvert vers kort og godt hedder: „Verset
bör skrives" , er dette „bör" ingenlunde altid at anse som ufejl-
bart; det kan efter omstændighederne betyde det samme som
„kan" eller „bör sandsynhgvis" el. hgn.

Hvad registrene angár, skal kun det bemærkes, at ifolge
en af Oldskriftselskabet vedtagen beslutning vil registret til
Landnáma findes i den særlige udgave af dette skrift, der for-
beredes til udgivelse. Navnene er givne i en normaliseret form,
sáledes som de formenthg har været udtalte; en absolut konsekvens
er dog ikke opnáet, men brugen af registret bliver næppe derfor
mindre let.

Udgiverne tillader sig at udtale deres tak for den fore-
kommenhed og vejledning, som Oldskriftafdelingen i dens helhed
fra forst af har ydet dem; med vemodig folelse mindes de den
mand, som tog initiativet til udgivelsen af Hauksbók, dr. jur. V.
Finsen^ hvis altfor tidhge d0d videnskaben bestandig vil beklage.
Særlig udtaler de deres tak til hr. bibliotekar, dr. Kr. Kálund^
der har gjort alt sit til at lette udgiverne deres arbejde. — Endehg
foler jeg mig foranlediget til at udtale min bedste tak til bægge
de herværende offenhge bibliotekers forskellige embedsmænd, der
med aldrig svigtende forekommenhed og redebonhed har stáet
mig bi under udarbejdelsen af den del af fortalen, der handler om
hándskriftets enkelte bestanddele.

Kehenhavn i december 1894.

Fínnur Jónsson.

HÁNDSKRIFTPR0VERNE

1. pr0ve

2. -

. AM 371,
- 544,

3. -

4. -

^

5. —

6. -

- 675,

bl 9 a, 1. 1 ff.,

- 10 a, 1. 1 ff.,

- 18 a, 1. 1 ff.,

- 48 a, 1. 9 f. n. ff.,

- 99 a, 1. 9 ff.,

- 4 a, 1. 1 ff..

udg.

88 17 ff.
168i2ff.

183 32ff.

269 12 ff.
436 25 ff.
475 12 ff.

I

HAUKSBOK.

Landnámabók c. 5. HAUKSBOK.

Frá Flóka

c. 5 Floki * * Vilgerdar son het vikingr ^ mikill. ^ hann bióst

af Rogalandi at leita Sniólandz. þeir lagu i Smiorsundi. ^ hann
feck at blóti mikhi ok blotadi Rafna ííj. þa er honum skylldu leid
vísa. [)ui at þa hofdu nafsighngar menn engir leidar stein i þann 5
tima i Nordr ^ londum. þeir lodu þar varda er blotid hafdi verit

29 ok kolludu Floka varda. ^ þad er þar er mætist Horda land ok
Rogaland. * hann for fyst til Hialltlandz ok la i Floka vagi. þa
tyndist Geirhilldr dottir hans i GeirhiUdar vatni. Med Floka var

a skipi bondi sa er Þorolfr het. enn annarr ^ Heriolfr ok Faxi lo
sudreyskr ^ madr. ^ Floki sigldi þadann til Færeyia ok gipti þar
dottur sina. ^ fra henni var Þrondr ^ i Gotu. þadann sigldi hann
vt i haf med hrafna þa ííj. er hann hafdi blotad i Noregi. ok
er hann let lausan hinn fysta fló sa aptr vm stafn. Annarr fló i
lopt vpp ok aptr til skips. ííj fló framm vm stafn i þa att ^ er i5
þeir fundu landit. þeir komu austann at Horni. þa sigldu þeir
fyri sunnan landit. enn er þeir sigldu vestr ^ vmm Reykianes ok
vpp lauk firdinum sva at þeir sa ^ Snæfellsnes þa mællti Faxi.
þetta man vera mikit land er ver hofum funndit. ^ her eru vatn-
foll stór. þat er siþan kalladr ^ ^ Faxa óss. þeir Faxi ^ sigldu 20

30 vestr yfir « Breidafiord ok toku þar land sem heiter Vatsfiordr
vid Bardastrond. fiordrinn ^ allr var fullr ^ af veidiskap ok gádu
þeir ei ^ fyri veidum at fa heyianna ok do allt kvikfe þeira vm
vetrinn. var vár helldr kallt. þa geck Floki nordr a fioll ok sa
fiord einn fuUann af haf ísumm. ^ þui kaulludu þeir lanndit Island. 25
þeir foru brott vm sumarit ok vrdu sidbuner. þar ser enn skala
topt þeira inn fra Brans^-læk ok sua hrofit ok sva seydi þeira.
þeim beit eie fyrer Reykianes ok þar sleit fra þeim batin ok a
Heriolf. hann kom i Heriolfs hofn. Floki kom i Hafnarfiord.
þeir funndu hval a eyri einni vt fra firdinum ok kaulludu þar ao
Hvaleyri. þar fundust þeir Heriolfr. vm sumarit sigldu þeir til
Norex. Floki lastadi miok lanndit. enn Heriolfr sagdi kost ok

31 lost af^ landinu. enn Þorolfr quad driupa smior af hveriu strai
a landi þui er þeir haufdu funndit. þui var hann kalladr^ Þorolfr*
smior. 35

^ Aben plads for initialen. ' Skr. -ur. ' Punktum er tilf. * Skr.
annar. ^ Skr. sudur-. ® Skr. to ganye. ' brans sál. 104; Bians hdskr.
a Dette kapitel pides i lOá anfert efter „Havcs boc". b ætt 104. c callat 104.
d Sdl. hdskr.; íloke 104 og de evrige recc. Det ene sjines at vœre liye sá godt
som det andet. e um 104. f eigi 104. g eigi 104. h á 104.

g ^HAUKSBOK. Landnámabók c. 6.

Fra Ingolíi ok Hiorleifi.

c. 6 Biornolfr ^ het madr enn annarr ^ Roalldr ^. þeir voru

syner Hromundar Grips s(vnar). þeir fóru af Þelawork * fyri viga
saker ok stadfestust i Dalsfirdi sa Fiolum. son Biornolfs var Orn
fader Ingolfs ok Hœlgu en Hroallz s(vn) var Hrodmarr ^ f(adir) 5
Leifs. þeir Ingolfr ^ ok Leifr fostbrædr foru i hernad med sonum
Atla iarls hins Miova af Gaulum þeim Hasteini ok Hersteini ok
Holmsteini. Med þeim foru oll skipti vel. ok er þeir komu heim
mælltu þeir til samfara med ser annat sumar. enn vmm vetrin
gerdu þeir fostbrædr ^ veizlu sonum Atla iarls. at þeire veitzlu 10
strengdi ^ Holmsteinn heit at hann skylldi eiga ^ Hœlgu Arnar
d(ottur) eda enga kono ella. ^ vm þersa heitstreinging fannst
monnuni fátt. enn Leifr ^ rodnadi ok vard fatt vmm med þeim
Holmsteini þa er þeir skildu. vmm varid epter bioGust þeir
fostbrædr ^ i hernad ok ætludu at fara til mots vid soríu Atla 15

32 iarls. þeir funnduzt vid Hisar gafl ok logdu þeir Holmstein brodr^
þegar til orrostu vid þa fóstbrædr ^. en er þeir haufdu barist
vm rid þa kom at Olmodr ^ hinn gamU son Horda-Kara frændi
Leifs ok veitti þeim Ingolfi. i þeiri orrostu fell Holmstein en
Herstein flydi. þa foru þeir Leifr ^ i hernad. En vm vetrin epter ao
forHerstein at þeim Leifi, ok villdi drepa þa. en þeir fengu niósn
af for hans ok foru i mót honum ok bordust ok fell þar Herstein.
Eptir þat voru menn sendir a fund Atla iarls ok Hasteins at bióda
sætter. ok sættust þeir at þui at þeir Leifr ^ gulldu eignir sinar
þeim fedgum. þeir fostbrædr bioGU eitt mikit skip ok foru at leita 25
landz þers er Rafna-Floki hafdi fundit er þa var Island kallad.
þeir fundu landit ok voru i Austfiordum i Alftafirdi hinum sydra.
þeim virdist landit betra sudr ^ en nordr ^ þeir voru ein vetr a
landinu ok foru þa aptr til Noregs. Eptir þat vardi Ingolfr ^^ fe
þeira til Islandz ferdar. en Leifr fór i vestr ^ viking. hann heriadi 30
aa Irland ok fann þar iardhus mikit. þar geck hann i ok var

33 myrkt þar til er lysti af vapni þui er madr hellt aa. Leifr drap
þann mann ok tók sverdit ok mikit fe annat. siþan var hann
kalladr Hiorleifr. Hiorleifr ^ heriadi vida vm Irland ok feck þar
mikit herfang. » þar tok hann þræla x. er sva hetu Dufþakr » ok 35
GeÍRodr Skialldbiorn Halldorr " ok Drafdrit. ei eru fleiri nefndir.
eptir þat for Hiorleifr ^ til Noregs ok fann þar Ingolf fostbrodr ^
sinn. hann hafdi fengit adr Hœlgu Arnard(ottur) systr ^ Ingolfs.

^ Aben plads for initialen. ^ Skr. annai. « gj^^ .^j. 4 gj^^ j^^^^
^ Skr. -mar. ^ Bettet fra hdskrs strendv. ' Skr. ega. « Punktum er tilf.
" Sáledes. ^" Skr. Inolfv. »1 Skr. -doj.

Laudiiámabók c. 7-8. HAUKSBÓK. 7

Fra Ingolíi ok Hiorleifi

c. 7 Vetr 1 þenna feck Ingolfr ^ at blöti miklu ok leitadi ser

heilla vm forlog sín. en Hiorleifr villdi alldri blóta. frettin visadi
Ingolfi til Islands. ^ eptir biö sitt skip hvaR þeira maga til Islandz.
hafdi Ingolfr felax fe þeira a skipi. en Hiorleifr herfang sitt. þeir 5
logdu til hafs þa er þeir voru buner ok sigldu vt.^

Vig Hiorleifs

c. 8 Sumar ^ þat er þeir Ingolfr fóru at byGÍa Island hafdi

HaRalldr konungr hinn Harfagri verit xij. ar konungr i Noregi. ^

34 þa var lidit fra vpphafi þersa(r) * veralldar ok fra þui er Adam lo
var skapadr vi. þusunder vetra ok lxx. ííj. vetr. enn fra holldgan
DRottins vars lesu Ghristi dggg. ára ok lxxíííj. vetr. þeir hofdu
samflot þar til er þeir sa Island. þa skildi med þeim. En þa er
Ingolfr ^ sa land skaut hann fyri bord ondugis svlum sinum til
heilla. ^ hann mællti sva fyri at hann skylldi þar bycia er i6
svlurnar kvæmi aa land. Ingolfr tok þar land sem nu heitir
Ingolfs höfdi. en Hiorleif rak vestr fyri landit. feck hann vatn-
fatt. ^ þa toku þrælarnir irsku þat rad at knoda samann miol
ok smior ok kaulludu þat vþorslátt. þeir nefndu þat Minnþak.
enn er þad var tilbuit kom regn mikit ok toku þeir þa vatn afao
tiolldum. ^ en er Minþakit tok at mygla kostudu þeir þui fyri
bord, ok rak þat a land þar sem nu heitir Minþaks eyp. Hiorleifr ^
tok land vid Hiorleifs hofda. ok var þar fiordr ok horfdi botninn

35 at hofdanum. Hiorleifr let þar giora skála íj. ok er onnur toptin
xvííj. fadma en onnur xix. Hiorleifr sat þar vm vetrinn. en 2b
vm varit villdi hann sa. hann atti einn vxa ok let hann þrælana
draga ardrinn ^. En er þeir Hiorleifr voru at skála þa gerdi
Dufþakr ^ þat rad at þeir skylldu drepa vxan ok segia at skogar
biorn hefdi drepit. enn siþan skylldu þeir rada aa þa Hiorleif er
þeir leitadi biarnarins. eptir þad saugdu þeir Hiorleifi þetta. ^ en æ
er þeir foru at leita biarnarins. ok dreifdust vm skoginn þa^ drapu
þrælarnir ser hvern þeira ok myrdu þa alla iamnmarga ser. þeir
liopu brott med konur þeira ok fe ok bátinn. þrælarnir foru til
eyia þeira er þeir sa til hafs i vtsudr ^ ok bioGust þar fyri vm
rid. Vivill ok Karii hetu þrælar Ingolfs. þa sendi hann vestr35
med sió at leita ondvegis svlna sinna. En er þeir komu til
Hiorleifs hofda fundu þeir Hiorleif daudann. þa foru þeir aptr ok
saugdu Ingolfi þau tidindi. ok let hann iUa yfer. epter þat

^ Aben plads for initialen. ^ Skr. -ur. ' Punktum er tilf. * Skr. \terssi.
^ Skr. da.

8 |HAUKSBOK. Landnámabók c. 8-10.

for Ingolfr vestr til Hiorleifs hofda. ok er hann sa Hiorleif daudan

36 þa mællti hann. Utid lagdist her fyri godann dreng er þrælar
skylldu at bana verda. ok se ek sva hverium verda er ei vill
blóta.* Ingolfr^ let bua gropt þeira Hiorleifs ok sa fyri skipi þeira
ok fearlut. Ingolfr ^ geck þa vppa hofdan ok sa eyiar Hcia til 5
hafs i vtsudr ^. kom honum þat i hug at þeir mundu þangat
laupit hafa. þuiat batrinn ^ var horfinn. ok foru þeir at leita
|irælanna. ok fundu þeir þa þar sem Eid heiter i eyiunum. satu
þeir þa yfir mat er Ingolfr kom at þeim. þeir vrdu felms fullir
ok lióp sinn veg hverr ^ þeira. Ingolfr drap þa alla. þar heiter lo
Dufþaks skor er hann letst. fleiri Uópu þeir fyri berg þar sem
vid þa er kennt siþan. þar heita siþan Vestmanna eyiar er þeir
voru drepner þui at þeir voru Vestmenn. þeir Ingolfr hofdu med
ser konur þeira er myrdir hofdu verit. foru þeir þa aptr til
Hiorleifshofda. var Ingolfr þar vetr annann. en vm sumarit i5
epter for hann vestr ^ med sió. haijn var hinn ííj. vetr ^ vnder
Ingolfs felli fyrer vestan Olfus sa þar [sem sumir segja hann sé

37 heygðr] \ þau missari fundu þeir Vivill ok KarU ondegis sulur
hans. vid Arnnarhval fyri nedann * heidi. ^

Fra landnami Ingolfs ao

c. 9 Ingolfr^^ for vmm varit ofann vm heidi. hann tók ser

bvstad þar sem ondvegis svlur hans hofdu aa land komit. ^ hann
bio i Reykiarvik. þar eru enn ondvegis ^ svlur þær i eUdhusi.
Enn Ingolfr^ nam land mUU Olfusár ok Hvalfiardar fyri vtann
Bryniudals a [miUim ok Hramnagiar ok oU nes "^ vt. þa mæUti 25
KarU. til iUs foru ver vm god herud er ver skulum byGÍa vtnes
þetta. hann huarf i brott ok ambatt med honum. ^ Vifli gaf
Ingolfr frelsi ok bycdi hann aa Vivils staudum *>. ^ vid hann er

38 kent VivUsfeU. þar bió hann lengi ok var skilrikr madr ^. Ingolfr
let giora skala sa SkalafeUi. þadan sa hann reyki vid Olfus vatn. 30
ok fann þar Karla.

Ættar tala
c. 10 Ingolfr^ er frægaztr aUra landnams manna. þviat hann

kom her at audu lanndi ok bygdi fyst lanndit. ok gerdu adrir

1 Punktum er tilf. 2 5-^^ .^j. , ^^^ ^ 4 JRettelse for hdskrs

nord-. ^ Aben plads for initialen. " Foran dette stár der svlur þa, men
understreget. ' Rettet for hdskrs ok millim Hranwa gioHnes i henhold til Ldn.
37 not. 9. a Tilf. efter Melabók- i hdskr. er der en lakune. b Til dette ord
bemœrkes i 104: „Havksboc nefnir so" ; Vífilstoptum har B.

Landnámabók c. 10-12. HAUKSBÓK. 9

landnams menn eplir hans dæmum sidann. hann atti Hallveigu
Fróda d(ottur) systur Lopts hins gamla. þeira^ son var Þorsteinn
er þing let setia aa Kialarnesi adr alþingi væri sett. hans son
var Þorkell wani logsogu madr er ein heidina manna aa Islandi
hefir best verit sidadr. ^ nann let bera sig i solar geisla i helsott 5
sinni ok fal sig aa hendi þeim Gudi er sohna hefdi skapat. hann
hafdi ok lifat sva reinliga sem þeir kristnir menn er best eru

39 sidadir. svn hans var Þormodr ^ er þa var Allsheriar* godi er
kristni kom aa Island. ^ hans svn var Hamall f(adir) Mars ok
Þormódar ok Torva. Sigurdr ^ var svn Mars. f(adir) Hamals lo
f(odur) Gudmundar f(odur) Þormods Skeida goda. ^

Frá Þordi skecia.

c. 1 1 Biorn * * buna het herser rikr ^ ok agiætr i Noregi. hann

var (svn) ^ Vedrar-Grims hersis or Sogni. ^ Grimr ^ atti Hervoru
dottor Þorgerdar Eyiaugs dottor konungs. Biorn atti Velaugu ib
systr Vemundar hins gamla. þau attu ííj. sonu. var ein KetiU

40 ílatnefr ^. Annarr ^ Hœlgi. ííj. Hrappr. þeir voru agiætir menn.
ok er fra þeira afkuæmi mart sagt i þersi bók. ok frá þeim er
flest allt stórmenni komit aa Islandi. Hrappr ^ atti Þorvnni Gron-
ingar ^ riupu. þeira son var Þordr skeei. hann atti Vilborgu ao
Osvaldz d(ottur) konungs ok Vlfrvnar ennar vbornu d(ottur)
Eatmundar^ Engla konungs. Þordr bycdi fyst i Loni austr x.
vetr ^ eda xv. eu er hann frá til ondvegis svlna sinna i Leiru-
vage. þa selldi hann lond sín Vlflioti. hann var son Þoru Hordá-
Kára d(ottur). en hann fór vestr ^ med allt sitt ok nam land at ^
radi Ingolfs miHim "^ Vlfars ár ok Leiru vax ar ok bio siþann aa ^
SkeGÍastaudum. hans dotter var Helga er atti Ketilbiorn hinn
gamli at Mosfelli. fra Þordi er mart stórmenni komit sa Islandi. *

Frá landnami Halls.

c. 12 Hallr*^ het madr^ svn Þoris Godlaus Ormars s(vnar) brodirao

HiIIdar Ormars d(ottur) er atti Þorbiorn hinn caulverski samfedri
en hon var sammædd vid Þord skecia. þeir fedgar villdu ecki
blóta ok trudu aa matt sinn. Hallr fór til Islandz ok nam land
millim Mogils ár ok Leiruvags ar ok bio i Mvla. hans svn var

^ Skr. -rr-. ' Punktum er tilf. " Skr. -ur. * Aben plads for initialen.
^ GJemt af skriveren; optaget fra 104. ® Skr. -ar. "^ Skal muligvis lœses
gropn-. 104 har Græningia. » Dette kap. anferes i 104 efter „Havcs hoc".
b jat- 104. c inillum 104. d at 104.

10 #HAUKSBÓK. Landnámabók c. 12-15.

41 Hœlgi er atti Þuridi Ketilbiarnard(ottur). þeira svn var Þordr i
Alfsnesi er atti Gudnyiu Hrafnkels dottor.

Fra þui er Ketill flatnefr var landflæmdr
c. 13 HaRalldr ^ hinn Harfagri heriadi vestr vm haf sem ritad er

i sogu hans. hann lagdi vndir sig allar Sudreyiar sva langt vestr 5
at engi Noregs konungr hefer siþann lengra eignazt. vtan
Magnus konungr Berbeinn. Enn er hann fór vestann slogust
vikingar i eyiarnar Skottar ok Irar ok heriudu ok ræntu vida.
enn er þat spurdi HaRalldr konungr^ senndi hann vestr Ketil
Flatnef svn Biarnar bvnu at vinna aptr ^ eyiarnar. Ketill atti Yngv- 10
illdi d(ottur) Ketils vedrz hersis af Ringa RÍki. þeira synir voru
þeir Biorn hinn Austræni ok Hœlgi bióla. Audr hin Diupaudga ok
Þorun nyrna voru dætr ^ þeira. Ketill for vestr^ enn setti epter ||
la Biorn;^* svn * sinn. ^ hami lagði vnd^V sig allar Suðr eyiar ok gerðiz
hofðingi yíir enn gallt engan skatt HaralH^' konvng'i sem ætlað 15
var. ^ þa tok Haralldr konvngr ^ vnder sik eigmV hans i Noregi
en rak brott Biornw svn hans. ^

Her segíV fra Hælga biolv
c. 14 Hœlgi ^ biola svn Ketils flatnefs for til Islanðs af Svðr

eyiv/w. ^ hann var meá Ingolfi hinw fysta vetr ok nam með hans 20
raði Kialar nes allt millim Mogils ar ok Mydals ár. ^ han« bio at
Hofi. 5 hans svn var Viga-Rappr ok Eyvindr hiallti f(aðir) Koll-
sv§ins f(oðvr) Eyvindar er atti Þorlavgv Klængs dottor. ^ ^eira.
dottíV var Þorgerðr moðir Þorv er atti Þorkell svn Asgeirs kneifar^. ^
þeivsi svn var Ogmvndr faðir lonws hyskvips ho^lga. ^ 25

Fra Orlygi^
c. 15 Avrlygr^ ^^ het svn Hraps Biarnar svnar bvnv. ^ han« var at

fostri með Patreki hi/skvpi hinvm hœlga i Svðreyivw. ^ hann fystiz
at fara til Islanðz ok bað Pátrek ^^ hyskvp at hann sæi vm með
hanvm. ^ hyskvi) íeck hanvm kirkiv við ok bað hann hafa meó ser 30
ok plenarium ok iarnklockv ok gvllpening ^^ ok molld vigða at
hanw skylldi leaia \ndir hornnstafi ok hafa þat fyri vixlv ok skylldi

^ Iben ijiads for initialen. ^ ^.^^ kongr. ^ Skr. -ur. ^ Over n ses
en Ulle prik, der dog nœppe er et fordoblingstegn. '" Punktum er tilf. ^ Over
o en betydningsUs prik med sortere blœk. '' Initialen rod. ^ 1 er skrevet
over og foran e. « Sikkert men svagt. ^'^ Initialen, som vistnok har været
grön, meget afbleget. " Aksenten er ikke ganske sikker. '^ gj^^i niuUgvis
lœses som peNÍng. jfr. penwing i 104. a Dette kap. findes i 104, skrevet „Effter
Havcs boc".

* Her begynder 1. mbrblad.

Landnamabók c. 15. H A U K S B Ó K. 11

4-3 hann hœlgu Kolvmkilla. ^ þa mœUti Patrekr hyskvp hvargi er þv
tekr \aná þa bygðv þar at eins er sér .ííj. fioll af haíi ok fiorð at
sia a mih'm hví?rs fiallz ok dal i hveriv fiaHi. * þv skallt sigla at
hino ^ synzta fialH. ^ þar man skogr \ersi ok svnwan vnder fiaHinv
mantv rioðr hitta ok lagða vp/j eða reista .ííj. steina. * reistv ^ 5
þar kirkiv ok bv þar. ^ Orlygr let (i) * haf ok sa maðr a oðrv skipi
er KoHr het fostbroðir hans. ^ þe/r hofðv sam flot. ^ a skipi var
meó Orlygi sa maór er het Þorbiorn sporr anwaR Þorbiornw tálkni
.ííj. Þorbiornw skvma. ^ peir Yarv synir Boðvars bloðrv skaHa. ^
emi er þeir komv i [anáYon gerði at þeim storm mikinn ok rak lo
þa vestr vm Island. ^ þa het Orlygr a Patrek hyskvi> fostra sinw
iU la?7dtokv \)e\w ok han?/ skyHdi af hans nafni geva ornefni þar
sem hanw tœki land. ^ þeiv Yarv þaðan fra Htla rið aðr enw þe/r
sa land. ^ han» kom skipi sinv i Orlygs hofn ok af (þvi) ^ kaHaði
hanw fiorðinw Patrex fiorð. ^ enw KoHr het a Þor. ^ þa skilði i 15
storminvm ok kom hanw þar sem KoHz vik heiter ok bravt hann

44 þar skip sitt. ^ þar Yarv þeir vm vetrin. ^ hásetar hans namv
þar svnier land sem enn man sagt verða. ^ en vm varit bio
Orlygr skip sitt ok siglði brott meó aHt sitt. ^ ok er hann kom
svðr fyri Faxa óss ^ þar kendi hann fioH þav er hanvm var til ao
visat. ^ þar feH vtbyrðiz ia[rnk]lockan "^ ok sock niðr en þe/r siglðv
inn efter firði ^ ok tokv þar \aná sem nv hei[ter] ^ Sandvík á
Kíalar nesi. ^ þar lá þa iarnklockan i þarabrvki. ^ hawn bygði
vnder Esiv bergi at raði Hœlga biolv frænda sins ok nam \and a

l^ miHim ^ Mogils ár j ok Vsvifrs lœkiar. ^ han ^ gerði kirkiv at Esiv 25
bergi sem hanvm var boðit. ^ Hialp het ^^ kona hans. ^ ^eira. svn
var Valþiofr er fvHtiða kom til Islanðz meá Orlyci. ^ siþaw atti
Orlygr Isgerði d(ottvr) Þormoðs Bresa svnar. ^ þ^í'ra svn var
Geirmvndr faðir Halldorv er atti Þiostolfr svn Biarnnar gvllbera. ^
þe/ra svn var Þorleifr er bío at Esiv bergi efter Geirmvnd moðvræ
foðvr sinn. ^ þe/r trvðv a KolvmkiHa þo at þeir væri vskirðir.
Þorlefr ^ var troHavkin ok tok þo kristni. ^ fra han^;m er mart
manna komit. ^ dotter Orlygs ok Isgerðar var Velavg er atti

45 Gvnlavgr ormstvnga hin ^ gamli ^^ ok var þeÍRa dottíV Þvriðr dylla
moðir Illvga hins svarta. ^ ' 36

^ Punktum er tilf. ^ Ser nœsten ud som hina. " Rettélse fm' leistv
(feistv?), jfr. 104 (reystu). * Tilföjet efter 104; mgl. i H. ^ Tilf.; mgl. i
H. ok þar inn skriver 104. ^ Sáledes. ' rnk og ter afrevet (et hul pd

perg.j. * Rettet fra hdskrs firdv. ® Ocer det sidste 1 en horisontal streg ;
ferst mulig skrevet 0 (0: vim) og dette rettet til im. ^^ Foran h en betydnings-
les prik. *^ Rettelse for det ved dittografi opstáede gamla.

12 'hAUKSBÓK. Landnámabók c. 16-19.

her [segir fra Svartkatli] ^

16 Svartkell ^ het maðr. ^ hann for af Englandi til Islanðz ok
nam land fyrir inwan Mydals a ok milh'm Eihfs dals ár ok bio at
Kiðia felU fyst enw siðan a Eyri. ^ hans svn * var Þorkell faðir
Glvms þers er gamall tok kristni. ^ hanw baðs sva fyri at krossi 5
gott æ gomlvm monnvti gott æ orvm monwvm. ^ hans svn var

46 Þorarin faðir Gh'ms a Vatnlavsv. ^ Arnleíf heit syst/r Svartkels
er atti Þorolfr viligisl. faðir Klep^iarns hins gamla or Floka dal.'
þeira dotter var Hallgerðr er atti Bergþor KoUz svn. ^

Fra Valþiofi ^ lo

17 Valþiofr* er fya var getið svn Orlygs at Esiv b^rgi hann
nam Kíos alla ok bio at Meðal felh. ^ Þorbiornw kollr het svn
höws f(aðir) Hallveigar er atti Þorðr lambi. ^ þat er Valþyflinga
kyn. ^ Signy het áotiir Valþiofs er Signyiar staðir erv Yiá kender. ^
hana atti Grimkell s(vn) Biarnar gvllbera. ^ þe/ra ^ s(ynir) warv is
þe/r Horðr er drepinw var i Geirs holmi ok Gnvpr faðir Birnwings
f(oðvr) Gnvps foðvr Eiriks Gro^nlendinga ht/skvps. ^ Valbrandr
het annar svn Valþiofs f(aðir) Torfa er fyst bio a Moðrv vollvm. ^
^eir feðgar ger^Y felag vi<^ Tvngv-Odd. ^ af þt?i biog^v þí^^r siþaw

a Breiða bolstað i Reykiar dal hinvm norðra. ^ Torfi var faðir 20
Þorkels at Skaneyiv er atti Arng^rði dottor ÞorkelsSvartkels'svnar.^

Fra Hvamþori '^

18 Hvamþorér^ nam lawd a milliw Laxar ok Forsár ok bío i
Hvawmi. ^ hann deiUdi vi^ Ref Ym kv þa er Brynia het ok
Bryniv dalr er við kendr. ^ sv kviga hafði horfit Þori íi/ri longv 25
en sv kvíga ^ fanz i Bryniv dal þar er Refr att[i] ^ \and ok .xl.
navta meó henni þe/ra er oll Yarv íra henwi komin ok hofðv
ggwgit sialfala^^ vti. » þí;i kendi hvartveRÍ ser navtin en Þorir fell
íyri Ref með .vííj. mawwa þa er ^eiv borðvz ^^ hia holvm þeiw er
siþan erv kallaðir Þoris holar. æ

Fra Solm?;wdi

19 [Þo]rolfri2 gj^JQj. ^^ fyj^ ^^j. ^^^^5 ^^j. gyj^ Þorsteins skrofa
Grims s(vnar). þers er blotinw var davdr ^^ fyri þockasæ[ld] ^^ oA;

^ Af overskriften er kun her og atli nogenlunde sikkert. * Initialen er
red. ^ Punktum er tilf. * Foran s en hetydningsles prik. ^ Overskriften
meget afbleget, men sikker. « Forkortet þr. ' Overskriften sikker, men af
de 3 sidste bogstater er der kiin lidt tilbage. « Aksenten tvivlsom. ® i af-
revet. ^o f skrevet over linjen, over a (2). ^^ Skrevet borð | dvz. ^^ þo,
Id afrevet, se note 7 s.ll. ^^ Sdledes.

Landnámabók c. 19-21. HAUKSBÓK. 13

kallaðr kambaN. ^ s(vn) Þorolfs smiors var Solmywdr f(aðir)
Þorsteins þers er land naw i Brynivda[l] ^ amillim Blaskegs ár ^
ok Forsar. ^ hann atti Þorbiorgv kotlv d(ottvr) Helga skarfs Geir-
leifs s(vnar) er nam Barða strond. ^ þg/ra s(vn) var Refr i Bryniv
dal f(aðir) Halldorv er atti Sighs Elliðagrims s(vn).* || þeira dotter 5
Þorgerdr m(odir) Sigfus f(odur) Sæmundar prestz hins fróda.^

Gapitulum.

c. 20 Avangr^ ^ het madr * irskr * er bió i Botni fystr manna ok

bio þar allan alldr* sinn. þa var þar sva stór skógr* at hann

4^ gerdi þar hafskip af ok lod þar sem nu heiter Ladhamarr ^. hans lo

svn var Þorleifr* f(adir) Þuridar er atti Þormódr* Þiorstarss(vn).

þeira svn var Borkr* f(adir) Þordar f(odur) Audunar i Brautar-

484 hollti. 1

c. 21 Þormodr^ hinn gamh ok Ketill Bresasvnir foru af ÍRlandi

4^9 til Islandz. ok námu Akranes allt aa milli '^ AuRÍda ár ok Kalmans 15
ár. þeir voru irskir. Kalman var ok irskr"^ er ainn er vid
kenn(d) '. ok bio fyst i Katanesi. þeir brædr skiptu iondum med
sier sua at Þormódr atti fyri sunnann Reyni ok ^ til Kalmans ár
ok bio at Hólmi hinum idra. eu Ketill bróder hans atti fyri
vestann Reyni ok fyri nordann Akra fell til AuRÍda ár. Berse het 20
svn hans f(adir) Þorgestz f(odur) Stara*' at Holmi f(odur) Knattar
f(odur) Asdisar er atti Klængr * Snæbiarnarsvn (svnar) ^ Hafnar-
Orms. Geirlaug var d(ottir) Þormóds hins gamla modir Tungu-
Odds. lorundr^ hinn kristni var svn Ketils Bresas(vnar). hann
bio i lorundarhollti. þat er nu kallat i Gordum. ^ hann hellt vel 25
kristni til dauda dax. ok var einsetu madr i elli sinni. svn
lorundar var Kleppr * f(adir) Einars f(odur) Narva. ^ HavaR het
50n íj svn Kleps f(adir) Þorgeirs. Edna het dotter Ketils Bresas(vnar).
•^ln hon var gift aa Irlanndi þeim manni er Konall het. þeira® svn
var Asolfr * Alskik er i þann tima fór af Irlandi til Islandz ok ao
kom i Austfiordu. þeir fóru xíí. samann austann þar til er þeir
komu at gardi Þorgeirs hins nordska i HoIIti vnder Eyiafiollum
ok settu þar tialld sitt enn faurunautar hans ííj. voru þa siúker.
þeir ondudust þar en lon prestr Þorgeirss(vn) f(adir) Grims i
HoIIti fann bein þeira * ok flutti til kirkiu. siþan gerdi Asolfr ser 35

^ Punktum er tilf. ^ 1 afrevet, se note 12 s. 12. " Botz ár har B. * Skr.
-ur. ^ Aben plads for iniiialen. * Skr. -ar. ' Skr. ken». * Ski'. þeirra.
a millum 104. b udel. 104. c Stana 104. d Tilf. efter den khavnske udy.
1774, hvor tilföjelsen sikkert heror pð en konjektur. e hans 104.

* Her ender 1. mhrblad.

14 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 21.

skála þvi ner sem nu er kirkiuhornit at Asolfs skála at rádi
Þorgeirs þviat Þorgeirr ^ villdi þa ei * hafa vid hvs sín. ^ a fell
vid skala Asolfs sialfann. þat var aundverdan vetr. ^ ainn vard
þegar full med fiskum ^. Þorgeirr ^ sagdi at þeir sæti i veidi stod
hans. ^ siþan for Asolfr ^ brott ^ þadann (ok) ^ gerdi annan skála 5
vestar vid adra aa. sv heiter Irá þviat þeir voru irsker. enn er

(52) menn komu til aarinnar var hun full med fiskum sua at slikt vndr
þottust menn ei ^ sed hafa. enn brottu var allt or hinni eystri
anni. þa raku herad(s)menn ^ þa brott þadann ok fór hann ® þa
til hins vestasta skalans. fór allt sa somu leid. bœndr kaulludu lo
þa fiolkunga^ enn ÞorgeÍR kvezt hycia at þeir mundu vera gódir
menn. ^ vm vorit foru þeir brott ok vestr * aa Akranes. hann
gerdi bv at Holmi sa Kirkiubolstad. hans svn var Solvi f(adir)
Þorhilldar er atti Brandr sun Þorgrims Kiallakss(vnar). þeira ^
s(vn) Þorleifr f(adir) Bardar f(odur) lofridar er atti Arni Torfvs(vn) ^. i5
þeira d(ottir) Helga er atti Arngrimr*^ Gudmundarsvn. Enn er
Asolfr elldizt gerdizt hann einsetumadr. þar var kofi hans sem
nu er kirkian.^ þar andadist hann ok var þar grafinn at Holmi.

52n Enn þa er Halldorr ' s(vn) Illuga hins Rauda bio þar þa vandizt
fióskona ein at þeea fætr sina aa þúfu þeiri er var a leidi Asolfs. 20
hana dreymdi at Asolfr* avitadi hana vm þat er hun þerdi fætr
sina saurga a hvsi hans. enn þa munu^ vit satt segir hann ef
þu seger Halldori draum þinn. nun sagdi hanum ok qvad hann
ecki mark at þui er Konur dreymdi ok gaf ecki gaum at. Enn er
Hrodolfr byskup for brott ^ or Bæ þar er hann hafdi buit þa voru 25
þar epter munkar ííj. einn þeira dreymdi at Asolfr* mællti vid
hann. sendtu hvskarl þinn til Halldors at Holmi ok kaup at
hanum þvfu þa er a fiosgotu er ok gef vid mork silfrs^ mvnkr-
inn* gerdi sva. huskarlinn gat keyptaJ þvfuna ok grof siþan
iordina ok hitti þar manns bein. ^ hann tok þau upp ok for heim ao
med. ena nestu nott eptir dreymdi Halldor at Asolfr kom at
hanum ok kuezt bædi augu mvndv sprengia or hausi hanum ^
nema hann keypti bein hans sliku verdi sem hann selldi. Hall-
dorr'' keypti bein Asolfs ok let giora at treskrin ok setia yfir
alltari. Halldorr "^ sendi Illuga svn sinn vtann epter kirkiuvidi. 35
enn er hann fór vt 1 aptr (ok) <= er hann kom miUim ^ Reykia-

* Skr. -geir. ^ p^iyij^tum er tilf. ^ Herefter er tilföjet sua at, men
understreget af JErl. selv. ^* Skr. -ur. ^ s udeladt af JErl. « Skr. ^eiv.
' Skr. -V. a eigi 104 og har þa efter hafa. b burt 104. c Tilf.

efter 104. d eigi 104. e Asolfr 104. f fiolkunniga 104. s Torvason 104.
h Grimr 104. i manom 104. 3 keypt 104. k hans 104. 1 Sáledes
rettet efter 104, vtan 105. m milli 104.

Landnámabók c. 21— 25. HAUKSBÓK. 15

ness ^ ok Sniofiallsness ^ þa nadi hann ei ^ fyrir styrimonnum at
taka land þar er hann villdi. ^ þa bar hann fyri bord kirkiu
vidinn allann ok bad þar koma sem Asolfr villdi. enn Austmenn
komu vestr i Vadil. enn ííj. ^ nottum sidar kom vidrinn^ aaKirkiu
sand at Holmi. nema ij tre komu aa Raufarnes a Mýrumm. 5
Halldorr * let gera kirkiu xxx. <^ ok vidi þackta ok helgadi Kol-
f>2n umkilla med Gudi. *
c. 22 Kolgrimr ^ ^ hinn gamli (svn) ^ Hrolfs hersis ok Vnnar

* Hakonar dottor Griotgards s(vnar) iarls er Griótgars haugr ^ er
vidkendr fyri sunnan Agdanes fór or Þrondheimi til Islandz ok lo
nam Hvalfiardar straund ena nerdri fra Blaskeas ^ aá til Laxár
ok ut til lœkiar þers er fellr ^ ut fra Saurbæ ok bio æ. Ferstiklu.
hans svn var Þorhalli f(adir) Kolgrims f(odur) Steins f(odur)

48io Kvists fodr Kala. Bergþora var d(ottir) Kolgrims er atti Refr^

i Bryniudal. ^ 15

C.23 FÍNr^^ hinn audgi sun Halldors Hognas(vnar) for or Staf-

* angri til Islandz. hann atti Þorvoru dottor Þorbiarnar fra Mos-
felH Hrada s(vnar)^. hann nam land fyri sunnann Laxá til
Kalmansár. hann bio i MidfelH. hans s(vn) var Þorgeirr* f(adir)
Holmsteins f(odur) Þorunnar m(odur) Gudrunar m(odur) Sæ- ao
mundar f(odur) Brans byskups. ^ Skeggi "^ i Skogum var s(vn)

53» Þorunnar f(adir) Styrmis ok Bolla i Skógum.
c. 24 Bekan ^ het madr er nam land inn ^ fra Beriadals aá til

53 Jo AuHÍda ár ok bio aa Bekanstodum i landnami Ketils. Hailkell er
nam Hvitár sídu bio fystr ^ a Akranesi aa Hallkelstaudum adr 25
Bresa svner raku hann brott. ^ enn er hann fór epter fe sinu
þui er þar hafdi sialfaia vti gengit var hann drepinn ok er
þar heygdr ^. ^
c. 25 Hafnar^-Ormr for or Stafangri til Islandz ok nam aull

54 laund vni Melahveríi vt til AuRÍda ár ok Lax ár ok inn til Anda- 30
kils ár ok bió i Hofn. hans svn var ÞorgeÍR nauGvinkÍNÍ f(adir)
Þorunnar m(odur) Þorunnar m(odur) losteins f(odur) Sigurdar
f(odur) Biarnhedins. Brædr ^ ij. bioGu i landnami Finns ok Orms
Hrodgeirr^ hinn spaki i Saurbæ enn Oddgeirr* at Leirá. Enn

^ Skr. -s, -ss i 104; i fialls er i skrevet over linjen. ^ Punktutn er

tilf. ' Skr. -ur. " Skr. -r. ^ Áben plads for initialen. ^ Udeladt i

hdskr.; optaget fra 104. ' En rettelse for sem. a eigi 104. b tveim Í04.

a

c XXX (0: prítuga) 104. I hdskr. er en lakune for et ord foran xxx. d bla-

skogs 104. Botz B. e Hradafonar 104. jfr. Hroda- i Melabók; Brandz s.

hdskr. f Udel. 104. g fyrzt 104.

Ig ' HAUKSBÓK. Landnámabók c. 25-S

þeir Finnr^ ok Ormr^ keyptu þa brott þui at þeim þotti ser *
þrong lennt. þeir brædr ^ namu siþan Raungerdinga Repp ok bio
Hrodgeirr ^ i Raungerdi en Oddgeirr ^ i Oddgeirs hólumm. hann
atti dottor Ketils Gufu. Hafnar-Ormr^ er þar heygdr i hofdanum
54n framm fra bœnum i Hofn sem hann tók land *

c. 26 Raudr ^ ^ het madr er nam lannd upp frá RaudzgiH til

62 Gilia ok bió at Raudsgili.^ hans synir voru þeir Vlfr sa Vlfstaud-
umm ok Audr ^ á Audsstodumm fyri nordan [a er Hordr va '.
ok þar af gerdist saga Hardar Grimkelss(vnar) ok GeÍRS.

Frá Grimi lo

c. 27 GRÍmr^^ het madr er nam land hit sydra upp frá Gilium

til Grims gils ok bio vid Grims gil. hans syner voru þeir Þorgils
Auga sa Augastodum ok Hrani sa Hranastodum f(adir) Grims er
kalladr ^ var Stafngrimr. ^ hann bio aá Stafngrims stodum. þar
heitir nu aa Sigmundar stodum. ^ þar gegnt fyri nordan Hvit á i5
vid sialfa ana er haugr ^ hans. ^ þar var hann veginn. ^

Fra Þorkeli

c. 28 Þorkell ^ Korna mvh nam Ás enn sydra frá Kollz læk til

Deilldar gils ok bió i Ási. hans s(vn) var Þorbergr Korna mvH er
atti Alofu Ellida skiolld. dottor Ofeigs ok Asgerdar systur Þorgeirs 20
golldnis ^. þeira born voru þau Eysteinn ok Hafþora er atti
Eidr^ SkeGÍa s(vn) er siþan bio i Ási. þar dó Midfiardar-SkeGÍ.
ok er þar haugr ^ hans fyri nedann gard. Annarr ^ s(vn)
SkeGÍa var Kollr ^ er bió at Kollslæk. synir Eids voru Eysteinn

Ok IUugÍ.^ 25

^ Skr. -ur. '^ Forst sTcr. þar, men dette er understreget og ser skrevet
over ordet. » gj^^ .j. 4 jjg^p^ ^^ ^g^ ,• }i^skr. nœsten en sides lakune; i
orig. har der rimeligvis manglet et helt hlad. I 104 tilföjes efter land: fyrzt
var þar þa skipalæge, som muligvis ogsd har stdet i Hauksbók. Det felgende
angives i 104 udtrykkelig at vœre hentet fra „Landnáma". Det tnanglende
svarer til Ldn. (udg.) s. 55—61, kap. 18—21. Det bör tilföjes, at i Melabók stdr
„Hauksbok" udfor stykket om Qnundr breiðskeggr; dette stykke er imidlertid
ordret overensstemmende med udgaven, undt. forsávidt som der i hdskr. stdr
íitjaskeggja, at det hedder (udg. eisj: hann var ok og {l. 10) drepnir váru
(f. þar V. d.;, samt endelig (l. 11) þorvaldsstoðum (f. þorvarðs-^. ^ Áben
plads for initialen. « Punktum er tilf. ' Rettet for an a er HordaR a er
Hordur va. » ^-^,^ ^^^^ ^^^^^ j^^g

Landnámabók c. 29-30. HAUKSBÓK. 17

Frá Vlfi.

c. 29 Vlfr ^ s(vn) Grinis ens naleyska ok Svanlaugar dottor

Þorniodar af Akranesi systr Bersa hann Vlfr nam land aa
millim Hvitár ok sudr iockla ok bió i Geitlanndi. ^ hans syner
voru þeir Rolfr ^ enn Audgi f(adir) Halldoru er atti Gizurr* Hviti.^ 5
þeira d(ottir) Vilborg er atti Hiallti SkeGÍas(vn). Annarr* s(vn)
hans var Roalldr ^ f(adir) Hrolfs ens yngra er atti Þvridi Valþiófs
d(ottur) Orlygs s(vnar) hins gamla. þeira baurn voru þau Kiall-
akr^ at Lundi i SydraoaP f(adir) Kollz f(odur) Bergþórs. Annarr*
var Solvi i Geitlandi f(adir) Þordar i Reykiahollti f(odur) Solva 10
f(odur) Þordar f(odur) Magnus f(odur) Þordar f(odur) Hœlgu
m(odur) Gudnyiar m(odur) Sturlu sona ^ Sigvatz ok Þordar ok
SnoRa. svn Sigvatz var Sturla f(adir) Þuridar er nerra "^ Rafn
atti. þeira born lon Korpr Hallkatla ok Valgerdr ok Þorgerdr.
s(ynir) Hallkotlu ok lons Petrss(vnar) voru þeir Sturla ok Petr 15
ok Steinunn d(ottir) er atti Gudmundr Þorsteinss(vn) Skeoia s(vnar).
þridi s(vn) Hrolfs var Illugi enn Raudi er fyst bio i Rauns ási. *

64 hann atti þa Sigridi d(ottur) Þorarins ins illa systor Mvsa-Bol-
verkz. ^ þann bustad gaf hann Bolverk enn Illugi fór þa at bua
sa Hofstodum i Reykiardal þuiat Geitlendingar attu at hallda vpp 20
hofi þui at helmningi vid Tungu-Odd. siþarst bio hann at Holmi
idra a Akranesi. þuiat hann keypti vid HolmstaRa bœdi londum
ok konum ok fe aullu. þa feck Illugi lorunnar dottur Þormodar
Þiostarss(vnar) af Alftanesi. Enn Sigridr ^ hengdi sik i hofinu þui
at hun villdi ei manna kaupin. Rolfr ^ enn yngri gaf Þorlaugu 25
Gydiu dottur sina Odda Yrars(yni). þui redzt hann vestr til Ballar
ár ok bio þar lengi ok var kalladr Rolfr ^ at Ballar aa. ^

Hier hefr landnám i Vestfiordum.

c. 30 HeR * hefr vpp landnam i Vestfirdinga ^ fiórdungi er mart

stormenni hefir bygt. Madr ^ het Kalman sudreyskr ^. hann for ao

65 til Islandz ok kom i Hvalfiord ok sat vid Kalmans aa vm vetrin.^
þar drucknudu synir hans íj. a Hvalfirdi. En siþan nam hann
land fyri vestann Hvila millim ok Fliota Kalmanstungu alla ok
sva allt austr vndir iokla sem gros eru vaxin. ok bio i Kalmans
tungu. hann druknadi i Hvita er hann hafdi farit sudr ^ i Raun 35
at hitta frillu sina. ok er haugr^ hans aa Hvitar backa fyri

^ Áben plads for initialen. '^ Punktum er tilf. ' Skr. -ur. * Skr.
-r. ^ Herpá skr. f. Magnus, men aiter understreget. ® Bettelse efter MeJahók
for hdskrs. f (= foður). ^ Skr. H'm. ^ fird skrevet (ved linjedeling) to
gange.

!2

18 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 30-31.

svnnann. hans s(vn) var Sturla gvdi er fyst bio a Sturlustodum
upp vnder Tungufelli vpp fra Skalldskelmisdal. enn siþan bio
hann i Kalmanstvngu. hans s(vn) var Biarni er deiUdi vid Rolf
hinn yngra ok sonu ^ hans vm Tunguna htlu. ^ þa het Biarni at
iaka kristni. eptir þat braut Hvit aa vt farveg þann er nu feUr^ 5
hun. þa eignadizt Biarni Tunguna Utlu ofann vm Grindr ok Sol-
mundar hofda. Kýlan het bródir Kalmans. ^ hann bio fyri
nedann Kolls hamar. ^ hans s(vn) var Kari er deilldi vid Karla
Konalss(vn) a Karlastodum leysingia Rolfs or Geitlandi vm vxa.
ok reyndizt sva at KarH atti. siþan eeiadi Kari þræl sinn til at lo
drepa Karla. ^ þrælhnn let sem ærr * væri ok hop sudr ^ vm

66 raun. Karh sat á þreskelldi. þræUinn hio hann bana hoG. ^
siþan drap Kari þræhnn. Þiodolfr svn Karla drap Kylan Karas(vn)
i Kylans hólum. siþan brenndi Þiodolfr Kara inni þar sem nu
heiter a Brennv. Biarni Sturlu s(vn) tok skirn ok bió a Biarna- 15
stodum i Tungunni htlu ok let þar giora kirkiu. ^

Fra Hallkeh.

c. 31 Þrondr^* Neíia het madr agiætr fadir Þorsteins er atti

Lopthænu dottor Arinbiarnar hersis or Fiordum. syster Lopthænu
var Arnþrudr er atti Þorir uersir ^ Hroahz s(vn) ok var þeira s(vn) 20
Arinbiorn hersir. iModir þeira ' Arnþrudar var Astridr slæki
Drengr^ dottir Braga skaUdz ok Lopthænu dottur Erps Ivtanda.
s(vn) Þorsteins ok Lopthænu var Hroskell er atti loreidi Olvis
dottur Finnas(vnar) Mottvlss(vnar) konungs. Hahken het s(vn)
þeira. Hroskeh for til Islandz ok kom i Grunnafiord ok bio fyst 25
a Ackranesi. þa omudust þeir Ketill brœdr vid hann. siþan nam
hann Hvitarsiþu miUim Kiaaar ok Fhota ^. ^ hann bió aa HaUkelz-
stodum ok HaUken s(vn) hans eptir hann ok atti Þuridi Dyhv
dottur Gunlaugs or Þverarhd » ok Velaugar Aurlygsd(ottur) fra

67 Esiubergi. HroskeU gaf land Þorvardi f(odur) Smidkels f(odur) 30
þeira Þorarins ok Audunnar er redu fyri HeUismonnum. hann
bio aa Þorvardsstodumm ok atti Fhotzdal ahann vpp med Fhótumm.
Roskeh gaf Þorgauti skipveria sinum land nidr i Sidu. hann bio
aa Þorgautzstodum. 2 hans svner voru Gislar íj. Baurn þeira
HaUkels ok Þuridar voru þau Þorarinn ok Finnvardr Tindr ok35

^ ^ Rettet fra symr, 2 Punktum er tilf. ' Skr. -ur. * Skr. ær.

^ Aben plads for initialen. « Skr. He*-is. "' Skr. -rr-. » Foran lid st&r

dal med en streg under. a Denne lœsemdde (millim— Fliota) anfores i E
(Melab.) som „Hauksbok*'s.

Landnámabók c. 31—35. HAUKSBÓK. 19

Ulugi hinn svarti ok Grima er atti Þorgils Aras(vn). Þorarinn
va Mvsa-Bolverk er hann bio i Rauns ási. þa let hann gera þar
virki ok veitti Hvitá i gegnum aasinn. enn adr fell hun vm
Meh-ackadal ofann. Illugi ok Tindr sottu Bolverk i virkit. ^

Capituli B

32 Asbiorn ^ hinn Audgi Hardars(vn) keypti land fyri svnnan
KiaRá upp i SleGÍulæk til Hvitbiarga ^. ^ hann bio aa Asbiarnar-
stodum. ^ hann atti Þorbiorgu dottur Midfiardar-Skecia. þeira
dottir var Ingibiorg er atti Illugi hinn svarti. ^

33 Avrnolfr* 2 (het madr) * er nam Ornolfsdal ok KiaRadal lo

68 fyri nordann upp til Hvitbiarga ^. KetiII blundr ^ keypti lannd at
Ornolíi allt fyri nordann klif ok bio i Ornolfsdal. Ornolfr gerdi
þa bv upp i KiaRadal '^. þar heita nu ^ Ornolfstadir. ^ fyri ofann
klif heitir Kiarra ^ dalr ^. þui at þar voru riskiorr ok sma skogar
millim KiaR ar <^ ok Þver ár sua at þar matti ei ^ byaia. Blund- i5
Ketill var madr ^ storaudigr ^. hann let rydia vida i skógum ok
byggia þar.

34 Hromundr ^ het madr brodir Grims ens naleyska. hann
kom skipi sinu i Hvit aa. hann nam Þverárdal ok Þverarlid ofann
til Hallarmvla ok framm til Þverár. ^ hann bió sá Hromundar- 20
stodum þar er nu er kallat at Kallsbrecku. hans s(vn) var
Gunlaugr ormstunga er bio a Gunlaugsstodum fyri svnnan Þveraa.
hann atti Velaugu sem fyR er ritad. Hogni het skipveri Hromund-
ar. ^ hann bio aa Hognastodum. hans s(vn) var Hœlgi at Hælga-

69 vatni f(adir) Arngrims gvda er var at Blund-Ketils brennu. Hogni 25
var bróder Finns hins Audga. ^

35 Isleifr ^ ^ ok Israudr ^ brædr namu lond ofan frá Sleciulæk
millim Ornolfsdals ár ok Hvit ár hit efra ofan til Raudalækiar
enn hit sydra ofann til Horda hóla. Isleifr bio aa Isleifsstodum.
en Isrodr ^ á Isrodarstodum ok atti landit sydra med Hvitá. ^ ao
hann var f(adir) Þorbiarnar f(odur) Liots aa Veaium er fell ^ i
Heidar vigi.^

* Punktum er tilf. ^ Ahen plads for initialen. " Rettet fra hit-
(eller nit-?;. * Mgl. i hdskr.; tilföjet efter de andre recc. ^ Rettet fra

hdskrs. nit-, jfr. not. 3. huijtabiarga Melab. ® Skr. -ur. ' Skr. Kiar-.
^ Rettet fra Kiarla. » Rettet fra hdskrs felli. a 7 Melabók anfm-es dette
kapitel som variant: „Enn Hauks bok hefur suo". b þar ed nu heiter Melab.
c Kiarar ár Meláb. d ecci Melab.

20 #HAUKSBÓK. Landnámabók c. 36-42.

Fra Asgeir
c. 36 Asgeirr ^ * het skipveri Hromundar er bio á Hamri upp fra

Hœlga vatni. ^ han atti Hilldistiorn [dóttur Þorvalds Þorgríms] *
s(vnar) erækis. þeira s(ynir) voru þeir Steinbiorn hinn sterki
ok hin storhoGÍ ok Þorvardr* f(adir) Mæfu er Ripla atti. ok Þor- 5
stein en ííj. fiordi Hælgi f(adir) Þordar. f(odur) Skalld-Hœlga.

Fra Arnbiorgu.

c. 37 Apnbiorg ^ het kona. ^ hun bió aa Arnbiargarlæk. ^ hennar

synir voru þeir Elldgrimr* er bió aá halsin upp fra Arnbiargar
Læk a Elldgrims stodum. ok Þorgestr * er feck bana sár þa er 10
þeir Hrani bordust. þar sem nu heiter Hrana fall. Þorunn bió i
Þorunnar hollti. ^ hon atti land ofan til Vidilækiar ok vpp til mótz
vid Þuridi spakonu systur sina er bio i Grof. vid hana er kendr
70 Þorunnarhylr i Þver Jx . ok fra henni eru Hamar byaiar. ^

c. 38 Þorbiorn ^ ^ s(vn) Arnbiarnar Oleifs s(vnar) langháls hann 15

var brodir Lytings i Vapna firdi. Þorbiorn nani Stafa ^ hollts
tvngu millim Nordr * ár ok Þver ár. hann bio i Arnar hollti. ^
hans s(vn) var Teitr i Stafa hollti f(adir) Einars.

Fra Þorbirne blesa.
c. 39 Þorbiorn ^ blesi nam land i Nordr ár dal fyri sunnan ^ 20

vpp fra Kroki. ok Hellisdal allann ok bio a Blesastodum. hans
s(vn) var GisH at Melum i HelHsdal. vid hann er kent Gisla
vatn. ^ Annarr^ s(vn) Blesa var Þorfmnr^ a Þorfms stodumm
f(adir) Þorgerdar neidar eckiu m(odur) Þordar eRU f(odur) Þor-
gerdar m(odur) Hœlgu at Lundi. ^ 25

Fra Geirmundi

c. 40 Geirmundr ^ s(vn) Gunbiarnar cands nam Tunguna a millim

Nordr* ár ok Sandár ok bio i Tungu. hans s(vn) var Bruni
f(adir) Þorbiarnar at Steinum er fell i Heidarvigi. ^

c. 41 Orn ^ hinn gamh nam Sanndal ok Miovadal ok sva Nordr * 30

ar ' dal ofann fra Kroki til Arnarbæhs. ok bio aa Hareksstodum. ^

Frá Rauda-Birni
c. 42 Raudabiorn ^ nam Biarnardal ok þa dali er þar gannga af

ok atti annad bv nidr * fra Mælifellsgih'. enn annat nidri i heradi
sem ritad er. ^ 35

^ Aben plads for initialen. ^ Skr. -r. ^ Punktum er tilf. * Skr. -ur.
' Skr. -born. « Rettet fra hdskrs Stap-. '' Rettet fra at. a Tilf. efter
Melabók (og Ldn.). b á tilf. B.

Landnániabók c. 43-50. HAUKSBÓK. 21

c. 43 Karl ^ nam Karlsdal upp fra Hœlgavatni ok bio vndir

Karlsfelli. ok atti land ofan til lamna skarz til moz vid Grim.

Fra Gris ok Grimi.

c. 44 Gris ^ ok Grimr ^ hetu leysingiar Skallagrims. ^ þeim gaf

hann lannd vpp vid fioll. Grisi Grisartungu. en Grimi Grimsdal. 5

c. 45 Balki ^ het madr s(vn) Blæings ^ Sotas(vnar) af Sotanesi.

hann bardizt a mót HaRalldi konungi i Hafrsfirdi *. hann for þvi
til Islandz ok nam Rutafiord allann ok bio i Bæ. hans s(vn) var
Bersi Gudlaus ^ er nam Lánnga vatsdal ok bió a Torfhvala-
stodum. hans systir var Geirbiorg er atti Þorgeirr * meldunn i lo
7ií Tungufelli. þeira s(vn) <= Veleifr ^ '^ gamli f(adir) Holmgaungu-Bersa.
Bersi Godlaus atti Þordisi dottur Þoraddz ^ or Hitardal ok fylgdu
henni heiman Holms lond ok bio hann þar siþan. þeira s(vn)
Arngeirr* er atti Þuridi^ d(ottur) Þorfins ens stranga. þeira s(vn)
Biorn Hitdæla kappi. modir Þuridar ^ var Sæudr ^ dottir Skalla- is
grims. *

c. 46 Sigmundr ^ het en ^ leysingi Skallagrims. ^ hanum gaf hann

land millim Gliufrar ok Nordr ár. hann bio at Haugum adr hann
færdi sig i Munodarnes ^. vid hann er kent Sigmundarnes.

c. 47 Rauda ^-biorn keypti land at Skallagrimi millim Gliufrar ok ao

Guf ár. ^ hann bio at Raudabiarnarstodum upp ^ fra Eskihollti. ^
hans s(vn) var Þorkell Trefill i Skardi ok Hælgi i Hvami i
Nordrardal ok er þar heygdrJ. ok Gunnvalldr f(adir) Þorkels er
atti Hælgu dottur Þorgeirs af Vidi myri. ^

c. 48 Þorbirni ^ Krum ok Þori Beigallda brædrum gaf hann Skalla- 25

^^ grimr ^ land fyri utan Gufaa. bio Þorbiorn i Holum enn Þorir aá
Beigallda. ^

c. 49 Þórdi ^ þvrs ok Þorgeiri'^ iardlang ok Þorbiorgu stong systr

þeira gaf Skallagrimr land fyri sunnan Lang aa. ^ bio Þordr "^ aa
Þvrstodum enn ÞorgeÍR a lardlangstodum. enn Þorbiorg i Stangar- ao
hollti. 3

c. 50 Ani ^ het madr er Grimr * gaf lannd miUim Langár ok

Hafslækiar. ^ hann bió at Anabrecku. hans s(vn) var Onundr *
sioni f(adir) Steinars ok DoIIu modur Kormaks. ^

^ Áben plads for initialen. '^ Skr. -ur. ** Punktum er tilf. * Skr.
-r. ^ Skr. -g'm. ® Áben pl. f. init., men i margen af JErl er skr. h. (urigt.).
' Skr. Þurdur. » Blængs lOá. b god- lOi. c var tilf. 104. d hinn
tilf. 104. e Þorhaddz d. 104. f en fejl for |>órdísi, þórdísar. g eirn 104.
h mvnaðar- 104. i uppi 104. j ordene ok — heygdr antager J.Sigurðsson er
indkomne pá urette sted, og han mener, at de bör std efter Eskihollti i l. 21.
k S&l. rettet (jfr. straks nedenfor og de evr. hdskrr) fra jjórdi. Rimeligvis er
ogsd þórdi en fejl for tóri, som han ellers kaldes.

22 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 51-55.

c. 51 Þorfinnr^* en strangi het merkismadr Þorolfs Skallagrims

svnar. Hanum gaf Skallagrimr Sæunni d(ottur) sina ok land fyri
vtann Langa til Leirulækiar ok upp til fialls. ok til Alft ár.
hann bio aa Forsi. þeira D(ottir) var Þordis m(odir) Biarnar Hit-
dæla kappa. &

c. 52 Ingvarr^ ^ het madr f(adir) Beru er Skallagrimr atti.* hanum

gaf Grimr lannd milhm Leirulækiar ok Straumfiardar. hann bió a

74 Alftanesi. Onnur ^ dottir hans var Þordis er atti Þorgeirr ^ lambi
a Lambastodum f(adir) Þordar er þrælar Ketils Gufu brenndu inni.^

c. 53 Steinolfr^ het madr er nam Raundal hvarntveGÍa allt milhm lo

Alft ^ ár ok Hitár^ ok vpp til Griotár^ ok bió i hinum sydra
RaundaL hans s(vn) var Þorleifr ^ er Raundæler eru fra komnir.
Þorun het dottir Steinolfs er atti Þorbiorn Vivilss(vn) f(adir)
Þorgerdar módur Asmundar f(odur) Sveinbiarnar f(odur) Oddz
f(odur) Gro m(odur) Odz a Alftanesi. ^ 15

c. 54 Þorhaddr ^ het madr ^ agiætr s(vn) Steins miok-siglanda

Vigbiodss(vnar) Bodmodzs(vnar) or Bulkarvmi. hann nam Hitardal
allan ofan til Griotár fyri sunnann ok fyri nordann allt millim
Hitar*^ ok Kalldár til siofar. hans s(vn) var ÞorgeÍR f(adir) Hafþors.
f(odur) Gudnyiar m(odur) ^ Þorlaks hins audga. fodr Þorleifs 20

75 Beiskallda^ (fodur)"^ Þorleiks f(odur) Ketils f(odur) Valgerdar m(odur)
þeira Narya s(vna) Þorlaks ok Þordar^.

c. 55 Þorgils ^ Knappi leysingi Kolla Hroallzs(vnar) nam Knappa-

dal. ^ hans s(ynir) voru þeir íngialldr Þorarin ok Þorir er bió at
Ockrum ok eignadist allt land miUim Hitár ok Alftár ok vpp til 25
mots vid Steinolf. * svn Þoris (var) ^ Þrandr er atti Steinunni
dottur Ruts af Kambsnesi. þeira s(ynir) Þorer ok Skumr ^ f(adir)
Torva f(odur) Tanna. hans s(vn) var Rutr ^ er atti Kolíinnu.
dottur Illuga hins svarta. nu eru þeir menn talder er bygt hafa
i landnami Skallagrims. s s(vn) Skalla-Grims var Egill f(adir) Þor- æ
steins f(odur)h Riflu f(odur) Skula f(odur) Þordar. f(odur) Bodvars^
f(odur) Þordar prest. f(odur) Bodvars f(odur) Þordar f(odur) larn-
gerdar er herra Erlendr sterki atti. ^ þeira Dottir Valgerdr ^.

^ Aben plads for initialen. ^ Skr. -ur. ^ Skr. -r. * Punktum er
tilf. 5 Skr. alf. « Skr. y. ^ Mgl. i hdskr., hvor der findes en lakune for
ordet; tilf. efter 104 og Melab. « Mgl. i hdskr.; tilf. efter 104. « Skr.
Bodars. a Hytar ár 104. h at leyfe Skallagríms tilf. 104. c Hitar ar 104.
d Ordene in(odur) — t>ordar anferes i Melabók: „enn Hauksbok telur svo".
e breidskalla Melab. f Herpá fortsœtter Melab.: „þorgeirss. bb. Hafþors voru
fieir Grijmr i Skarde ok þorarinn, Fimboge, Eisteinn, Gestr ok Torfe. g Ndr
der i 104 her Ulföjes: fra Hafnarfialli oc hingat til, er denne sœtning sikkert
hentet fra Melabók, uagtet „Havks boc" stár i margen. h Ordene f(odur) —
Skula anfores i Melab. som variant fra „Hauksbok".

Landnámabók c. 56— 57. HAUKSBÓK. 23

Frá Selþori
c. 56

7G Grimr^* h(et) maór Ingialls s(vn) Hroallz^ s(vnar) or Hadd- 2»

ingia dal broðir Asa hersis. ^ hann for ti/ Islawdz í lawda leit ok

siglði íyri norðan \aná.^ hann var \m vetrin i Grims ey a Stein-

grims íirái. * Bergðis h(et) kona haws en Þor?r s(vn). ^ Grimr ^ 5

reri iil fiska vm vetrin meá þrælvm sinv/^ ok s(vn) hans var meó

hanvm ok er sveinin tok at kala þa fœrðv þeir hann i sœlbelg ok

77 drogv at halsinvm. ^ Grimr dro margmelli. ^ Grimr ^ mœllti segðv
oss ævi vara ok langHvi ella kemr þv e^'^i heim.^ enga varðar yðr
at vita aðra en sveinin i selbœlginvm þviat þv mant davðr aðr lo
var komi en svn ^ þin skal þar byaia ok laná nema sem Skalm
meR þinw legz vnder klyfivm. ^ en siðaR vm vetrin andadiz ^ Grimr
ok er þar heygðr. ^ þav Bergdis ok Þorir forv vm varit or Grimsey
ok ^ vestr jUr heiði iil Breiða fiarðar. ^ Skalm geck fyri allt svmarit
ok lagðiz alldregi. ^ annan vetr \arv þav a Skalmar nesi i Breiða is
f(irði) en of svmarit eft^r snerv þav svðr. ^ þa geck Skalm fyri þar
iil er þav komv af heiðvm svðr iil Borgar f(iarðar) þar sem sand-
melar. íj. ravðir varv. ^ þar lagðiz ^^ Skalm niðr vnd/r klyfiv(m) "
vndjr hinvm ytra melnvm. ^ þar nam Þorir laná íyri svnwan
Gnvpa^^ iil Kalld ár fyri neðan ^^ Knappa dal ok Lax ár allt»

78 millim fiallz ok fiorv. ^ hann bio at ytra Ravða mel. ^ þa var Þorer
gamall ok blindr er hann kom vt sið vm kvelld ok sa at maór
reri vtan i Kalldár ar oss a iarn nockva mikiU ok ilHhgr ok geck
þar a lawd vpp iil bear þ^rs er i Ripi h(et) ok grof þar i stoðvls
Uði. ^ en vm nottina kom þar vp;? iarðelldr ok branw ravn. ^ þar œ
var bœrin sem nv er borgin. ^ s(vn) Selþóris var Þorfinwr ^* er
atti lofriði áottvr Tvngv-Oðz. ^ áottir Þorfinz var Þorriðr er atti
Þorbrandr i Alfta f(irði). ^ þeér Selþon'r frændr hinir heiðnv dó i
Þoris biorg. ^ Þorgils ok Þorkell s(ynir) Þorfinz attv baðir Vnwi
dottvr Alfs i Dolvm. ^ Skalm do i Skalmar kelldv ^^. ^ ao

c. 57 Kolbeinw ^ klackhofði Atla s(vn) or Atleyiv af Fiolvm for iil

Islawdz ok keypti ^^ lowd oll millim Kalldár ok Hitar ár íyri neðan
Sandbreckv ok bio a Kolbeins stoðvm. ^ hans s(vn) var Finbogi i
Fagra skogi ok Þorðr skalld. ^

79

^ IniUalen er red. ^ a er tilf. over linjen, over o. • Punktum er tilf.
* forkortet fi. ^ Forkortelsestegnet er meget utydeligt. ' Forkortet 6». ' f
t hdskr. rettet fra g. ^ Sdledes. ® Nœsten helt udgnedet. ^^ z nœsten
tidvisket (i slutningen af linjen). ^^ klyíiv hdskr. ^^^ g t hdskr. rettet fra d.
^' e nœsten udvisket. ^* i nœsten udvisket. ^* d nœsten udvisket. ^' Retiet
for hdskrs keyppi.

* ííer begynder 2. tnbrblad.

24 # H A U K S B Ó K. Landnámabók c. 58-60.

c. 58 Þormoðr goði oh Þorðr gnvpa s(ynir) Oðz hins racka Þor-

viðar s(vnar) Freyviðar s(vnar) Alfs s(vnar) af Vors þe/r brœðr
iorv úl Islawdz ok namv l(an)d^ miUi Laxár oA: Strav(m)fiarðar ^ ar.^
hafði Þorðr Gnvpv dal ok bio þorsen siþaw Skopti s(vn) haws ^
f(aðir) Hiorleifs goða ok Finv er atti * Refr hinw mikli. ^ þe?ra 5
s(vn) Dalkr f(aðir) Steinvnar víodvr Skalldrefs. ^ Þormoðr bio a
Ravðkollz stoðvm. ^ hann atti G^rði áottvr Kiallaks hins gamla. ^ þg?ra
s(vn) v«r Gvðlavgr hinw avðgi^. ^ hann atti Þorðis áottir Svart-
hofða^ Biarnar'^ s(vnar) gvllbera ok áottvr Þvriðar Tvngv-Oz

80 dottvr er þa bio i Horgs hollti. ^ Gvðlavgr hinw avðgi sa at lo
Ravðamels lowd varv betri en onwvr lowd þar i sveít. ^ hann
skoraði a Þorfinw iil lawda ok bavð hanrm holm gongY. ^ þe«r
vrðv baðir vvig/r a holmi en Þvriðr Tvngv Oðz áottir græddi þa
ok sætti. ^

c. 59 Gvðlavgr^ nam siðan land fra Stravmfiarðar á iil Fvrv millim i5

fiallz ok fiorv oA; bio i Borgar hollti. ^ fra ^ hanvm erv Stravw-
firdingoir komn/r. ^ haws s(vn) var Gvðleifr ^^ er atti ^^ anwan knorr
en anwan Þorolfr s(vn) Loptz hinws gamla af Eyrar backa þa er
þg/r borðvz \ió Gyrð iarl Sigvallda s(vn) i Meðal fars svndi ok
helldv fe sinv. ^ þar vm orti Gvðleifr Gyrz visvr. ^ anwaR s(vn) 20
Gvðlavgs var Þorfiðr f(aðir) Gvðlavgs f(oðvr) Þordisar MOí^í;r Þorðar
f(oðvr) Stvrlv ens gamla i Hvammi. ^

c. 60 VaU en st^rki h(et) hirðmaíír llsLYSilldz konvngs hins har-

fa^ra. ^ hann va víg í vevm ok varð vtlagr. ^ hann for tií Svðr
eyia en s(ynir) (hans) ^^ j forv .ííj. iil Islawdz. ^ Hhf h^rstagelld/r 25 ^b

81 var máir þf/ra.^ ein h(et) Atli anwaR Alfvarin .ííj. Avðvn stoði.^
Atli Vala s(vn) ok Asmi^wdr s(vn) (hans) ^^ namv lawd fra Fvrv iil
Lysv. 2 Asmt?wðr bio a Langa hollti at Þorv toftvm. ^ hanw atti
Langa hollz Þorv en þa er Asmí;wdr elldiz skildiz hann vií? Þorv
tyri mawwkvæmd ok for i 0x1 at bva iil davða dax. ^ Asmvwdr so
var heygðr þar ok i skip lagðr ok þræll haws meó hawrm sa er
ser banaði sialfr ok villdi eigi lifa eft/r Asmt;wd. ^ haww var lagðr

i an^^an stafn skipsins. ^ litlv siðaR dreymði Þorv at Asmz;wdr
sagði ser meín at þrælnvm. ^ þar heit/r Asmt'wdar leiði er haww

^ Forkortelsestegnet for an o^ m er ^Zgmí. ^ Punktum er tilf.

' Tilföjet over linjen iméllem .f. op f. ^ 1 er nœsten udvisket. ^ ðg er
skrevet sammen i et hogstav. « a er nœsten helt udvisket. ' -ar ligeledes.
^ Initialen red. » Tilföjet over linjen mellem hollti og hm. ^^ JlfeíZem 1
o^r f er en lille afstand og et trœk af et hogstav udskrabet. " Skrevet to

gange, men sidste gang underprikket. ^^ Mgl. i hdskr., tilf. efter de ev^
rige recc.

Landnáinabók c. 60-63. HAUKSBÓK. 25

er heygðr. ^ visa þ^rsi var hcyrð i havg haws ein * byci ek stoð v.

82 steina stafnrvm atals rafni erað of þegn a þihvm þrong by ek a
mar ranga rvm er boðvitrvm betra brimdyri kna ek styra lifa
mvn þrt^ meó lofðvm lengr en illt of gmgi. ^ eftir \)at var leitað
ti/ havgsins ok var þræhn tekin ^ ór skipinv. ^ Þora let g^ra skala 5
of þioð bravt þvera ok let þar iamnan standa borð en hon sat vti

a stoli ok bavð hverivm er mat villdi eta.^ Atli var s(vn) Asmmdar
f(aðir) Svrtz '' f(oðvr) Gvðleifs f(oðvr) Gvðbranz f(oðvr) Svrz smiðs
f(oðvr) Eyiolfs prgstz mvnks.

c. 61 Rolfr ^ hinw digri s(vn) Eyvindar eikikrox broðir Illoga Fellz lo

goða avstan af Siðv na?w lawd fra Lysv iil Ravnhafnar ar. ^ haws
s(vn) var Hœlgi i Hofgorðvm f(aðir) Finwboga ok Biarnar ok Rolfs. ^
Biornw var faðir Gestz * f(oðvr) Skalldrefs. ^

c. 62 Solví h(et) maÓY er lawd nam milUm HelHs ravns ok Sleciv

83 beins ár. ^ hann bio i Brenwingi fyst en siþaw a Solva hamri þd i5
at haww þottiz þar vgra íleri ^ mawwa gagn. ^

c. 63 Sigmvwdr ^ s(vn) Ketils þistils þ^rs er nvmit hafði Þistils

fiorð haww atti Hilldigvnwi. ^ haww nam lawd miUim Hellis ravns

^ Punktum er tilf. ^ Rettet fra hdskrs rekm. ' Initialen red.

* Skrevet gez med ft over ez. ^ Sáledes. a Denne geneálogi anferes i

Melab. fra „Haiikshok" .

* Verset bör skrives sáledes:
Einn byggvek st^ð steina rúm 's b^ðvitrum betra,

stafnrúm Atals hrafni, (brimdýri knák stýra)

esat of þegn á þiljum lifa mun þat með lofðum

þr^ng, býk á mar ranga. lengr, an illt of gengi.

d. e.: Einn byggvek steina st^ð ^ stafnrúm Atals hrafni^; esat of
þegnþr^ng ^ á þiljum ; býk á ranga mar * rúm * es betra b^ðvitrum, an
ilU of gengi; þat mun lifa lengr ^' með lofðum; knák stýra brimdýri ''.

^ stöð er enten at opfatte som acc. eller — og snarest — som dat., jfr.
udtryk som: sás Holtum bjó; sat kvisti ein og lign. 'stenenes sœtning* (jfr.
ágætt herbergi at stöð) = den af sten opferte gravhöj. ^ Atals hrafn = 'se-
kongens hest' — skib. * þegn-þröng = mannþröng = stœrk trœngsél. * ranga-
marr 'spantehesten* — skih. ^ rúm md her hetyde god, rigelig plads.

* = álengr for fremtiden. ' brimdýr = 'brœndingens dyr^ == skxb.

Álene hehor jeg stavnrummet pá skihet i höjen; der er ingen trœngsel af
folk pá dœkket. Jeg hor pd skibet^. Den rigelige plads er dog bedre for den
kampkyndige [migj, end et dárligt felge. Det b vil fremdeles mindes af folk.
Jeg styrer skihet. a

a Denne gentagelse betegner höjboens glœde over at ligge i et skib. b „Det"
má nœrmest gd pd „felge". Han er ked af at pide, at det altid skal mindes, at
en trœl er hans hqjfœUe.

25 9 HAUKSBOK. Landnámabók c. 63.

ok Berv vikr ravns. ^ hann bio at Lavgar breckv oh er þar heygðr. ^
haww atti .ííj. s(vnv). ^ einw var Einarr er þar bio siþaw at Lavgar
breckv. ^ þe/r feðgar selldv Lon lawd Einari er siþan bio þar. ^
hann var kalaðr ^ LoneinaR. ^ hval rak á fiorv haws ok skar hawn
af nackvat. ^ haww sleit veðr vt ok rak a laná Einars Sigmz^wdar 5
s(vnar). ^ Lon-Einarr taldi fiolkyngi Hilldigvnwar þvi vallda en þa
er hvalin hafði vt rek.it íra Lon-Einari for hann at leita ok kom
sva at að ^ E(inarr) Sigrní;wdar s(vn) skar hvaUn med hí^skarla
sina. ^ hann hio þegar ein þeí'ra bana hoG. ^ Lavgarbreckv-E(inarr)
bað nafna sinw fra fara þí;i at yðr man e^^i dvga at að ^ sœkia. ^ 10
Lon-EínaR hvarf fra ^vi at hann var hð vana. ^ Einarr Sigm?;wdar
s(vn) flvtti heim hvahn ^ ok einn tima er Yíami var e/^i heima
fór* Lon-EinaR iil Lavgar breckv meó .víj. mawwa^ ok stefndi

84 Hilldigvnwi vm fiolkyngi. ^ how var áottir Beínis Mós s(vnar)
Naddoðz s(vnar) or Fær eyivm. ^ EinaR kom heim þa er Lon-EínaR 15
var nyfarin i brott. ^ Hihdigvnwr sagði \vanvm þersi tiðindi ok fœrði
hanvm kyrtil nygervan. ^ Einarr tok skiohd sinn ok sverð oA: verk
herst ok reið eft/r þeim ofc spreng(ð)i ^ hawn a Þvfvbiorgvm. ^ þa
rann Einarr sem hann matti en þa er haww kom hia Drongvm ^
sa hann trollkall sitia þar a vpj)i ok lata roa fœtr sva at þe^'r tokv 20
brimít ok skelldi þeim saman sva at sio drif varð af ok q(vað)

V. v(isv) Var * ek þar er fell af fiahi floð kornw iotvns moðvr hám

I

^ Punktum er tilf. ^ Sdledes. ^ Over n er der muligvis et fordohlings-
punkt. ^ Aksenten svag. ^ med—mannsL skrevet over Unjen. ^ Skrevet
sprengi. ' á er i hdskr. rettet fra g.

* Verset er vistnok noget forvansket og ikke let tilfredsstiUende at forklare:
Vask þars fell af fjalli gerir fár j^tunn fleiri

flóðkorn j^tuns móður fold í vingamoldu

hám bergrisa ór himni h^mlu heiðar þumlu {el. þrumlu)

heiðins á náleiðar hamváta mér báta.

Vask ^ þars flóðkorn ^ feU ór hám himni bergrisa ^, af fjaUi á
„heiðins j^tuns móður ná leiðar" ^ Fár jgtunn gerir mér ^ fleiri báta
hamváta í h^mlu fold «, „heiðar þumlu (el. þrumlu) vingamoldu* \ [el.
h^mlu vingamoldu „he. þ. fold].

Antyder, at jœtten selv ved sin nœrvœrelse har hevirket klippernes ned-
styrtning. ^ 'flodetis korn' ~ sten, klippe, — Lóndrangar. ^ 'hjœrgrisernes
himmel [— hvœlvede salj' — hjœrg. ^ I nogle af disse dunkle ord synes en
hetegnelse for 'soen' at skjule sig; læses nóleiðar [J. pork.J vilde man f& en sádan,
men pluralformen leiðar kendes ellers ikke (jfr. dog dativformen leiðu); ordene
jötuns nióður (= 'jœttekvinden') er de mest usikre, og det gdr ikke an at for-
binde dem med fjalli (SvhEg.), og hvor skal heiðins fores hen?; som epitet til

Landnámabók c. 63—64.

HAUKSBOK.

27

b^rgrisa or himni heiðins ana leiðar gmr fár iotvn fleíri folld i
vinga molldv homlv heiðar þvmlv hamváta mer bata. ^ Einarr gaf
engan gavm at þgrsv. ^ þe?r fvndvz þar sem heita Manna fallz
breckvr ok borðvz þar en kyrtil Einars bitv e?^i iarn. ^ .íííj. menn

85 fellv af Lon-Einari en .íj. flyðv íra hawrm. ^ þe/r nafnar sottvz
lengi aðr svndr geck * || brokhndi Lon-Einars. enn er hann tok
þar til hio nafni hans hann bana hoc. Enn Reidarr ^ þræll Einars
Sigm(undar) s(vnar) sa hann fara skyndiliga ok Hop eptir hanum.
þa sa hann þræla Lon-Einars ílyia. ^ rann hann þa epter þeim ok
drap þa báda i Þræla vik. fyri þat gaf Einarr ^ hanum frelsi ok
land sva mikit sem hann fengi gert vm of ííj. daga. þat heiter
nu Reidars gerdi er hann bió. Einarr^ bio siþan at Laugarbrecku.

86 ok er heygdr ^ skamt fra Sigmundar haugi ok er haugr ^ hans
iamnan grænn vetr ok sumar. Þorkell het s(vn) Lon-Einars*
hann atti Grimu Hallkels dottur. fya en Þorgils Ara(svn)». Dottir
Laugarbrecku-Einars var Arnora er atti ÞorgeÍR Vivils s(vn). þeira
dottir var Yngvilldr er atti ÞorsteÍN svn Snorra goda. þeira d(ottir)
Ingvdr er atti Asbiorn Arnors s(vn).

64 Grimkell ^ het madr s(vn) Vlfs xraku Hreidars s(vnar) brodir

Gunnbiarnar. er Gunnbiarnarsker eru vid kend. ^ hann nam land

87 fra Beruvikr rauni til Nesrauns ok vt vm Ondurt nes ok bio at
Saxahvah. hann rac brott þadann Saxa Alfarins s(vn) Valas(vnar)
ok bio siþan i Rauni hia SaxahvaU. Grimkell atti Þorgerdi
d(ottur) Valþiofs ens gamla. þeira s(vn) var Þorarinn komi. ^

10

15

20

^ Pimktum er tilf.
* Aben plads for initialen.

^ Skr. -ar. * Skr. -ur. "* Skr. Einars Lon.
a Denne lœsemdde: „torgils Arason" anferer

Méláb. fra „Hauks hok" som variant til sin:
* Hermed ender 2. mbrblad.

Jllhuge Aras.".

jötuns eller bergrisa vilde det vœre mere end páfaldende. ^ mér fleiri —- fleiri
en ek. ® 'árebdndets land' — smn. ' Ogsd disse ord er meget dunkle;
snarest skulde man deri soge en omskrivning for benene, eUer en — anden —
for seen, hvorved der fremkom en parallelisme med den dohbelte bjœrgbetegnelse t
den 1. halvdel. Kan þumla [af þumall = þumaltá] heiðr hetegne foden? Flere
kombinationer er her mulige, men sikkerheden svarer ikke til disse. J. porks
fortolkning er nœppe rigtig.

Jeg var der, hvor 'flodkornet' styrtede ned fra 'hjœrgrisernes höje himmel'A,
fra hjœrget b ned pd seen (?). Fd jœtter gör fiere hdde vdde c end jeg pd havet,
i S0en(?, eller ved hjœlp af henene?).

a Sammenligningen af stenen med 'korn' betingede omskrivningen *hjœrg-
risernes himmeV , idet digteren tillige dbenbart tœnker pd ordet haglkorn. b dette
betegner et slags forklaring til det foregdende. c o: ved det sædrif, som prosaen
omtaler; havet kommer i oprer og overspröjter alle bddene (eller: opsluger dem?
SvhEg.); derfor hamvátr, vdd pd huden o: udvendig.

Héle verset er naturligvis et slags varsel om den forestdende kamp.

28 * HAUKSBÓK. Landnámabók c. 64-67.

hann var Hamramr ^ miok ok lÍGr i Korna haugi. Þorarinn Korni
atti lorunni dottur Einars i Stafahollti. þeira ^ d(ottir) larngerdr
er atti Vlfr ^ VGas(vn). Klængr het annarr ^ s(vn) Grimkels. hann
87n atti Oddfridi dottur Hœlga af Hvanneyri. þeira svn var Kolli. *
c. 65 Alfarin ^ Valas(vn) hafdi fyst numit nesit milUm Beruvikr ^ 5

^^ rauns ok Ennis. hans s(ynir) voru þeir Hoskulldr ^ er bió aá
Hoskvlls am * ok Ingialldr er bió aa Ingiallzhvah. * enn Goti aa
Gotalæk. enn Holmkell at Forsi vid Hohnkels á.
c. 66 Olafr Bœlgr het madr er nam land fyri innann Enni til

Frodár ok bio i Olafsvik. * 10

c. 67 Ormr^ ^ hinn Mióvi het madr er kom skipi sinu i Frodar ós

ok bio aa Brimilsvolum ^ nockvra vetr. hann rak brott Olaf Bœlg

ok nam vikina gomlu alla milHm Ennis ok Bulanns hofda ok bió

89 siþan at Frodá. hans s(vn) var Þorbiorn hinn ^ Digri er bardist

vid Þorarinn svarta ok fell sialfr ^ ok ííj menn med hanum. vmm 15

þat orti Þorarinn Máflidinga visur epter þui sem seger "^ i EyrbyGia

V. sögu. * þersi er ein Qvedin * man rofzt ^ af heiptum hyrskerþir

^ Skr. -ur. ^ skr. þg*r. » Skr. -ar. ^ Punktum er tilf. ^ Aben plads for
initiálen. ^ S&ledes. ' Skr. sei-. a Rettet efter 104 for hdskrs Ani med et punk-
tum foran, som om Ani var en broder til Höskuldr og Ingjaldr. I evrigt er der
vistnok kun én fiod af navnet Höskuldsá. Jfr. K&lund: Hist.-top. beskr. af Isl.
I 420, Safn II 288. b enn 104. c hrops 104,

* Verset findes tillige i Eyrb. s. 28 og bör skrives sáledes :
Kveðit mun Hropts at heiptum ef hjaldrgnáir hildar

hyrskerðir mér verða, hyrsennu mér kennaa),

(kunnak áðr fyr Enni (eggjumk hófs) at hJ0ggak

ylgteiti vel beita). hlín goðvefjar mína.

a) es hlautviðir hétu

hlœkjendr, þeirs skil flœkja Egrb.
Kveðit^ mun mér verða at heiptum^, Hropts hyrskerðir^ —
kunnak vel áðr beita ^ ylgteiti * fyr Enni^ -, ef hjaldrgnáir ^ kenna mér
hildar hyrsennu ' - eggjumk hófs -, at hjaggak mína goðvefjar hlín \
Kveða . . . at heiptum — ^at sige noget, hvorved had og forbitrelse
vœkkes'. ^ 'Odins ild-[= svœrdjbryder' — en krigersk, modig mand, her: den
tiltalte Vermundr enn mjóvi porgrímsson, til hvem póraHnn efter kampen tyde.
« 'at bede' = fange, fœlde. ^ 'ulvindeglœder' = en kriger; lœsem&den — der
delvis beror p& rettelse — stetter sig til Vatshyrnas skrivemade , Eyrb. s. 132,
note 2. 5 Y^mú er forbjœrget p& den vestlige side af Olafsvik; se Kalund:
Isl. beskriv. I 422. Den begivenhed, hvortil digteren her sigter, fortœlles ikke i
Eyrb. og er aldeles ubekendt. Et af ftere beviser for, at MáhUóingavisur er œgte.
« 'kampkyndige'(?); gnár som adj. er uklart. ' 'Eilds [valkyrjens] -flamme
[svœrdj strid' ^- kamp. » 'flöjls-gudinde' = kvinde, kone; Audr.

Landnámabók c. 67-69. HAUKSBOK. 29

mer verda kvnna ek adr fyri Enni * ygx ^ teiti vel beita. ef
hialldr * gnar hilldar hyr sennv mer kenna eGivmz ^ hæfs at ek
hioGa ^ ^ hUn gudveviar mina. Af þeim ordum bordust þeir annat
sinn. Þorbiorn atti Þvridi Barkar dottur hins Digra Þorsteinss(vnar)
þorskabitz. þeira s(vn) var Ketill Kappi. ok var hann þa vtann- 5
908 landz. hann var f(adir) Hrodnyjar er atti Þorsteinn svn Viga-Styrs.

c. 68 Sigurdr^^ svinhofdi^ var kappi mikill.^ hann bio áKvenvaga

strond. Heriolfr s(vn) hans var þa vííj.^ vetra er hann drap
skogar biorn fyri þat er hann hafdi bitid geit hans. þar vm er
þetta kvedit. sersi bvin g razi beit geit fyri Heriolfi. Heriolfr hokin ^ lo
razi hefndi geit vid ' bersa. þa var Heriolfr ^ xij. vetra er hann
hefndi faudur sins. * hann var hinn mersti afrex madr. Heriolfr
for til Islandz i elli sinni ok nam land milHm Bulandz hofda ok
Kirkiu fiardar. * hans svn var Þorsteinn Kolskecr ^ f(adir) Þorolfs
f(odur) Þorarins svarta Mafhlidings ok Gudnyiar er atti Vermundr i5
hinn Miovi. þeira s(vn) var Brandr hinn orvi ok ^ Þorfinna er alti
Þorsteinn KvGasvn.

c. 69 Vestarr ^ ^ s(vn) Þorolfs Blodruskalla hann atti SvonuJ Herrudar

dottur. þeira s(vn) Asgeirr ^. Vestarr ^ for til Islandz med fodr

^ Skr. -ur. ^ i skr. over linjen over h. ' Áhen þlads for initiálen.
* Punktum er tilf. ^ Iler har J Síg. (udg. s. 91) tilf. (dóttir) , hvilket

dog ikke sgnes absolut nedvendigt. ^ Skr. -r. a ein«e 104. b ycs

104. c eciunnz 104. d höaa 104. e Denne lœsemáde anfares i Melab.
som en variant fra „Hauksbok" til dens egen: svijne. f Denne lœsemdde
anf&res sst. som variant fra samnie for xii. g brunwinw 104, hvilket sikkcrt
er den eneste rigtige lœsem&de. ^ holkin 104. i geitar a 104; den rigtige
lœsemdde er geitr á. j Rettet fra hdskrs Sponu efter 104.

Det er rimeligt, at Eyrb.s 1.5—6 byder den oprindelige text, hvorefter
ordföjningen hliver :

es hlautviðirS þeir es flœkja skil, hétu hlœkjendr ^ at osv.

^ 'offer-stavene', offringernes fuldhyrdere, her sœrlig Snorre gode. ^ hlœkja
er et ellers i sproget ukendt vh.; nien der haves et adj. hlœkinn = 'uduelig,
umandig' ; hlœkjendr synes her at hetyde: umandig spottende, feje spottere.

Jeg vil hlive stœrkt adœsket (opfordret) til hadefuld strid^, o kriger, —
og det er ikke lœnge siden, at jeg foran Enni forstod, at lade krigeren falde^ — ,
dersom de kamplystne [trœttekœrej mœnd heskylder mig for en sddan kamp, at
jeg skidde have sdtet [hugget hdnden afj min egen hustru; og dog œgges jeg
tilc mádehold og fred. [eller: da de offerkyndige , som ved rœnker forhindrer
sandhedens sejr, sagde spottende, at osv.J

a „Noget, som dog ligger min egentlige fredsommelige natur sd fjœrnt" er
dhenbart meningen, jfr. den korte indskudssœtning i den sidste halvdel. ^ „De
md dog af erfaringen vide, at jeg forstdr at hide fra mig, ndr det skal va^e",
e o: holder mest af.

30 # HAUKSBÓK. Landnámabók c. 69-72.

sinn afgamlann ok nam Eyiar land^ ok a millim Kirkiufiardar
ok Kolgrafa fiardar ok bio a Ondvordri eyri. ^ þeir Þorolfr ^
fedgar eru badir heygdir a Skallanesi. ^ Asgeirr ^ Vestarss(vn) atti
Hœlgu Kiallaksdottur. þeira s(vn) var Þorlakr. ^ hans s(vn) var
Steinþorr ^ ok Þordr bhgr ^ er atti Ottkotlu Þorvalls dottur ok 5
Þormodr ^ er atti Þorgerdi dottur Þorbranns or Alfta f(irdi). íiordi
var Bergþorr ^ er fell a Vigraf(irdi). Steinþorr ^ atti Þoridi dottur
Þorgils Aras(vnar). Gunlaugr ^ var s(vn) þeira er atti Þvridi hina
spoku dottur Snorra goda. ^

c. 70 Kolr^* het madr er land nam vtan (fra)^ Fiardar horni til 10

Troliahals ok vt vm Berserks eyri ^ til Rauns fiardar. hans s(vn)
var Þorarinn ok Þorgrimr ^. ^ vid þa er kent Kollz s(vna) fell ^.
þeir fedgar bioGV allir at Kolgrofum. fra þeim eru Kolgreílingar
komnir. ^

c. 71 Audun* stoti s(vn) Vala hins sterka hann att(i) ^ Mýrunu 15

dottur Biadmaks Ira konungs. ^ hann nam Rauns fiord allann fyri
ofan Raun a millim Svinavatz ok Trolia háls. ^ hann bio i Rauns-
firdi. þadann eru Hraunfirdingar ' komnir. ^ hann sa vm haust at
herstr apalgrár liop ofann frá Horns ^ vatni ok til stodroza hans.
9^ sa hafdi vndir stodhestinn. þa for Audun til ok tok hinn gra 20
herst ok setti fyrir tveaia yxna sleda ok ók samann alla todu
sina. ^ herstrin var gódr medferdar vm hadegit ^. enn er aleid ste
hann i voliinn hardan til hofskeaia. en epter sólarfall sleit hann
allann Reiding ok liop til vatz vpp. hann sast ecki siþan. s(yn)
Audunar var Steinn f(adir) Hœlgu er atti An i Rauni. ^ þeira 25
s(vn) Mar f(adir) Gudridar m(odur) Kiartans ok Anar i Kirkiufelli.^
Asbiorn het annarr ^ s(vn) Audunar. ííj. Svarthofdi. en dottir
Þuridr er Asgeirr ^ atti sa Eyri. þeira s(vn) Þorlakr ^ ^.

c. 72 Biorn ^ het svn Ketels flatnefs ok Yngviildar dottur Ketils

vedrs ^ af Ringa riki hersis. Biorn sat eptir at eignum fodr 3o
sins þa er Ketill for til Sudr^eyia. ^ enn er Ketill hellt skottum
fyri HaRalldi konungi hinum uarfagra þa rak konungr Biorn son
hans af eignum ok tok vndir sig. þa for Biorn vestr vm haf ok
villdi þar ecki stadfestazt ok ei vid KRÍstni taka sem onnur^ born

^ Punktum er tilf. ^ Skr. -ur. » Skr. -r. * Aben plads for initiaUn.
^ Mgl i hdskr. « Skr. att ' Straum- hdskr., men ved en fejllœsning

af JErl. 8 Hardns hdskr., Hjarðar B. » Skr. -dei-. ^ I B Eyrar- ; men se
Kálund: Hist.-top. beskr. af Jsl. I 428. b Denne lœsemdde (vt vm B.) an-
fores som variant fra „Hauksb." i Melab. c Denne lœsemáde anforer Melab.
som variant fra „Hauksb." under formen kallssonafell. Dette md rimeligvis bero
1)& en fejllœsning. d Vistnok en fejl; ifg. Eyrb. (jfr. Ldn. s. 94, not. 9) var
jmridr gift med Asgeirs sön, porlákr.

Landnámabók c. 72-73.

HAUKSBOK.

31

Ketils. ^ þiii var hann kalladr Biorn hinn Austræni. hann atti
Giaflaugu Kiallaksdottur systur Biarnar hins sterka. Biorn hinn
Austræni fór til Islandz ok nam land miHim Raunsf(iardar) ok

95 Stafs ár ok bio i Biarnar hofn a Borgarholltí ok hafdi selfor upp
til Seha ok atti rausnarbv. hann do i Biarnar hofn ok var heygdr* 6
vid Borgarlæk. s(vn) þeira Biarnar ok Giaflaugar var Kiallakr*
hinn gamU er bió i Biarnarhofn epter fodr sinn ok Ottarr'
f(adir) Biarnar f(odur) Vigfus i DrapuHd er Snorri godi let drepa.
Annarr^ s(vn) Ottars var Hœlgi. hann heriadi aa Skotland ok
feck þar at herfangi Nidbiorgu dottor Biolans konungs ok KadHnar lo
dottur Gongo-Rolfs. hann feck hennar ok var þeira s(vn) Osvifr
hinn spaki ok Einarr^ skalaglam er drucknadi æ. Einars skeri i
SeHa sunndi. ok kom skioHdr ^ hans a SkiaHdey. en feHdr ^ a
FeHdar holm. Einarr var f(adir) Þorgerdar m(odur) Herdisar
m(odur) Steins skaHdz. Vsvifr atti Þordisi dottur Þiodolfs or Hofn. is
þeira born voru Vspakr f(adir) Vlfs staHara f(odur) lons a Reyr-
veHi f(odur) Erlendz HÍmaHda f(odur) Eysteins erckibyskups ok
Þorolfr Torradr ^ Einarr ^ ÞorkeH Þorbiorn. þeir vrdu seker vm
vig Kiartans Olafss(vnar). ok Gudrun m(odir) Þorleiks ok BoHa

96 ok GeHis. Vilgeia het s(vn) Biarnar hins Austræna. * Kiallakr ^ ao
hinn gamU (atti Astridi) * dottur Rolfs hersis ok Ondottar ^ systur
Olvis Barnakarls. þeira s(vn) var Þorgrimr godi. ^ hans s(ynir)
Viga-Styrr^ ok Vermundr ^ Miovi ok Brandr ^ fadir^ Þorleiks ^.
Dottir Kiarlaks hins gamla var Gerdr er Þormodr godi atti ok
Hœlga er Asgeirr ^ a Eyri atti. ^ 25

c. 73 Þorolfr ^ ^ s(vn) Ornolfs fiskreka bió i Mostr ^. þvi var hann

kalladr Mostrar skea. hann var Blótmadr mikiH. ok trudi ga Þór.
hann for fyri ofrijki HaRalds konungs til Islandz. ok sigldi fyri
sunnan lannd. enn er hann kom vestr fyri Breidafiord skaut
hann ondugis svlum sinum fyri bord. ^ þar var skorinn aa Þórr ^. ao
hann mæHti sva fyri at Þorr ^ skyHdi þar sa land koma sem hann

97 villdi at Þorolfr bygdi, het hann þui at hœlga Þor aHt landnam
sitt ok kenna vid hann. Þorolfr sigldi inn á Breidafiord ok gaf
nafn firdinum.^ hann tok land fyrir sunnann nær midium. þar
fann hann Þor rekinn i Nesinu. þar heiter nu Þórsnes. þeir lendu 35
þar inn frá i vagin er Þorolfr ^ kaHadi Hofs vag. þar reisti hann
bœ sinn ok gerdi þar hof mikit ok helgadi Þor. þar heita nu
Hofstader. fiordrinn ^ var þa nær ecki bygdr ^. Þorolfr nam land

^ Punktum er tilf. ^ Skr. -ur. » Skr. -r. * Mgl. i hdskr.

Skr.

-or. ^ Rettet fra hdskrs p. ' Skr. þ leiksf. * Aben plads for initialen.

32 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 73-74.

fra Stafsá inn til Þorsar ok kalladi þat allt Þorsnes. hann hafdi
sua mikinn atrunat sa fialli þui er stod i nesinu er hann kalladi
Hælga fiall at þangat skylldi engi madr vþveginn ^ hta. ok sva
var þar mikil fridhœlgi at þar skylldi ^ engv granda i fiaUinu
hvarki fe ne monnumm nema sialft gengi brot. þat var trua 5
þeira Þorolfs frænda at þeir dæi alHr i fiaUit. ^ þar a nesinu sem
Þorr* kom a land hafdi Þorolfr doma alla ok þar var sett herads
þing med radi allra sveitar manna. ^ enn er menn voru þar aa
þingi þa skylldi ei hafa alfreka a landi ok var ætlad til þers sker

98 eitt. þat er þeir kolludu Dritsker þui at þeir villdu ei saurgast láta lo
sva hœlgan voll. Enn þa er Þorolfr var daudr ^ en Þorstein s(vn)
hans var vngr þa villdu þeir Þorgrimr ^ Kiallaks s(vn) ok Asgeirr *
mágr hans ei ganga i skerit eyrna ^ sina ' ok þoldu ei Þors-
nesingar þat er þeir villdu saurga sua hælgann voll. ^ þui borduzt
þeir Þorsteinn þorskabitr ^ ok ÞorgeÍR kengr ^ vid þa Þorgrim ok is
Asgeir þar aa þinngi ^ vm skerit ok fellv þar nockorir menn enn
marger vrdu sárir adr þeir vrdu skildir. Þordr eellir sætti þa ok
med þui at hvargir villdu lata af sinu máli ok var þa vollrinn ^
vhælgadr^ af heiptarblodi. þa var þat rad tekit at færa brott
þadann þingit ok inn i nesit þar sem nu ^^ er. var þar þa hoelgi- 20
stadr mikill. þar stenndr ^ en Þors steinn er þeir brutu þa menn
vm er þeir blotudu ok þar hia er sa Domringr ^ er þeir dæmdu
menn til blota. ^ þar setti Þordr Gelhr fiordungs þing med radi
allra fiordungs manna. s(vn) Þorolfs Mostrar skeGs var Hallstein

99 Þorskafiardar godi f(adir) Þorsteins surtz ens spaka. Osk var 25
m(odir) Þorsteins surts dottir Þorsteins Rauds. Annarr* s(vn)
Þorolfs var Þorstein þorskabitr. ^ hann atti Þoru dottur Oleifs
feilans systur Þordar Gellis. þeira s(vn) var Þorgrimr f(adir) Snorra
goda. ok Borkr^ hinn Digri er var fader Sams er Asgeirr* va.

c. 74 GeÍRudr^i^ het madr er for til Islandz ok med hanum 30

FinngeÍR s(vn) Þorsteins ondurdz ok Vlfarr* kappi. þeir foru af
Halogalandi til Islanndz. GeÍRudr ^ nam land inn fra Þors a til
Langadals ar.^ hann bio m Eyri. GeÍRudr^ gaf land Vlfari skipara
sinumm tveimmeginn^ Vlfarsfells ok fyri innan fiall. GeÍRudr gaf
Finngeiri Iand=^ vm Alftafiord. hann bió þar er nu heiter sass
Karsstodum. hann var f(adir) Þorfinnz f(odur) Þorbranns i Alfta-

'Skr.-eig-. ^Skr. skyMu. ^ Punktum er tUf. ^Skr.-r. ''Skr.-\ir. ^ Skr.
ey'na. I 104 stár i margen: „Havks boc eyerna 0: hœgörna". ' S&ledes.
^ Skr. 2 gange. » Foran dette stár, af J Erl. selv understreget : vhœilagur.
^o Foran delte ord stár, af JErl. selv understreget : en. " Aben plads for
initialen. a Her mangler muUyvis uppi (upp) efter de evr. recc.

Landnámabók c. 74-75. HAUKSBÓK. 33

firdi er atti Þorbiorgu dottur Þoríins Selþoris s(vnar). Geirridr^ het

100 systir GeÍRodar er att hafdi Biorn s(vn) Bolverks Blindinga trionu.
Þorolfr het s(vn) þeira. þau GeÍRÍdr^ foru til Islands eptir lat
Biarnar ok varu enn fysta vetr a Eyri. ^ vm varit gaf GeRudr ^
systur sinni bustad i Borgardal enn Þorolfr for vtann ok lagdist 6
i viking. GeÍRÍ(dr)* spardi ecki mat vid menn ok let gera skala
sinn vm þiodbraut þvera. ^ Þorolfr for til Islandz epter andlát
GeÍRÍdar. hann skoradi a Vlfar til lannda ok baud holmgaungu.
Vlfarr ^ var gamall ok barnlaus. hann fell a holmi enn Þorolfr ^
vard sárr^ a fæti ok geck iamnann halltr ^ siþan. þui var hann lo
Bægi fótr kalladr. ^ Þorolfr ^ tók lond sum epter Vlfar enn sum
Þorfmnr i Alftafirdi ok setti a leysingia sina Vlfar ok Orlyg. *
GeÍRudr a Eyri var f(adir) ÞorgeÍRS xengs er bæinn færdi or
eyrinni vpp vnder fiallit. hann var f(adir) Þordar f(odur) Atla.
Þorolfr ^ Bægi fotr ^ var f(adir) Arnkels goda ok GeÍRÍdar ^ er atti 15
Þorolfr i Mavalid f(adir) Þorarins. ^ s(ynir) Þorbrans i Alftafirdi
svnar ^ Þorfms voru » þeir Þorleifr ^ KÍmbi ok Þoroddr ^ Snorri

101 Þorfidr ^ Illugi Þormódr ^. * þeir deilldu vid Arnkel Goda vm arf
leysingia sinna ok varu at vigi hans med Snorra goda a Orlyg-
stodum. eptir þat for Þorleifr ^ Kimbi vtann. þa laust Arnbiorn 20
hann s(vn) Asbrans or Breidavik '^ med grautar þvoru. Kimbi
brá a gaman. Þordr Bligr ^ bra hanum þui aa Þornes þingi er
hann bad systur hans. ^ þa let Kimbi liosta Blig med sandtorfu. ^
Af þui gerdizt deilur þeira Eyrbycia ok Þorbrannz s(vna) ok Snorra
goda. ^ þeir bordust i Geirvor ok i Alftaíirdi ok á Vigra f(irdi). 25

c. 75 Þorbergr ^ ^ het madr er fór or laíirdi til Islandz ok nam

^^ Langadal hvarntveGÍa ok bio i hinum ytra. ^ hans s(vn) var
Aslakr ^ er atti Arnleifu d(ottur) Þordar gcIIís. þeira bom Illugi
enn Rammi ok Gunnildr ^ er Breidr atti fyR enn siþar Halldorr ^ a
Holms latri. Illugi hinn Rammi atti Gudleifu dottur Ketillz smidiu ao
drums. þeira s(ynir) Eyiulfr ok KoIIr ^ ok dottir Herþrudr ^ er atti
Þorgrimr ^ Vermundar s(vn) ens Miova ok Fridgerdr ^ er Oddr
Draflas(vn) atti ok Gudridr er Bergr Þormodars(vn) atti fyR.
enn siþan lorundr i Skoradal ok lodis er atti MaR ^ s(vn) Illuga
Aras(vnar) ok Arnleif er attj Colli s(vn) Þordar Bligs. fra Illugasö
eru Langdæler komnir.

^ Skr. -ur. ^ Punktum er tiJf. » Sál. og -ur. * dr glemt. * Skr.
-r. ^ liettet fra f. = f(odur). ' Her tilföjes Xyn = hanU; med urette. ** Aben
plads for initialen. ® Skr. Mak. a / Mélab. hedder det herved: „Haukshok
telur hier ad auk þorbrandss. þorodd j>ormód".

3

34 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 76—77.

c. 76 Stein ^ miok siglandi s(vn) Vigbiodz brodur ^ Þoris haust-

myrkrs ^ nam Skogarstrond til modz vid Þorberg ok inn til Laxár.
hann bio sa Breidabolstad. hans s(vn) var Þorhaddr^ er nam
Hitardal. ok Þorgestr er atti Arnoru dottur Þordar Gelhs. þeira

103 s(vn) Steinn logmadr ok Asmundr ok Haflidi ok Þorhaddr ^. * 5
c. 77 Þorvalldr ^ ^ s(vn) Asvalldz Vlfss(vnar) Yxna-Þoris s(vnar)

ok Eirikr Raudi s(vn) hans for af ladri fyri viga saker ok namu
land a Hornstrondum ok bygdu at Drongum. þar anndadizt
Þorvalldr. Eirikr ^ feck þa ^ Þiodihdar dottur lorundar Atlas(vnar)
ok Þorbiargar Knararbringu er þa atti Þorbiorn hinn naukdælski. lo
redzt Eirikr þa nordann ok ruddi land i Haukadal. hann bio aa
Eiriksstodum hia Vatzhorni. þa felldu þrælar Eiriks skridu a bæ

104 Valþiofs aa Valþiofsstodum enn Eyiolfr ^ sauR frændi hans drap
þrælana hia Skeids breckum vpp fra Vatzhorni. fyri þat va Eirikr
Eyiolf saur. hann va ok Holmgaungu - Rafn at Leikskalum. * i5
GeÍRsteÍN ok Oddr a lorva. frændr Eyiolfs mælltu eptir hann. *
var þa Eirikr ^ gerr ^ or Haukadal. hann nam þa Brokey ok
Yxney ok bio hann at Todum i Sudrey ^ en fysta vetr ^. þa ledi
hann Þorgesti setstocka. siþan for Eirikr i Exney ok bio sa Eiriks-
stodum. ^ þa heimti hann setstocka sína ok nadi ei. Eirikr ^ sotti 20
setstocka sa Breidabolstad enn Þorgestr fór epter hanum. * þeir
bordust skamt fra gardi at Drongum. * þar fellu ij synir Þorgestz
ok nockrir menn adrer. her eptir hofdu hvarertueGÍu setu. StyR
veitti Eiriki ok Eyiolfr or Svin ey ok s(ynir) Þorbrans or Alftaíirdi
ok Þorbiorn Viviiss(vn). eN Þorgesti veittu s(ynir) Þordar cellis ok25
ÞorgeÍR or Hitardal Aslakr^ or Langadal ok IUugi s(vn) hans.
þeir Eirikr vrdu seker a Þorsnes þingi. hann bio skip i Eiriks
vagi enn Eyiolfr^ leyndi hanum i Dimunar vagi medan Þorgestr
leitadi hans of eyiar. * þeir Þorbiorn ^ ok Eyiolfr ^ ok Styrr ^ fylgdu
EÍRÍki ut vm eyiar. * hann sagdi þeim at hann ætladi at leitaso
landz þers er Gunnbiorn s(vn) Vlfs Kraku sa er hann rak vestr

105 vmm Island þa er hann fann Gunnbiarnar sker. hann kuazt aptr
mundu leita til vina sinna ef hann fyndi landit. EÍRÍkr sigldi
vndan Sniofialls iokh ok kom vtann at Midiokh þar sem Blaserkr
heitir. * hann sigldi vestr vm Hvarf ok var hinn fysta vetr i 35
Eiriks ey nær Eystri bygd. wm vorit eptir for hann til Eiriks
fiardar ok gaf vida ornefni. hann var annann vetr i Eiriks holm-
um vid Hvarfs gnipu. en hit ííj. sumar for hann allt nordr til

^ Aben plads for initialen. ^ De ovr. recc. har brodir, hvilket muUgvis
er rigtigere. « Skr. -ur. * Punktum er tilf. ^ Herpd skr. og understreget :
þorilldar. ^ g-^,. .^. 7 ^g^^^^ ^^^ hdskrs þorgeÍR.

Landnámabók c. 77— í

HAUKSBOK.

35

Snæfellz ok inn i Rafns fiord. * þa lezt hann kominn fyri botn ^
EÍRÍks fiardar. huarf hann þa aptr^ ok var hinn ííj. vetr i Eiriksey
fyri Eiriksfiardar mÍNÍ. epter vm sumarit for hann til Islandz i
Breida fiord. hann var þann vetr á Holmslátri med Ingolfi. vm
vorit bordust þeir Eirikr ok Þorgestr ok feck EÍRÍkr vsigr ^. eptir 5
þat voru þeir sætter. þat sumar for EÍRÍkr at bycia land þat er
hann hafdi funndit ok hann kalladi Græna land. þui at hann
sagdi þat menn mundu miok fysa þangat at landit hete vel. ^

c. 78 Sva seger * Ari Þorgils s(vn) at þat sumar fóru v. skip ok

^^^* XX. til Grænalands af Borgarfirdi ok Breidafirdi enn xíííj. komuzt 10
vt. sum rak aptr, en sum tyndust. þat var xvj vetrvm fyR en
KRÍstni væri i log tekinn a Islandi. ^

c. 79 HeRÍolfr het madr s(vn) Bardar Heriolfss(vnar). ^ hann for

til Grænalandz med Eiriki. med hanum var aa skipi sudreyskr^
madr ^ kristinn sa er orti Hafgerdinga Drápu. þar er þetta stef i. 15
Mina* bid ek munka reyni meinalausan farar beina heidis halldi
hárar folldar. hallar drottinn yfir mer stalH. ^ Heriolfr nam
Heriolfsfiord ok bio aa Heriolfs nesi. hann var hinn gofgazti madr.
107 Eirikr Raudi nam EÍRÍksfiord, ok bio i BrattaUd. enn Leifr ^ s(vn)
hans eptir hann. þerser menn namu þa land sa Grænalandi okao
foru ut med Eiriki. Ketill Ketilsfiord. Rafn Rafnsf(iord). Solvi
Solvadal. SnoRÍ Þorbrans s(vn) Alftaf(iord)^. Þorbiorn alora Sigiu-
f(iord). Einarr^ Einarsf(iord). Hafgrimr^ Hafgrimsfiord ok Vatna-
hverfi. Arnlaugr^ Arnlaugs fiord enn sumir foru til Vestri bygdar.

Madr ^ het Þorkell farserkr ^ systrungr EÍRÍks Rauda. ^ hann 25
for til Græniandz med EÍRÍki ok nam Hvalzeyiar ^ ok millim Eiriks
fiardar ok Einars f(iardar) ok bio i Hvalseyiarfirdi. ^ fra hanum

c. 80

^ Punktum er tilf.
» Skr. -\XY(his). ^ Skr.
rigtigere Hvalseyjarfjörð.
þorbrandzs. nam Alptaf.

2 Punktum i hdskr. « Skr. -ur. * Skr. sei-.
-r. ' Aben plads for initialen. ® Muligvis

a / 104 stár i margen efter „Havcs hoc" : SnoRÍ

* Verset hör skrives sdledes:

Mínar bið ek munka reyni heiðis haldi hárar foldar
meinalausan farar beina. hallar dróttinn of mér stalli.

Ek bið meinalausan munka reyni * beina * farar mínar. Dróttinn
hárar foldar-hallar ^ haldi heiðis-stalli * of mér.

^ 'munkenes prever, kender' — Kristus. ^ 'göre lige', lade lykkes. ' 'jordens
hal' ~ himmel'hvœlvingen ; dens 'herre' — Kristus, gud. * ^hegens sœde' =
arm; halda hendi yfir e-m ^at heskytte én' er et álmindéligt udtryk.

Jeg heder munkenes syndfrie kender at lade min rejse gd godt. Den höje
himmels herre holde sin hdnd over mig.

3*

36 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 80-83.

eru Hualseyiarf(irdingar) komner. hann var rammaukinn miok. ^

hann lagdist eptir gelldingi gomlum ut i Hvalsey ok flutti vtann

æ, baki ser þá er hann villdi fagna Eiriki frænda sinum enn ecki

var siofært skip heima. ^ þat er long half vika. ^ Þorkell er

dysiadr^ i tvni i Hvalseyiarf(irdi) ok hefer iamnan siþan gengit 5

þar vm syslur. ^

Fra Ingolíi
c. 81

108 Ingolfr^* hinn sterki ok Þorvalldr s(ynir) Ana Avallzs(vnar)

ongt i briosti namu land inn* fra Laxá til Skramulaupsár ^ ok
bio aa Hvallatri. ^ s(vn) Þorvallz var Þorleifr "^ f(adir) Halldors er 10
atti Gunilldi siþar dottur Aslaks Hroarss(vnar) or Langadal. ^
þeira s(vn) Þorir er atti Hallveigu Tindz dottur Hallkelss(vnar).
þeira svn Brandr ^ er atti Þorgerdi Bransdottur. þeira s(vn)
Halldorr ^ er atti Þorkotlu Þorgrims dottur. þeira s(vn) Brandr ^
privR hinn frodi er merst hefir skrifat Breidfirdinga kynslod. ^ 15
c. 82 Oleifr^ ^ hinn Hviti het her konungr. ^ hann var s(vn) Ingiallz

konungs Hœlga s(vnar) Olafs(svnar) ^ Gudrodars(vnar) Halfdanar-
s(vnar) hvitbeins Vpplendinga konungs. Oleifr ^ hinn nviti heriadi
i vestr viking ok vann Dyflinni a Irlandi ok Dyflinar skiri ok
gerdist þar konungr yfer. hann fec ^^ Audar hinnar Diupvdgu dottor 20
Ketils flatnefs. Þorstein Raudr het s(vn) þeira. Oleifr fell a
iRlanndi i orrustu. enn Audr ^ ok Þorsteinn foru þa i Sudreyiar. *
þar feck Þorsteinn Þuridar dottur Eyvindar austmanns^^ systur

109 Hœlga hins Magra. þau attu morg born. Oleifr ^ feilan het s(vn)
þeira. en dottir Gróa ok Olof Osk ok Þorilldr Þorgerdr ok Vigdis. 25
Þorsteinn gerdist herkonungr ^^ ok redzt til lidz med (Sigurdi) ^
iarli hinum rika syni Eysteins Glumru. þeir vnnu Katanes ok
Sudr^ land Ros ok Merævi ok meir enn halft Skotland. var
Þorsteinn þar konungr yfir adr Skotar sviku hann ok fell hann
þar i orrostu. Audr ^ var þa aa Katanesi er hun spurdi fall 30
Þorsteins. hun let^^ gera knor i skogi sa laun. en er hon var buinn
hellt hon ut i Orkneyiar. ^ þar gipti hun Gró dottur Þorsteins
Rauds. 1 hun var modir Greladar er Þorfinnr^ hausakliufr^ atti.
Epter þat for Audr ^ at leita Islands. hun hafdi aa skipi med ser
XX. karla frialsa. 35

c. 83 Kollr^2 j^e^. ^^^^ Vedrar-Grimss(vn) Asas(vnar) hersis. ^

hann hafdi forrád med Audi ok var merst virdr ^ af henni. Kollr

1 Punktum er tilf. 2 gj^^ _^^ » J^g^ ^;^^g ^^^ initialen. ^ Tilf.
over linjen. .^ Rettet fra hdskrs -á. « Fejl for Hólmlátri. ' Skr. þwHeiff!
« Skr. -r. ö Mgl. i Mskr. '<" Uerefter et punktum i hdskr. " Bettet fra
hdskrs vest-. '^ Skr. -kongur. ^^ ^^^^^ ^^^^ jg^^^ ^^ ^ overstreget.

Landnámabók c. 83-85. HAUKSBÓK. 37

atti Þorgerdi d(ottur) Þorsteins Rauds. Erpr ^ het leysingi Audar. *
hann var svn Melduns iarls af Skotlandi þers er fell fyri Sigurdi
iarli hinum rika. Modir Erps var Myrgiol dottir Gliomals Ira

110 konungs. Sigurdr iarl tok þau at herfangi ok þiadi. ^ Myrgiol
var ambatt kono iarls ok þionadi henni truliga. hon var margs 5
kunnandi. hun vardveitti barn drottningar vborit medann hun
var i laugu. siþan keypti Audr ^ hana dyrt ok het henni frelsi
ef hon þionadi sva Þvridi konu Þorsteins Rauds sem drottningu.
þau Myrgiol ok Erpr s(vn) hennar foru til Islandz med Audi. *

c. 84 Audr ^ ^ hellt fyst til Færeyia ok gaf þar Olofu dottur lo

Þorsteins Rauds. þadann eru Gotu skeciar komnir. siþan fór
hun at leita Islandz ok kom a Vikars skeid ok braut þar. * for
hon a Kialarnes til Hælga Biolu brodur* sins. hann baud henni
þar med helmingi Hds sins. enn henni þotti þat vera vanbodit
ok quad hann lengi litilmenni vera mundu. hon for þa vestr a is
Breidafiord til Biarnar bródr sins. hann geck moti henni med
huskarla sina ok letst kunna veglyndi systr sinnar ok baud henni
med alla sina menn. þat þa hon. epter vm varit foru þau Audr
i Breidafiord inn i landa leitun.^ þau áttu daugvrdir^ fyri sunnan

111 Breidafiord þar sem nu heiter Dogurdarnes. siþan foru þau innao
vmm Eyiar sund. ^ þau lenndu vid nes þat er Audr tapadi kambi
sinum. þat kalladi hun Kambsnes. Audr nam oU Dala lond '

*
*^- ^5 Eptir þat soktu Kiallaks s(ynir) Liotolf oc Þorstein i lardhus i

Fellzscogum , oc fann Eylifr ^ annann munna , geck hann a bac þeim
oc vo þa baða , Hrafsi geck inn a Arastoðum er Kiallakr sat við elld 25
at heimboðe, Hrafsi var i kvennklæþum, hann hio til Kiallaks enn hann
kastaðe yfir sic scyllde sinom, oc geck sundr handleer hans, enn hann
varð eigi sar, Hrafsi geck vm dyr þær er a veanum varu, oc vog
Asbiorn oc koraz hann siþan brott, Kiallakss(ynir) keyptu at Þorðe
120 Vivilss(yni) at koma Hrafsa i færi við þa , hann s(egir) Hrafsa at uxi 30
hans lægi i kelldu, Þorðr bar sciold hans, oc er hann sa Kiallakss(onu)
kastaðe hann scyldinom til þeÍRa, Hrafsi greip Þorð oc castaðe hanum
ofann fyri kleifina, oc var þat hans bane, eigi gatu Kiallakssynir sott
hann fyR enn þeir felldu at hanum viðu, Eylifr sat hia meþan þeir
soctu hann. 35

* Skr. -ur. ^ Punktum er tilf. ' Áhen plads for initiálen. * Skr.
brodurs. ^ Skr. -r. ^ Sál., men sikkert en fejl for átu dögurð. ' Her-
efter er der i hdskr. antydet. en lakune ved 2 uheskrevne hlade og en dél af
det 3. (^/a af en side), svarende til Ldn. (udg.) s. 111* — 120\ Af slutningen af
dette stykke er en del anfert som taget fra „Havcshoc" i 104. Det er ovenfor
aftrykt l. 23-35. » Bettet for Eyiolfr.

38 « HAUKSBÓK. Landnámabók c. 86.

Frá Geirmundi ok Hamundi
c. 86 Hiorleifr * ^ Horda konungr er kalladr ^ var hinn kvennsami

hann atti Æsu ena liósu. ^ þeira s(vn) var VtryGr ^ f(adir) Vblaudz
f(odur) Hogna hins Hvita f(odur) Vlfs hins skialga. Annarr* s(vn)
Hiorleifs var Halfr konungr er red Halfs reckum. hans móder 5
var Hilldr^ hin Mióva d(ottir) Hogna i Niardey. Halfr konungr
var f(adir) Hiors konungs er hefndi faudur sins med Solva Hogna
s(yni). Hiorr^ konungr heriadi a Biarma land. ^ hann tok þar at
herfangi Liuvinu d(ottur) Biarma konungs. hon var eptir a Roga-
landi þa er Hiorr* konungr fór i hernad. þa ól hun sonu .ij. het lo
annarr ^ Geirmundr en annarr * Hamundr ^. þeir voru svarter
miok. þa ól ambatt hennar svn. ^ sa het Leifr ^ s(vn) Lodhattar
þræls. ^ Leifr var Hvitr ^. þui skipti drottning sveinum vid am-

121 battina ok eignadi ser Leif. enn er konungr kom heim var hann
illa vid Leif ok quad hann vera smamanhgan. Nest er konungr i5
fór i viking baud Drottning heim Braga skalldi ok bad hann
skoda vm sveinana. þa voru þeir þrevetrir. hun byrgdi þa i stofu
hia Braga en fal sig i pallinumm. Bragi qvad þetta. Tveir* eru
inni trui ek badum vel Hamundr ok Geirmundr Hiorvi borner.
enn Leifr þridi Lodhattar svn fœd þann kona fiordar man hann 20
verri. hann laust sprota a pallinn þar er Drottning var i. þa (er)^
konungr kom héim sagdi hon hanum þetta ok syndi hanum sonu
sina. hann quadst ei slik heliar skinn sed hafa. þeir voru sua
kalladir siþan badir brædr ^. Geirmundr ^ heliarskinn var ner-

122 konungr. hann heriadi i vestr víkinng, enn atti riki aa Rogalandi. 25
enn er hann kom or hernadi er hann hafdi lengi brott verit þa
hafdi Haralldr ^ konungr Harfagri barizt i Hafr firdi vid Eirik Horda
konung ok Sulka konung af Rogaiandi ok Kiotva hinn audga ok
fengit sigr ^. hann hafdi þa lagt vndir sig allt Roga land ok rekit
þar marga menn af ódlum sinumm. sa þa Geirmundr engi sinn 30
kost at fa þar sæmder. hann tók þa þat rad at fara at leita
Islands. 3 til ferdar redzt med hanum Vlfr ^ hinn skialgi frændi
hans ok Steinolfr ^ hinn Lági s(vn) Rolfs hersis af Ogdum ok
Ondottar systr Olvis barna karls. þeir Þrondr ^ Miobeinn. þeir

^ Aben plads for initialen. '^ Skr. -ur. ^ Punktum er tilf.

Skr. -r. ^ Mgl. i hdskr.

* Verset, der i evrigt er fuldstœndig klart, hör skrives:
Tveir 'ó inni, en Leifr þriði

trúek báðum vel, Loðhattar sonr,

Hámundr, Geirmundr, fœðat þú þann,

Hj^rvi bornir. fár mun verri.

Landnámabók c. 86-87. H A U K S B Ó K. 39

hofdu samflot ok styrdi hveriu skipi hverr ^ þeira. þeir tóku
Breidaf(iord) ok lagu vid Ellida ey. ^ þa spurdu þeir at fiordrinn^
var bygdr hit sydra en litt eda ecki hit vestra. Geirmundr hellt
inn at Medalfells strond ok nam land fra Fabeins a til Klofasteina.
hann lendi i Geirmundar vag ok var hinn fyrzta vetr i Budar 5
dal. Steinolfr ^ nam land inn fra Klofasteinum. en Vlfr fyri vestan

123 fiord sem en mvn sagt verda. Þrondr ^ nam * eyiar fyri vestan
Biarneyia flóa ok bio i Flateyiu. hann atti dottur Giis skeidar-
nefs. ^ þeira s(vn) var Hergils Napp raz er bio i Hergils ey. d(ottir)
Hergils var Þorkatla er atti Már a Reykia hólum. Hergils atti lo
Þorornu dottur Ketils ilbreids Ingialls s(vnar). (Ingialldr) ^ var
s(vn) þeira er bió i Hergilsey ok veitti Gisla Surs s(yni). fyri þat
gerdi Borkr ^ hinn Digri af hanum eyiarnar. enn hann keypti Líd i
Þorskafirdi. s(vn) hans var Þorarinn er atti Þorgerdi d(ottur)
Glums Geiras(vnar) ok var þeira s(vn) Hælgu - Steinarr. Þorarinn i5
var med Kiartan i Svinadal þa er hann fell. þa bio Þrondr
Mióbein i Flatey er þeir Oddr^ skrauti ok Þorer son hans komu
ut. ^ þeir namu land i Þorskafirdi. bió Oddr ^ i Skogum en Þorir
for vtann ok var i hernadi. hann feck guU mikit a Finnmork. *

124 med hanum var s(vn) Halls a Hofstodum. enn er þeir komu til ao
Islandz kalladi Hallr ^ til gullsins ok vrdu þar vm deilur miklar. ^
Af þui gerist Þorskfirdinga saga. Gullþórir bió a Þoris ^ stodum. ^
hann atti Ingibiorgu dottur Gils skeidarnefs. þeira s(vn) Sigmundr^.

c. 87 Geirmundr '^ ^ fór vestr a Strandir ok nam land fra Ryta

gnup vestan til Horns enn þadan austr til Straumness ^. þar gerdi 25
hann íííj. bv. eitt i Adalvik. þat vardveitti armadr ^ hans. Annat
i Kiaransvik þat vardveitti Kiaran þræll hans. ííj. a Almenningum
enum vestrum þat vardveitti Biorn þræll hans er sekr^ vard vm
sauda toku þa er Geirmundr ^ var allr ^. hans sektar fe vrdu
Almenningar. íííj. bu atti Geirmundr ^ a Barzvik. þat vardveitti 3o
Atli þræll hans ok hafdi hann xij. þræla vnder ser. Enn er
Geirmundr^ fór a medal bua sinna þa hafdi hann iamnan Ixxx
manna. hann var stóraudigr ^ at lausa fe ok hafdi of kvikfiar. *
sva segia menn at svin hans gengi a Svinanesi en saudir a
Hiardarnesi en hann hafdi selfor i Bitru. sumer segia ^ at^ hann 35

125 hafi ok bu att i Selárdal a Geirmundarstodumm i Steingrimsfirdi.
þat segia ^^ vitrer menn at hann hafi gofgastr verit allra Landnams

^ Skr. -r. ^ Punktiim er tilf. " Skr. -ur. * Herefter er atter skrevet,

men understreget (af JErl. selv) ordene land — fiord. ^ Mgl. i hdskr- ® Rettet

fra hdskrs þorir. "' Áben plads for initialen. * Skr. -s. ® Skr. seia og
det felgende at tilföjet over linjen. ^^ Skr. seigia.

40 # HAUKSBÓK. Landnámabók c. 87-89.

manna aa Islandi. en litt atti hann her deilur vid menn þui at
hann kom helldr ^ gamall vt. ^ þeir Kiallakr deilldu vm ]and þat
er var medal Klofninga ok Fábeins ár ok bordust á Ecrunum
fyri vtann Klofninga. ^ þar villdu hvarertveGÍu [sa. þar veitti ^
GeÍRmundi betr. ^ þeir Biorn hinn Austræni ok Vestarr * af Eyri 5
sættu þa.2 þa lendi VestaR i Vestarsnesi er hann for til fundarins.^
Geirmundr ^ fal fe mikit i Andar kelldu vndir Skardi. ^ hann atti
Heridi ^ dottur Gauts Gautrekzs(vnar) hins orva. þeira » dottir Yr
er átti Ketill. þeira s(vn) ^ Þorhallr ^ ok Oddi f(adir) Hallvarar er
atti Borkr ^ s(vn) Þormots ^ Þiostarss(vnar). Geirmundr ^ andadist lo
a Geirmundarstodum. ok er hann heygdr i skipi þar ut fra gardi.
Geirm(undr) ^ gaf Rolfi « Kiallakssyni vin sinum bustad at Ballara.
hans s(vn) var Illugi hinn Raudi ok Solvi f(adir) Þorþar f(odur)
Magnus ^ f(odur) Solva f(odur) Pals prestz i Reykiahollti. ^

o- Frá Steinolfi. i5

C. oo

126 Steinolfr ^ ^ hinn Lagi s(vn) Rolfs hersis af Ogdum nam
land inn fra Klofasteinum til Griotvallar mvla. ok bio i Fagradal
a Steinolfs hialla. hann geck þar inn a fiallit. hann sa þar fyri
innan dal mikinn ok vaxinn allann vidi. hann sa eitt RÍodr ^ i
dal þeim. ^ þar let hann bœ gera ok kalladi Saurbæ. þui at þar 20
var myrlent miok ok sua kalladi hann allann dalinn. þat heitir
nu Torfnes er bærinn var gerr ^. Steinolfr ^ atti Eirnyiu Þidranda
dottur. Þorsteinn bondi var s(vn) þeira eu Arndis en Audga var
dottir þeira m(odir) Þorþar f'(odur) Þorgerdar er Oddr atti. þeira
s(vn) var Rafn Hlymreksfari er atti Vigdisi d(ottur) Þorarins 25
fylsennis. ^ þeira s(vn) var Snortr f(adir) lodisar er atti Eyiolfr
Hallbiarnars(vn). Steinvlfi hvrfu svin ííj. þau funndust ij. vetrum

127 siþar i Svinadal ok voru þa xxx. samann. Steinvlfr nam ok
Steinolfs dal i Kroks firdi.

c. 89 Slettu ^-Biorn het madr. ^ hann atti Þuridi dottur Steinolfs æ

hins Laga. hann nam med Radi Steinolfs en vestra dal i Saurbæ. ^
hann bio a Slettubiarnarstodum vpp fra Þverfelli. hans s(vn) var
Þiodrekr^ er atti Arngerdi. dottur Þorbiarnar Skiallda-Biarnar-
s(vnar). þeira s(vn) var Viga-Sturli er bæinn reisti sa StadarhoH.

^ Skr. -ur. 2 punktum er tilf. ^ Skr. sa þar. Veitti (tirigt).

^ Skr. -r. 5 jjgj^j ^Q^ Herdijse anforer Melah. som „Hauksh6k"s lœsemdde.
•^ Ahen plads for initialen. a þeira— þiostarss(vnar) anferes i 104 som hentede
fra „Havcshoc". b ff. =, gynir lOá. c þormoðz lOá. d Herfra og til
Reykiahollti angives i 104 som hentet fra „Havcshoc". e Hrolfe 104. f DeUe
ord er i 104 underprikket , og det felgende f. udeladt, men efter Solva tilföjes:
f. í>orðar f. Magnus f. Solva.

Laudnámabók c. 89—94. HADKSBÓK. 41

ok Knottr f(adir) Asgeirs ok Þorbiorn ok Þiodrckr ^ er borgin cr
vid kiend a Kollafiardar heidi. Þiodreki Slcttubiarnarsyni þotti
of þronglent i Saurbæ. þvi redst hann til Isafiardar. þar gerist
saga þeira Þorbiarnar ok Havardar hins nallta. ^

c. 90 Olafr ^ ^ Bœlgr ^ er Ormr ^ hinn Miovi rak brott or Olafsvik 5

nam Belgsdal ok bio aa Belgstodum adr ^ þeir Þiodrekr ^ raku
hann brott. siþan nam hann inn fra Griótvallar wvla ok bio i
128 Olafsdal. hans s(vn) var Þorvalldr ^ sa er saudatoku sok selldi a
hendr ^ Þorarni Giallanda Ogmundi Volusteins s(yni). fyri þat va
hann Ogmund a Þorskaf(iardar) þingi. ^ lo

c. 91 Gils ^ skeidarnef nam Gilsfiord milHm Olafsdals ok Kroks-

fiardar mvla. hann bio at Kleifum. hans svn var Hedinn f(adir)
Halldors Garpsdals goda f(odur) Þorvalldz i Garpsdal er atti
Gudrunu Vsvifrs^ dottur.

Capitul. 15

c. 92 Þorarinn ^ Krokr ^ nam Kroksdal til Hafrafells frá Krokz-

fiardarnesi. hann deildi vm Steinolfs dal vid Steinolf hinn Lága
ok reri epter hanum med xx. menn er hann for or seli med víj.
mann*. þeir bordust vid Fagradals arós a eyrunumm. þa komu
menn til fra húsi at hialpa Steinolfi. þar fell Þorarinn Krókr ^ ok 20
þeir íííj. enn vij menn af Steinolfi. þar eru kvml þeira ^.

c. 93 KetiU ^ ilbreidr nam Berufiord svn Þorbiarnar Talkna. hans

d(ottir) var Þorarna er atti Hergils Nappraz sem fyR er ritad.

c. 94 Ulfr ^ ^ hinn skialgi s(vn) Hogna hins Hvita nam Reykianes

' allt milHm Þorskaf(iardar) ok Hafrafells. ^ hann atti Biorgu dottor 25
Eyvindar Austmanns systur Hælga magra. þeira s(vn) var AtU
hinn Raudi er atti Þorbiorgu systur Steinolfs hins Laga.^ þeira
s(vn) var Mar a Hólum er atti Þorkauthi dottur Hergils Nappraz.
þeira s(vn) var Ari. hann vard sæfari ^ til Hvitra manna lanndz.
þat kalla sumer Irland hit Mikla. þat hGr ^ vestr i haf nær Vind- so
lanndi hinu goda. þat er kallat vj. dægra sighng vestr frá Irlandi.
130 þadan nadi ei Ari brott ad fara. ok var þar skirdr ^ fra þersu
sagdi fyst Rafn Hlymreks fari er lengi hafdi verit i Hlymreka a
iRlandi. sva qvad Þorkell Gelliss(vn) "^ segia islendska menn þa er
heyrt hofdu (frá segia) ^ Þorfinn iall i Orkneyium at Ari hefdi 35
kendr verit a Hvitra manna lanndi ok nædi ei brott at fara enn
var þar vel virdr. ^ Arí atti Þorgerdi dottur Alfs i Dolum. þeira
s(vn) var Þorgils ok Gudleifr ok Illugi. þat er Reyknesinga kyn. '

^ Skr. -ur. * Punktum er tílf. " Áben plads for initíalen. * For-

a
kortet m. ^ Skr. -rr-. ® Sikkert en fejl for sæhaíi. ' Rettet fra hdskrs
Geitis-. 8 Udeladt i hdskr.

42 • HAUKSBOK. Landnámabók c. 95-97.

c. 95 Hallstein ^ s(vn) Þorolfs Mostrar skecs nam Þorskaf(iardar)

131 strond ok bió a Hallsteinsnesi. hann blotadi Þór til þers at hann
sendi hanum ondugis svlur. ok gaf þar til svn sinn. epter þat
kom tre sa land hans. þat var Ixni. alna langt ok tveGÍa fadma
digrt ^. ^ þat var haft til ondugis svlna. ok þar voru af gervar 5
ondugis svlur nær a hveriumm bæ vm þverfiordu. þar heitir nu
Grenitres nes er tred kom sa lannd. Hallsteinn hafdi heriat a
Skotland ok tok þar þa þræla er hann hafdi vt. Hallstein atti
Ósku d(ottur) Þorsteins Rauds. þeira s(vn) var Þorsteinn er fann
sumar auka. lo

c. 96 Þorbiorn ^ Loki het madr s(vn) Bodmods or Skut. ^ hann

^ ^ for til Islandz ok nam Diupaf(iord) ok Grones til Gufufiardar.
hans s(vn) var Þorgils sa Þorgils stodum i Diupafirdi fadir Kollz er
atti Þvridi Þoris dottur Halladars(vnar) iarls. Þorgils var s(vn)
þeira er atti Otkotlu dottur lorundar Atlas(vnar) ens Rauda. i5
þeira s(vn) var lorundr. hann atti Hallveigu dottur Odda Yrar*
s(vnar) ok Ketils Gufu. SnoRÍ var lorundars(vn) er atti Asnyio
dottur Viga-Sturlu. þeira s(vn) var Gils er atti Þordisi Gudlaugs
dottur ok dottur Þorkotlu Halldorsdottur SnoRa sonar goda en
svn Gils (var Þordr) ^ er atti Vigdisi Svertings dottur. þeira ^ svn 20
var Hvam-Sturla.

c. 97 Ketill 1 Gufa het madr svn Orlyx Bodvarss(vnar) Vigsterks

sunar. Orlygr ^ atti Signyiu Oblaudsdottur systur Hogna hins
Hvita. Ketill s(vn) þeira kom vt sid landnama tidar. ^ hann hafdi
verit i vestr^ viking ok haft af Irlandi þræla irska. het einn 25
Þormodr^ annarr ' Floki. Kori ok Svartr ^ ok Skorar íj. Ketill
tók Rosmhvalanes. sat hann þar hinn fysta vetr at Gufuskálum.
en vm varit fór hann inn a nes ok sat at Gufunesi annan vetr.^
þa a liópu þeir Skorri hinn ellri ok Floki a brott med konur ij ok
fe mikit. þeir varu a laun i Skorra hollti. enn þeir voru drepnerso
i Flokadal ok Skoradal ^. KetiU feck engan bustad a Nesium ok
for hann inn i Borgarfiord at leita ser at bustad ^ ok sat hinn
ííj vetr a Gufuskalumm vid Gufa. hinn íííj. vetr ^ var hann a^
Sniofiallznesi ^ at Gufuskalum. snemma vmm varit for hann inn
i Breidafiord at leita ser at bustad.^ þa var hann a Geirmundar- 35
stodum. ok bad Yrar dottor Geirmundar ok feck hennar. visadi

^ Iben plads for initialen. 2 ^^^^ .^j.^ 3 Punktum er tilf. * Rettet
for Yra. ^ j^fgi i hdskr. « Skr. -rr-. ' Skr. -r. « Herefter findes, men under-
streget, ordene. þa— Geirmundarstodum (l. 35). » Skr. -fallz-. a Angives i
lOé at vœre taget fra „Havcsboc", 0: stykket þa— Skoradal (l. 31). b SkoR-

skr. 104.

Landnámabók c. 97-99. HAUKSBÓK. 43

Geirmundr þa Katli til landa fyri vestan fiord. þrælar Ketils liopu

134 brott af Sniofialls ^ nesi ok kvomv framm vm nott a Lamba-
stodumm. þar bio þa Þorþr s(vn) Þorgeirs Lamba. þrælarner baru
þar elld at hvsumm ok brendu Þord inni ok hivn hans oll. þeir
biutu þar upp eitt búr ok toko voro mikla i lausa fe ok sneru a 5
ieid til Alftaness ^. Lambi hinn sterki s(vn) Þorþar kom af þingi
vmm morguninn þa er þeir voru ny farner brott. hann ferr^ eptir
þeim ok menn med hanum. en er þrælarnir sia þad Hop sinn veg
hvorr ^. þeir tókv Cora i Koranesi. enn sumer genngu a sund.
Svart tóku þeir i Svartz skeri. en Skora i Skorrey enn Þormod i 10
Þormodzskeri. þat er vika vndan landi. * Ketill cufa nam Gufu-

135 f(iord) ok Skalanes til Kollaf(iardar). Oddi ^ var s(vn) þeira
Ketils ok Yrar er atti Þorlaugu Hrolfsdottur fra Ballar á ok Þuridar
dottur Valþiofs Orlygs s(vnar) frá Esiubergi.*

c. 98 Hofkolli* Hroallz s(vn) nam Kollaf(iord)^ ok Kvigandiz fiord 15

ok selldi ymsum monnum landnam sitt enn hann fór i Laxardal
aa Hoskvllz stadi. hann var kalladr Dala-Kollr. hans s(vn) var
Hoskulldr [er atti ^ Hallfridi dottur Biarnar er nam Biarnarf(iord)
fyri nordann Steingrims fiord. þeira s(vn) var Þorlakr f(adir)
Bolla er atti Gudrunu. Osvifrs "^ dottor. 20

c. 99 Knutr^"^ s(vn) Þorolfs spaRar er kalladr Nesia - Knutr '^. *

hann nam ncs oll til Barda strandar fra Qviganda f(irdi)<^. hann
atti Eyiu dottur Ingiallz Hœlgas(vnar) hins wagra. * þeira born

136 Einarr ^ f(adir) Steinolfs Birtings f(odur) Salgerdar Modur Bardar
hins svarta ok Eyiolfr er var stiupfadir Þorbiargar xolbrunar 25
Glumsdottur er Þormódr ^ orti vmm. Þorgrimr ^ var ok Eyiolfs-
s(vn) f(adir) Yngvilldar er atti Vlfhedin a Vidimyri. ok Þora
modir Myra-Knuks i Dyraf(irdi). hann var f(adir) Þorgauts f(odur)
Steinolfs f(odur) Þorkels ok Hollu m(odur) Steinvnnar modr Rafns
Sveinbiarnars(vnar) ok Herdisar er atti Hallr ^ Gizurars(vn) 30
logmannz. d(ottir) Rafns var Steinunn m(odir) herra Rafns ok
Hollu ok Herdis er Svarthofdi Dugfus s(vn) atti. þeira s(vn) Oli
er atti Salgerdi lonsdottur. þeira dottir Steinun er Haukr "'
Erlendz s(vn) atti.

* Skr. -falls- (jfr. 42, not. 9). ^ Skr. -s. " Skr. -r. * Punktum er tilf.
* Ferst skr. Oddur, men rettet af JErl. selv. ^ Skr. to gange. ' Skr. -ur. ® Áben
plads for imtialen. ® Ferst skr. þorgrimur, men derpd hnr JErl. selv under-
prikket gri og over linjen tilf. ód. a Dette sttjkke angives i 104 at vœre taget
fra „Havcshoc". b oc Kviganda nes tilf. 104, men i Melab. anferes rigtig
kun tekstens to navne. c / margen i 104 anfores „Havcshoc", uden at num kan
se, hvad der her skulde vœre hentet derfra; der er rel heller intet direkte taget
fra Haukshók her. Muligvis gœlder citatet stykket fra hann atti — Haukr
Erlendzs(vn) atti., der er ens i hœgge.

44 •HAUKSBÓK. Landnámabók c. 100-106.

c. 100 Geirsteinn * KÍalki nam Kialkaf(iord) ok Hiardarnes med

137 radi Kniuks. hans svn var Þorgils fader Steins hins oanska.
f(odur) Vigdisar m(odur) Þorunnar m(odur) Þorgeirs f(odur) Þor~
íinns Abóta. ^

QjOI Geirleifr^^ s(vn) Eiriks Hognas(vnar) hins Hvita nam Barda 5

strond millim Vatsf(iardar) ok Berglída. hann var f(adir) þeira
Odleifs ok Hælga skarfs. ^ Odleifr var f(adir) Gests * hins spaka
ok Þorsteins ok Æsu er atti Þorgils s(vn) Grims i Grimsnesi.
Born Gestz voru þau Þordr ok Halla er SnoRÍ Dala-Alfs s(vn)
atti. Þorgils var s(vn) þeira. Onnur ^ d(ottir) ^ Gestz var Þorey lo
er Þorgils atti. Þorarinn var s(vn) þeira f(adir) lodisar m(odur)

138 Illuga f(odur) Birnu m(odur) Eyvindar f(odur) ^ Steingrims f(odur)
Hælgu m(odur) lorunnar m(odur) Hauks Erlendss(vnar). Geirleifr
atti loru d(ottur) Hœlga. Þorfidr^ het ííj. son Geirleifs. hann atti
Gudrunu Asolfsdottur. Þorsteinn Odleifs s(vn) var f(adir) Isgerdar is
er atti Bolverkr ^ s(vn) Eyiolfs hins crá. ^ þeira s(vn) Gellir
Logmadr.2 Vený var en dottir Þorsteins m(odir) Þordar Krakunefs.

Gapitul.

^' 139 Armodr ^ ^ hinn Raudi Þorbiarnar s(vn) fostbrodir Geirleifs

nam Raudasand. hans synir voru þeir Ornolfr ^ ok Þorbiorn ao
f(adir) Rolfs hins Raudsenzka.

c. 103 Þorolfr ^ sporr kom vt med Orlygi ok nam Patrex fiord

fyri vestann ok ^ Vikr fyri vestan Bard nema Kollzvik. þar bio
Kollr^ fostbrodir Orlygs. Þorolfr nam ok Keflavik fyri sunnan
Bard. ^ þeir Nesia-Kniukr ^ ok Ingolfr hinn sterki ok Geirþiófras
voru s(ynir) Þorolfs spaRar. Þorarna var dottir Ingolfs er Þorsteinn
Odleifs s(vn) atti. ^

c. 104 Þorbiorn ^ xalkni ok Þorbiorn skvma s(ynir) ^ Blodru-Skalla

komu vt med Orlygi. þeir namu Patrexfiord halfann ok Talkna-
fiord allann til Kopaness ^. so

c. 105 KetiIP ilbreidr^ s(vn) Þorbiarnar Talkna nam Dali alla. fra

Kopanesi til Dufans dals. hann gaf Þorornu D(ottur) sina Hergilsi
Nappraz. redst KetiII þa sudr^ i Breidaf(iord) ok nam Berufiord
hia Reykianesi.

c. 106 Orn^ het madr agiætr^^ hann for af Rogalandi fyri 35

140 ofriki HaRalIds konungs. hann nam Arnarfiord allann. hann

^ Aben plads for initialen. ^ Punktum er tilf. ^ Skr. -ur. "* Skr.
Gets. ^ Skr. Onr. ° Herefter stdr, men underprikket af JErl. selv: Snorra
var. ■' Tilf. over linjen. « gj^^^ .g^ ^ f(odur)— Erlendss(vnar) anferes i
lOi som taget fra „Havcs boc", men her tilföjes: logmannz. *> Her er

Böðvars vistnok glemt.

Landnámabók c. 106—110. HAUKSBÓK. 45

sat vm vetrinn ^ æ. Tialldanesi þviat þar geck ei sól af vmm
skammdegi ^.

0.(07 An 3 Raudfelldr s(vn) Grims Lodinkinna or Rafnistu ok

sonr Hælgu dottur Anar Bogsveigis vard missattr vid HaRalld
konung ok for þui or lanndi i vestr viking. hann heriadi a Irland 5
ok feck þar Greladar dottur Biartmars iarls. þau foru til Islands
ok komu i Arnaríiord vetri siþar enn Orn. An var hinn fysta
vetr ^ i Dufans dal. * þar þotti Grelodu illa ilma or iordu. Orn
spurdi til Hamundar neliarskinns nordr ^ i Eyiafirdi frænda sins.
þui selldi hann Ani Raudfelld lond oU millim Langaness ^ ok 10
Stapa. hann gerdi bv a Eyri. þar þotti Grelodu hunangs ilmr ^
or grasi. Dufani þræli sinum gaf An Dufansdal. Biartmarr^
var s(vn) Anar f(adir) Vegesta íj. ok Hœlga f(odur) Þuridar ok
141 Arnkautlu. * ÞorhiIIdr ^ var d(ottir) Biartmars er atti Vestein
Vegeirss(vn) ok Audr ^ ok Vestein voru born þeira. Hiallkarr ' 15
var leysingi Anar. hans s(vn) var Biorn þræl Biartmars. hann
gaf Birni frelsi. þa græddi hann fe. Vegestr ^ vandadi vm ok
lagdi hann spióti i gegnum enn Biorn laust hann med greíi
til bana. *

c. 108 Geirþiófr ^ ^ Valþiofss(vn) nam enn land i Arnarf(irdi) 20

Forsfiord Reykiarfiord Trostans ^ fiord Geirþiofsfiord ok allt til
Langaness^ ok bio i Geirþiófsfirdi. * hann atti Salgerdi * dottur Vlfs
hins skialga. þeira s(vn) Hogni f(adir) Atla f(odur) Hoskulls f(odur)
Atla f(odur) Bardar svarta f(odur) Sveinbiarnar f(odur) Rafns
f(odur) Steinunnar m(odur) herra Rafns. »

c. 109 Eirekr^^ het madr er nam Kelldudal fyri sunnann Dyra-

fiord. ok Slettanes til Stapa i Arnarfirdi. enn til Hals hinns ytra
i Dyrafirdi. * hann var f(adir) Þorkels f(odur) Þordar f(odur) Þorkels
f(odur) Steinolfs f(odur) Þordar f(odur) Þorleifar^ m(odur) Þoru
m(odur) Gudmundar Gris er atti Solveigu dottur lons Lopts 30
s(vnar). þeira born voru Magnus godi ok Þorlakr ^ f(adir) Arna
byskups ok Þora móder Gizurar iarls.

c. 110 Vesteinn ^ s(vn) Vegeirs bródir Vebiarnar Sygna kappa

nam land millim Hálsa i Dyraf(irdi) ok bio i Haukadal. hann atti
Þorhilldi Biartmars dottur. Þorbiorn surr kom vt at Albygdu 35
landi. hanum gaf Vesteinn halfann Haukadal. hans born voru

^ Skr. -ur. ^ Skr. dei-. " Áben plads for initialen. * Punktum er
tilf. ^ Skr. -s og lau- l. 22. « Shr. Biarmar. '' Skr. -r. » Rettet fra hdskrs
Taust-. a / 104, der i teksten har lœsem&den Valgerþi, st&r: „Havcs boc s.
Salgerði". b Herpá stár i 104 (og i ovrigt i de andre recensioner) : m. þor-
gerðar, nted felgende bemœrkning i margen: „Havcs boc nefnir ei l'orger<M i
pessu langfedgatali" .

46 ' HAUKSBÓK. Landnámabók c. 110-116.

þau Gisli er atti Audr Vesteins dottir ok Þorkell er atti Sigrídi
Slettubiarnardottur ok Þordis er atti Þorgrimr ^ Þorsteins s(vn).

143 þeira s(vn) Snorri godi. ^

c. M I Dyri ^ het madr er fór af Sunnmæri tii Islandz at radi

Rognvalls iarlls. hann nam Dyrafiord ok bió at Hálsum. hans 5
son var Rafn er bió sa Getilseyri f(adir) Þuridar er atti Vesteinn
Vesteins s(vn). þeira s(vn) Bergr ok Hœlgi. ^

c. 112 Þordr^ het madr Vikingss(vn) er flester kalla verit hafa

svn HaRallds konungs narfagra. hanum gaf Dyri land millim
Þvfu a Hialla nesi ok lardfallz gils ok bio i Alvidru. hann atti lo
Þiodilldi systr Hœlga magra. ^ þeira s(vn) var Þorkell kappi hinn
Audgi er þar bio siþan. hans s(vn) var Þordr^ orvond ok Eyiolfr
f(adir) Gisla er atti Hallgerdi d(ottur) Wermundar hins wióva.
þeira s(vn) Brandr f(adir) Gudmundar prests i HiardarhoIIti f(odur)

144 Magnus prestz. Þorvalldr Hviti het annarr s(vn) Þordar Vikings i5
s(vnar). hann atti Þóru Kniuksdottur. þeira s(vn) Þordr^ Hviti eda
orvond er atti Asdisi Þormodsd(ottur) m(odur) Vlfs stallara. dottir
Þordar orvandar (var) ^ Ottkatla er átti Sturla Þiodrekss(vn). þeira
s(vn) Þordr er atti Hallberu ^ d(ottur) SnoRa goda. Asny var
dottir Sturlu er Snorri lorundar s(vn) atti. þeira dottir Þordis 20
m(odir) HoskuIIs læknes f(odur) Margretar m(odur) Þorfinns Abóta.^

C.M3 Ingialldr^a Brunas(vn) nam Ingialls ' sand a millim Hialla-

ness ^ ok Vfæru. ^ hann var f(adir) Þorgrims f(odur) Þorbiarnar
skumu f(odur) Liots hins spaka sem ádr var ritad. ^
C.M4 Hallvardr^ sugandi var i orrustu a moti HaRalIdi konungi'^aö

'" i Hafrsf(irdi) ^. hann for af Sætrum af Hordalandi til Islands ok
nam Sugannda fiord ok Skala vik. ^
c. 1 15 Onundr ^ Vikings s(vn) brodir Þordar i Alvidru nam Onundar-

" f(iord) allann ok bió a Eyri. ^
mVh Þvridr^ sunda fyllir ok Wolusteinn svn hennar fór af Haloga- æ

" landi til Islands ok namu Bulungar vik ok bioGU i Vatsnesi. Hun
var þvi kollud sundafyller at hun seið^ til þers j^ Hallæri a ^^
Halogalanndi at hvert sund var fullt af silld. hun setti ok Kviar
148 mid a Isafiardar diupi ok tok til a kollotta af hverium bonda i
Isafirdi. synir Volusteins voru þeir Ogmundr ok EgiII. ^ 35

1 Shr. -ur. 2 Punktum er tilf. s J^g„ ^i^^^ ^^^ initialen. ^ Efter
orvandar stár , men igen underprikket: stallara, hvorved JErl. sandsynligvis
har glemt at skrive yrt, som nœppe kan undvœres her. ^ Fejlskr. haberu.
° Skr. -s. •' Skr. kóngi. « Skr. seid'. » Rettet fra a. ^o Herefter
skr., men underprikket : Hog. a TU dette stykke föjer 104 felgende be-

mœrkning i margen: „Uavcsb. s. Ingialld f. torgrims f. torbiarnar skumu
f. Liotz.''

Landnámabók c. 117-120. HAUKSBÓK. 47

í. 117 Helgi ^ het s(vn) Rolfs or Gnupu fialli ok var vppienzkr ^

at modur ætt ok vox þar ^ vpp. * hann for til Islands at vitia
frænda sinna. hann kom i Eyiafiord ok var þar þa albygt. epter
þat vill hann vtann ok vard aptrreka ^ i Sugandafiord. hann var
of vetr med Hallvardi en of varit for hann at leita ser bustadar. s
hann fann fiord ok hitti þar skutil i flædar mah.* þat kalladi hann
Skutilsfiord. þar bygdi hann siþan. hans svn var Þorsteinn
vgiæva. hann for vtann ok va hirdmann Hakonar ialls Griotgards
s(vnar) enn Eyvindr Radgiafi ialls sendi hann til Vebiarnar Sygna
Trausta. hann tok vid hanum. en Vedis systir hans latti þers. lo
fyri þat selldi Vebiorn eignir sinar ok for til Islands. *

[c. 118 Þorolfr^ erækir nam suman Skutilsf(iord) ok Skalavik ok

bio þar. *

|c. 119 Eyvindr^ kne for af Ogdum til Islandz ok Þvridr Rvmgyllta

kona hans.* þau namu Allftafiord ok Seydisf(iord) ok bioGu þar.^is
149 þeira s(vn) var Þorleifr er fyrr var getid ok Valbrandr ok Biargey
er atti Havardr ^ Hallti. þeira s(vn) var Olafr ^.

|c. 120 GeÍR^ het madr agiætr i Sogni.* hann var kalladr^ Vegeirr^

þui at hann var Blotmadr mikill. hann atti morg born. * Sygna-
kappi var elldztr s(vna) hans en Vesteinn ok Veþormr Vemundr ao
ok Vegestr Veþorn en Vedis dottir. þau syskin foru til Islandz. *
þau hofdu vtivist harda ok langa. þau toku vm '^ haust Hloduvik
fyri vestan Horn. * þa feck Vebiorn at bloti miklu. ok qvad
Hakon iarl blota þann dag þeim til vþvrftar. en er hann var at
blotinu eGÍudu brædr hans hann til brott farar. ok gadu þeir ei 25
blotsins ok letu þeir vt. þeir brutu hinn sama dag skip sitt vndir
homrum miklum i iUvidri. þar komust þau naudulega vpp ok
geck Vebiorn fyri. þat er nu kaullut Sygna kleif. enn vm vetrinn
tok vid þeim ollumm ^ Atli þræll Geirmundar neliarskinns ok ^
bad þau engv launa vistina. sagdi Geirmund ecki vanta mat. enn 30
er ^ AtU fann Geirmund. spurdi Geirmundr ^ hvi hann var ^ sva
diarfr at taka slika menn vpp a kost hanns. * Atli svaradi. þui «
at þat man vppi medann Island er bygt hversu mikils hattar sa
madr mundi vera at einn ^ þræll þordi at gera slikt vtann hans
ordlofs g. * Geirmundr svarar. fyri þetta þitt tiltæki ^ skalltu ' 35
þÍGÍa frelsi ok bv þetta er þv hefir vardveitt. ok vard Atli siþan

^ Áben plads for initialen. ^ Skr. -ur. ' SJcr. to gange. * Funktum
er tilf. ' Skr. vndí. ® Skr. -r. ' Herefter stðr, men underprikket, sid»»'.
* Herefter punktum i hdskr. a Her er Vébjörn muligvis glemt. b Herfra
og til vardveitt l. 36 angives i 104 som taget fra „Havcs boc". c Mgl. 104. d varþ
104. e Skr. þ«í og streget ud i 104, vistnok ved en misforstáelse. f hans tilföjer
104. g orðlof W4. h tiltæki 104; vidtæki JErl, urigtig. > skalt |)U 104.

48 t HAUKSBÓK. Landnámabók c. 120—122.

150 mikilmenni. Vebiorn nam vm varit land millim Skotufiardar ok
Herstfiardar sva vidt sem hann gengr ^ vm a dag ok þui meir
sem * kalladr er Fola fótr ^ Vebiorn var viga madr mikill. ok er
saga mikil fra hanum. hann gaf Vedisi systr sina Grimolfi i
Vnadsdal. þeir vrdu missatter ok va Vebiorn hann hia Grimolfs 5
votnum. fyri þat var Vebiorn veginn a Þingeyrar þingi i Dyra firdi ^
ok ííj menn adrir.

c. 121 Gunnsteinn^ ok Halldorr^ hetu s(ynir) Gunnbiarnar er

Gunbiarnar sker eru vidkend. Gunbiorn var s(vn) Vlfs Kraku.
þeir namu Skotufiord ok Laugardal ok Augrs ^ vik til Miova- lo
f(iardar). Bersi var s(vn) Halldors f(adir) Þormódar Kolbrunar
skaldz. þar i Laugardal bio siþann Þorbiorn Þiodreks s(vn) er va
Olaf s(vn) Havardar hallta ok Biargeyiar * Valbranz dottur. þar af
gerdist saga Isfirdinga ok vig Þorbiarnar.

Fra Snæbirni is

c. 122 Snæbiorn ^ s(vn) Eyvindar Austmans bródir Hœlga magra

nam land millim Miovafiardar ok Langadalsár, ok bio i Vatsfirdi.

151 hans s(vn) var Holmsteinn f(adir) Snæbiarnar Gallta er va Hall-
biorn s(vn) Oðz at Kidiabergi hia Hallbiarnar vordumm. ^ hann
hafdi adr vegit Hallgerdi konu sina dottur Tungu-Oðz. Módir 20
Snæbiarnar callta var Kiolvor. ok voru þeir Tungu-Oddr systra
synir. Snæbiorn var fostradr i Þingnesi med Þoroddi en stundum
var hann med Tungu-Oddi eda modr sinni. Hallbiorn svn Oðz
fra Kidiabergi Hallkelss(vnar) brodur Ketilbiarnar hins gamla feck
Hallgerdar dottur Tungu-Oðz. þau voru med Oddi hinn fysta 25
vetr. þa var Snæbiorn callti þar. vastugt var med þeim hivnum.
Hallbiorn bio ferd sina vm varit at fardogum en er hann var i
bunadi for Oddr fra husí til laugar i Reykiahollt. ^ þar voru
saudahus hans. ok villdi hann ei vera vid er Hallbiorn færi þui
at hann grunadi at Hallgerdr mundi ei fara vilia med hanum. so
Oddr hafdi iamnann vmbætt med þeim. þa er Hallbiorn hafdi
lagt a hersta þeira geck hann i dyngiu. ok sat Hallgerdr ^ á paili
ok kembdi ser, hárit fell vmm hana alla ok a golfit. hon hefir
kvenna best hærd verit a Islandi med Hallgerdi Langbrók^.
Hallbiorn bad hana vppstanda ok fara. hun sat ok þagdi. ^ þa 35
tók hann til hennar. ok lyptist hon vpp. ííj. sinnum fór sva.

^ Skr. -ur. ^ Aben plads for initialen. ^ Skr. -r. * Rettet fra
hdskrs Borgeyia. ^ Punktum er tilf. a Ordene sem — Fola fótr anferer 104
som en variant til sin tekst fra „Havcshoc". b Det her fremstiUede anforer 104,
der siger, at V. hlev drœht pá Thorsnes, som en variant fra „Havcsb.".
c 104, der har snuinnbroC; anforer langbroc som variant fra „Havcsh.".

Landnámabók c. 122. HAUKSBÓK. 49

152 Hallbiorn nam stad fyri henni ok qvad. Olkarma * lætr arma eik
fiRvmz þar leika lofn fyri lesnis stofni linbundin mik sinum bida
man ek of brudi bol gervir mik folvan snertvmk ^ harmr of hiarta
hrot alldregi bótir. hann snaradi harit of hond sier ok viil kippa
henni af pallinum en hun sat ok veikst ei eptir. þa bra hann 5
sverdi ok hio af^ henni hofudit. siþan geck hann vt ok reid
brott. þeir voru íííj. samann ok haufdu íj. klyfia ross. fatt var
manna heima. þegar var sent at segia Oddi. ^ O(ddr) s(varar).
segi þier Snæbirni a Kiolvararstodum en ecki mvn ek eptir þeim
rída. Snæbiorn reid eptir þeim med xij. mann. enn er þeir 10
Hallbiorn sia epter reið. badu forunautar Hallbiarnar hann vndan
rida. enn hann villdi þat ei. þeir Snæbiorn komu eptir þeim vid

153 hædir þær er nu heita Hallbiarnarvordr. þeir Hallbiorn foru a
hædina ok vordust þadann. þar fellu íííj menn af Snæbirni. en
badir forunautar Hallbiarnar. Snæbiorn hio þa fót af Hallbirni i 15
ristar lid. þa hleckti hann a hina sydri hæd ok va þar enn íj
menn adr hann fell. þui eru ííj. vordur a þeiri hæd enn v. a

Bettet fra hdskrs sv-. ^ Rettet fra hdskrs a. ' Punktum er tilf.

* Verset bör lœses:

Qlkarma lætr (arma bíða munk of brúdi,

eik firrumk þat) leika (b^l gervir mik f^lvan)

lofn fyr lesnis stafni snertumk harmr í hjarta

h'nbundin mik sínum. hrót, aldregi bótir.

Línbundin ^lkarma lofn ^ lætr mik leika * fyr sínum lesnis stafni ^.
þat firrumk ^ arma eik ^. munk aldregi bída bótir of brúði ; harmr
snertumk í hjarta hrót ^. b^l gervir mik f^lvan.

^ 'olkarrenes gudinde' = kvinde, digterens hustru. karmr = indfatning ,
noget, der omslutter. ^ 'at lege', d. v. s. at tale upáagtet, lokke uden noget

resuUat. " Dette er sikkert den eneste rigtige lœsemáde, hvad SvbEg allerede

sá; lesni betyder hoved (jfr. Liknarbr. 24); GVigf.s opfattelse af dette ord er
fuldstœndig urigtig. lesnis stafn er = höfuðstafn hos Egill (Höfuðl. lU), og be-
tyd(r — ikke nœsen, som SvbEg menie, men — nakken. Det fornœrmelige er,
at hun vender ryggen til og 'lader ham stá og tigge (leika) bag sig. * = firrir
mik 'fjœrner mig fra'. ^ 'armenes trœ' — kvinden. * hrót = rót

'rod'.

Den Unomvundne kvinde lader mig std og trygle bag ved sig. Det »
bevirker en adskillelse mellem mig og hende. Aldrig vil jeg forvinde den sorg,
jeg har for kvinden; sorgen rammer mig i hjœrteredderne. Ulykken gör
mig bleg.

a Nemlig hele hendes adfærd og kulde. Verset er i 0vrigt ganske
fortrinligt og viser en elskovsdybde og samtidig dermed en jalousi og sorg
uden lige.

4

50 ' HAUKSBÓK. Landnámabók c. 122.

hinni. ^ Snæbiorn atti skip i Grimsar ósi ok keypti halft Rolfr
hinn Raudsenzki. ^ þeir varu xu. hvarir. ^ med Snæbirni ^ voru
þeir Þorkell (ok) ^ Sumarlidi s(ynir) Þorgeirs Rauds Einarss(vnar)
stafhylltings. Snæbiorn tok vid Þoroddi or Þingnesi fostra sinumm
ok konu hans enn Rolfr tok vid Styrbirni er þetta qvad eptir 5
draum sinn. Bana* se ek ockar becia tveGÍa allt amorlegt vt
nordr i haf frost ok kvlda feikn hverskonar fæs ^ mek af sHki
Snæbiorn veginn. þeir foru at leita Gunbiarnar skeria ok funndu
lannd. ei villdi Snæbiorn kanna lata vm nottina. Styrbiorn for
154 af skipi ok fann fesiod i kvmh ok leyndi. Snæbiorn laust hann lo
med exi.2 þa fell siodrinn^ nidr. þeir gerdu skala ok lagdi hann i
fonn. Þorkell Raudss(vn) fann at vatn var a forki er ut stod i
skala gluGÍnn. ^ þat var vm gœ '^. þa grofu þeir sik vt. Snæbiorn
gerdi at skipi. en þau Þoroddr voru at skala af hans hendi enn
þeir Styrbiorn af^ hendi Rolfs en adrer foru at veidum. Styrbiorn is
va Þorodd en þeir Rolfr badir Snæbiorn. Rauds s(ynir) ok allir
adrir sóru eída til Hfs ser. þeir toku Halogalannd ok foru þadan
til Islandz ok komu i Vadil. Þorkell xreíill gat sem farit hafdi
fyri Raudz s(vnum). Rolfr ^ gerdi virki a Strandarheidi. Þorkell
Trefill sendi Sveinvng til hofuds Rolfi. for hann fyst a Mýri til 20
Hermundar þa til Olafs at Drongum þa til Gestz i Haga. hann
sendi hann til Rolfs vinar sins. Svenvngr va Rolf ok Styrbiorn.
þa for hann i Haga. Gestr skipti vid hann sverdi ok exi ok feck
hanum hersta íj. nockotta ok let mann rida vm Vadil ok allt i
Kollaíiord. hann sendi Þorbiorn hinn sterka at heimta herstana. ^ 25
hann va hann a Sveinvngs eyri. þui at sverdit Svennungs brotnadi
vndir hiolltunum. ^ þui hældist Trefill vid Gest þa er samann var

^ Herefter har JErl. tilföjet: ^^ok aa petta [0: 48 zo og hertilj fyrr
at vera kapitulans er siþar er ritad^' . ^ Punktum er tilf. ^ Hdskr.
tilf., urigtig, her et punktum. * Mgl. i hdskr. ^ Skr. fæf. ® Skr. -ur.
' Rettet for hdskrs gie. ^ Herefter skr. ^s = hans, men atter senere overstreget.

* Verset bör skrives:

Bana sék okkarn frost ok kulða,

beggja tveggja, feikn hverskonar.

allt ^miirlegt, veitk af sh'ku

útnorðr í haf, Snæbj^rn veginn.

Jeg ser^ at vi hœgge to skál omkomme iide i havet i nordvest; jeg ser der
alt uhyggéligtf frost og kulde og alslags ulykker. Jeg ved heraf, at Snœhjörn vil
hlive drœht.

Landnámabók c. 122-129. hIaUKSBÓK. 51

155 iamnad viti |)eira at hann hefdi l)ui komit a Gest at hann sendi
sialfr mann til haufudz vin sinum. ^

c. 123 * Olafr ^ iamna kollr nam land fra Langadals æ. til Sandeyrar
ár ok bio i Vnadsdal. hann atti Þuridi Gunnsteins d(ottur) ^. þeira
s(vn) Grimolfr er atti Vedisi. ^ 5

c. 124 Þorolfr^ fasthalldi het madr agiætr i Sogni. ^ hann var

vsáttr* vid Hakon iarl Griotgardzs(vn) ok for hann til Islandz.
ok nam hann land fra Sandeyrar á til Gyiar spors ar i Rafnsfirdi
ok bió at Snæfiollumm. ^ hans s(vn) var Vfeigr f(adir) ^ Otkotlu.

c. 125 Aurlygr^* s(vn) Bodvars Vígsterks (svnar) ^ hann for til 10

Islandz fyri ofriki HaRalldz konungs hárfagra ok var hinn fysta
vetr med Geirmundi iieUarskinn. enn vm varit gaf Geirmundr
hanum bvstad i Adal vik ok lond þau sem þar lágu til. Aurlygr *
atti Signýiu dottur (Óblauds systur) ^ Hogna hins nvita. þeira
s(vn) var KetiU Gufá er atti Yri Geirmundar dottur. Orlygr 15
iftfi cignadizt Slettu ok lokuls íiordu.

c. 126 Hellabiorn 2 s(vn) Herfinz ok Hollu var vikingr mikill.

hann var iamnan vvin HaRalls konungs. hann kom til Islands i
Biarnarfiord med alskiolldudu skipi. siþan var hann Skiallda-Biorn
kalladr. hann nam land fra Straumnesi til Dranga. hann bió i 20
Skialldabiarnar vik enn atti annat bv i Biarnarnesi. ^ þar ser
miklar skalatoptir hans. s(vn) hans var Þorbiorn f(adir) Arngerdar
er atti Þiodrekr* Slettubiarnars(vn). þeira s(ynir) Þorbiorn ok
Sturla ok Þiódrekr^

c. 127 Geirolfr^ het madr er braut skip sitt vid Geirolfs gnup. ^26

hann bió siþan vnndir gnupinum at radi Biarnar.

c. 128 HeRoðr ^ Hvika Timbr*^ var gofugr madr. ^ hann var drepinn

^'^^ at radum HaRallds konungs*^. enn s(ynir) hans iij foru til Islandz
ok namu land a Strondum. Eyvindarf(iord) Eyvindi Ofeigr Ofeigs-
f(iord) en Ingvlfr Ingulfsf(iord). þar bioGu þeir siþan. 30

c. 129 Eirikr^ snara het madr er land nam fra Ingolfsíirdi til

Veidilausu ok Trekylhsvik. hann atti Olofu dottr^ Ingolfs or
Ingolfsfirdi. þeira s(vn) var Flosi er bio i Vik þa er Austmenn
brutu þar skip sitt ok ^erdu or brotunum skip þat er^ þeir kauUudu

* Herefter stár med JErhs hánd: „þetta skal ftjrr innkoma ikapitF.^,
hvorpd stykket: Módir— hinni s.48io—50i félger. Dette er herefter i udg. rettet.
2 Áben plads for initialen. ^ Punktum er tilf. * Skr. -ur. ^ Mgl. i
hdskr. ® Mgl. i hdskr.; tilf. i henhold til s. 42 m, samt de evr. hdskrr.
' Skr. kongs. * Skr. ved linjeskifte 2 gg. a / margen i 104, der har l'oru
Gunnsteins d., stár: „Havcs b. s. þuridi Gunnsteinsd.". b Denne lœsemðde
anfores i 104 som variant („Havcsboc s.") til dettes lœsemáde er atti. c Denne
lœsemdde anferes i 104 som variant („Havcsb. s.") tH dettes Hvita scy.

4*

52 # HAUKSBÓK. Landnámabók c. 129-135.

Trekylli. a þui fór Flosi vtann ok vard aptr ^ reka i Exarf(iord).
þadan af gerdist saga Bodmods.

c. 130 Onundr ^ Trefótr (het) ^ s(vn) Vfeigs Bvrlufótar Ivars s(vnar)

Beytils. Aunundr var a móti Haralldi konungi i Hafrsíirdi ok let þar
fót sinn. eptir þat for hann til Islands ok nam land fra Kleifum til 5
Vfæru. Kallbaks vik Kolbeins vik Byrgisvik ok bio i Kallbak til
elli. * hann var brodir Gudbiargar m(odur) Gudbrans kvIu f(odur)
Astu m(odur) Olafs konungs hins hælga. Aunundr atti íííj syni.
einn var Gretter. annarr^ Þorgeirr^ flöskubak. þridi AsgeÍR ædikollr
158 f(adir) Kalfs ok Refnu er Kiartan átti ok Þuridar er Þorkell kvgí 10
atti en siþar Steinþór Olafss(vn) pa. enn íiordi svn Onundar
var Þorgrimr ^ uærukollr ^ f(adir) Asmundar f(odur) Grettis
hins sterka. *

c. 131 Biorn ^ het madr er nam Biarnarf(iord). hann atti Liufo.

þeira s(vn) var Svanr aa Svanshóh. ^ 15

c. 132 STeingrimr ^ ^ nam Steingrimsfiord allann ok bio i Trolla- *

tungu. ^ hans s(vn) var Þorir f(adir) Halldors f(odur) Þorvalls
orgoda^ f(odur) Bitru-Odda f(odur) Steinþors f(odur) Oðz f(odur)
Ha-SnoRa f(odur) Oðz mvnks ok Þorlaks "^ ok Þorarins Rosta.

c. 133 Kolii ^ het madr er nam Kollafiord ok Skridnisenni ^ ok bio 20

vndir Felli medann hann lifdi. ^

c. (34 Þorbiorn ^ Bitra het madr ok var mikill vikingr ok illmenni.

hann for til Islandz med skullda Hd sitt ok nam fiord þann er
nu heitir Bitra ok bio þar, nockoru siþaR braut Gudlaugr bródir
Gils skeidarnefs skip sitt þar vt vid nofda þann er nu heitir 25
Gudlaugs hofdi. Gudlaugr ^ kom sa land ok kona hans ok dotter
enn adrir menn alhr tyndust. þa kom til Þorbiorn Bitra ok myrdi
þau bædi enn tok meyna ok fæddi vpp. en er þersa vard varr
Gils skeidarnef. for hann til ok hefndi bródur sins ok drap
Þorbiorn Bitru ok enn fleiri menn adra. vid Gudlaug er kend 30
Gudlaugsvik. ^

c. 135 Balki ^ het madr s(vn) Blæings ^ Sóta s(vnar) af Sotanesi. ^

hann for til Islandz fyri ofríki HaRalIds konungs ok nam Rvta
fiord allann ok bió a Balkastodumm hvarumm tveaium ok siþarst
i Bæ ok dó þar. ^ hans s(vn) var Bersi Godlaus er fyst bió ga 35
Bersastodum i Rvtaf(irdi) enn siþan nam hann Langavatsdal sem
fyR er ritad. *

^ Skr. -ur. ^ Jjg^ p^^^g f^^ initiálen. » Mgl. i hdskr. * Punktum er tilf.
^ Skr. -r. ö Herefter tilf, men underprikket firdi. ' þórolfs de andre
recc. 8 ^^^ ^g^Q^ i^g^g Skridins-. ^ Rettet fra hdskrs Kl-.

Landuámabók c. 136-137. HAUKSBÓK. 53

736 Arndís * hin audga d(ottir) Steinolfs hins Laga nam siþann

land i Rvtafirdi vt fra Bordeyri. hon bió i Bœ ^. ^ hennar s(vn)
var Þordr er bio fyrr i Mvla i Saurbæ. ^
c. 137 GReniadr^ ok Þrostr s(ynir) Hermundar Holknis* namu lannd

i Rvtafirdi inn fra Bordeyri ok bioGU aa Melumm. sonr ^ Þrastar ^ 5
var Þorkell aa Kerseyri f(adir) Godrunar er atti Þorbiorn þynna
161 s(vn) Romundar Hallta. ^ þeir bioGU at Fagra brecku. Þorleifr ^
Romundar fostri var sun þeira. Hasteinn het s(vn) Romundar.
þeir voru allir vm eitt Rád. Þorir het sun Þorkels^ Þrastar [s(vnar).
hann ^ bio at Melum. Hælga het dottir hans. i þann tima kom lo
Sleitu^-Hælgi vt a Bordeyri ok lorundr^ brodir hans. þeir voru
vikinngar. þeir foru allir tilMela.^ xu. voru þeir vtan sveinar. þa^^
feck Hælgi Hælgu Þorisdottur. þeim Romundi nvrfu stodross. þat
kendu þeir þeim ^^ Hælga. ok stefndi Midfiardar-SkeGÍ þeim vm
stuld til Alþingis enn þeir Romundr skylldu giæta herads ok i5
hofdu virki gott a Brecku. Austmenn bioGU skip sitt. þat var ein
morgin er rafn kom aa Lióra a Brecku ok gall hátt þa qvad
Romundr. Vt* heyri ek svan sveita sara þorns er mornar brad
vekr borgin moda blaíialladan gialla sva gol fya þa er feiger
folk narungar varu gvnnar haukr ^ er gaukar Gautz bragda spa 20

* Aben plads for initialen. ^ Ferst skr. Bœi, men 1 er igen udstreget.
' Punktum er tilf. ^ Kan ogsá lœses Holkins. * Skr. -ur. ® Bettet fra
hdskrs þrostar. ' Bettet fra hdskrs þorirs. * Bettet fra .s(vn) hans.

» Bettet fra hdskrs slettu-. *» Bettet af JErl. selv fra þar. " Tilf.
over linjen.

* Verset bör skrives:

Úi heyrik svan sveita svá gól fyrr, þás feigir

sára þorns es mornar, folknárungar váru,

bráð vekr borginmóða, gunnar haukr, es gaukar

bláfjallaðan gjalla. gauts bragða spá s^gðu.

Heyrik út bláfjallaðan ^ sára þorns sveita svan^ gjalla, es mornar;

bráð vekr borginmóða ^. svá gól gunnar haukr * fyrr , es gauts bragða

gaukar ^ s^gðu spá, þás folknárungar ^ váru feigir.

^ 'sortfjœdret' ; blár = sort; fjallaðr «/' fjall = fell = *skind, hud\
^ ^sdrtorns [svœrdetsj -vœskens [blodets] svane' = ravn. ' 'ravn'. * 'kampens
heg* — ravn. '^ ^Odins virksomheds [kampens] gúge' — ravnene. • ^krigere'
af folk = kamp el. svœrd, og nárungar af uvis betydning.

Jeg horer udefra den sortfjœdrede ravn gjalde henimod morgen; byttet^
vœkker ravnen. sáledes skreg ravnene för, da de varslede om, at krigere snart
skulde de.

a 0; Igsten til dette el. anelsen om tilstedevœrelsen di-raf.

54 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 137.

162 saugdu. Þorbiorn qvad Lackar^* hagli stockinn hræs er kemr ^ af
sævi modr krefr morgin bradar mar valkastar baru sva gól endr ^
þa er vnda eids a fornvm meidi hræfa eaukr ^ þa er uaukar
hilldingar miod vilidu. ^ i þenna tima koma Austmenn i virkit
þui at verkmenn hofdu ei aptr láted. þeir brædr genngu ut.
konur saugdu Romund ofgamlann en Þorleif ofungann at ganga
vt. ^ hann var xix. * vetra. hann liop ut ok Þorleifr med vopnum
sinum ok qvad. Vara ** mer i dag daudi drougar flatvallar bauga

^ Skr. LAa-. ^ Skr. -ur. ^ Piinktum er tilf. * Rimeligvis en fejl
for XV. i de ovrr. reca.

* Verset bör lœses:

Hlakkar hagli stokkinn svá gól endr, þás unda

hræs es k^mr at sævi, eiðs, af fornum meiði

móðr krefr morginbráðar, hræva gaukr, es haukar

már valkastar báru. hildinga mj^ð vildu.

Hagli stokkinn valkastar báru már ^ hlakkar , es komr at hræs

sævi ^ ; móðr krefr morginbráðar. svá gól hræva gaukr ^ endr af fornum

meiði, þás (es) * „eiðs" haukar ^ vildu unda mj^ð ^ hildinga.

^ 'valdyngens holges [=^ blodets] máge' = ravnen. ^ 'ligseen' — blodet.

^ '&dselgogen' — ravnen. * es sgnes at vœre en skodeslos gentagelse af det 's,

som þás indeholder. ^ Ilvad eiðs er, vides ikke. Det hele m& vœre en om-

skrivning for 'ravnen'. ^ 'sármjoden' = blodet.

Den haglbestœnkte ravn skriger af fryd, nár den kommer til blodsoen.

Ivrig krœver den sin morgenfode. Sáledes skreg ravnene fordums i det gamle trœ,

da de vilde tapre mœnds blod.

** Verset bör skrives:

Vasa mér í dag dauði rækik h'tt, þótt leiki

(draugr flatvallar bauga, litv^ndr Heðins fitjar

búumk við ilmar jalmi) (oss vas ár of markaðr

áðr né g^rr of ráðinn. aldr) við rauða skj^ldu.

Né vasa mér dauði, áðr of ráðinn, g^rr í dag. búumk við ilmar
jalmi ^ draugr flatvallar bauga ^. rækik lítt, þótt Heðins fitjar litv^ndr ^
leiki við rauða skj^ldu. aldr vas oss ár of markaðr.

^ Synes at betyde kamp. Ilmr opregnes blandt asynjer, men synes at
mdtte opfattes som navn p& en valkyrje, hvis jalmr 'stöj' er kamp. ^ 'ringenes
(de malede cirklers) flade mark' —- 'skjold', hvis draugr Hrœ' er 'mand', her en
af Hrómunds sönner. ^ Heðins íit synes at betyde 'skjold' (íit = 'vœv'?) éller
'brynje', hvis 'farvende vdnd' er 'svœrdet'.

Doden , i forvejen mig bestemt, var mig (dog) ikke bestemt i dag. Jeg
bereder mig til kamp, o kriger! Jeg œnser det kun lidt, om svœrdet kommer
til at spille mod de rode skjolde. Livtts grœnse blev os fordums bestemt.

Landnámabók c. 137. HAUKSBÓK. 55

bvvmz vid almar ialmi adr ne gerr vm rádinn ræki ek litt þo at
leiki litvondr ^ Hedins íitiar oss var adr of markadr alldr vid
Rauda skiolldu. Austmenn fellu vi. i virkinu. enn adrir menn
163 stucku i brott. en þa er Þorbiorn villdi loka aptr virkit skaut
lorundr^ atgeir i gegnum hann. Þorbiorn tok atgeir or sarinu ok 5
setti millvm herda lorundi sva at vt kom vm briostit ok fellu þeir
badir daudir á iord. ^ Hælgi greip upp lorund ok kastadi hanum
a bak ser ok rann sva. Hasteinn rann eptir þeim þar til er
Hælgi kastadi hanum af baki ser. þa hvarf hann aptr ^. Romundr
var faUinn enn Þorleifr^ var sárr^ til vlifis. konur spurdu tidinda. ^ lo
Hasteinn qvad. Her * hafa vj. þeir er sæfazt sutlaust bana vti
suipniordungar sverda sarteins a bru steinum hyek at halíir Ugí
heptendr laga eptir ecskeindar let ek vndir vbidingum svida.
konur^ spurdu hve margir þeir væri. Hasteinn qvad. Varka ** ek

Skr. -ur. ^ Punktum er tilf. * Skr. -r.

* Verset h'ór skrives:

Hér hafa sex, þeirs sævask hygg at halfir liggi

sútlaust, bana úti heptendr laga eptir.

svipnj^rðungar sverðum, eggskeindar létk undir

sárteins á brústeinum. óbíðingum svíða.

Hér úti á brústeinum ^ hafa sex sárteins svipnj^rðungar ^, þeirs
sævask sútlaust ^, bana sverðum (konj.). hygg, at halfir laga heptendr *
liggi eptir. létk undir, eggskeindar, svíða óbíðingum ^.

^ 'stenrœkken' foran indgangen til hygningen — hlað. ^ 'sdrtenens

sving-[= kampj guder' — mænd. ' ^uden sorg', uden at nogen sörger derover.
* 'lorens forstyrrere , lovhrydere' jfr. fortœllingen i Ldn. ^ 'den, der ikke
vœnter, ikke har mod til at vœnte, holde stand, den, der flygter\

líer ude pá hrostenene har 6 mœnd, hvis ded ingen hegrœder , mistet
livet for svœrdene. Jeg tror, at halvdelen af lovforstyrrerne ligger her dod.
Jeg lod sdrene, hihragte ved svœrdsœggen, svie for de fiygtende fjender.

** Verset hör skrives:

Vaska fúrs með fleiri en tolf af glað Gylfa

fetla stígs at vígi, gunnþings hvatir runnu,

fyrir várum þar fjórir (k^ld ruðum vápn) þeirs vildu

frændr ofstopa vændir, várs fundar til skunda.

Várum þar fyrir fjórir frændr, ofstopa vændir ^ — vaska með
fleiri, at vígi „fetla fúrs stígs ^* — , en tolf gunnþings ^ hvatir, þeirs
vildu skunda til várs fundar , runnu (konj.) af Gylfa glað * ; ruðum
(konj.) k^ld vápn.

56 ^ HAUKSBÓK. Landnámabók c. 137.

164 furs med fleiri fetla stigs at vigi fyrir voriim þar ííij. frændr
ofstopa vændir en xii. af glad gylva gunnþings hvatir runnar
kolld rudu vapn þeir er villdu vars fundar til skunda. konur |

spurdu hversu margir fallnir væri af vikingum. Hasteinn qvad
Siav * hafa sæki tivar svolnis garz til iardar blod fell vart a vala 5

* Kan kun vœre passivt = ^heskyldt for'. ^ Denne omskrivning er sikkert
noyet forvansket; man skulde deri snarest se en omskrivnivg for en mand — en
fœldet fjende — ; hvis ikke Jón porkelsson har ret, ndr han skriver: Barkat ek
fúr med fleiri fetlastígs at vígi; fetla stígs fúr — svœrd. ^^valkyrjeting' —
kamp. * ^sokongens hest' = skib.

Vi var kun 4 frœnder tilstede dér, heskyldte for voldsom fœrd (og kraft)
— jeg havde ikke flere mœnd til kamp — , medens tolv kamjjraske mœnd, som
vilde skynde sig til mode med os, stormede op fra skihet. Vi (frœnder) rod-
farvede de kolde stdl.

* Versene bör skrives:

Sjau hafa sœkitívar monat fúrviðir íleiri

Sv^lnis garðs til jarðar Fj^lnis þings an hingat

(blóð fell varmt á virða út of Ekkils brautir

vald^gg) n^sum h^ggvit. Jalks mœrar skæ fœra.

Sjau ^ Sv^lnis garðs sœkitívar ^ hafa h^ggvit n^sum til jarðar ^.
varmt blóð, vald^gg^ fell á^ virða {konj.). monat fleiri ^ Fj^lnis |)ings
fúrviðir ^ fœra Jalks mœrar skæ ^ út of Ekkils brautir ^, an hingat.

^ Nemlig 6 foruden Jörundr, som det synes. ^ ' Odins gœrde' ~ skjoldet;
dets 'sogende guder' — mœnd, krigere. ^ Jfr. at bíta börðum í gras og lign.
^ 'valdug, ligdug' stjnes at vœre tilföjet for eftertryks skyJd. Muligvis er teksten
ikke helt rigtig. ^ Rimeligvis en fejl for of. ^ -at -f fleiri — færi. '' 'Odins
tings [kampensj ilds [svœrdetsj trœer' = krigere. ^ Jalkr synes at vœre brugt
her som et sokongenavn, forudsat at ordet er rigtigt; hans mœrr ^land' er soen,
dens skær 'hest' ~ skih. « 'sokongens veje' --- soen.

Syv krigere har mdttet hugge deres nœstr i jorden (hide i grœsset). Det
varme blod, Ugduggev, strömmede ned over mœndene. Fœrre vil de krigere blive,
som forer skibet bort herfra over havet, end hertil.

Hér megu hœlib^rvar en hyrbrigðir hugðak

hljóms daltangar skjóma (hrafn sleit af ná beitu)

dýrs hvat drýgðu fjórir gunnar ræfrs at gæfim

dags verks séa merki, griðbítum frið h'tinn.

Hér megu séa merki dags verks daltangar ^ , hvat fjórir hœb'-
b^rvar dýrs skjóma hljóms ^ drýgðu, en hugðak, gunnar ræfrs hyr-
brigðir ^ at gæfim griðbítum h'tinn frið. hrafn sleit beitu af ná.

'buetang', 'den, der spœnder om buen', hdnden; jfr. udtryk som handa-
verk cfr. SnE. 11. 429. 513. Dog er udtrykket ikke naturligt, og man kunde
formode, at (dal)tangar var forvansket af et ord, som skulde betegne 'mœnd'.

Landnámabók c. 137—140. HAUKSBÓK. 57

valdoG nosum hoGvit mvnad fvrvidir fleiri fiolnis þings en hingat
vt vm eckils brautir ialks mærar ske færa. Her megu hæli borvar
hliom daltangar skioma Dyrs hvat drygdu íííj. dags verk sia
165 merki en ek hyrbrigdir hugda rafn sleit af na beitu gunnar ræfrs
167 at giæfim gridbitvm frid htinn^. þeir Hœlgi logdu ut hinn sama 5
dag ok tyndust allir a Hælga skeri fyri Skridnis enni. Þorleifr ^
vard græddr ok bio at Brecku enn Hasteinn for vtann ok fell a
Orminum Langa med Olafi konungi ^ TryGva syni ^. *

Her hefer landnam i Nordlendinga fiordungi.

168 Nu^ hefr upp Landnam i Nordlendinga fiordungi.

10

c. 138 Eysteinn ^ Meinfretr svn Alfs or Rostu nam Rutafiardar

straund ena eystri nest epter Balka ok bio þar nockora vetr adr
hann for i Dal at bua. ok feck Þorhilldar dottur Þorsteins Rauz.
þeira s(ynir) varu þeir Alfr i Dolum Þordr ^ ok Þorolfr ^ Refr ^
ok Hrappr ^. i5

c. 139 Þoroddr^ het madr er nam Rvtafiord ok bió aa Þoroddz-

stodum. ^ hans s(vn) var Arnorr ^ nynefr ^ er atti Gerdi dottur

Bodvars or Bodvars hólum. þeira s(ynir) varu þeir Þorbiorn er

Grettir va ok Þoroddr orapu stufr ^ f(adir) Valgerdar er atti

169 Skeggi '^ skammhondungr ^. ^ 20

0.140 Skautadar ^-SkcGÍ het madr * agiætr i Noregi. * hans s(vn)

var Biorn er kalladr var Skinna-Biorn. þviat hann var Holmgards
fari. hann for til Islands ok nam Midfiord ok Línacradal. hans
s(vn) var (Midfiardar-Skeggi) ^ Garpr ^ mikill. * hann heriadi i
Austrveg ok la i Danmork vid Sioland. hann var lutadr til at 25
briota haug Rolfs konungs Kraka ok tok hann þar or Skofnung
sverd Rolfs ok exi Hiallta ok mikit fe annat. enn hann nadi ei
Laufa þui^ at Bodvarr^ villdi at hanum enn Rolfr konungr vardi*^.^

^ Skr. -ur. ^ Skr. kongi. * Skr. sini. * Pimktum er tilf.

^ Aben plads for initialen. ® Skr. -r. ' Her tilföjes med urette: hœlgi.
* Udeladt i hdskr. » / 104 göres her felgende bemœrkning i margen:

„Havcsboc hefr eigi fessar vísr her eptir" (0: 4 vers til af Hásteinn). b Denne
sœtning ( — vardi) stár i 104 som taget fra „Havcs boc". c S&l. 104;

vardist JErl.

suhj. i séa. ^ skjóma hljómr ^svœrdsklang' = kamp. hœlibörvar skj. hlj.
^mœnd, som er og kan vœre stolte af en kamp*. ' ^kamptag-ildens svinger'
— kriger.

Her kan man se vidnesbyrd om hándens daggœrning , hvilken den var,
som fire krigere udrettede; jeg tror , 0 kriger , at vi gav forligsbryderne en
stakket fred. Ravnen skaffede sig fode ved at slide i ligene.

58 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 140-144.

170 hann for til Islands siþan ok bio at Reykium i Midfirdi. synir
Skecia voru þeir Eidr ^ ok Kollr ^ f(adir) Halldors f(odur) þeira
Þordisar er Skalldhelgi atti ok Þorkotlu. Dætr ^ Skeaia voru þær
Hrodny er atti Þordr ^ aellir ok Þorbiorg er atti Asbiorn hinn
audgi HaRdar s(vn). dottir þeira^ var Ingibiorg er atti Illugi hinn 5
svarti sa Gilsbacka. ^

c. 141 HaRalldr^ Ringr^ het madr ættstórr^.^ hann kom skipi sinu

i Vestr ^ hóp ok sat hinn fysta vetr þar sem heita Ringstadir. ^
hann nam Vatsnes allt vtan til Ambattar ár fyri vestann allt inn
til Þverár ok þar iíir af þveru til Braga ^ óss ok allt þann vegar^io

171 biarga ^ ut til siófar ok bio at Hólumm. hans s(vn) var Þorbrandr
f(adir) Asbranns f(odur) Solva hins pruda a Ægi sidu ^.

c. 142 Soti het madr er nam Vestrhóp ok bió vndir Sotafelli.^

c. 143 Hunda^-Steinarr ^ het iarl i Englandi. ^ hann atti Alofu

dottur Ragnars Lodbrókar. þeira born voru þau Biorn f(adir) i5
Audunnar skokuls ok Eirikr f(adir) Sigurdar BÍóda skalia ok
Isgerdr ^ er atti Þorir iarl a Vermalandi. Audun ^^ skokull for til
Islandz ok nam Vididal ok bio a Audunarstodumm. ^ Med hanum
kom vt Þorgils Giallandi felagi hans f(adir) Þorarins goda. ^ Audun
skokull var f(adir) Þoru mos háls modr Vlfilldar er atti (Gud- 20

172 brandr kula þeira dottir)^^ Asta m(odir) Olafs konungs hinns hælga.^^

svn Audunar skokuls var Asgeirr ^ at Asgeirs á. hann atti lorunni
dottur Ingimundar hins gamla. þeira born voru þau Þorvalldr
f(adir) Dollu modur Gizurar byskups ok Audun f(adir) Asgeirs 25
f(odur) Audunnar f(odur) Egils er atti Vlfeidi d(ottur) Eyivlfs
Gudmundars(vnar) ok var þeira svn Eyivlfr ^ er veginn ^^ var a
Alþingi f(adir) Orms kapalins Þorlaks byskups hins hælga. Annarr^
s(vn) Audunar skokuls var Eysteinn f(adir) Þorsteins f(odur) Hœlga
f(odur) Þororms f(odur) Oddz f(odur) Hallbiarnar f(odur) Sigvats 30
prestz. D(ottir) Asgeirs at Asgeirs sa var Þorbiorg Beiar^* bót.^
c. 144 ORmr^i het madr er nam Ormsdal ok bio þar. hann var

f(adii') Oddz f(odur) Þorvallz f(odur) Hœlga f(odur) HaRa. f(odur)
loru m(odur) Þordisar m(odur) Tans. f(odur) Skapta. ^

^ Skr. -ur. ^ Skr. rr, rsp.-r. ^ Punktum er tilf. * Áben plads for imtialen.
^ Sdl; men vistnok en fejl (ogsá i B) for Bjarga. « Sál.; en fejl for

þeim megin el. Ugn. ^ Rettet fra biargar af JErl. selv. « Herpd, tilföjes
der i recc. B og E, samt A-klassen et stykke genealogi; E anforer her et stykke
fra „Hauksb.\ men sikkert med urette. ® Rettet fra -gerdar af JErl. selv.
^° Eettet fra Audu. ^^ Aben plads i hdskr. for disse 4 ord. ^^ Aben plads
for 2 linjer. ^^ Skr. veig-. ^* Rimeligvis en fejl for beckiar-.

Landnámabók c. 145. HAUKSBÓK. 59

145 Ketill ^ Raumr ^ het herser agiætr i Raumsdal i Noregi.

Ketill atti Molldu ^ d(ottur) Anar BOgsveigis. Þorsteinn het s(vn)
þeira. ^ hann va a skoginum til Vpplanda af aeggiun^ f0dur sins.
lokul son Ingimundar iarls af Gautlandi ok Vigdisar. lokull gaf
hanum hf. siþan feck (Þorsteinn) ^ Þordisar systur hans. þeira svn 5
var Ingimundr hinn gamh. * hann var fæddr i Hefni med Þori
f(odur) Grims ok Romundar. Heidr ^ volva spadi þeim ohum at
byGÍa a þui landi er þa var vfundit vestr ^ i haf. enn Ingimundr
kuezt vid þui skylldu gera. volvan quad hann þat ei mundu

174 mega. ok sagdi þat til iartegna at lutr mundi hverfa ór pussi lo
hans ok quad hann þa munndu íinna er hann græfi fyri ondugis
svlumm sinumm. Ingimundr var vikingr mikill ok heriadi i vestr
viking. Sæmundr het felagi hans sudreyskr "^. þeir komu or
hernadi i þann tima erHaRalldr konungr lagdi til orrustu iHafrs^
firdi vid þa Þori naklang. ^ Ingimundr villdi veita konungi ^ enn i5
Sæmundr ei ok skildi þar felag þeira. eptir orrustuna gipti
HaRalldr konungr Ingimundi Vigdisi d(ottur) Þoris iarls þegianda^.
þau lorundr nals ^^ voru frillu born ^^ hans. Ingimundr ^ vndi
hvergi. þvi fysti HaRalldr konungr hann at leita forlaga sinna til
Islands. enn Ingimundr ^ letst þat ei ætlat hafa. enn þo senndi 20
hann íj. Finna i Hamforum til Islands eptir lut sinumm. þat var
Freyr gerr ^^ af silfri. FÍnnarnir komu aptr ^ ok hofdu funndit
lutinn ok nád ei. visadu þeir til i dal einum millim hollta ííj ok
sogdu hanum allt landsleg hversu hattad var þar er þeir skylldu
byoia. eptir þat for Ingimundr til Islands. ok med honum lorundr 25

175 iiáls mágr hans. ok Eyvindr sorkvir ok Asmundr hinn hvati ^^
vinir hans. ok þrælar hans Fridm(un)dr ^* ok Bodvarr ^^ ok Þorir
RofskeG ok Vlfkell. þeir toku Grimsár ós. ok varu aller vmm
vetrinn aa Hvanneyri med Grimi fostbrodr Ingimundar enn vm
varit fóru þeir nordr vm heidar. þeir komu i fiord þann er þeir 30
funndu rvta íj. þeir kaulludu þar Rvtafiord. siþan foru þeir nordr
vmm herud ok gavv vida ornefni.^ hann var vm vetr i Vididal i
Ingimundar hollti. þadan sa þeir fioll sniólaus i landsudr ^ ok
foru þangat vm varit. þar kendi Íngimundr lond þau er hanum
var tilvisat. Þordis d(ottir) hans var alinn i Þordisar hollti. * 35

^ Aben plads for initialen. ^ Skr. -ur. ^ Bimeligms en fejllœsnrng
for MjölL ^ PunJctum er tilf. ^ Bettelse af hdshrs aeggmm. *' Mgl. i
hdskr. ' Skr. -(eysk)ur. » Skr. kongi. » Skr. þeig-. ^" Rettet fra
hdskrs nalfs. " Rettet fra borin af JErl. selv. ^^ Skr. -r. ^' Nœppe en
fejllœsning for ok Hvali, da denne (o: Hvati) i det felgende helt udelades.
^^ JErh har glemt at sœtte forkort. tegn (for \m) over m.

ÖO * H A U K S B Ö K. Landnámabók c. 145-147.

Ingimundr nam Vatsdal allann vpp fra Hœlga vatni ok Vrdar
vatni fyri austann. ^ hann bió at Hoíi ok fann lut sinn er hann
grof fyri ondvegis svlum sinumm. Þorsteinn var s(vn) þeira
Vigdisar ok lokuU ok Þorir uafrs þió. ok Haugni. ^ Smidr het
Ambattar svn ok Ingimundar. enn dætr hans lorunn ok Þordis. ^ 5

c. 146 lorundr ^ nals nam vt fra Vrdarvatni ok til Mogilslækiar

^^^ ok bió aa Grund vndir lorundarfelH. hans svn var Mar a Mar-
stodum. Asmundr nam vt fra Hœlgavatni ok Þingeyra sveit ok
bio vndir Gnupi. Fridmundr nam Forsæludal. Eyvindr sorkvir
nam Blondudal. hans s(vn) var Hermundr ok Hromundr hinn lo
hallti. Ingimundr fann a vatni einu beru ok ij hvna med henni.
þat kalladi hann Hunavatn. Eptir þat for Ingimundr vtan ok
gaf HaRalldi konungi dyrenn. ecki haufdu menn fyrr sed i Noregi
177 hvíta biornu. ^ þa gaf HaRalldr konungr Ingimundi skipit Stiganda
med vidar farmi ok sigldi íj. skipumm til Islands ok sigldi fyri i5
nordann vestr vm Skaga fystr manna ok hellt upp i Hunavatn.
þar heitir nu Stiganda rof hia Þingeyrum. Eptir þat var Rafn
austmadr med íngimundi ok hafdi sverd gott. ok bar þat i hof ^. ^
þui tok Ingimundr þat af hanum. Hallormr ^ ok Þorormr brædr
voru med Ingimundi. þa feck Hallormr * Þordisar dottur hans ok 20
fylgdi henni heimann Karns ar land. þeira s(vn) var Þorgrimr
Karns ar godi. Þorormr* bio i Þororms tunngu. Ingimundi hvrfu
svin X. ok fundust annat haustit ok voru þa saman c. svína. ^
golltr* het Beigadr, hann hóp a Svina vatn ok svam þar til at
af gengu klaufirnar. hann sprack a Beigadar hvale. ^ 25

c. 147 HroUeifr ^ * hinn Mikh ok Liot modir hans komu vt i

Borgar fir^i. þau foru nordr*. vmm sveiter ok fenngu engan
Radstafa adr þau komu i Skagafiord til Sæmundar. ^ HRoUeifr *
var s(vn) Arnallz brodr Sæmundar. þui visadi hann þeim nordr
a Hofdastrond til Þordar. enn hann feck hanum i Rolleifs dal ok 30
bio hann þar. Rolleifr^ fifldi Rodnyiu dottur Vna i Vnads dal.
Oddr Vnas(vn) sat fyri hanum ok va Liót systrung hans ena
særdi hann a fæti þuiat kyrtil hans bitu ei iarn. Hrolleifr va
Odd ok ij menn adra enn ij. komuzt vndan. fyri þat gerdi Hofda-
Þordr þav herads sek sva vitt sem votn fellu til Skagaf(iardar). 35
þa senndi Sæmundr Rolleif til Ingimundar hinns gamla. hann
setti hann nidr i Oddz ás gegnt Hofi. hann atti veidi i Vatsdals
á vid Ingimund ok skylldi ganga or á fyri Hofsmonnum. enn
hann villdi ei or gánnga fyri Hofsmonnum sonum Ingimundar.
ok bordust þeir vm ána. ^ þa var sagt Ingimundi ok var hann þa 4o

Punktum er tilf. 2 Jj^,^ ^i^^^ ^^^ initialen. ^ Skr. lióf. * Skr. -ur.

Landnámabók c. 147-148. HAUKSBÓK. 61

blindr. ok let hann smala svein leida herst vndir ser a ana
millim þeira. Hrolleifr skaut spióti i gegnum hann. þeir foru þa

179 heim. Ingimundr sendi sveininn at segia ^ Rolleifi enn hann var
daudr i ondvegi þa er s(ynir) hans komv heim. Rolleifr sagdi
modr sinni. hun qvad þa reyna mundu hvart meira mætti gipta 5

. Ingimundarsona eda kunnusta hennar ok bad hann þa fyst i
brott fara. Þorsteinn skylldi reyna eptter HroUeiíi ok hafa kost
grip af aríi. ei settuzt þeir i aundvegi fodr ^ [sins. Ingimundar
s(ynir) fóru ^ nordr til Sæmundar ok gaf Þorsteinn hanum lx.
silfrs * at hann skyti RoUeifi brott. Ingimundar s(ynir) roktu spor 10
hans nordann vm hálsa til Vatsdals. Þorsteinn senndi huskarl i
Ás a niósn. hann qvad kvednar xn. visur adr til dvra var genngit.
hann sa fata rugu a brondum ok kom vndan rautt klædi.
Þorsteinn qvad þar verit hafa RoIIeif ok mvn Liot hafa blótad til
langlífis hanum. þeir foru i Ás ok villdi Þorsteinn sitia yíir 15
dvrumm ok nadi þui ei fyri lokli. þui at hann viU þar vera.
Madr^ geck vt ok sads vmm. þa leiddi annarr RoIIeif eptir sier.-'^
lokull braz vid ok felldi ofan skida lada enn gat þo kastat kefli
til brædra sinna. hann red a Rolleif ok vlltu þeir bádir ofan fyri
breckuna ok vard lokull efri. þa kom Þorsteinn at ok neyttu þeir 20

180 þa vapna. þa var Liót vt kominn ok geck ofug. ^ hun hafdi
hofudit millim fóta ser en klædin a baki ser. lokull hio hofut af
RoIIeifi ok rak i andlit Liótu. þa qvadzt hun of sein ordit hafa. ^
nu mundi vmmsnuast iordinn fyri sionum minum enn þer
mundut allir ærst hafa. eptir þat kaus Þorsteinn Hofslannd. enn 25
lokull hafdi sverdit ok bio i Tungu. ^ Þorir ^ hafdi gvdord ok bio
at Vndunfelli ok geck berserksgang. Hogni hafdi Stiganda ok var
farmadr. Smidr^ bio a Smidsstodum. Þorsteinn atti Þoridi gydiu
dottur Solmundar i Asbiarnarnesi. þeira s(vn) var Ingolfr hinn
fagri ok Gudbrandr. lokull var s(vn) Bardar lokulss(vnar) er 30
Olafr konungr hinn hælgi let drepa "^. þad sagdi lokuU stiga
madr ^ at lengi mundu glapvig halldast i ætt þeiri. ^

c. 148 Eyvindr ^ Audkúla het madr. ^ hann nam Svinadal ok bió

^^^ a Audkvlustodumm ^ ok Þorgils giallandi bió at Svina vatni er vt
kom med Auduni skokul. hans s(ynir) voru þeir Digrormr er vagu 35
Skarphedin Vefredars(vn) i Vazskardi. ^

* Skr. sei-. ^ Sál. ' Galt opfattet og interpungeret af JErl. sd-
ledes: sins Ingimundar s(ynir). fór osv. * Skr. -ur. ^ Fimktum er tilf.
® Herefter er tilföjet, men af JErl. selv igen underprikket : hasmidur bio a
Smidsstodum. '^ Disse 2 ord gentagne ved sideskifte. ^ Aben plads for
initiálen. ® Rettet fra hdskrs. Raud- (rettere: at Aud-?^.

62 9 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 149-152.

c. 149 Eyvindr^ sorkvir nam Blondudal. hans s(vn) var Romundr

hinn hallti er va Hogna Ingimundars(vn) þa er þeir Már ok
Ingimundarsynir bordust vmm Deilldar hialla. þui var hann giorr
or Nordlendinga fiordungi. hans s(ynir) voru þeir Þorbiorn ok
Hasteinn er bordust vid Sleitu^-Hælga i Rvtafirdi. Annarr s(vn) 5
Eyvindar sorkviss var Hermundr f(adir) HiUdar er atti Avalldi
Ingiallss(vn). þeira born voru þau Kolfinna er atti Gris
Sæmingss(vn) ok Brandr er va Gallta Ottars s(vn) a Hunavats
þinngi fyri nid Hallfredar ^.

c. 150 Þorbiorn ^ Kolka* het madr. hann nam Kolkumýrar ok 10

bió þar. ^

c. 151 Ævarr^^ het madr s(vn) Ketils Helluflaga ok Þoridar dottur

HaRalls konungs GullskeGZ or Sogni. s(ynir) Ævars voru þeir
Vefredr ok Karii ok Þorbiorn strugr ok Þordr mikill. Ævarr ^ fór
til Islands or viking ok synir hans adrir en Vefrodr. ^ hann var 15
eptir i viking. med hanum ^ fór vt Gunnsteinn frændi hans ok
Audolfr ok Gautr ^. Ævarr ^ kom skipi sinu i Blondu ós. þa varu
numinn lond fyri vestann Blondu. Ævarr ^ fór upp med Blondu
at leita ser Landnáms ok kom þar sem heita Mobergs breckur.
setti hann nidr stong hafa ok kuadzt þar taka Vefredi syni 20
sinumm bústad. siþan nam hann Langadal allann vpp þadann ok
sva þar fyri nordann háls. þar skipti hann londum med skipverium
sinum. Ævarr bio^ i Ævarsskardi. ^ Vefrodr kom vt sidar i Gaungu-
skarz ár ós ok geck nordann til faudur sins ok kenndi Ævarr ^
hann ei. þeir glimdu sva at vpp genngu stockar allir i husunum 25
186 adr Vefrodr sagdi til sin. ^ hann gerdi bv at Mobergi sem ætlad
var. Enn Þorbiorn strugr ^ á Strugs stodumm en Gunnsteinn a
Gunnsteinsstodum. KarK a Karlastodumm. Þordr a Mikilsstodum.
Audolfr ^ sa Audolfsstodum. Gautr bygdi Gautsdal. ^ hann var
einhenndr.^ þeir Eyvindr sorkvir fóru ser sialfir ok villdu ei lifa 30
eptir Ingimund gamla. Haukr ^ bio þar sem Haukstader heita. ^
Vefreydr^ atti Gunnhilldi dottur Eiriks or Goddolum systr Holm-
göngu-StaRa. þeira s(ynir) voru þeir Vlfhedinn er þeir Fostolfr ok
Þrottolfr vagu vid Grinda læk ok Skarphedinn er þeir Digr-
Ormr^ vagu i Vatzskardi ok Hunroodr i<> f(adir) Mars f(odur) 35
Haflida.

c. 152 Hollti^ het madr er nam Langadal ofan fra Mobergi ok

bio sa Holltastodum. hann var f(adir) Isrodar f(odur) Isleifs f(odur)

^ Aben plads for imtialen. 2 gj^^^ Slettu. « Rettet fra hdskrs -fradar.
* Rettet fra hdskrs -an. ^ Punktum er tilf. ^ Skr. -r. ' Disse to ord
er understregede. » Skr. -ur. » Rettet fra hdskrs öo. ^^ Fejl for -ravdr?

Landnámabók c. 152-156. HAUKSBÓK. 63

Þorvallz f(odur) Þorarins spaka. d(ottir) Þorvalls var Þordis er atti
Halldorr ^ s(vn) Snorra goda. þeira dætr voru þær Þorkatla er
atti Gudlaugr Þorfinnsson i Straumfirdi. þadan eru Sturlunngar

187 komner ok Oddaveriar. onnur var Gudrun er atti Kiartan s(vn)
Asgeirs i Vatsfirdi. þeira s(vn) Þorvalldr f(adir) ^ — — — — — 5

153 Holmgongu ^ - Mani het madr er nam Skagastrond fyri
vestann inn til Fors ár. Enn fyri austann * til Mana þufu ok
bio i Manavik. hans dottur atti Þorbrandr i Dolum f(adir) Mana
f(odur) Kalfs skalldz. ^

154 Eilifr^^ orn het madr s(vn) Atla Skidas(vnar) hins gamla 10

188 Bardars(vnar) i Al. Eilifr ^ nam lannd fra Manaþvfu til Gongu
skarz ár ok Laxardal ok bió þar. ^ hann atti Þorlaugu d(ottur)
Sæmundar i Lid. þeira s(ynir) voru þeir Solmundr f(adir) Gud-
mundar f(odur) Viga-Barda. Aunarr ^ var AtH hinn Rammi er atti
Herdisi d(ottur) Þordar fra Hofda. ^ þeira born voru Þorlaug er 15
atti Gudmundr hinn Riki ok Þorarinn er atti Hollu d(ottur)
lorundar iiáls. þeira s(vn) var Styrbiorn er atti Yngvilldi d(ottur)
Steinrodar Hedins s(vnar) frá Fledins hofda. þeira dottir Arndis
er atti Hamall Þormodss(vn) Þorkelss(vnar) nana. ^ s(vn) Eilifs
Arnar var Kodrann at GiHá f(adir) Þorvalls vidforla ok Þiodolfr ^ 20
godi at Hofi á Skagastrond ok Eysteinn f(adir) Þorvalls xinteins. ^

c. 155 Sæmundr^ en sudreyski ^ felagi Ingimundar hins gamla

sem ritad er hann kom skipi sinu i Gonguskards ár ós. Sæmundr
nam Sæmundarhhd alla til Vatsskarz fyri ofann Sæmundar læk
ok bio a Geirmundarstodum ^. hans s(vn) var Geirmundr er þar 25
bió siþan. Dottir Sæmundar var Reginleif er atti Þoroddr hialmr^.

189 þeira dottir Hallbera m(odir) Gudmundar hins rika f(odur) Eyiolfs
f(odur) Þoreyiar m(odur) Sæmundar hins fróda. Arnalldr het
annarr ^ s(vn) Sæmundar f(adir) Riupu er atti Þorgeirr ^ s(vn)
Þordar fra Hofda. ^ þeira s(vn) var Halldorr ^ frá Hoíi. ^ 30

c. 156 SkefilF het madr er skipi sinu kom i Gonguskarz ár ós a

hinni somu viku ok Sæmundr. enn medan Sæmundr for elldi vm
landnám sitt þa nam Skefill lannd allt fyri vtann Sauda. ^ hann
tók þat af landnámi Sæmundar at vlofi hans ok let Sæmundr þat
vera sva buit.

^ Skr. -r. ^ Herefter en áben plads for 2 linjer; pd grund af slid har
JErl. vœret ude af stand til at lœse mbr., ligesom han mdsJce heller ikke har
lœst de 3 sidste ord rigtig; i de evr. recc. stár: þeira börn Þorvaldr ok Ingiríðr,
er Guðlaugr prestr átti. ' Áben plads for initialen. * Rettet fra hdskrs.
ausann. ^ Punktum er tilf. ® Skr. -ur. a Som variant til sin lœsemdde
— Sæmundarst. — anforer lOé denne lœsemdde fra „Havcs boc".

64 ' HAUKSBÓK. Landnámabók c. 157-163.

c. 157 Vlfliotr^^ het madr. ^ hann nam Langahollt allt fyri nedan

Sæmundar læk.

c. 1 58 Þorkell ^ vingnir Atlas(vn) Skidas(vnar) hins gamla. hann

nam land vm Vatsskard allt ok Svartardal. hans s(vn) var
Arnmódr hinn skialgi f(adir) Gallta f(odur) Þorgeirs f(odur) 5
Styrmis f(odur) Halls. f(odur) Kolfinnu.

c. 159 Alfgeirr^* het madr er nam land vmm Alfgeirs vollu [ok

^^^ upp til MæUfells ár ^ ok bio sa Alfgeirsvollum. ^

c. 160 Madr ^ ^ het Þorvidr sa er land nam upp fra Mæhfells sa

til GiUar. ^ 10

c. 161 HROskelP het madr er nam Svartárdal allann ok Vrar fellz

lond aull med radi Eiriks. ^ hann nam ofan til Gilhaga ok bio
at Yrarfelli. hann atti þræl þann er Rærekr ^ het. ^ hann senndi
hann upp eptir Mælifells dal i lannda leitun sudr '^ a Kiol. hann
kom til gils þers er verdr ^ sudr ^ fra MæUfellsdal ok nu heitir 15
Ræreks gil. þar setti hann nidr staf nybirktan er þeir kaulludu
Lanndkonnud. epter þat hvarf hann aptr ^. ^

c. 162 Vekell 7 en uamrammi het madr er land nam ofan fra

^^^ « Gila til MæUfells ár ok bio at MæhfeUi. hann spottadi ^ ferd
Rœrex. ok for Utlu sidar sudr ^ a fiall i landa leitan. ^ hann kom 20
til hauga þeira er nu heita Vekels haugar. hann skaut miUim
hauganna. hann hvarf þadan aptr. enn er þat spurdi Eirikr^ i
Goddolum. sendi hann þræl sinn sudr ^ a fiaU er het Rongudr ^.
fór hann enn i landa leit. hann kom sudr til Blondu kvisla ok
for siþan upp med a þeire er feUr fyri vestan Vinveria dal ok 25
vestr a raunit milUm ReykiavaUa okKialar. ok kom þar aa manns
spor ok skUdi at þau lagu sunnann at. hann lod þar vordu þa
er nu heitir Rangadar varda. þadan for hann aptr ^ ok gaf Eirikr
hanum frelsi fyri ferd sina. Enn þadan af tókuzt vpp ferder vm
fiaUit miUim Sunnlendinga ok Nordlendinga. ^ 30

c. 1 63 Eirikr^ ^ j^g^ madr agiætr.^ hann fór af Noregi til Islands.^ hann

190 u ^j^j. g^^j^^ RohaUz Geirmundars(vnar) Eirikss(vnar) ordig skeGÍa. Eirikr
nam lannd fra GiUa of GoddaU ok ofan til Nordr ár ok bio at
Hofi i Goddolum. hann atti Þuridi d(ottur) Þordar skeaia systr
Hœlgu er Ketilbiorn hinn gamU atti at MosfelU. born þeira Eiriks 35
voru þau ÞorkeU ok RoaUdr ^ Þorgeirr * ok Holmgongu-Starri ok
GunniUdr^. Þorgeirr* Eirikss(vn) atti YngviUdi Þorgeirs dottur.
þeira d(ottir) Rannveig er atti Biarni Broddhælgas(vn).

^ Iben plads for initialen. 2 gj^^^ _^^ s Punktum er tilf. ^ Skr.
-r. 5 ok— ársíár efter -vollum, men er af JErl. selv ved tegn hestemt til at
stá efter vollu. « Skr. Ræþrekur. "^ Skr. skeU; som om der skiilde std As-.
8 Understreget. I andre hdskrr. stdr der: hann spurdi til ferda og lign.

Landnámabók c. 164-168. HAUKSBÓK. 65

164 KRaku^-Hreidarr^ het madr s(vn) Vfeigs Lafskecs Exna-Þoris

^%2 ^(^1^^^^)- Þ^i^ fedgar sigldu til Islands. ok er þeir komu i landsýn
geck Reidarr ^ til siglu ok quadst ei mundu kasta ondugis svlum
sinumm fyri bord kvez þat þickia vmerkilegt at gera Rad sitt
eptir þui. kuedzt helldr mundu heita ^ aa Þor at hann visadi 5
hanum til lannda ok quedst þar mundu beriast til er ^ adr ^ væri
numit. enn hann kom i Skagafiord ok sigldi vpp a Borgar sand
til brots. Havardr negri kom til hans ok baud hanum til sín ok
þar var hann vm vetrinn i Hegranesi. ^ vmm varit spurdi Havardr '
huat hann villdi ráda sinna. enn hann qvedst ætla at beriast vid 10
Sæmund til lannda. enn Havardr latti ok quad þat illa gefist
hafa bad hann fara a funnd Eiriks i Goddolum ok tak rad af
hanum. ^ Reidarr ^ gerdi sva. Enn er hann fann Eirik latti hann
þersa vfridar ok qvad ei rad at menn deilldi medann sva mann
fatt væri a landinu. kuedzt helldr vilia gefa honumm Tunguna 15
alla nidr ^ fra Skalamyri. ok quad Þór þangat hafa visat hanum
ok þar hafa horft a stafni hans þa er hann sigldi a Borgarsand.
þenna kost þa Reidarr ^ ok bió á Steinsstodum. hann kaus at
deyia i Mæhfell. ^ hans s(vn) var Vfeigr ^ þunnskear ^ f(adir)
Biarnar f(odur) Tungu-Steins. ^ 90

c. 165 ^"P'*"^-

19320 Madr ^ het Hialmolfr er land nam ofan vm Blondu hd. ^

hans s(vn) var Þorgrimr ^ kugí f(adir) Oðz i Axlarhaga f(odur)
194 8 Sela-Kalfs. þadan eru Axlhegingar. ^

c. 1 66 Onvndr ^ vis het madr er land nam upp fra MerkigiK. 25

193 1 jjjj^j^ eystra dal allt fyri austann. enn þa er Eirikr villdi til fara
at nema land vni dahnn allt fyri vestann. þa felldi Onundr elot-
spon til hvern tima Eirikr ^ mundi til fara at nema. ok vard þa
0nundr skiótari ok skaut tundr ^ oru yíir ána ok hælgadi ser
sva lanndit fyri vestann ok bió millim á. 30

Gapitulum.
c. 1 67 Kari ^ het madr er nam lannd a milhm Nordr ár ok

Merkigils ok bio i Flata tunngu. hann var kalladr Tunngu-Kari. ^
fra hanum eru Silfrstœdingar komner.
I c. 1 68 Þorbrandr ^ orrekr ^ nam vpp fra Bolstadar á Silfrastada 35

Lid alla ok Nordr^ ár dal fyri nordann. ok bio sa Þorbranns
stodumm ok let þar gera elldhus sva mikit at aUir þeir menn er

^ Áben plads for initialen. ^ Skr. -r. * Rettet for leita, der er under-
streget. * Understreget. ^ Shr. -ur. ® Punktum er tilf. ' Det fúrste a
er tilf. over linjen. ^ Rettet for otrekur.

5

gg • ttAtlKSBOK. Landnámabók c. 168—171

þeim meginn ^ fóru vmm dalinn skylldu þar bera kiyfiar i giegnum.
ok vera ollum matr ^ heimoll ^. vid hann er kennd * Orreks ^ heidr
vpp (fra)^ II hokv* stoðvw.'^ hann var gofvgr ma^r ok kynstorr."^ >

Gapitvk'm

c. 169 Ðorðr dvfvnef var leysingi Exna-Þoris. "^ hann kom skipi 5

^^** sinv i Go?ígv skarz ár os ^. "^ þa var bygt herað ailt íyri vestan. '
hann for norðr yf^V lokvls a at Lawdbroti ok na.m \and millim
Gloða feykis ár ok^ Divpár ok bio a Flvgv myri. "^ i þanw tima
(kom) ^^ vt skip i Kolbeins ar os ok laðit kvik fe en þeim hvarf i
Brimnes skogvm vngryssi eitt en Þorðr dvfvnef ^^ keypti vonina 10
ok ÍB.nn.'' pat var allra rossa skiotaz ok h(et) Flvga. "^ Ornn h(et)
maór er for landz hornwa i millim. '^ hann var fiolkvnmgr ^^. '^ hann
sat íyri Þori i Vinvma ^^ dal er hann skylldi fara svðr of Kiol ^*
ok veðiaði vi^ Þori hvaR þe/ra eiga mvndi ross skiotara þd at
hann atti allgoðan herst ok lagði hvaR þe^ra Nid .c. silfrs. '^ þe?r 15
riðv baðir svðr vm Kiol þar iil er þeir komv a skeið þa/ er nv
heitir Dvfvnes skeið en eigi var minwi skiotleigs mvnr rossa enw
195 Þor^V kom i moti Erni a miðiv skeiði. "^ Orn vndi ^^ sva illa Yið,
felat sitt at hann villdi e^'^i Ufa ok for vp^ vndir Arnar fell ok
tyndi ser þar en Flvga stoð þar eftér ^^ þd at hon var miok móð. "^ 20
en er ÞonV for af þmgi fan;i haww herst foxottan gran hiaFlvgv.'
Nid þeim hafði hon íengít. '^ vndir þeim var álinw ^' Eið faxi er
vtanw for o/j varð .víj. ma;ma bani vi^ Mors a einvm degi ok letz
hann sialfr þar. ^ Flvga tyndiz i feni a Flvgv myri. '^

QiW^itvhm 25

c. 170 GoIIsvein hinw rammi h(et) madr er lawd nam ^^ milli?«

Því^rár ok Glivfr ^* ár ok bio a KoIlsveinsstoðv;;i ^^ vpj^ fra Þvéra. ^
hann hafði blot a Ho(f)stoðvm ^o. 7

c. 171 Gvn;ioIfr h(et) maðr er nam lawd millim Þverar ok Gloða

feykis ar ok bio i Hva?nmi. '^ ' 30

Fra Gormi
c. 172 Gormr h(et) hersir agiætr i Svia riki. "^ hann atti Þorv

d(ottvr) Eiriks konvngs af Vppsolvm. ' Þorgils h(et) s(vn) ha??s. "^

^ -S/.T. mei-. 2 5«^^ .yj. 8 ^^^ heimioll. '' Farsí sA:/-. kenndr,

men r s?/«í's aí vœre streget ud. ^ Rettet fra Eiriks. ^ Mgl. i hdskr.

■^ Punkttim er tilf. « s (f) synes at vœre rettet fra 2 (r). ® Skr. to gange
(forkortet). ^" Mgl. i mhr. " Rettet fra mbr.s þvfv-. Jfr. bemœrkningen i
margen i 104: „Havcsb. s. Þord ÞufuneF. ^^ g og r er sammenskrevne.

^^ Synes skrevet vmv | ria. ^* i skrevet over linjen. ^^ Muligvis vnði, ^® Den
nederste del af p er revet af (et hul i mbr.). " Forkortelsestegnet over n ikke
hélt sikkert. ^^ Skr. to gange. ^^ Skr. ftoftv. ^*' Skr. ()oft-.

* Her begynder 3. mbrblad.

Landnámabók c. 172-174. HAUKSBOK. 67

hann atti Eilinv d(ottvr) Bvrízláfs ko7ivngs or Gorðvw avstan ok
Ingibiargar systvr Dagstygs risa konvngs. s(ynir) þe/ra Yarv þe^'r
HergTÍmr ok Herfiðr er atti Hollv d(ottvr) Hedens ^ ok Arndisar
Heðins d(ottvr). ^ Groa ^ h(et) d(ottir) ^ Herfinz ok HoUv. ^ hana
atti Hroar^.^ þeirsL s(vn) var Slettv-Biorn^í er laná nam milliw 5
196 Gríotar ok Deilldar ár áðr þe/r Hiallti ok Kolbeinn komv vt. ^
hann bío [a] ^ Slettvbiarnar stoðvm. ^ haws s(vn) var Ornolfr er
atti Þorliotv ^ d(ottvr) Hiallta Skapls s(vnar) ok Arnbiorn er atti
Þorlavgv Þorðar d(ottvr) fra Hofða ok Arnoddr er atti ^ Þornyiv
d(ottvr) Sigm?;wdar Þorkels s(vnar) er Glvmr vá. ^ Anfriðr h(et) lo
d(ottir) Slettvbiarnar er Spak-BoðvaR atti s(vn) Ondotz. ^ hann
Ondottr kom vt i Kolbeíns ár osi ok kavp^'r \and at Slettvbírni
ofan fra Hals gróf hinvm vestra ^ veg ok vt ^^ tiZ Kolbeins ar os
en env vestra veg ofan fra læk þeim er verðr vt fra Navta bvi
ok inn iil Ghvfr ar ok bío i Við vik. ^ 15

Fra Kolbeini^^
c. 173 Sigmvndc^^ a Vest folld atti Ingibiorgv d(ottvr) Ravðs rvGV

i Navmvdal systvr Þorsteins svorfvðar.^ þeí'ra s(vn) var Kolbein?/.^
hann for iil Isiandz ok nam^^ land miUim^^ Griotar ok Deilldar ar
Kolbeins dal ok Hiallta dal. ^ 20

Fra Hiallta
c. 174 Hiallti s(vn) Þorðar skapls kom tiZ Isk^idz ok nam Hiallta

^^^ dal at raði Kolbeins ok bio at Hofi. '^ hans s(ynir) Yarv þe^'r
Þorvalldr ok Þorðr. ^ þaí heffr erfi vmt agiætz a Islawdi er þe/r
erfðv foðvr sin??. ^ þe/r bvðv ollvm hofðingivm a Islawdi ok Yarv 25
þar .MGG. boðs mannsi ok \arv alh'r virðinga menn giofvm vt ^*
leidc^ir. ^ at ^vi e/ fi fcprðí Oddr breið firðingr drapv þa er hann
hafði ortt^^ | vm Hiallta.^ aðr hafði Glvmr Geira s(vn) stefnt Oddi 3b
vm anyt iil Þorska f(iarðar) þmgs. ^ þa vm varit for^; Hiallta
s(ynir) norðan á skipi iil Steingrims f(iarðar) ok gen%\ norðan 30
vm heiðina þar sem nv er kollvt Hiallt dœla lavt. ^ en er þe/r
gengv a þmgit \arv ^eiv sva vel bvn^'r at menn hvgðv at æser

V. væri þar komn/r. ^ þar vm er þetta kveðit Mangi hvgði mawwa

^ Det sidste e er af skriveren rettet fra a, ^ Punhtum er tilf. ' Over
a stdr en lille riistplet. * .ð. stár over linjen. ^ De tre sidste ord

stdr over linjen med nedvisningstegn efter hollv. ° a er nœsten helt

revet hort. ' o nœsten udvisket. ^ Meget svagt. ® Fejl for eystra. ^® Forsl
skr. m, men derpd underprikket og vt skr. ovenover. " ra kol meget svagt.
^^ S revet af. ^^ Meget afbleget. ^* Fejlskrevet v (vm). ^^ Ligner mest orto
(fejl for orta?^.

08 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. l74-l?5.

morð kanwaðar anwat isarns meiðr en æsir almær^V ^ þar færi þa

er a Þorska f(iarðar) þiwg meá enni tinglvm hollt vartaris^ Hiallta^

198 harðfengs s(ynir) gengY *. ^ fra Hiallta s(vnvm) er mikil ætt

komin ^. *

Fra Þorði 5

c. 175 Þorþr h(et) maái' agiætr. ^ hann var s(vn) Biarnar byrðv

smiors Roallz s(vnar) rygs Asleiks s(vnar) Biarnar s(vnar) iarnsiðv
Ragnars s(vnar) loðbrokar. ^ Þorðr for iil Islanáz ok nam Hofða
strond i Skaga f(irði) a miUim Vnadals ar ok Rolleifs dals ár. *
Hofða-Þorðr atti Friðgerði d(ottvr) Þoris hímv ok Friðgerðar d(ottvr) 10
Kiarfals^ Ira konvngs'^^ þav attv .xix. bornw.* Biorn var s(vn) þeí'ra
er atti Þvriði d(ottvr) Refs fra Barði ok Narv þe^'ra b(orn) Arnorr^
kellingar nef ok Þordis moóir Orms f(oðvr) Þordisar moðvr Botolfs
f(oðvr) Þordisar moðvr Hcplgv M(oðvr) Gvðn[yiar] ^ moðvr Stvrlv
s(vna).^ ÞorgeÍR het anwaR s(vn) Þorðar.^ hann atti Rivpv d(ottvr) 15
Arnallz Sæm^'wdar ^^ s(vnar). * þe/ra s(vn) Halldor at Hoíi. *
Snorri var \únn ííj. hann atti Þorhilldi rivpv d(ottvr) Þorðar
gellis. * þe/ra s(vn) var Þorðr hesthofði f(aðir) Karlsefnis er fann
Vindlawd hit goða f(oðvr) Snora f(oðvr) Steinvnar modvr Þorsteins

^ Forkortélsestegnet meget utydeligt. ^ Det andet ar er utydéligt. * 11
utydelige. * Punktum er tilf. ^ Ordet utydeligt, men sikkert. ** r meget
utydel. ' Meget utydel. ^ norr nœppe at se. ® yiar afrevne, men

sikkert ikke yiar. ^° æ nœsten revet bort; ar ulœsel., men sikkert skr. fuldiud.

* Verset bör skrives:

Mangi hugði manna þás á Þorskafjarðar

morðkannaðra annat, þing með ennitinglum

ísarnmeiðr, an æsir holtvartaris Hjalta

almœrir þar fœri, harðfengs synir gengu.

Mangi manna ^ morðkannaðra ^ hugði annat , ísarnmeiðr , ^ an
almœrir* æsir fœri þar, þás synir harðfengs Hjalta gengu á Þorska-
fjarðarþing með ennitinglum holtvartaris ^.

^ Denne sammenstilling synes her at vœre valgt med flid. ^ Konj. i
udg. 177á; kannaðar i hdskrr. giver ingen mening.- ' 'jœrnvdnd' = mand;
'jœrn' = svœrd; den mand, digteren henvender sig til. ^ mœrr = mærr synes
at forekomme oftere. ^ holtvartari 'hedens tvinge, rem' = slange; mœrk

den gamle genitivform. ennitingl var en slags (hoved)pryd, der sœrlig brugtes
pd gallionsfigurer (dragehoreder) ; der kan nœppe vœre nogen tvivl om, at hele
udtrykket betegner Fafnis (slangens) hjœlm, skrœkkehjœlmen (œgishjálmr); jfr.
KGislason i Aarb. f. n. Oldk. og Hist. 1879, 188.

Ingen af kampprovede mœnd trode andet, kriger , end at de herlige aser
kom, da den tapre Hjaltes sönner gik til Torskefjordsting med skrœkkehjœlmene
(et sddant udseende, at de forskrœkkede og imponerede alle).

Landnámabók c. 175-177. HAUKSBÓK. 69

ranglatz f(oðvr) Gvðrvnar moóvr Hollv moðvr Flosa f(oðvr) Val-

199 gerðar moávr herrs. Erlenz ^ sterksi. ^ Þorvalldr holbarki Yar hinw
.íííj. s(vn) Þo/'ðar. ^ hami kom vm havst eitt a Þorvarz ^ staði i
Siðv iil Smiðkels ok dvalðiz þ«r vm rið. ^ þa for hann iil hellisins
Svrtz ok fœrði þar drapv þa er hann hafði ort vm iotvnin i 5
helHnvm. ^ siþan feck hann d(ottvr) Smiðkels ok var þe/ra d(ottir)
lorvnw moáir Þorbranz i Skarfanesi. ^ Barðr var hin« .v. s(vn)
Þorðar. ^ hann atti Þorornv d(ottvr) Þoroðz hialms. ^ þe/ra s(vn)
var Dagr^ skald.^ Soxolfr var hinw .ví. s(vn) Þorðar .víí. Þorgrimr
.vííj. RoaR .íx. Knorr .x. Þormoðr skalli .xí. Stein.^ dœtr^ Þorðar lo
Yarv þær Þorlavg er atti Arnbiorn Slettv - Biarnar s(vn). ^ þ^/ra
d(ottir) Gvðlavg er atti Þorleikr Hoskvllz s(vn).2 þm-a s(vn) BoUi.*
Herdis var .íj. d(ottir) Þorðar. ^ hana atti Atli hin^? rammi. ^
Þorgrima ^ skeiðar kinw var hin .ííj. Arnbiorg .íííj. .ví. Arnleif^
.víj. Þvriðr .vííj. Friðgerðr "^ i Hvammi. ^ i5

200 Hrolleifr hmn^ mikli bygði i Rolleifs dal sem ritað er aðr.^
Þorðr gerði hami norðan íyri vig Oðs Vna ^ s(vnar). ^ þa for hann
i Vazdal. ^

Fra Friðleiíi ^^

c. 176 Friðleifr h(et) maár gavzkr at foðvr ætt en Bryngerðr h(et) 20

moáir hans ok var how flæmsk. ^ Friðleifr nam Sletta Uð aila ok
Friðleifs dal milhm Friðleifs dals ar " ok Stafar ok bio i Hollti.
hans s(vn) var ÞioðaR f(aðir) Ara ok Bryngf^rðar M0^í;r Tvngv^^-
Steins. 2

Fra FloA^a ^^ ^

c. 177 Floki ^* s(vn) Vilgerðar Horða-Kara d(ottvr) for iil Isla^ídz

ok^^ nam Flokadal milhm Floka dals ar^^ ok Reykiar hols.^ hann
bio a Moi. ^ Floki atti ^"^ Gro systvr Þorðar fra Hofða. ^ þeira ^^
s(vn) var OUeifr stafr ^^ er bio a Stafsholi ok deilldi ^^ yíó Hiallta
s(vnv). 2 d(ottir) Floka var Þioðgerðr mo^?r Koðrans f(oðvr) ^i 30
Þioðgerðar ^^ uoávr Koðrans f(oðvr) Kars i Vazdal. ^

^ e ulœsél. ^ Punktum er tilf. ^ r er tilf. over linjen. * r synes
at vœre rettet fra a. / de evr. recensioner hedder denne ellers ubekendte digter:
Daði. ^ œt (eller œtt?> meget svage. ® Den nederste del af bogstaverne er
bortskdren. "^ Over V ses, foruden forkortelsestegnet , en skrd streg, uden be-
tydning. ^ Forkortelsestegnet over n svagt. ® Dette ord, navnlig n, 'er svagt.
^° Hele ordet svagt, men sikkert. " De to sidste ord med undt. af d höjst
utydelige; a (da-) er pd grund af en rift helt forsvundet. ^'^ Det sidste v helt
udvisket. ^^ F (p) er pd grund af et hul beskadiget. ^* F (p) er udvisket.
^^ De 4 sidste ord höjst utydelige. ^® Udvisket. " Meget utydelige (Fl. atti).
^^ a udvisket. ^® af er udviskede. ^° de 2 ferste bogstaver utydelige.

^^ .p. nœsten udvisket. ^^ a ligeledes. a Her er teksten forstyrret; det skulde
hedde: v. Arnleif, vi. Ásgerðr osv.

70 f HAUKSBÓK. LandnHmabók c. 178— 182.

Fra Þorði
c. 178 Þorðr knap/»r h(et) maór svenskr ^ systvr s(vn) Biarnar at

Havgi en annaR h(et) Nafar-Hœlgi. ^ \)eir íorv samskipa iil Manáz
oJc koniY vií? Haganes. ^ Þorðr nam laná vp^ fra Stiflv ti/ Tvngv

201 ár ok bio a Knaps stoðvw. ^ hann atti Æsv d(ottvr) Liotolfs || 5
goða. ^ þe/ra s(vn) war Hafr er atti Þvriði dott/;r Þorkels or 4a
Gvðdolvm. ^ þe?ra s(vn) var Þorarin f(aðir) Ofeigs. ^ Nafar-Hœlgi
nam \aná hjri avstan vp/? fra Haga nesi ti/ Flokadalsar fi/ri
neðan Barð oA: vpp ti/ Tvngv ar oA; bio a Grindli. ^ h(í??n atti
Gro ena skygnv. ^ þc/ra^ born Narv þav Þorolfr karllhofði oA" lo
an??aR Arvn er barðiz vií? Friðleif a Stafs holi ok Þorgí?rðr er
atti Geirmwídr Sæmi/Tzdar s(vn) ok Vlfhilldr er atti Arnor Skefils
s(vn) i Gowgv skarði. ^ þe?ra s(vn) var ÞorgeÍR oflati er va Blotma
at Mobergi. ^ Þorvn blakinn var ein. ^

Fríí Barði i5

c. 179 Barðr svðreyingr na?w \aná Ypp fra Stiflv ti/ Miova^ dals

ár. ^ hans s(vn) var Hallr miodœlingr f(aðir) Þvriðar er atti Arnor
kerliwgar nef. ^

Gapitvli

c. 180 Brvni hinw hviti s(vn) Hareks Vpjt)lí?wdinga iarls hann for 20

iil \s\anáz af fysi sinwi ok nam \aná a millim Miova dals ár ok

202 Vlfs dala. ^ hann bio a Brvna stoðv?«. ^ hann atti Arnorv d(ottvr)
Þorgeirs hins oða Liotolfs s(vnar) goða. ^ þe/ra s(ynir) vr/rr \ieir
Ketill oA: Vlfheðin o/í; Þorðr er Barðveriar erv fra koí«n?r. ^

Fra Vlfi 25

c. 181 Vlfr vikingr ok Olafr beckr forí; samskipa ti/ Iskwdz. ^ Vlfr

nam Vlfsdah ^ ok bio þar. ^ Olafr beckr vorr s(vn) Karls or Biark-
ey af Haloga \aná\.^ haim va Þori hmn sva[rta]^ ok varð fyri \)at
vtlagr. 2 Olafr uRm alla dala fi/ri vestan ok Olafs f(iorð) svman
ti/ moðs \ió Þormoð [ok'] bio ^ at Kvia beck. ^ ha^s s(ynir) vare; 30
\)eir Steinolfr f(aðir) Biarnwar ok Grimolfr ok Arnoddr f(aðir) Vil-
borg[ar] ^ moóvr Karls hins ^ ravða. ^

Fra Þormoði
c. 182 Þormoðr hinw rawme h(et) maór svænskr^^ hann va Gyrð

moðvr foðvr Skialx a laðri ok varð fz/ri þa/ lawdflotti fyri Birni 35

^ e utydéligt. JErl. lœste svæ-. 2 PunUum er tilf. « Forkortet i
hdskr. þe/r. ■ * i skr. over linjen. ^ Under den forreste del af a er der et
hetydningslest punkt. « rta, ok, en del af h og ar er afrevet. "^ s er skrevet
over n. ^ Dette ord er skrevet over linjen med nedvisningstegn efter m.

Landnámabók c. 182-184. HAUKSBOK. 71

konvHgi at Havgi. ^ hami for iU Isla^^dz oh kom skipi sinv i Siglv
f(ioi'ð) ok siglði iun a Þormoðs eyri ok kallaði af þvi Siglv f(iorð)
ok Siglv nes. ^ hawn naw Siglv f(iorð) allan a millim Vlfs dala
ok Hvams dala. ^ hann bio a Siglv nesi. ^ hann deilldi vm Hvan
dali Yió Olaf beck oA^ varð .xvíj. mannsi bani aðr þe/r sættvz en 5

203 þa skylldi sitt svmar hvaa hö/a. ^ Þormoðr var s(vn) Harallz
vikings er atti Arngerði d(ottvr) Skiða or Skiða dal.^ þezra s(ynir)
\arv þe/r ArngeÍR enw hvassi ok Naríi f(aðir) ^ Þrandar f(oðvr)
Riseyiar-Narva ok Ah^ekr er barðiz i Sletta lið YÍá Knor Þo7*þar s(vn).^

Fra Gvnwolfi lo

[c. 183 Gvn/íolfr hinw gamh s(vn) Þorbiarnar þioz or Sogni hann

va Vegeir f(oðvr) Vebiarnar Sygna kapj?a ok for siþaw iil Islawdz. ^
hann imm Olafs f(iorð) fi/ri avstan iil Reykia ár ok^ vt iil Vámvla
ok bio at Gvnwolfs á. ^ hann atti Gro d(ottvr) Þorvarz fra Vrðvm. ^
þe/ra s(ynir) vari? þe/r Steinolfr [oA; Þorgrijmr^.^ 15

[Gajpitvbm
c. 184 Biornw h(et) maár^ agiætr a Gavtlawdi s(vn) Rolfs fra

Ám.^ hann atti Lif d(ottvr) Rolf[s]* Ingiallz s(vnar) Froða s(vnar)
konvngs. Starkaðr hin?^ gamU var skalld becia þe/ra. ^ Eyvindr
h(et) s(vn) þe/ra. ^ Biornn varð vsattr vm iorð yíó Sígfast^ magao
Solvars Gavtakom'Wj^s. ^ Sigfastr gaf d(ottvr) sina Solvari iarli. ^
hann hellt iarUn Sigfast sva fást at hann hellt meá ofriki ollvm
iorðvín Biarnar. ^ þa selldi Biornw i hond ^ Hlifv konv sinni allt
sitt goz ok Eyvindi s(yni) sinvm a Gavtlawdi. ^ en Biornw bar

204 avstan a .xíj. herstvm silfr. ^ siþaw brendi hann Sigfast inni meá 25
.XXX. mannsi nestv nott aðr hann for ór \andi. ^ þa for hann iil
Noregs. ^ hann kom vestr a Agð/r i Hvini iil Grims h^rsis Kol-
biarnar s(vnar) sneypis broðvr Ingiallz hins trycva frænda Arin-
biarnar i Fiorðvm ok tok hann allvel við ha^ivm. ^ Biornw ok
forvnavtar hans Yarv vm vet?in meá Grimi. ^ en er a leið vm 30
varið eina nott (varð Biorn varr) ^ vi(^ þaí at maór stoð yf/r
hanvm með brvgðit sverð ok viUdi leaia a hanvm. ^ \ hann tok 4b
ha/m hondvm ok hafði sa fe iekit af Grimi ti/ hofvðs hanvm. ^

^ Punktum er iilf. ^ Efter p mangler det sœdvanlige punkt. ' Tilf.
over linjen. * Afrevet; en lille rest af forkortelsestegnei for n er synligt; muUg
liar ogsa -or- vœret forhortet, da pladsen er sd ringe. ^ Herefter stár, men
overstreget med redt: agiætr. • Denne sœtning stdr skrevet i den indre

margin; i teksten stdr et henvisningstegn i form af et kors efter kf. ' Sígvat
hdskr. ved en fejlskrift. * / hdskr. rettet fra holld; dog ligner 0 mere et v.
® Disse ord mgl. i hdskr., idet Haukr har sprunget fra vð til v.

72 f HAUKSBÓK. Landnámabók c. 184.

ei(ji drap hann hann. ^ Grimr villdi svikia hann ti/ fear. ^ ])vi for
Biornw brott ok iil Ondotz krakv er bio i Hvinis f(irði) s(vnar)
Erlings knytis. ^ Ondoddr atti Signyiv Sigvatz d(ottvr) or Liðv/H
or Vik avstan. Biornw for i vestr viking a svwrvm en vor meó
Ondotti vm vetrvw. ^ þa andaðiz Hlif a Gavtlawdi.^ Biornn fek 5
þa Hœlgv systvr Ondotz. ^ þma s(vn) var Þrondr miok sigk/ídi. ^
!205 siþaw kom Eyvindr avstan iil foðvr sins Biarnar. ^ hann \ar s(vn)
Hlifar. ^ hann tok vií? herskipvm f(oðvr) sins. ok ^eiri iðn er
haww hafði haft þa er hanvm leiddis hernoðr.^ Eyvindr feck siþaw
a Irlawdi Rafortv d(ottvr) Kiarvals konvngs. ^ hon ol svein i Svðr lo
eygivm ok selldi þar iil fostrs. ^ Eyvindr var þvi kallaðr Si\simaðr
at ^ hann kom avstan af Sviariki vestr vw haf. ^ .íj. vetrví/? siðaR
komv þav aftr iil eyiana at vitia sveinsins ok sa \>ar svein
eygðan vel ok ecki holld a þíd at hann var svelltr. ^ þav kollvðv
sveinin af þd Hœlga hinn magra. ^ haww var siðan fostraðr a i5
Irlawdi. ^ Biornw andadiz at Ondotz mags sins en Grimr talði
konvng eiga at taka allan arf haws fyri [þí?i a]t ^ hann var vtlendr
en s(ynir) fyri vestan haf. ^ Ondottr hellt fenv iil handa Þrondi
systvr * [s?/wz sijnvm ^. ^ Hœlgi fœddiz vpjt) a Irlawdi. ^ haww feck
Þorvnwar hyrnv d(ottvr) Ketils flatnefs or Svðr eyivw ok Yngvilldar 20
d(ottvr) Ketils veðrs af Ringa riki. ^ siþan for Hœlgi tiZ íslarídz

206 með konv sina ok bornn Rolf ok Ingialld ok Ingvnni er atti
Hami;wdr heliar skin??.^ hann fylgði en vt Hœlga.^ en erHœlgi sa
l(an)d ^ geck ha?in til fretta \ið Þór hvar hann skylldi land taka
en frettin visaði hanvm iil Eyia f(iarðar) ok lofaði ham;m hvarki 25
at hallda avstr ne vestr þaðan. ^ þa spvrði Rolfr s(vn) hans aðr
firðinvm lavk vp^ ef Þorr visaði hanvm i Dvms haf tiZ vetrvistar
hvart hann mvnði þaí hafa eða eigl^ Hœlgi tok \aná íyri vtan
Ris ey ok íyri inwan Svarfaðar dal. ^ hann var hinn fysta vetr a
Ham?;wdar stoðvw. ^ ^eir fengv vetr mik/;m sva at vit^ sialft var 30
at kvik fe þe/ra mvndi deyia þaí er ^eir hofðv en vm varit geck
Hœlgi vpp a Solar fiall oA: sa at svartara var inn at sia mykly
iil fiarðarins.i bar hann þaí a skip allt er hann atti.^ hanw lendi
\ið Galltar hamar. ^ þar skavt hann svinvm .íj. a land gellti þeim
er Solvi h(et) ok gylltv. ^ þav fvndvz .ííj. vetrvm siþaR i Sol[va 35
d]an ok Yarv þa saman .Ixx. svina.^ þann vetr bio Hœlgi at BiUz

207 á en vm svmarit kanaði [hann her]að « allt ok nam Eyia f(iorð)

^ Punktum er tilf. 2 y^-^^ ^^^^ Unjen. » þvi a er afrevet. * Rettelse
for hdskrs fvnar. Jfr. l. 6 og 76if>. ^ .f. fi er afrevet; en del af i-et er dog
tilhage. ® Forkortelsesstregen i d er glemt. ' va d er afrevet. ^ ^ h'' er
afrevet; dog er en rest tilhage af det sidste h og forkortelsestegnet ovenover.

Landnáraabók c. 184-185. HAUKSBÓK. 73

allan m'úVim Siglv nes ok Reynis nes ok gerði elld mikmn viíí hvern
vazós Yió sio ok hœlgaði ser sva allan f(iorðinn) nesia millim.^ einv^w
vetri siþau (fœrði Hælgi bv sitt) ^ i Kristnes ok bio þar i'il davða
dax.^ hann var miok blandin i trvnwi.^ hmíu trvði a Grist en þo
het hafin a Þór iil sæfara ok harðræða ok allz þers er hanvm þotti 5
nií^rstv varða. ^ i bvfœrslv Hœlga vörð Þorvn« hyrna lettari i
Þorvn?mr æy i Eyia f(iarðar) ár kvislvm ok var þa fœdd Þorbiorg
holma sol. ^ siþ«w skipti ^ Hœlgi \andi meá s(vnvm) sinvm ok
magvm. 1 Ingialldi * s(yni) sinvm gaf hann vp/? fra Þverá hinwi
ytri f?/ri avstan Eyia f(iarðar) á iil Arnar hvals. ^ hann bio at lo
Þvera hinni efri ok reisti þar hof mibY. ^ hann atti Salgerði
d(ottvr) Stenolfs hins laga or Rís ey Olvis s(vnar) barna karls. ^
þ^í'ra s(vn) var Eyiolfr er atti Astriði Vigfí;^ d(ottvr) af Vors
Vikinga-Kara (svnar)^.! s(ynir) (þeira varv)^ Vigft?s oA; Viga-Glvmr
ok Þorstein. ^ s(vn) Viga-Glvms vrrr Vigfrs f(aðir) Bergs f(oðvr) i5
Stein II vnwar M(oðvr) Þorsteins ranglats ^. ^ eft/r þaí tokv menn 5a
at byGÍa i lawdnami Hœlga at hans raði. ^

GapitvZí;m

'c. 185 Maðr h(et) Þorsteinw svarfaðr. ^ hann atti Hilldi d(ottvr)

!á08 Þrains svarta þvrs. ^ Þorstein?í for tiZ Isla^^dz ok nam Svarfaðar 20
dal at raði Hcplga. ^ born hans Yarv þav Karl hinw ravði er bio
at K^rsá ok Gvðrvn er atti Hafþorr vikingr. ^ þe/ra born Yarv
þav Klavíi ok Groa er atti Gris gleðill. ^ Atli illingr h(et) maár. ^
hann drap Hafþor en setti Karll hinn ravða í iarn. ^ þa kom
Klavfi a vvart ok drap Atla en tok Karl or iarni. ^ Klavfi atti 25
Yngvilldi ravðkinw d(ottvr) AsgeÍRs ravðfelldar systvr þe/ra ^ Olafs
volvbriotz ok Þorleifs skaldz. ^ f^ri þeim hío ha^in iamna belg er
þe/r tokv ilawdi hans.^ þa q(vað) Þorleifr þetta. ^ Belg* hio íyri
mer boGvir snoGvan en íyri Olafi ál ok veriv sva sA:al verða ef Yer
lifvm Yiá bol bvin boGVÍr hoGVÍn. ^ þar af geriz Svarfdœla saga. ^ 3o

^ Punktum er tilf. ^ Oversprunget i hdskr. ^ Over k er et hetydnings-
lost punktum. * Initialen red, skönt midt inde i linjen. ^ 1 tilf. orer linjen.
^ r er rettet fra a. Haukr har rimeligvis oprl. skrevet et helt andet ord, da þ
har en hage, som er det sœdvanlige forkortelsestegn for or (i personnavne: ^ov-).

* Verset bör skrives:

Belg hjó fyr mér svá skal verða,

Boggvir sn0ggvan, ef vér lifum,

en fyr Áleifi við b^I búinn,

ál ok verju. Beggvir hgggvinn.
Beggver senderflœngede en hdrlos hœlg for mig, men for Olaf en rem og

en kappe. Sáledes skal Boggver, der er fuld af men, blivc hugget, hvis jeg lever.

]

74 9 HAUKSBÓK. Landnániabók c. 186-190.

c. 186 Karll h(et) maór er nam strond alla vt fra Vfsvm til

Migandi. ^

c. 187 Hamr;?dr heliar skinw eignaðiz Gamla strond alla ok a

^ milli Svarfaðar dals ok Horgar dals ok bio þar sem Ho^lgi hafði
fyst bvit. ok nv heit/r siþa» a Hamw?dar stoðvm. ^ Hamt^^dr gaf 5
Erni frænda sinvm er nvmit hafði Arnar f(iorð) fyR (lond) ^ þav
er Yarv íyn vtan Reistar á. ^ Orn bio i Arnar nesi en Hammdr
selldi Þorvalldi þær iarð/r allar er lÍGÍa a millim Reistar ár ok
Horgardals ár.^ vi^ \\ann er Þorvallz dalr kendr.^ þar bio \iann.^
Hœlgi hinw magri gaf þa Hami?;ídi iarðir a milUm Merki gils ok lo
Skialgs dals ár ok bío hann a EspihoU. ^ Þorir var s(vn) haws er
þ«r bio faðir ÞorvaUz krox f(oðvr) Ketils f(oðvr) Einars f(oðvr)
Þorsteins ^ ranglatz f(oðvr) Gvðrvnar moðvr HoUv MO^í;r Flosa
f(oðvr) Valgerðar MOí^rr herra Erlenz f(oðvr) Havks.^ Þorvnw h(et)
dottí'r Arnar or Arnar nesi er atti AsgeÍR ravðfeUdr s(vn) Heriolfs i5
þers er naw Breið dal. ^ Asgeiu var broðir Boðmoðs gerfis Grim-
olfs s(vnar) af Ogðvm.^ moðir þe/ra Asgeirs var Hialmgerðr systfr
þe/ra Broz ok Boga. ^ Naríi het * s(vn) Arnar or Arnar nesi. ^
\vann atti VUeiði IngiaUds ^ d(ottvr) Hœlga s(vnar) hinws magra. ^
mð hann erv Narfasker kend. ^ þe/ra s(vn) Asbrandr f(aðir) 20
HeUv-Narfa. ^

c. 188 Galmr h(et) maðr er nam Galmans strond a mUUm Þorvallz

(210 ^^ -'

211 dals ar ok Reistar ár. ^ ha/?s s(vn) var ÞorvaUr ^ f(aðir) Orms
f(oðvr) Biarna f(oðvr) Þoroz f(oðvr) Þorvnar moðvr Dyrfinv moðvr
Þorsteins smiðs Skecia s(vnar). ^ ÞorvaUdi gaf Hámvndr ^ la//d a 25
miUi?yi Reistar ár ok Horgár en hann hafði aðr bvit i ÞorvaUz dal. ^

c. 189 Geirleifr h(et) maðr er nam Horgar dal vpp iil Myrk ár. ^

hann var Hraps s(vn) ok bio i Haga hinvm forna. ^ haws s(vn)
var Biorn?! emi avðgi er Avðbreckv menn erv fra komnír. ^

c. 190 Maðr h(et) Þorðr sUtandi. ^ hann nam Horgar dal vp/? fra 30

Myrk ^ a ok ofan úl Dranga oðrvm megin. ^ haws s(vn) var
Ornolfr er atti YngvUldi allra systvr. ^ þí'/ra s(ynir) Yarv þetr
Þorðr ok Þorvarðr i Kristnesi ok Steingrimr at Krop^i. ^ Þorðr

^ Punktum er tilf. ^ Dette ord er tilf. over linjen med en hdnd, som
det synes, fra 17. drh. » þor er rettet fra fte. ^ Igennem liets everste del gdr
en horisontal streg (\) - hann fejlshrivn.). ^ Forst skrevet einars, men dette
er af Haukr selv hlevet underjírikket og overstreget med redt, hvorpd ingialldf er
skrevet ovenover (med prikker over de 2 i'er). « Haukr har ferst sk>\ ormr
•l'. l>orvallz, men under v / dette ord er der en lille horisontal streg og over al
er der skrevet et a, samt over o (i ormr^ et b; ot^dene skal altsá ombgttes med
de nedv. rettelser af endelserne. ' Rettet for hdskrs Hoplgi, jfr. l. 7-9,

^ r i hdskr. rettet fra 1.

Landnámabók c. 190-192. HAUKSBÓK. 75

slitandi gaf ^ Þorgeiri skolm frænda sinvm af \anána.mi sinv. ^
haTis s(vn) Yar Þorolfr hinw sterki er bío at Myrk á. ^
.191 Þorer þvrsa sprengfr h(et) maár. ^ hami Yav fœddr i Omð

a Haloga lavái. ^ hann varð laíídflæmdr f^ri Hakoni iarli Griot-
garz s(yni) ok for hann af þd iil Isianáz ^. ^ ha^ií nam Exna dal 5
allan oJc bio at Vazá. ^ ha^?s s(vn) Ví?r Steinroðr ^ en?? ra?wmi er

212 morgV7/i maníA Yami bot þei/» er aðrar v§tt/r ^ gerðv mein. ^
Geirhilldr h(et) fiolkvní?ig kona ok meín som. ^ þa^ sa vfreskr
maáv at Steínroðr ^ kom at henwi vvaRri en hon bra ser í navtzbelgs

liki vatz I fvllz. ^ Steinroðr var iarnsmiðr ok hafði iarngadd i lo 5b
hendi. ^ \m fvnd þeivsi er þetta q(veðit). Fork * let æ se?w orkar
at glawrandi hamra a glot kvlh gialla Geirilldar hvimeira iarn-
stafr skapar ærna erv solMn rif trolK hár a Hiallta eyri hrið
kerhngar siðv. ^ d(ottir) Stenroðar var ÞorUot er atti Þorvarðr
i Krist nese. ^ 15

192 Avðolfr h(et) maór. ^ ha^m for af laðri ti/ Islawdz ok nam

Horgar dal niðr fra Þvgr á iil Bægis ár ok bio at hin/á syðri

213 Bægis á.^ hann atti Þorilldi d(ottvr) Hœlga magra.^ þe/ra d(ottir)
YngviUdr er atti Þoroddr hialmr f(aðir) Arnliotz f(oðvr) Halldors
f(oðvr) Einar(s) ^ f(oðvr) lorvn/^ar M(oðvr) Hallz f(oðvr) Gizvrar f(oðvr) 20
Þorvallz f(oðvr) Gizvrar iarls. ^

^ Over a er fejlagtig anhragt et forhorielsestegn (a); skriveren har tœnkt
pá ná. ^ Punktnm er tilf. ^ Er fejlskr. ffl-. * o kan ogsá lœses 0; skriveren
sgnes dog forst at have skrevet e og derpd retfet dette til o (ikke 0). ^ KroUen
under e er med sortere blœk og midigvis senere tilf., ligesom de to Ver synes at
vœre opfriskede. ° Aksenten er opfrisket. "^ Rettet fra einar.

* Verset hör skrives:

Fork lætr æ sem orkar járnstafr skapar œrna,

atglamrandi hamra eru sollin rif trolli/

á glotkylli gjalla hár á Hjaltaeyri

Geirildar hví meira. hríð kerlingar síðu.

Hamra atglamrandi ^ lætr, sem orkar, æ hví meira '^ fork ^ gjalla
á glotkylli * Geirildar. hár járnstafr skapar œrna hríð kerlingar síðu á
Hjaltaeyri^; rif eru sollin trolli.

^ ^hamrenes bulder-volder', ^en som lader hamrene gjalde mod (det for-
arhejdede jœrn/ = jœrnsmed. ^ Vistnok adv., ikke adj., herende til fork.
^ — járnstafr. * -kyllir = nauisbelgr (i prosaen); hetydningen i glot- er

iisikker (jfr. prosaens vatsfullr^. ^ Her md G. have bot.

Jœrnsmeden lader, alt hvad han kan og stadig med stigende kraft, staven
buldre p& Geirilds vandbœlg. Den lange jœrnstav skaffer pá Hjalter kœllingens
side megen overlast (el. heftigt angrebj; heksens rihben er opsvulmede (0: af vand
jfr. prosaen).

76 * HAUKSBÓK. Landnámabók c. 193-195.

c. 193 Eystein Raðvlfs ^ s(vn) Exna-Þoris s(vnar) nam \aná niðr

fra Bægis a ok bio at Lone. ^ hans s(vn) var Gvnwstein er ^ atti
Hlif d(ottvr) Heðins ór Miolv. ^ þe/ra born^i \arv þav Halldora er
Viga-Glvwr atti ok Þorgrimr oA; Grimr eyrar lecr. ^

c. 194 Eyvindr hani h(et) gofvgr maár. ^ hann atti skip y'ió 5

Þorgrim Hlifar s(vn). ^ hann var frændi Ondotz s(vna). þ(ei)r *
gafv ha^írm lawd ok bio haww i Hana tvni ok var kallaðr tvnhani.*
þar er nv kallat Marbo^li. ^ hann atti Þorvnwi d(ottvr) Storolfs
Exna-Þoris s(vnar). hans s(vn) var Snorri ^ HHðma^ma goði. ^

Ondottz s(ynir) 10

c. 195 Ondottr kraka sa er fyR var getið gerðiz rikr maár en er

Biornw magr hans andadiz talði Grimr hf?rsir \.onmg eiga at taka
allt fe haws þí^iat hann var vtlen/^dr enn s(ynir) haws íyn vestan
214 haf Ey vindr avstmaíír ok Þrondr miok siglandi ^. ^ en Ondottr gat
halldit fenv úl handa Þrondi systvr "^ s(yni) sinvm. ^ en er Þrondr 15
fra andlat foðvr sins siglði hann or Svðreyivm þa sigling er hann
var miok siglawdi af kallaðr ok tok þa \\d f(oðvr) erf(ð) ^ sinwi ok
for Wl Isla??dz sem siþaa man sagt verða. ^ bœr Ondotz stoð n«?r
sio ok skamt a meðal ok Ingiallz bear. ^ Grimr bío skamt fra
Ingialldi.^ hann for at Ondotti vm nótt er hann viðaði i skogi tií 20
olhitv Htlv íyri iol ok va hann i travsti konvngs ok þa .íííj. saman
en a somv nott bar Signy a lang skip allt lavsa fe Ondotz ok
for meá sonv sina .íj. þa Asmi^wd ok Asgrim ok alla h?;skarla sina
úl Sigvatz f(oðvr) sins enn sendi s(vnv) sina iil Heðins fostra sins
i Sokna dal iil fylsknis þ^i at hon vetti at Grimr mvndi eftfras
þeim leita. ^ en hann kom eft^r þeim. meó .íj. skip íyri avstan
i2l5n Liðandis nes ok ran^sakaði skip henwar ok fanw eigi sveinana. ^
SteinaR h(et) maár er sveinvm ^ fylgði iil Heðins. ^ þangaí for
Grimr at leita þeera. ^ þeir fvndv Ornolf s(vn) Heðins i skogi. ^
hann gerhi ser orar ok let sem hann felli i brottfall þd at hannso
villdi ecki segiai^2 þ^ f^^^^ ^^^^ an«an s(vn) Heðins er Vlfr
h(et) er geymði fear f(oðvr) sins. ^ hann tok halft .c. silfrs af
Grimi at segia iil sveinawna ^^ ^ jj^^^^ fQpp^j f(oðvr) sinvm feit ok

^ Rimeligvis en fejl for Ravð-. ^ p^^nUum er tilf. » Rettet fra e,
som stdr sidst i linjen; denne fortsœttes med en halv linje ovenover; her stár
muUgvis r, men pd grund af en sort klat og en rod streg kan det ikke bestemt
afgöres. ■* Forkortelsesstregen gennem þ er glemt. ^ Over det forste r stdr
det her hetydningslose fordohlingspunkt. ® Disse tre ord muligvis opfriskede.
' Dette ord er tilf. af Haukr selv over Unjen. ^ Rettet fra erf. ® MuUgvis
en fejl for sveinvnvm. ^o Rettet fra seia. ^^ Forkortélsestegnet er anbragt
over det ferste n.

Laudnámabók c. 195. HAUKSBÓK. 77

sagði þetta. ^ enw kom ecki iil Grims. ^ eigi treystiz Grimr heim
at sœkia Heðin þíú at hann grvnaði trvleik sveinsins ok for hmiíi
heim en sveinar Yarv i iarð hvsi iil þers er havst kom. ^ þa
leyndvz þe/r brott oA: villdv ti/ Sigvatz modvr f(oðvr) sins ok vrðv
vilhV a hvara hond þeim sior skyildi hGÍa. ^ frost var mikit a enn 5
^eir skolavser. ^ at bœ komv þe/r þa. ^ Asmywdr mœllti kenwir þv
bo^ þenwa broðir. ^ eigi sagði Asgrimr ok er ]^eir komv at kendv
þeir svefnskemmv þa er f(aðir) þe^ra hafði gera latið. ^ þeir þottvz
þa illa kotnnir ok snery iil Ingiallz enn(s) ^ tryava. ^ þa var iola
aftan. ^ þefr dvlðvz þar. ^ Gyða kendi þa fyst ok minti Ingialld a 10
vingiæði peirsi Ondottz ok bað þeim vii^tokv. ^ þar Yarv þeir þanw

215 vetr ok hofðv eigi nofn sin. ^ en vm svmarit eftrr gerði Grimr
veizlv i moti Avðvni || iarli }lB.ralldz konvngs. ^ enn þa nott er 6a
hann hafði verit at olheitv þa brendv s(ynir) Ondottz hann inni. ^
si[)an tokv ^eir bat Ingiallz ok rerv brott iil eyiar er Uar a 15
Hvini. ^ peir sogðv aðr Gyðv oA: Ingialldi hvat i var orðit. ^ hann
bað þa verða i brottv ok koma alldri i avgsyn ser. ^ þe/r settv
Ypp bat sin^ oA: gettgY iil hvs.^ þeir heyrðv manna. tal i hvsvnvm
at þeir hefði verit vm nottina i ferð meí? Avðvni iarh.^ þe/r gmgv
ti/ batzins er þe^'r hofðv þetta heyrt ok rerv iil lanáz. ^ þeir sa 20
hvar flavt sneckia iarlsins tioldvð. ^ þe^'r ge/zgv iil þers herbyrgis
er þeim var sagt at iarhn svaf í en hans menn Yarv a skipi en
.íj. menn helldv vorð yfir iarhnvw. ^ Asmwdr greip þa baða ok
hellt þeim. ^ Asgrimr geck at iarlmt^wí ok setti spiotz odd sin;^

216 fyri briost iarhnvm ok bað hann reiða ser fodvr giolld. ^ þa selldi 25
i(arl) fram gvllringa .ííj. ok gvðvefiar skÍGÍv en Asgrimr gaf
hanvm nam(n)^ ok kallaði hann Avðvn geít. ^ Ondotz s(ynir) hopv
ti^ batzins ok rerv vt eftir firðinvm ok i rost er var a firðinvm
ok breiddv þar a síoínw* skickivna fyri (þvi)^ at þe/r sa at iarls-
menn rerv eft^'r þeim ok mvndv þe/r eigi vndan komaz. ^ þe/r iarls 30
menw fvndv skickivna ok hvgðv þa mvndv v^ra drvcknaða en
Ondoz s(ynir) forv i Svrna dal norðr vm Stimm iil Eiriks ^lfvs
lenz ma?i^z. ^ þar bio Hallstein/^ h^rstr anwaR lendr maár. ^ þeir
attv iola dryckiv ok veitti Eirikr vel fyRÍ enn Hallsteinw lavst
Eirik meó horni þa er þe/r Yarv at hans.^ en er EiriA^r^ var heim 35
farin enn Hahstein satt eftir þa kom Asgrimr '^ einn inn ok veitti
Hallsteini mik^í sár ok hop vt siþaw ok iil skogar en ^eir efiir

^ Punktum er tilf. ^ Rettet fra enw. ^ Rettet fra na. •* oí og

forkortelsestegnet over n er senere opfrisket. ^ þvi er glemt af skriv. ® Skrevet
e'ir for e'eif. "^ Foran a er der en vertikal streg (et 1?); máske vilde Haukr
straks skrive inn?

78 * HAUKSBÓK. Landnámabók c. 195.

hanvm.^ Asgrimr lagðiz a svnd á á i frosti en ht^skarlar Hallsteins
særðv hann miok meá skotvm. ^ hann komz til kerlingar einwar
i skogi.^ hon skar kalf sinn ok lagði garnar kalfsins hiaAsgnmi. ^
sva þotti þeim er inn kowv sem hans iðr lægi þar en hann væri
davðr .^ þe/r íorv heim en keHing græddi hann a lavn i iarðhi;si. ^ 5
217 þöEÍ svmar for Asmz;wdr ti/ Isk^^dz ok hvgði Asgrim broðvr sin
davdan. ^ þa gaf Hœlgi hin magri hanvm land at ne/«a i Kræk-
linga lið. ^ þa for vt meó hanvm Boðolfr ^ or Hvini. ^ haws s(vn)
var SkeGÍ ok Þorir keilis mvU. ^ siþaR atti Boðolfr Þorbiorgv
holmasol. ^ þe^ra d(ottir) var Þo/'gerðr er Asm^^ndr atti Ondotz 10
s(vn). ^ Hallstein do hit sama var or sarv?/?. ^ þa gaf Eir^A^r olf íjs
Asgrimi langskip .xxx. at rvma taU ok heUt ha727t þti i hernað ok
218n hafði þa iðn nockorr svmvr. ^ Hsiralldr konvngr setti Þorgeir
systvr s(vn) Grims iil hofvðs Asgrimi ok feck hanvm herskip .íj.
hann fanw hann aUdri. ^ þa for ha^m iil Mandz ok ætlaði at 15
drepa Asm^?wd ok kom a Eyrar ok var i Hvínveria dal vm
vetrenw. ^ þaí svmar eíiir kom Asgrimr vt a Eyrv??^ ok atti skip
halft vi(í Þori keiUs mvla ok Yarv .íííj. menn ok .xx. á.^ þe/r varz;
vsamþycbV ok leysti Asgrimr skip ti/ sín. ^ Þorir reið norðr með
halfa skipvma oA; kom i Hvinvma ^ dal oA: sagði iil fars. Asgrims 20
ok reið heim siþaw. ^ Asgrimr reið halfvm manaí?^ siðaR fra skipi
ok gisti at Þrandar miok siglanda i Þrondar hoUt. ^ hann bavð
hanvm vetr vist ok kvað haní;m e^'^i mvndv vhætt vera norðr at
riða f//ri Þorgeiri. ^ Asgrimr for þó norðr meá .xíj. mannsi ok
hofðv .xíj. hersta klyfiada ok toskvr á. ^ þanw dag er þeir riðv Yin 25
Kiol bað hann þa i brynivm riða ok hafa kvfla yf/r vtan ok segia
ef þeir Þorgeiu fyndiz | at Þorir keiUs mvU fœri þar en Asgrimr gb
væri norðr farinw. ^ \)eir Yarv .íj. netr at Þor geirs þí;i at hann
hvgði i)a Þori vera. ^ hann haf(ð)i * íyri .xxx. ma?^?ía. ^ harm reið a
gotv meó l^eini ok sofnaöi er hann kom heim oA: dreymdi ^ at 30
kona kvæmi at ha;í?;m ok segði^ hanvm hvmr gest^'r meá hanvm
hofðv verit. 1 siþan riðv þe/r eftir A(sgrimi).i þeir Asgrimr biðv a
Vekels havg hinvm svðra ok þar kom Asmt7idr broðir haíis iil moz
viJ haw/2. meíí .xl. ma^^na. ^ ha/m sætti þa Þorgeir. ^ fa?w vetrv?w
siþaR for Asgrimr vtan ok feck GeÍRÍðar Eiriks d(ottvr) ^lfvs \ ^ 35
þe/ra s(vn) var ElUða-Grimr. ^ [mv íorv siþan iil Islandz ok gaf
Hœlgi hinn magri Asgrim/ lawdnaw^ í KrækUnga Uð ok attv þe/r

^ Punktum er tilf. 2 ^^^^.^^ sA;r6í;eí fjioð-^, hvorpá |> er re«eí ít7 B o^ i
underprikket, » i (5) er tilf. over linjen. * Rettet fra hafi. ^ D/sse to ord
stár over linjen med nedvisningstegn efter at. ® gd er sammensh/ngede til ét
tav. "^ 1 er tilf. over linjen.

Landnámabók c. 19&-201. HAUKSBÓK. 79

br(pðr alla liðina oh var af þ^^i kollvð. Kræklinga lið at ^eiv Yarv

s(ynir) Ondotz krakv. ^ Asmyndr bío at Glera enni syðri en

Asgrimr at hinni nerðri. ^ s(vn) Asgrims var Elliða-Grimr f(aðir)

219 Asgrims f(oðvr) Siglvs f(oðvr) Þorgerðar moóvr Grims f(oðvr)

Svertings f(oðvr) Vigdisar uoóvr Hvamstvrlv. ^ 5

,196 Helgi hinw magri gaf Hamywdi magi^ sinvm iorð a milliw

Merki gils ^ ok Skialgs dals ár ok bio a Espiholi envm syðra. ^
haws s(vn) var Þorir er þar bío. ^ hann atti Þordisi Kaðals d(ottvr). ^
þe/ra s(vn) Þorarin;z a Espihoh envm nerðra ok ÞorvaUdr krokr a
Grvnd en Þorgrimr i Moðrv fehi ok Vígdis.^ 10

197 Helgi gaf Þorv d(ottvr) sina Gvn?2ari s(yni) Vlfliotz er log
hafði vt ok land vp/? fra Skialxdals á til Háls. ^ hann bio
i Divpa dal.^ þe/ra bornn Yarv þav Þorstein ok Steinolfr ok
Yngvilldr. ^

198 Helgi gaf Avðvni rotin s(yni) Þorolfs smiors Þorsteins 15
^ s(vnar) skrofa Grims s(vnar) kambans Hœlgv d(ottvr) sina ok

land Ypp íra Halsi úl ViUinga dals. ^ hann bio i Savrbœ. ^ þe^'ra
hovnn Einar f(aðir) Eyiolfs f(oðvr) Gvðmi^ndar hins rika ok Vigdis
modir Halla hins hvíta f(oðvr) Orms f(oðvr) Gelhs f(oðvr) Orms
f(oðvr) Halla f(oðvr) Þorgeirs f(oðvr) Þorvarz ok ^ Ara f(oðvr) * 20
2218 GvðmtYidar hyskv^Q.'^ Hamí^^^dr heUar skinw feck Hœlgv Hœlga
d(ottvr) eftfr andlat Ingvnwar systvr henwar ok yuv þejra d(ottir)
Yngvihdr ahra syst^'r er Ornolfr atti. ^

c. 199 Helgi gaf Rolfi^ s(yni) sinvm oll lond íyri avstan Eyia

f(iarðar) á fra Hvah vp/) ok bio hann i Gnvpvfelh ok reisti þar 25
hof mik.it » ^ hann atti Þorornv d(ottvr) Þrandar miobeins. ^ þe/ra
bornn Yarv þav Hafliði hinw orvi ok Valþiofr ViðaR ok Grani
BoðvaR ok Ingiahdr Ey vindr Gvðlavg ^ er Þorkell hinn svarti atti. ^
Valþiofr var f(aðir) Hœlga f(oðvr) Þoris f(oðvr) Arnors f(oðvr)
Þvriðar i\odvr Þordisar uodvr Vigðisar i\odvr Hvamstvrlv. ^ 30

c. 200 Helgi gaf Hhf d(ottvr) sina Þorgeiri ^ s(yni) Þorðar bialka

^^^® ok \and vt fra Þvera iil Varðgiár. ^ þav bioGV at Fiski lœk. ^
hovnn þeúa Yarv þav Þorðr ok Hœlga. ^

c. 201 Skagi Skopta s(vn) h(et) maóv agiætr a Mœri. ^ hann varð

vsattr viJ Eysteyn ^ glvwrv ok for af þ?;i tiZ Islandz. ^ hann nam 35
223 at raði Hœlga Eyia f(iarðar) strond hina nerð(r)i^ vt fra Varðgia

^ Pimktum er tilf. ^ Over i i magi, Merki og gils er — senere — tilsatte
aksenter. Efter gils er oprl. skrevet ár, men igen underprikket. ' Rettet for

•F. * Prikketne foran og efter p udeladte. ^ r er i hdskr. rettet fra f.

^ Rettet fra lidskrs -lavgr. ' g er * hdskr. rettet fra ð. * Sál. (dittogr.).

® Rettet fra hdskrs nerði-.

80 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. ^1-203.

iil Fnioska ^ dalsár ok bio i Siglv vik. ^ hans s(vn) var Þorbiorn??
f(aðir) Heðins hins millda er Svalbarð let gera. .xvi. vetrv?;^ fyri
cristni. 2 hann atti Ragneiði d(ottvr) Eyiolfs Valg^rðar s(vnar). ^
c. 202 Þorir snepili h(et) maðr s(vn) Ketils brimils Ornolfs s(vnar)

Biornolfs s(vnar) Grims s(vnar) loðin kin/?a. ^ Ketill brimill atti 5
lorvnwi d(ottvr) Þorgnys ^ logmawfíz af Svia riki. ^ Ketill brimiil
var vikingr mikilL^ hann for iil Hialltlawdz meó Torf-Einari en er
hann bioz iil Islanáz h(et) Gavtr skipvm hans en er \)eir lagv iil
hafs komv at þeim vikingar ok villdv ræna þa en Gavtr lavst
stafnbva * þe/ra meó hialmvn veli ti/ bana ^. ^ vií? þaí logðv 10
vikin[g]ar [fjra^.^ || [si]þ[an]^ var hatín kallaðr Hialmvn-Gavtr^.^ 7a
þe/r Þor/r forz; ti/ Isla^dz ok komv a Skialfanda fliotz ós. ^ Þor/r
nam Kallda kinrí millim Skvea biarga ok Liosa vaz skarz. ^ ha?i?i

V. nam þar ^ ef^i ynði ok for a brott. ^ þa q(vað) hann þetta.^ Her *
lÍGr kiola keyríV Kallda kinn vm alldr en yíö forvm heilir Hialmvn- 15
Gavtr a bravt.'^ siþaw nam ha;m Hnioska dal allan iil Odeilv ok

224 bio at Lvndi. ^ ha//w blotaði Ivndin. ^ Ormr toskv bak var s(vn)
Snepils f(aðir) Hlen/^a hins ga;>?la ok Þorkell svarti i Hleiðrar
garði. ^ ha7in atti Gvðlavgv Rolfs d(ottvr). þeira. s(vn) Ongvll himi
svarti ok Rafn f(aðir) Þorðar at Stocka loðv ok Gvðriðr er atti 20
ÞorgeÍR goði at Liosa vatni. ^
c. 203 Þengill miok siglandi for af Haloga landi til Isianáz ^. ^

ha/m na?/i land at raði Holga vt fra Hniosk a iil Greni vikr ok
bio at Hofða. ^ hans s(ynir) var?; þeer Yermvndr f(aðir) Asolfs i
Hofða ok Hallstein/i er þetta q(vað) er hawn siglði af hafi er hann 25
fra andlat ^^ f(oðvr) sins. ^ drvp/r * Hofði davðr er ÞengiU hlæia
hliðir \iá Hallsteini. ^

^ ií'eíígí /ra /ifZs^-rs fliokna. ^ Funktum er tilf. ^ Rettet fra hdskrs -gnyns.
" Retteb for hdskrs skipveria. ^ Disse to ord er tilf. over linjen med et ned-
visningstegn. ^ % og ^ er revne bort, men forkortelsestegnene er tydelige nok.
' fi og den averste del af þ med forkortelsestegnet er afrevne. ^ g er rettet fra d.
® a er í hdskr. rettet fra r. " 5 ^^ ^- /^^g^,.^ ^g^^g^ ^^^ g_

* Versene bör skrives:

Hér liggr kjóla keyrir en vit f^rum heilir

Kaldakinn of aldr, Hjalmungautr á braut.

Uer vil Koldekind altid ligge [uforandrefj, skibenes stgrerf, men vi to,
jey og Hjalmungautr, forlader den uskadte.

Drúpir H^fði, hlæja hlíðir

dauðr es Þengill, við Hallsteini.

Höfde S0rger, dod er pengell; fjœldsiderne smiler mod Hallsteinn.

Landnámabók c. 204-208. HAUKSBÓK. 81

204 Þormoðr h(et) maór er nmn Greni vik ok Hvallatr ok strond
alla vt i\l Þorgeirs f(iarðar). hans (svn)^ var Snortr er Snertlingofr
erv fra komnir. ^

205 ÞorgeÍR^ h(et) maár er nam Þorgeírs f(iorð) ok Hvalvaz
f(iorð). 2 5

206 Loðinw ongvll h(et) maór hann var fœddr i Ongli á Haloga
\andi. ^ hann for f^ri ofriki Hakonar i(arls) Griotgarz s(vnar) i\l
lúanáz. ^ i Ongli hafði bvit SigaR konvngr a Steig ok þar er
Signyiar brvðr ok Hagbarz holmr ^. ^ ha^m nam Flateyiar dal vpp
iil Gvnsteina ok blotaði þa. ^ þar hGr Odeila a milhm la^idnams lo
þe/ra Þoris snepils ^ ^ Asbiorn dœtti ás var s(vn) Eyvindar f(aðir)
Finnboga ^ hins ramma. ^

207 Barðr s(vn) Heyiangs-Biarnar kom skipi sinv i Skialfanda
fliotz ós ok nsim Barðar. dal allan vp^ fra Kalfborgar a ok Eyiar
dals a ok bio at Lvndar breckv vm rið. ^ þa markaði hann at 15
betri Yarv Irmdviðri en hafviðri ok hann ætlaði betri lanáz kost
iyri svn^mn heiðar.^ hann sendi s(vnv) sina svðr vm gœ þa fvndv

226 ^eir g(P beytla ^ ok annan groðr en annat var eft^'r gerði Barðr ^
kialka ^ hví^riv ' kvikvendi ' þí;i er gengt var ok let draga sitt foðr
ok feallvt. ^ hann for Barðar gotv vm Vanar skarþ ^ ok nam siþa^ 20
FHotz hverfi ok bio at Gnvpvm.^ hann var kallaðr Gnvpa ^-Barðr. ^
hans s(vn) var Sigm?;wdr f(aðir) Þorsteins er atti Æsv d(ottvr)
Rolfs ravðskeas. ^ þeira d(ottir) Þorvnw er atti Þorkell leífr ok var
þeí'ra s(vn) ÞorgeÍR at Liosa vatni. ^ anwaR s(vn) Barðar var ^or-
sieinn f(aðir) Þoris er var a Fitivw med Hakoni konvngi ok skar 25
ravf a vxa hvð ok hafði þa hlif. ^ þí;i var hann kallaðr leðr hals.^
hann atti Fiorleifv ^^ Eyvindar d(ottvr). ^ þe/ra s(ynir) Yarv ^eir
Havarðr i Fellz mvla ok Heriolfr at Myvatni ok Ketill i ^^ Hvsa
vik ^^ ok Yemvnár kogr er atti ^i Halldorv d(ottvr) Þorkels svarta
ok Askell ok Hals er bio a Hœlga stoðvm. ^ 30

c. 208 Þorfiðr ^^ mani ^^ s(vn) Askels tiorva hann na.m land íyri

™ neðan Eyiar dals a \\l LaMa motz ^^ oZj vm Liosavatz skarð ok

^ Udeglemt i hdskr. ved Unjeskifte. ^ Punktum er tilf. ^ Rod initiál
midt inde i linjen. ^ Rettet fra hdskrs -ill. ^ Over m sidr en sort streg

med en böjle til höjre; áhenhart senere tilf. ® ý er tilf. over linjen; efter ordet
er forst skrevet alla^ der igen er underprikket og overstreget med rodt. "^ Over
a, i er med sort blœk tilsat en aksent, samt en prik over det forste i i det sidste
ord. « þ er rettet fra p. » g gr rettet fra b (») ^^ Rettet for Freyleyfv,
se s. 82. " Over i (motz er lœst som niotz) en sort, senere tilf., aksent.
a Ordene: i Ongli— holmr anfores i 104 som tagne fra „Havcs boc", men her
er ok — holmr forvansket til i Hagbarz hohni.

8^ f HAUKSBÓK. Landnámabók c. 208-211.

bío at Exar á. ^ ^ hans * s(vn) var Þorkell leifr hmn ^

hafi f(aðir) Þorgeirs ^ goða. ^ ÞorgeÍR ^ atti fyR Gvðríði ^ d(ottvr)
Þorkels svarta. ^ þeír(a) ^ s(vn) Þorkell hákr oA; Hoskvlldr Tiorvi
ok Kollgrimr Þorstein^ ok Þorvarðr ok Sigriðr^.^ siþaw atti ^ hann
Salgerði d(ottvr) Arngeirs hinws avstrcpna. ^ hann atti ok Þorkotlv 5
Dala-Kollz d(ottvr). s(ynir) hans ok þeira kven^m Yarv Þorgrimr
OttaR Þorgils. ^ þersir -^arv \8.Yngetnir Þorgrimr ^ ok Finm ^ hinw
dravm spaki. ^ hans moáir h(et) Lækny vtlend. ^
c. 209 Hebinn ok Hoskvlldr s(ynir) Þorsteins ^ þvrs namv l(an)d ^

fyri ofanTvngv^. Hehinn^ bío at Heðins^ hofða ok atti^ Gvðrvnv.^ 10

228 þe/ra d(ottir) Arnriðr^ er KetilP Fiorlefar ^ s(vn) atti^ | en Gvðrvn jb
var d(ottir) þe/ra er Rolfr atti i Gnvpv f^elU). ^ Hoskvlldr nam
lowd oll f^ri avstan ^ Laxá ok bio i Ska[vr]ðv(m) ^. ^ vií? hann er
kent Hoskvllz vatn þt'i at hanw drvcknaði þar i. ^ i þe/ra landnami
er Hvsa vik er GarðaR atti vetr setv. ^ s(vn) Hoskvllz var Hroalldr^^ 15
er atti Ægileifv d(ottvr) Rolfs Hœlga s(vnar) hins magra. ^

c. 210 Vestma^r^^ ok Vlfr fostbro^ðr for^; a einv skipi iil Iskndz

ok namv Reykiar dal allan f^ri vestan Lax a vpj? ti^ Yesima.nnz
vatz. ^ Vestmaíír atti Gvðlavgv. ^ Vlfr bio vndíV Skratta felU. ^
hans s(vn) var Geirolfr er atti Vigdisi Konals d(ottvr) siþaR en 20
Þorgrimr. ^ þeiva. s(vn) var Hallr. ^

c.2ir Þorstein hofði h(et) maór.^ hann var hersir a Horða lawdi.^

haws s(ynir) Yarv þeir Eyvindr ok Ketill horzki. ^ Eyvindr for iil

229 Islawdz oA: nam Reykia dal vpj9 fra Vestmawnz vatni ok bio a
Hœlga stoðvm ok er þar havgr ha??s. ^ haws s(vn) var Askell er 25
bana sár feck Yið Eyia f(iarðar) a gegnt Krop^ji þa er Steingrimr
villdi hefna savðar hofvðs hoGs. ^ Askell atti d(ottvr) Greniaðar. ^
þéira s(vn) Viga-Skvta. ^ Fiorleif h(et) d(ottir) Eyvindar er Þorer
leðr hals atti. ^ Nattfari er méí? Garðari hafði vt farit eignaði ser
aðr Reykia dal ok hafði merkt a YÍlYm en Eyvindr rak hann 3o
brott. ^ Ketill broðir hans bio a Einars stoðvw. ^ haws s(vn) var
Konall er atti Odnyiv Einars d(ottvr) systvr Eyiolfs Valgerðar

^ Punktum er tilf. ^ Her er et stykke oversprunget , der i B lyder sá-
ledes: í>órir, sun Gríms gráfeldarmúla af Rogalandi, nam um Ljósavatsskarð.
« Over i er en sort aksent senere tilföjet. * Forst skrevet -vnV; men disse bog-
staver er underprikkede og overstregede og íði tilf. over linjen. 1 lOd stdr der
Guðrunu, dog med en streg under. ^ Bettet fra hdskrs \teir. '^ Uerefter
stdr hinn, men underprikket. "^ Forkortelsesstregen gennem ð er glemt. ^ Bettet
fra hdskrs vav-. » vr er afrevet, forkortelsesstregen over v glemt. ^" a er
rettet fra et hogstav, muligvis 1. ^^ m betyder her dbenbart maðr og ikke mar,
som det er opfattet i Ldn. a Herfra og rimeligvís til þorkels svarta angives i
104 at vœre taget fra „Havcs boc". b J loé anfores som variant til innan
Tunguheiðe: „Havcsb. s. ofann Tungu heiði", hvilket altsd er unöjagtigt.

Landnámabók c. 211-214.. . HAUKSBOK. 88

s(vnar). ^ þeira. s(vn) Einarr. ^ Þorðr var B.miSiR s(vn) Konals. ^ hann
Yar f(aðir) Socka a Breiða myri f(oðvr) iConals. ^
212 Greniaðr h(et) maár Flraps s(vn) broðir Geirleifs. ^ hann

^^^ nam Þegianda dal ok Hravna heiði Þorg^rðar fell ok Lax ár dal
neðan. ^ hann bio a Greniaðar stoðvm. ^ ham atti ^ ÞorgeÆ 5
d(ottvr) Helga herstz. ^ þeira s(vn) var Þorgils vamvli f(aðir)
Onvndar f(oðvr) Hallberv ^ M(oðvr) Þorgérðar moávr Hallz abota
ok Hallberv er Reín ^ Styrm^'s ^ s(vn) atti. ^
f. 213 B(a)vðolfr ^ h(et) maí?r s(vn) Grims Grimolfs s(vnar) af

Ogðvm broðir Boðmoðs. ^ hann atti Þorvnm d(ottvr) Þorolfs hins 10
froða. ^ þe^r(a) ^ s(vn) var Skeoi. ^ þav fori; iil Islanáz oh brvtv skip
sitt Nið Tiornes ok Narv at Boðolfs skytiv himi fysta vetr ^. ^
höfww nam Tiornes allt ^ a millim Tvngv ár ok Oss. ^ Boðolfr
feck siþaR Þorbiorgv holma sol d(ottvr) Hœlga. (þeira) ' d(ottir)
VOT Þorgerðr er atti Asmwidr Ondotz s(vn). ^ þ^fr(a) ^ s(vn) Þorleifr 15
f(aðir) Þvriðar er atti Valla-Liotr. ^
c. 214 SkeGÍ Boðvlfs ^ s(vn) nam Kelldv hveríi vp^ iil Kelldv nes

ok bío i Mikla garði. ^ hann atti Hœlgv d(ottvr) Þorgeirs at
Fiskilœk. ^ þeira s(vn) var Þor^r farmaí^r mikill. ^ hanw let gera
231 knorr i Sogni. ^ þam^ vigði Sigvrðr bí/sZc^^p hin^ riki er var meí? 20
Olafi konvngi TryGva s(yni) en skirði Þori. ^ af þeim kneRÍ erv
brandar fyri dvrvm lengi siþaw i Miklagarði veðr spair miok allt
fram vm daga Branz hyskv^s. ^ Ormr var s(vn) Þoris. ^ hann
myrði Grett^r A(smvndar) s(vn) <^ . ^ vm Þori orti Grettir þetta. ^
Riðkað * ek ræki meiðvm randar hótz at moti skopvð er þersvm 25
þegni þravt fer ek ein^ at bravtv vilkað ek viðris blacka vinnendr
spaka finna ek mvn þer eig\ þickia æR leita ek mer fípriss. ^

^ Punktum er tilf. ^ Over det sidste t stdr der en streg, som sikkert
md hetragtes som et slags forkortelsestegn for i. ^ Skrevet over linjen med ned-
visningstegn. ^ Ferst skr. styrrri; men dette rettet til styrmf. ° a er glemt.
^ t er tilf. over linjen. "^ Glemt. ^ f er rettet fra í. a Herefter stdr i B og
de 0vr. recc. m(oður) Halldoru, hvilket 104 rigtig gör opmœrksom pd: „Havcsb.
hefr ecci Halldoru i pessu manntali". b Ordene Boðolfs — vetr anfores i 104
som variant: „Havcsb. s. Boðolfs skytiu fyrzta vetr''. De andre har Auðolfs-
stöðum osv. c Til dette heníydes i 104, hvor det i margen hedder: „Havcsb.
callar morð Grettirs a Orme".

Verset bör skrives:
Ríðkat rœkimeiðum vilkat Viðris balka

randar hóts at móti. vinnendr spaka finna.

sk^puð es þessum þegni ek mon þér eigi þykkja

þraut. ferk einn at brautu. œrr. leitak mér fœris.

6*

g4 9 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 214- 210.

Hnecki * ek fra þar er flockar fara. Þoris miok storir era mer i
þys þe/ra þerfilegt at hverfa forðvmz frægra fyrða ^ fvnd a ek veg
iU Ivndar verð ek Hei^wdala at ^ hirða hior biorgvw^ sva fiorvi.^
An h(et) s(vn) Þoris f(aðir) Arnar f(oðvr)^ Ingibiargar moávr Skvms
f(oðvr) Þörkels ábóta. ^ 5

C.2I5 Mani h(et) maÓT.^ hann Yar fcpðr ^ i Omð a Haloga lanál^

hann for iil Islandz ok bravt \'iá Tiornes ok bio átt Mana nockora
vetr. ^ siþaw rak Boðolfr ha^m brott þaðan ok nam hann þa fyri
neðan Kalfborgar á millim Fliotz ok Ravða skriðv ok bio at Mana
felli. ^ hans s(vn) var Ketill er atti Valdisi Þorbranz d(ottvr) er 10
keypti Ravða skriðv land at Mana. ^ hans d(ottir) var Dalla ^
sjsiir Þorgeirs Gallta s(vnar).^ hana atti Þorvalldr Hiallta s(vn).^ ||

c. 216 Liotr vþvegin h(et) maár er nam Kelldv hverfi vp^j fra ga

Kelldv nesi. ^ haws s(vn) var Gris f(aðir) Gallta i Asi. ^

^ Haukr har f&rst skrevet virda; (íerpá har han rettei v tU ý, under-
prikket i o^ sá fö/eí f til over linjen med nedvisningstegn. ^ Herefter skrevet,
men siden underprikket og overstreget med rodt: hverþa. ^ Punktum er tilf.

* .^. meget afbleget. ^ Rimeligvis eii skrivfejl for fœd'r = fopðdr. * De
tre sidste hogstaver er nœsten helt udslettede.

Ríðkat hóts^ at móti randar rœkimeiðum ^ ; ferk einn at brautu;
sk^puð es þraut þessum þegni ^. vilkat finna spaka * Viðris balka
vinnendr ^ ; leitak mér fœris ; ek mon eigi þykkja þér ^ œrr.

^ Má opfattes sáledes som SvbEg. har gjort: i forbindelse med nœgtélsen
— aldeles ikke (jfr. nyisl. ekki hót^. ^ ^skjoldets plejende vánde' = krigere.
^ =r: mér ^mig'. ^ Grettiss. har snara^ mdske rigtigere. ^ Yiðris (— Odins)
balkr (trœstykke) — skjold, dettes vinnendr 'erobvere' — krigere. ^ 0: Grettis
ledsager; jfr. sagaens s. 147, hvor disse to vers findes.

Jeg vil ikke pa nogen made ride imod krigerne (mine fjender); jeg vil
drage alene fremad. Jeg md udstd strabaser og farer. Jeg vil ikke trœffe de
vise (eller: raske) krigsmœnd; derfor sfíger jeg mig en god lejlighed (til at
undgd dem), og du vil ikke synes, at jeg er duni (ndr jeg gör sd).

* Verset bör skrives:

Hnekkik frá þars flokkar forðumk frægra virða

fara Þóris mj^k stórir. fund. ák veg til lundar.

esa mér í þys þeira verðk Heimdalar hirða

þerfilegt at hverfa. hj^r. bj^rgum svá fj^rvi.

Jeg trœkker mig tilbage, hvor póris meget store skarer farer frem. Det
er mig ikke til nytte at komme ind i deres mængde. Jeg undgdr at modes med
de berömte mœnd; min vej forer til skoven(?)^; sdledes redder jeg mit liv. Jeg
md frelse mit hoied. ^

^ Synes at mdtte opfattes sdledes (Jþork.), uagtet et sddant udtryk éllers
ikke findcs. '^ 'Heimdals svœrd' = hoved. -dalar rettelse for -dala at.

Landnámabók c. 217-221.. HAUKSBÓK. 85

217 Avnvndr nam ok Kelldv hveríi vpp ha Kelldv nesi ok bío i

Asi. 1 haw?^ var s(vn) Blæings Sota s(vnar) broðir Balka i Rvta
f(irði). ^ d(ottir) Onvndar var Þorbiorg er atti Hallgils Þorbranz
s(vn) ór Ravðaskriðv. ^

.218 Þorstein s(vn) Sigm^j/ídar Gnvpa-Barðar s(vnar) bío fyst at 5

Myvatni. ^ haws s(vn) var Þorgrimr f(aðir) Arnors í Reykia lið er
233 att^* ^ Þorkotlv d(ottvr) Boðvars Rolfs s(vnar) or Gnvpv felli. ^
þc?'ra s(vn) var Boð(v)aR ^. ^

.219 Þorkell hinw haíi kom vngr iil Islandz ok bío fyst at Grœna

vatni er gewgr af Myvatni. ^ Yíam s(vn) var Sigm?;wdr er atti lo
Vigdisi d(ottvr) Þoris af EspihoH. ^ hanyi va Glvmr a ackrinvm
Vitaz giafa.i d(ottir) Þorkels var Arndis er atti Vigfi;^ broðir Viga-
Glvms. ^ Þorkell gat s(vn) i ehi sinni.^ sa h(et) Dagr^ er atti
Yngvilldi d(ottvr) Hallz a Siðv siþan en^ Eyiolfr hinw hallti. ^

,220 Geiri h(et) maðv er fyst bio íyn svnnan Myvatn a Geira 15

stoðvfw.i hans s(vn) var Glvmr skáld ok ÞorkelL^ ^eiv Geiri feðgar
borðvz N\d Þorgeir hoGvinkinna ok felldv Þorstein s(vn) h.am.^
íyri þaí vig Narv þe/r gevYÍr norðan ór sveitvm. ^ Geiri sat vm'

23i vetr a Geira stoðvm \iá Hvna vatn.^ sil^an forv þeir i Breiða f(iorð)
ok bioGv a Geira stoðvm * i Krox f(irði). ^ Glvmr feck Ingvnar 20
d(ottvr) Þorolfs Veleifs s(vnar).^ þez'ra born?^ Yarv þav Þorðr er atti
Gvðrvnv Vsvifrs d(ottvr) ok Þorgerðr er atti Þorarinw Ingiallz
s(vn). ^ þe^ra s(vn) Hœlgv-SteinaR. ^
C.22I Torf-EinaR i(arl) gat d(ottvr) i æskv ^ sinm. ^ sv h(et)

Þordis. ^ hana. fo^ddi Rognva/?c?r iarl ok gifti hanB. Þorgeiri klavfa. ^ 25
þe/ra s(vn) var Einarr. ^ hann for tií Orkneyia at finwa frændr
sina. ^ þe/r villdv e^^i taka \ió frændsemi hans. ^ þa for hann
iil Isla^dz meá .íj. hrœ^rvm Vestmawwi ok Yemvnái. ^ þe?r siglðv
f?/ri norðan \aná ok vestr vm Slettv i fiorðin. ^ ^eir settv exi í
Pteistar gnvp ok kollvðv þw Exar f(iorð). ^ ^eir settv ornn vpj? æ
f^ri vestan ok kolloðv þar Arnar þvfv. ^ enn i þriðia stað settv
^eir cros.^ þar kalla þe/r Grosas. sva hœlgvðv ^eiv ser allan Exar
f(iorð). ^ bornw Einars Narv þav Eyiolfr er Gallti Griss s(vn) vá ok
Liot moíí^r Hroa hins skarpa er hefndi Eyiolfs o^ va Gallta. ^

235 s(ynir) Glirv-Halla Brandr ok Bergr varz; d(ottvr) s(ynir) Liotar 35
er fellv i Boðvars dal. ^

^ Punktum er tilf. ^ Over det sidste i et forkortelsestegn for \, se ovf. 88, not. 2.
' Rettet fra Jidshrs boðaR. ^ Vistnok en fejl for Geiradal. Denne afvigelse
bemœrkes i 104: „Havcsb. s. Geirastoðum". ^ Forst skrevet elli; dette er siden
af Haukr selv underprikket og æfkv tilf. over linjen. a ffer tilföjer de evr.
recc: hann var faðir {'órarinS; hvUket sdledes bemœrkes i 10 i: „Havcsb.s. Dagr
Jtafi att YngviUde, enn nefnir ecci pórarinn".

gg * IIAUKSBÓK. Landnámabók c. 222-m

C.222 Reistr h(et) maár s(vn) Biarn/íeyia-Ketils ok Hilldar systvr

Ketils þistils f(aðir) ^ Arnsteins goða. ^ hann nam \aná millim
Reistar gnvps ok Ravða gnvps oA; bio i Leirhofn. ^

c. 223 ArngeÍR h(et) maÓY er nmn -Slettv alla a millim Havarar

lons ok Sveinvngs vikr. ^ hans born Yarv \)Siv Þorgils ok Oddr ok 5
Þvriðr er Steinolfr i Þiors ár dal atti. ^ Oddr var elldsætr i æskv
ok seinlegr ok var kallaðr kolbitr. ^ hvita biorni^ drap þa baða
Arngeir ok Þorgils. ^ Oddr for at leita þe?'ra ok var biornwin at ok
so or þeim bloðit. ^ Oddr drap biornin ok fœrði heim ok at allan
ok kallaðiz þa hefna f(oðvr) sins er hann drap biornin en þa lo
broðvr sins er hann átt hann. ^ Oddr var siþaw illr o^ vdæll \\ó

236 at eiga. ^ hann var sva miok hawramr at hann geck heiman or
Ravnhofn vm kvelldit en kow vm morgin eft^r i Þiors ar dal i\l
liðs vií? Þvriði systvr sina er Þiorsdœl?r villdv gryta hana íyr\
fiolkyngi ok trollskap. ^ i5

c. 224 Sveinvngr ok KolH námv vikr þær er y\ó þa erv kenðar

Sveinvngs vik ok Ko(l)la ^ vik. ^

c. 225* Ketill h(et) maár þistill illr ok vdæll. ^ hawn naw Þistils

f(iorð) a millim Hvnz nes ok Savða nes. ^ hans s(vn) var Sigmy^dr
er laná nam a Sniofiall nesi. ^ hann var f(aðir) Lavgar breckv-Einars.^ | 20

237 Her hefr lanánam \ Avstíirðinga fiorðvngi gb

Nv hef^r her Ypp lanánam i Avstfirðinga f(iorðvngi) ok segia
menn sva at þersi fiorðvngr hafi fyst albygðr * verit a ls\aná\. ^

C.226 Gvnolfr kropj^a h(et) maár s(vn) Þoris havknefs hersis. ^

hann nam Gvn^ælfs vik ok Gvn/ælfs fell oA^ Langa nes allt fijr\ vtan 25
Helkvndv heiði ok bio i Fagra vik. ^ ha^^s s(vn) var Skvli herkia.^

c. 227 Finía h(et) maðr er nam Finí^a fiorð. ^ hans s(vn) var

Þorarin f(aðir) Sigvrðar f(oðvr) Glirvhalla. ^

c. 228 HroðgeÍR \i\nn hviti Raps s(vn) nam Sandvik fyri norðan

Digra nes allt i\l Viðfiarðar ok bio a Skeoia stoðvw.^ hans d(ottir) so

238 var Ingibiorg er att?' Þorsteinw hviti.^ Alrekr var broðir Hroðgeirs
er vt líom meá \ianvm. ^ hann var f(aðir) Liotolfs goða i Svarf-
aðar dal. ^

c. 229 Eyvindr ^ vapni ok Refr hiní^ ravði s(ynir) Þorsteins þiockv

beíns fort' i\l Islandz or Þrondheim?* af Strind þd at þeir vrðv v 35
satt^'r Y\ð Haralld ko7W7ig ok hafði sitt skip hvaR þe^'ra. ^ Refr varð

^ Kunde ogsd lœses f(oðvr); hvad der er yHgtigst, kan ikke hestemt vides.
^ Punktuni e'r tilf. ^ Rettet fra hdskrs ko | la. ^ gð er sammenslyngede til
ét bogstav. ^ Herefter er forst skrevet hinw, men siden underprikket af Haukr
selv og overstreget med rodt.

r

■^K Landnámabók c. 229-232. HAUKSBÓK. 87

1^1 aftr reki oh let Hara//öfr komngr drepa hann en Eyvindr kom i

I^B Vapna f(iorð) ok nam íiorðin allan fm Vestra dals a ok bío i
I^B Krossa vík hinwi iðri. ^ híw^s s(vn) var Þorbiornw. ^

IHc. 230 Steinbiorn^i kortr h(et) s(vn) Refs hins ravða. ^ hanti fór

IH iil Islanáz ok kom i Vapna f(iorð). ^ Eyvindr f(oðvr) broðir hans 5

IH g'^f^ hanvm land allt millim Vapna f(iarðar) ár ok Vestra dals

IH ár. ^ ha)ín bio at Hofi. ^ hans s(ynir) Yarv ^eir Þormoðr stickv

f bligr er bio i Svnwv dal an^ar Refr a Refs stoðvm ííj. Egill

i a Egils stoðvííi f(aðir) Þorarins ok Þrastar ok Hallbiarnar ok ^

Hallfriðar er atti Þorkell Geitis s(vn). ^ lo

c. 231 Hroalldr biola var fostbroðir Eyvindar vapna. ^ hann nam

"'' \aná íijri vestan Vestra dals á dahn * halfan ok Selár dal allan
vt (til) ^ Digra ^ nes. 1 hann bío a Torva stoðvm.^ hans s(vn) vryr
Isroðr f(aðir) Gvnilldar er atti Asolfr "^ i Hofða. ^
c. 232 Olvir hinn hviti h(et) rna^r s(vn) Olvis ^ Exna-Þoris sCvnar). ^ is

haww var lenðr maðr ok bío i Álmdolvw ^. ^ hann varð vsattr \\ó
Hakon i(arl) Griotgarz s(vn). ^ hann for a Yriar ok do þar en
Þorstein hmn hviti s(vn) ha/2S for i\l Islffwdz o.^ kom skipi sinv i
Vapna f(iorð) eftir la/zdnam.^ hann keypti laná at Vapna ok bio a
Tofta velU nockora vétr íyri vtan Sirex staði aðr hann komz at 20
Hofs lowdvm meí? þ?;i moti at hann heimti leigv fé sitt at Stein-
birnm kort en hann hafði ecki i\l at giallda nema lawdit. ^ þar
bio Þorstein?^ .Ix. vetra siþa^i ok var vítr. ^ hann atti Ingibiorgv
d(ottvr) Hroðgeirs hins hvita. ^ þ^?"ra born?^ Yarv þav Þorgils oA:
240 Þorðr Avnvndr ok Þorbiorg oh Þora. ^ Þorgils atti Asvorv d(ottvr) 25
Þoris Gravtatla s(vnar). þeira s(vn) var Brodhœlgi er atti fyR
Hollv Lytings d(ottvr) Arnbiarnar s(vnar). þe^'ra s(vn) var Viga-
Biarnni. ^ ha??w atti R.anveigv d(ottvr) Eiriks i Goðdolvw. ^ þeira
s(vn) var Skeabroddi ^^ en d(ottir) Yngvilldr er atti Þorstein
Hallz s(vn).^ Skeabrodc^i atti Gvðrvnv d(ottvr) Einars sælendings ^ so
. ok Halldorv Einars d(ottvr). þffra born Þorir ok Biarnm ht^slangr.^

I Þorir atti Steinvnwi d(ottvr) Þorgrims hins hara. ^ þe/ra d(ottir)

^ Punktum er tilf. ^ Rettet fra hdskrs gamf. ^ Rettetihdskr.fra e* (—er).
^ Herefter er skrevet allan med prikker under og overstreget med rodt. ^ Glemt
af skriv. ® Ferst skrevet digr mvla; siden er mvla underprikket og over-
streget med redt, samt a föjet til over r (i digr.). ' Vistnok en fejl for Oddi
(él. Oddr, se Ldn. 116), svn Ásvlfs. Denne afvigélse bemœrkes i lOá: „Havcsb.
s. Asolfr œtti Gunnhildi nefnir ecci Odda". ^ Vistnok en fejl for Osvalds.
^ b er rettet fra l, hvorved det har fáet lighed med ð. ^° Herefter er skrevet,
men igen underprikket og overstreget med rodt: er atti. a R har Þórarins
sælings; i 104 bemœrkes i margen: „Havcsb. s. Einars Sælings'' (det sidste beror
pd en fejllœsning).

88 9 HAUKSBOK. Landnámabók c. 232-237.

var Gvðrvn er atti Flosi s(vn) Kolbeins. þe/ra s(vn) Biarnæ ^
f(aðir) Biarna er atti Hollv lorvndar ^ d(ottvr).^ þe^'ra born Yarv
þav Flosi prestr ok Torfi prestr ok Einarr brvðr ok Gvðrvn er Þorðr
Stvrlv s(vn) atti ok Gvðrvn er Einarr Bergðors^ s(vn) atti ok
Hœlga moóír Sigriðar Sigvatz d(ottvr).^ Flosi prestr atti Ragnilidi 5
d(ottvr) Barkar a Bavgs stoðv;/?. ^ þe/ra bor(n) ^ Biarnm ok Einar
Halla moáir herra. Kristoforvs ok Þordis moó ir frv Ingigerðar Moávr
frv Gvðrvnar ok Hallberv. ^ Valgerðr var d(ottir) Flosa moáir
herrsi Erlenz sterka f(oðvr) Havks ok Valgerðar^^ ||

c. 233 Þorstein/i torfi ok Lytingr for^? úl Islöfwdz. ^ Lytingr nam 10 9;

Vapna f(iarðar) strond alla hina eystri Boðvars dal ok Fagra dal
ok bio i Krossa vik ok lifði her fa vetr. ^ fra hanvm erv Vapn-
íirðingar komníV. ^ Geitir var s(vn) Lytings f(aðir) Þorkels. ^

c. 234 Þorfiðr h(et) maór er fyst bio a Skeoia stoðvw at raði

Þorðar halma. ^ hans s(vn) vör Þorstein fagri er va Einar s(vn) 15
Þoris ^ Gravtatla s(vnar) ok brœðr haws .íj. Þorkell ok Heðin er
vagv Þorgils f(oðvr) Broddhœlga.^

c. 235 Þorstein torfi nam Hlið alla vtan fra Ósfiollvm ok vpp iil

Hva?«s ár ^ ok bio a ForsvelH. ^ hans s(vn) var Þorvalldr f(aðir)
Þorgeirs f(oðvr) Hallgeirs f(oðvr) Hraps a ForsvelH ^J 20

c. 236 Hakon h(et) maór er nam lokvls dal allan fi/ri vestan

lokvls a ok íyri ofan Teigar a ok bio a Hakonar stoðvw.^ ha^s
d(ottir) var Þorbiorg er attv s(ynir) Bryniolfs hins gamla Gvnn-
biorn ^ ok Hallgrimr. ^ teigr la vnvmin millií??, Þorsteins torfa ok
Hakonar. ^ þan» logðv þm- iil hofs. ^ sa heítir nv Hofsteigr. ^ 25

c. 237 Skiolldolfr Vemmdar s(vn) broðir Berðlv-Kára nam lokvls

dal íyri avstan lokvls á ok Ypp íra K(n)efils ^^ dals a ok bio a
SkioUdolfs stoðvir/. ^ hans born Yarv Þorsteinw er atti Fastnyiv ^^
Bryniolfs d(ottvr) hin/2S ga?wla ok Sigriðr er atti Ozvr BrynioI/!s ^^
s(vn).^ þe^'ra s(vn) Bersi er Bersa staðir erv (við) ^^ kendir. ^ 30

^ Haukr har vistnoh forst sTcrevet Biarna (gen.) og siden rettet det. ^ a^
er rettet fra r. ^ Punktum er tilf. ^ gð er sammenslyngede. ^ n glemt.
^ Forst skrevet þorsteins, siden overstreget med rodt og (senere?) med sort og
þoris skrevet ovenover. "^ Vistnok en fejl for Hvannár i de ovr. recc. Denne
afvigelse bemœrkes i 104: „Havcsb. Hvams ar". ^ Over i er skrevet et c-

lignende bogstav, som mdske her skal vise, hvorledes linjerne horer sammen, idet
en halv linje over den hele linje: t*orstein osr. horer sammen med en halv under
den. ^ n er i hdskr. rettet fra 11 (gvll- dittografi af det folgende hall-).
^° Rettet fra hdskrs keíils. ^^ tn er, som det synes, i hdskr. rettet fra 1
(skrevet sammen med í) og det ferste trœk af et y (y). ^^ Foruden et for-
kortelsestegn ved den overste del af 1 findes der en horisontal streg over o.
^^ Mgl. i hdskr. a Stykket: Flosi presír— Valgerðar anferes i 104, som taget
fra „Havcsb.". Jstedenfor Havks stár her: „heRa Ha^ks logmawz".

Landnámabók c. S238-241. HAUKSBÓK. 89

í. 238 Þorþr þvari s(vn) Þorolfs halma broðvr Hœlga bvnhavs

hann nsim ^ Tvngv hná oll millim lokvls ár ^ ok Lagar fliotz íyri
vtan Ranga ^. * hans s(vn) var Þorolfr halmi er atti Gvðriði
Bryniol/s d(ottvr) hins gamla ^. * þefra s(vn) var Þorðr þvari f(aðir)
Þoroz f(oðvr) Branz f(oðvr) Steinvnar moávr Ran/iveigar Mo^í;r 5
Sæhilldar er Gízvr ^ Hallz s(vn) atti. ^
lc. 239 OzvR slaga kollr nam land a milli?;? Orms ar ok Rang ár.*

hafin atti Gvðnyiv Bryniolfs d(ottvr).^ þe/ra s(vn) var Asm«;wdr
f(aðir) Marðar. ^
240 Ketill ok Gravt-Atli s(ynir) Þoris þiðranda ^ fory or Vera lo

dal iU Manáz ok naw(v) ^ \and i Fhotz dal fyR en Bryniolfr
kvemi vt Lagar fliotz strand/r baðar Ketill fyri vestan fliot a

243 millim Hengi fors ár ok Orms ár. * Ketill fór vtan ok var meó
Veþormi s(yni) Vem?;wdar hins ga?Mla.* þa keypti hann atVeþormí^
Arneiði d(ottvr) Asbiarní/r iarls skeria blesa ^^ er Holmfastr s(vn) is
Veþorms hafði hertekit þa er þ^/r Grimr systvr s(vn) Veþorms
drapv "^ Asbiorn i(arl) i Svðr eyivm.* KetilP^ þrymr keypti Arneiði
.íj. Ivtvm dyRa en Veþormr mat hanB. i fystv^^ en aðr þav KetilP^
for«; iil Islawdz fann Arneiðr silfr mikit vndír viðar rotvm ok
leyndi Ketil ti? þers er hann feck henwar.* |)av forí; vt' ok bioGV 20
a Arneidar stoðvm. ^ þeira. s(vn) var Þiðrandi f(aðir) Ketils ^* i

244 Niarðvik. ^ Gravt-Atli nam hina eystri strond Lagör fliotz allt a
millim GiHar ok Vaila nes fyri vestan Vxa lœk.* hans s(ynir) Yarv
þeir Þorbiorn ok Þorir er ^^ atti Asvorv Bryniolfs d(ottvr). ^

c. 241 ÞorgeÍR Vestars s(vn) h(et) maór. ^ hann atti .ííj. s(vnv) ok 25

V(7T ein Bryniolfr himi gawK anwaRÆvaR himi gamU .ííj. Heriolfr.*
þf/r forí; ^^ all?'r iil \s\andz ok a sinv skipi hvérr þe?ra. * Bryniolfr
kom skipi sinv i Eski f(iorð) ok nam \and fyri ofan fiall Fliotz dal
allan fyri ofan Hengifors á ok '^'^ fyri vestan en fyri ofan Gils a
f//ri avstan ok Skriðv dal allan ok sva voUvna vt i'il Eyvindar ár so
ok tok mikit af \andnami Vna Garðars s(vnar) ok bygði þar
frændvw? ok magvm sinvm. ^ hann atti .x. bornw en siþo^n feck
hann Hœlgv er att hafði Heriolfr broðir hans ok attv þav .ííj.

^ n er i hdskr rettet fra et eller to andre bogstaver, hvorved det har fáet
Uyhed med n, ^ á er i hdskr. rettet fra e. " Rettet — efter B — fra
hdskrs rangar; jfr. K&l. hist.-top. beskr. af Isl. II, 205. * Punktum er tilf.
^ liettet fra hdskrs gawli. ^ z er i hdskr. rettet fra 1. ' r er skrevet over
linjen. ^ Rettet fra hdskrs naw. ® Her tilföjes med urette .f. ^° Rettet fra
hdskrs blefia (dittogr.). " Rettet fra hdskrs þet- (dittogr.). ^^ Rettet fra
hdskrs myftv. ^^ i er skrevet over linjen. ^* e er i hdskr. rettet fra o.
^^ e er i hdskr. rettet fra f (= f(vn)^. *« f er i hdskr. rettet fra v. " Mulig-
vis er dette ok udskrabet, da det ikke er s& tydeligt som det evrige.

90 ' HAUKSBÓK. Landnámabók c. 241-245.

born/L* þf/ra s(vn) \ar Avzva f(aðir) Bersa f(oðvr) Vrækiv f(oðvr)
Holmsteins^ f(oðvr) Helgv uoávr Holmstein(s) ^ f(oðvr)^ Hallgerðar*
mávr Þorbia(r)gar ^ er atti Loftr byskvps s(vn). ^ |
c. 242 ÆvaR h(et) ma^r hinn gaw?li broðir Bryniolfs kom vt i 9b

Reyðar f(irði) ok for vpj? vm fiall. ^ hanvra gaf Bryniolfr Sk/iðv 5

245 dal allan f//ri ofan Gils á. ^ hann bio a Arnallz stoðvm. ^

c. 243 Asroðr h(et) mat^r er feck Asvarar^ Heriolfs d(ottvr) broðor

d(ottvr) Bryniolfs ok stivp d(ottvr). ^ henwi fylgðv heiman oll loná
milHm Gils ár ok Eyvinðar ár.^ þav bioGV a Ketils stoðvm.^ þ^/ra
s(vn) var Þorvalldr holbarki f(aðir) Þorbergs f(oðvr) Hafliotz f(oðvr) lo
Þoraz "^ skalar. ^ d(ottir) Holbarka var Þorvnw er atti Þorbiorn
Gravt-Atla s(vn). ^ onnYY Astrið moáir Asbiarnar loðin hofða f(oðvr)
Þorarins i Seyðar firði f(oðvr) Asbiarnar f(oðvr) Kolskeas ^ hins
froða ok Tngileifar Moóvr Hallz f(oðvr) Finz logsogv manwz. ^

c. 244 Rafnkell ^ h(et) maór Raf;íS s(vn). ^ hann kom vt sið laná- is

nawa tiðar.^ hann var hinn fysta vetr i Breiðdal en vm varit for
ha77n Ypp Ym fialL^ hann aði i Skriðv dal ok sofnaði.^ þa dreymði
hann at maór \om at hanvm ok bað hann vpjo standa ok fara
brott sem skiotaz. ^ hann vacknaði ok fór a brott en er hann
Yar sksimt komin þa liop ofan fialhV allt ok varð vnd/r golltr ok 20
griðvngr er hann atti. ^ siþaw nam ha^m Hrafnkels dal ok bío a

246 Steinroðar stoðv?w. ^ ha^^s s(vn) var Asbiorn f(aðir) Hœlga ok Þor/r
f(aðir) Rafnkels gvða f(oðvr) Sveinbiarnar. ^

Fra Vna danska
c. 245 Vni en danzki eða hinn vborni s(vn) Garðaz er fanw Isla^id 25

for iil Mandz meó raði HaraUc?^ konvnc/s hins harfagra ok ætlaði at
leGÍa vnd/r sig landii en siþan hafði konvngr heitið at gera hann
iarl sin/L ^ Vni tok \a7id ^^ þar sem nv heiiir Vna oss oZ? hvsaði
þar. ^ hö!7?72 naí?^ ser la^d iil eignar f?/ri svnan Lagar fliot allt
herað iil Vna lœkiar en er \andz menn vissv ætlan ha^s tokv þe/r 30
at yfaz vi^ hann ok villdv e/^i selia hanvm kvikfe e(ða) vist/r ok
matti ha?^7í e/(/i þar Yiá halldaz. ^ Vni for brott ok kom i Alfta
fiorð hinn syðra. ^ ha^/z naði þar eigi at staðfestaz. ^ þa for ha^w

^ Punktum er tilf. ^ Rettet fra hdskrs -stein. ^ f er i hdsJcr. rettet
fra f. * g o^ ð er sammenslyngede ; tvœrstregen i ð sAra? rimeligvis tillige
vœre forkortelsestegn for er. ^ r gr í hdskr. udeladt. ^ Orer v er tilföjet
forkortelsestegnet for er. ^ =. þórhadds. » /s'ííííeí fra hdskrs fkol- (dittogr.).
^ I hdskr. skreret Rr-. ^° Ið sgnes i hdskr. at vœre rettet fra ^. a De

0vr. recc. har: Bersa, föður Hólmsteins, föður Órækju, födur Hólmsteins. Denne
afvigelse bemœrkes i 104: „Havcsboc hefir ecci Holmstein son Bersa, helldr se
Orœkia hans son".

Landnámabók c. 245. HAUKSBÓK. 91

avstan meó .xíj. mannsi ok kom at vetri iU Leiðolfs kapj^a i Skoga
hverfi. ^ hann tok yíó þeim. ^ Vni elskaði Þorvmd d(ottvr) Leiðolfs
ok Yar hon med barni vm varit. ^ þa villdi Vní lavpaz brott meá
menn sina en Leiðolfr reið eft^'r hanvm ok fvndvz þe/r hia Flanga

247 stoðvwí ok borðvz þd at Vni villdi eigi aftr fara meó Leiðolfi. ^ 5
þí/r fellv nockor/r menn af Vna en aftr for hann navðigr þ?;i at
Leiðolfr villdi at hami fengi konv ok staðfestiz þar ok tœki arf
eíiir hann. ^ nockorv siþaR Hop Vni i brott þa er Leiðolfr Yar eigi
heiwa emi Leiðolfr reið eftir hanvm þa er hann vissi ok fvndvz
þe/r hia Kalfa grofv/w. ^ hann var þa sva reiðr at hann drap Vna lo
ok forvnavta ha/zs alla. ^ s(vn) Vna ok Þorvnwar vör HroaR Tvngv
goði. ^ hann tok arf Leiðolfs ok var hmn mersXi hermaór. ^ hann
atti systvr Gvm^ars fra Hliðar enda. ^ þe/ra s(vn) var Ham?;/2dr
hin/i hallti hinn mersti viga madr. ^ Tiorvi ^ hmn haðsami ok
Gvn7?aR Yarv systvr ^ s(ynir) Roars. ^ Tiorvi bað Astriðar manviz is
breckv Moðolfs d(ottvr) en brœðr heni^ar Ketill ok Rolfr synivðv
hanvm \.onv en þe/r gafv hawa Þori Ketils s(yni).^ þa droTiorv(i)^
Hckneski þe/ra a kawars vea en hv^rt kvelld er þe/r RoaR ge»gv
i\l ka?t?ars þa rækti hann i andlit Hcneski Þoris en kystti a hen^^ar

248 likneski aðr RoaR skof af. ^ eíiir þaí skar Tiorvi þav a knifshefti 20
sinv ok q(vað) þetta. Ver * hofvm ^at sem Þori þaí var sett y\ó
glettv avdar vnga brvði aðr a vee vm faða nv hefi ek rastakarns

* Punktum er tilf. ^ Det ferste i er tilf. over linjen. ® i er glemt i
hdshr. a Bette ord udelades i de ovr. recc; afvigelsen bemœrJces i 104:
„Havcsb. s. systr synir Hroars".

* Verset bör skrives:

Vér h^fum þar sem Þóri nú hefk (rastakarns) ristit

(þat vas sett við glettu) (réðk mart við Syn bjarta)

auðar unga þrúði hauka (skopts) á hepti

áðr á vegg of fáða. hh'n ^lbœkis mínu.

Vér h^fum of fáða áðr þar á vegg unga auðar þrúði ^ sem^ Þóri.
þat vas sett við glettu. nú hefk ristit „^lbœkis hauka" hlín ^ á hepti
mínu. réðk mart við skopts-bjarta * rastakarns Syn ^.

^ þrúði konj. af J. porkelsson. 'rigdommens gudinde' = kvinden ~
Astriðr. ^ '.sd vel som, lige som ogsd'. ^ Denne omskrivning er dunkel, da
ingen bekendt betydning i haukr synes at passe og da man eVers ikke kender
ordet ölbœki. •* — Ijóshár 'med lyst hdr'. ^ rast-akarn 'seens agern' = sten;
sten(smykkets) gudinde — kvinde, Astriðr. Den 6. linje stammer fra JiJ's citat
efter „Landnáma" .

För malede jeg dér pá vœggen den unge kvinde og póri med. Det blev
gjort for at drille. Nu har jeg indgravet kvinden(s billede) pd mit knivskaft.
Jeg har talt meget med den lyslokkede kvinde.

92 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 245-250.

ristið réð ek ein meini havka skoptz a hefti hlin olbœkis minv. ^
her af vrðv vig RoaRS ^ ok systvr s(vna) hans.^ ||*

c. 246 Þorkell ^ fullspakr * het madr er nam Niardvik alla ok bió

þar. hans d(ottir) var Þorilldr er atti Ævarr ^ hinn gamh. ok var
þeira dottir Yngvilldr m(odir) Kietils i Niardvik Þidranda svnar. 5

c. 247 VetrHdi ^ * het madr (svn) ^ Arinbiarnar Olafss(vnar) Lang-

^*^ háls (broðvr þeira Lytings) ^ ok Þorsteins Torfa ok Þorbiarnar i
Arnarhollti. Olafr* Langhals var s(vn) Biarnar neydar siþu. VetrHdi
nam Borgarfiord ok bió þar.

c. 248 Þorer ^ Lina het madr er nam Breidavik ok bió þar. hans lo

s(ynir) voru þeir Gunnsteinn ok Sveinnvngr*. Nu hefir Kolskecr
fyri sagt vmm landnam.

c. 249 Þorsteinn ^ KleGÍ nam fyst Hvsavík ok bió þar. hans s(vn)

var ^ An er Husvikingar ^ eru frá komnir.

c. 250 Lodmundr ^ * hinn gamh het madr enn annarr ^ Biólfr i5

fostbrodir hans. þeir foru til Islands af Vors af Þvlvnesi.^ Lod-
mundr var miok trollaukinn. hann skaut ondvgis sulum sinumm
fyri bord i hafi ok qvadzt þar skylldu byaia sem þær ræki. enn

250 þeir fostbrædr* toku Austfiordu ok nam Lodmundr Lodmundar
fiord ok bio þar ííj. vetr. þa frá hann til aundugis svlna sinna 20
fyri sunnann land. Eptir þat bar hann a skip þat er hann atti. ^
enn er segl var vndit lagdist hann nidr * ok bad engan ^ mann
nefna sik. enn er hann hafdi litla rid legit ^^ vard gnýr mikill ok
lióp skrida mikil a bœ þann er Lodmundr hafdi átt. eptir þat
settist hann vpp ok mællti. þat er alag mitt at þat skip skal 25
alldrei heillt af hafi koma hedann af er her sigler vt. hann hellt
sudr* fyri Horn ok vestr"^ fyri Hiorleifs hofda ok lenndi nockoru
vestar. hann nam þar land sem svkirnar hofdu a lannd komit
ok a milhm Hafrs ár ok Fvlalækiar, þat er nu lokuls a á Sólheima
sanndi.^ hann bió i Lodmundar nvammi. þat heiter nu Sólheimar. 30
þa bió Þrasi i Skógum ok var illt i bygd þeira Lodmundar. ^
Þrasi sa vm morgin vatnalaup mikit ofann. enn þau votn veitth
hann med fiolkyngi sinni austr fyri Sólheima. þræll Lodmundar

251 sa ok quad falla sió nordan yfir landit. ^ Lodmundr var þa sión-
laus ok mællti vid þræUnn. ^ færdu mer i keri litlu þat er þu 35
kallar sió vera. hann gerdi sva. Lodmundr sagdi ecki þicki mer

^ Punhtum er tilf. ^ a er i hdskr. rettet fra et andet hogstav. ' Áben
IJlads for initialen. * Skr. -ur. ^ Skr. -r. ^ Mgl. i hdskr. ' Et punkt
er tilf. i hdskr. ^ Ferst skr. Husa-, men a er af JErl. selv overstreget.

^ Forst skr. éin-, men i er igen overstreget af JErl. selv. ^° Eettet fra

hdskrs lei-.

* Her ender 9. nibrblad.

Landnúmabók c. iá50-íá56. HAUKSBOK. . 93

þetta siór vera. * fylgdu mier til vatzins ok stik stafs brodd rninum
i vatnit. hann gerdi sva. ^ ringr ^ var i stafnum. ^ Lodmundr hellt
a stafnum ok beit i ringinn. ^ þui nest fellu oU votninn vestr fyri
Skoga. siþan veitti hvarr þeira votninn frá ser þar til er þeir
funnduzt vid gliufr^ nockor ok sættust a þat ad ainn skylldi falla 5
þar til sióar sem skemmst er. i þeim vatnna gángi vard Sólheima
sanndr. þar er íiórdunnga mót ok lokuls a a midium sanndi.
son Lodmundar var SumarHdi f(adir) Þorsteins holmvnz f(odur)
Þoro m(odur) Steins Brandaxs(vnar) f(odur) Þórv er atti Skapti
Logmadr ^. ^ 10

ic. 251 Biólfr^^ fóstbrodir Lodmundar nam Seydis íiord allann ok

bió þar alla ævi. hann gaf Helgu d(ottur) sína An hinum Ramma,
ok fy]gdi henni heiman oll hin nerdri str0nd Seydis f(iardar) til
Vestdals ár. enn Isolfr het s(vn) Biólfs er Seydíirdingar eru
fra komnir. 15

c. 252 Eyvindr ^ het madr er vt kom med Bryniolfi ok færdi bygd

sína i Miovaíiord ok bió þar. hans s(vn) var Rafn er selldi
Miovafiardar land ÞorkeU Bloku er þar bió siþan. fra hanum er
Bloku ætt kominn. ^

c. 253 Egill ^ hinn Raudi het madr er nam Nordfiord ok bio á 20

Nesi vt. hans s(vn) var Olafr er Nesmenn eru fra komner. ^

c. 254 FReysteinn ^ hinn ragri het madr er nam Sandvik ok Barz

253 nes ok Hellis fiord ok Vidfiord. ^

Frá Þóri

c. 255 Þorir ^ hinn havi ok Krumr het annarr ^ þeir foru af Vors 25

til Islandz ok þa er þeir komu ok tóku land nam Þórer Krossavik
ok a milhm Gerpis ok Reydarfiardar. þadan eru Krossvikingar
komnir. Enn Krumr^ nam land a Hafranesi ok allt til Þernunes
ok alit hit ýtra bædi Skrud ok adrar vteyiar ok ííj. lond odrum-
meginn ^ Þernunes ^. þadann eru KrymUngar kommner. 30

Fra Ævari

c. 256 Ævarr ^ ^ var fyát i Reydarfirdi ádr hann for vpp vm fiaU.

enn Bryniolfr i Eskifiord ^ adr hann for vpp at byaia FUotsdal
sem adr er ritad. ^

* Funktum er tilf. ^ Skr. -ur. ' Aben plads for iniUálen. * Skr. to
gange ved sideskifte. ^ Skr. -r. ^ Skr. mei-. '' Eettet af JErl. selv fra -íirdi.
a Ordene son— Logmadr anf&res i 104 som tagne fra „Havcsh.". b iij— -nes
anfores i 104 som variant til B's: iij lönd ödrum megin gegnt þernunesi.

94 9 HAUKSBÓK. Laudnámabók c. 257-265.

Frá Sœmundi
c. 257 Semundr ^ ^ het madr er nam Faskrudzfiord allan ok bió

^^^ þar. ^ s(vn) hans var Olmódr er Ohnædlingar eru fra komnir.

Gapitulum.

C.258 Þorhaddr^ hinn gamU var hofgodi i Þrondheimi inn a 5

Mærini. ^ hann fystist til Islandz ok tók adr ofan hofit ok hafdi
med ser hofs molldina ok svlurnar. enn hann kom i Stodvar
fiord ok lagdi Mærina hœlgi á allann fiordinn ok let engu tortina*
þar nema kvikfie heimolu. hann bio þar alla ævi. fra hanum eru
Stodfirdingar komner. lo

c. 259 Hiallti ^ het madr er nam Kleifar lond ok allan Breiddal.

hans s(vn) var Kolgrimr er mart manna er frá komit.

c. 260 Heriolfr ^ het madr er nam lannd allt vt til Hvalsnes

skridna. hans s(vn) var Eyvindr vapni er Væpnlingar eru fra
komnir. ^ 15

c. 261 Heriolfr^ brodir Bryniolfs nam Heydala lond fyri nedann

Tinnudals á ok vt til Orms ár. hans svn var Ozurr ^ er Breiddæler
eru fra komner.

c. 262 SkioUdolfr ^ ^ het madr er nam Streiti allt fyri utan Gnup

^^^ inn odrummegin til Ós ok til SkioUdolfsnes hia Fagradals á i 20
Breiddal. hans s(vn) var Haieygr er þar bio siþann. ^ fra hanum
er Haleyia ^ ætt kominn.

Fra Þiodreki
c. 263 Þiodrekr ^ ^ het madr hann nam fyst Breiddal allann enn

hann stock brott þadann fyrir Bryniolfi ok ofann i Beru fiord ok 25
nam þar alla ena nerdri strond Berufiardar ok fyri sunnann ok
Bulandsnes ok inn til Raudaskridna odrummegin ok bio .ííj.
vetr^ þar er nu heiter Skáli. siþan keypti Biorn hinn navi iardir
at honum ok eru fra honum Berufirdingar komnir.

Gapitulum. ^30

c. 264 Biorn ^ svidin Horni het sa madr er nam Alftafiord hinn

nerdra inn fra Rauda skridum ok Svidin horna dal.^
c. 265 Þorsteinn^ Trumbu bein het frændi Bodvars hins Hvita. ok

for med hanum til Islandz.^ hann nam fyri vtann Leiru vag til
Hvalsnes skridna. hans s(vn) var Kollr ^ hinn orai f(adir) Þor- 35

^ Aben- plads for initialen. " 5»^^ ,^y. Eigtigere er muligvis:

Vemundr. » PunUum er tilf. * Bimeligvis en fejl for -tima. ^ Skr. -r.
« Sdl.

Laadnámabók c. 2tí5-2G8. HAUKSBOK. 95

steins f(odur) Þorgrims i Borgar hofn f(odur) Steinunnar er atti
Gizurr ^ byskup.
266 Bodvarr''^^ hinn Hviti s(vn) Þorleifs Midlungs Bodvarss(vnar)

256 snæþrimu Þorleifss(vnar) Hvala skufs Anss(vnar) ^ Arnar (svnar)^
Hyrnu Þoriss(vnar) konungs ^ Svina-Bodvarss(vnar) Kaunss(vnar) 5
konungs Solvas(vnar) Rolfss(vnar) konungs or Bergi Svasas(vnar)
iotuns nordann af Dofrum. Rolfr ^ konungr atti Go er Go ^ manadr
er vid kenndr. systur þeira Gors ok Nors er Noregr er vid
kenndr «. ^ ok Brandonundr ^ frænndi hans fóru af Vors til Is-
landz ok komu i Alfta íiord hinn sydra. Bodvarr ^ nam inn fra lo
Leiruvagi daU þa alla er þar hGÍa ok vt annan veg til Mvla ok
bio at Hofi. hann reisti þar hof mikit. s(vn) Bodvars var Þorstein
er atti Þordisi d(ottur) Ozurar Keilis elgs Rollaugss(vnar). þeira
s(vn) var Sidu-Hailr'^ er atti loreidi Þidranda d(ottur) ok er þadan
mikil ætt kominn. s(vn) þeira var Þorsteinn f(adir) Amunda 15
f(odur) Gudrunar m(odur) Þordisar m(odur) Hœlgu. m(odur)
Gudnýiar m(odur) Sturlu sona.
c. 267 BRand - Onundr ^ nam land fyri nordan Mvla Kams dal ok

^'^ Melrackanes ok inn til Hamars ár. ok er mart manna fra
hanum komit.^ 20

Gapitulum.

c. 268 Þordr ^ skeGÍ nam lond oll i Lóni fyri nordan lokulsá

millim ok Lóns heidar ok bio i Bæ tiu vetr^. enn er hann frá til
ondvegis svlna sinna i Leiru vagi fyri nedan heidi þa selldi hann
lond sin Vlflióti LOgmanni er þar kom vt i Loni s(yni) Þoru 25
d(ottur) Ketils Horda-Kara<^ Aslakss(vnar) Bifra-Kára Anars(vnar)
Arnar nyrnu. bíó Þordr nockora vetr siþan i Loni siþan hann
spurdi til ondugis sulna sinna enn er Vlfliotr ^ var Ix. at alldre
for hann til Norex ok var þar ííj. vetr ^. ^ þar settu þeir Þorleifr "^
hinn spaki modur brodir ^ hans Log þau er siþan voru kollut 30
Vlfliotz Log. enn er hann kom vt var sett Alþingi ok hofdu menn
258 siþan ein Log a landi her. þat var vpphaf hinnv heidnv Laga at
menn skylldv ei hafa hofud skip i haf. enn ef þeir hefdi ^ þa
skylldi þeir af taka hofud adr þeir kvæmi i landssyn ok sigla ei

^ Skr. -r. ^ Aben plads for initialen. ^ Herpd er skrevet, men af
JErl. selv underprikket: jotuns nordann af Dofrum. * Pá grund af fejl-
skrivningen (se foregáende note) er deite ord i hdsk. udéglemt. ^ Skr. kongs.
® Punktum er tilf. "^ Skr. -ur. ^ Skr. brodr. * Af JErl. selv rettet fra
hefdu. a Hrolfr 104. b Goi lOi. c Ordene Svasas(vnar) — kenndr anfores
i lOi som tagne fra „Havcsb.". d JJdenfor Unjen þar kora — Horða Kara i 104
stár der „Havcsb.", uden at det er klart, hvad det vil sige, da teksten selv her
er identisk med Melabók.

9() f HAUKSBÓK. Landnámabók c. 268-270.

at landi med gapandi hofdum eda ginandi írionum sva at land-
vettir fælist vid. Bavgr tvieyringr^ eda meiri skylldi LÍGÍa i hveriu
havfvd hofi a stalla. ^ þann baug skylldi hverr godi hafa a henndi
ser til Logþinga aUra þeira er hann skylldi sialfr ^ heyia ok rióda
hann þar ádr i riodru ^ nauts blóds þers er hann blótadi þar 5
sialfr ^ ^ hverr sa madr er þar þvrfti logskil af henndi at Leysa
at domi skylldi adr eid vinna at þeim baugi. ok nefna ser vatta
íj eda íleiri. ^ nefni * ek i þat vætti. skylldi hann segia at ek vinn
eid at baugi Log eid. Hialpi mer sva Freyr ok Niordr ok hinn
almatki os sem ek mvn sva sok þersa sœkia eda veria eda vitni 10
bera eda kvidu eda dóma sem ek veit rettazt ok sannast ok
hellst at Logum ok oll logmœt skil af hendi leysa þav er vndir

259 mik koma medann ek er ^ a þersu þingi. þa var landinu skipt i
fiordunga ok skylldu vera ííj. þing i fiorþungi. en ííj. hofud hof i
þingsokn hverri. þar voru menn valder til at geyma hofanna at 15
viti ok rettlæti. þeir skylldu nefna doma a þingum ok styra sak-
ferli. þui voru þeir Gvdar kalladir. hverr madr skylldi geva toll til
hofs sem nu til kirkiu tiund.

Af Þorsteini

c. 269 Þorsteinn^ LeGr^ s(vn) Biarnar Blatannar fór or Sudreyium%o

til Islandz ok nam lond oll fyri nordann Horn til lokuls ár i Lóni
ok bio i Bodvars hollti ííj vetr. ^ hann selldi siþan landit ok fór
aptr i Sudreyiar ^

Gapitulum.

c. 270 Rognvalldr ^ ^ iarl a Mæri s(vn) Eysteins Glumru Ivars 25

s(vnar) Vpplen(din)ga^ i(arls) Halfdanars(vnar) hins gamla. Rogn-
valldr atti RagniUdi dottur Rolfs Nefiu. þeira s(vn) var IvaR er
fell i Sudreyium med Haralldi konungi hinum iiarfagra. Annarr ^
var Gongu-Rolfr er vann Nordmandi. frá hanum er(u) ^ Rvdu
iarlar komnir ok Engla^^ konungar^^. þridi var Þórir iarl þegiandi 30

260 er atti Alofu Arbót dottur HaRallds konungs nárfagra. ok var
þeira dottir Bergliót modir Hakonar iarls hins rika. Rognvalldr^
atti frillu s(vnv) ííj. het einn Rollaugr íj Einarr ^. ííj. Halladr sa
er velltist or iarldominum i Orkneyiu(m) ^^. Enn er Rognvalldr iarl
frá þad þa kalladi hann saman s(vnv) sina ok spurdi hverr þeira 35
þa villdi til Orkneyia. enn Þorir bad hann sia fyri sinni ferd. iarl

^ SJcr. -ur. 2 Piinktum er tilf. ^ En fejl for rodru. ^ Skr. nep
(sikál der lœses nefnek?;. '-> Fejl for em. « Aben plads for imtialen.

' Rettet fra hdskrs vpplenga. « Skr. -r. » Rettet fra hdskrs er. ^^ Rettet
fra hdskrs enga. " Skr. kongar. ^2 ^^,. ,^

Landnámabók c. 270. HAUKSBÓK. 97

kvad hann þar skylldi ríki taka epter fodur sinn. þa geck Rolfr ^
framm ok baud sik til farar. Rognvalldr qvat hanum vel hent
fyri saker aíls ok reysti. enn qvedzt ætla at meiri ofsi væri i skapi
hans enn hann mætti þegar fyri Riki ráda. ^ þa geck Hrollaugr ^
framm ok spurdi ef hann villdi at hann fœri. Rognvalldr ^ qvad 5
hann ecki iarl mvndu verda.^ hefir þu ecki styrialldar skaplyndi.^
mvnv vegar þinir HGÍa til Islands ok mvntu þar verda gofugr ^ ok
kynsæll á þui landi. en engi eru her forlog þín. þa geck Einarr ^
framm ok mællti Lattu mik fara til Orkneyia ok mvn ek þer þui
heita er þer man best þickia at ek man alldri koma aptr^ ne þer lo
i augsyn. iarlinn mællti vel þicki mer at þv farir brott enn LÍtils
er mer von at þer. þui at þin modor ætt er pll þrælborinn. Eptir

261 þat fór Einarr ^ vestr ok lagdi vnder sik Orkneyiar ^ sem seger ^ i
sogu hans. Rollaugr fór til Haralldz konungs ok var med hanum
vm rid. þui at þeir fedgar komu ei skapi samann eptir þetta. i5
Hann fór siþann til Islands med radi HaRallds konungs ok hafdi
med ser konu sina ok syni. hann kom ^ austr at Horni ok skaut
þar fyri bord ondvgis svlum sinumm ok bar þær a land i
Hornafirdi. enn hann rak vndann ok vestr fyri lanndit. feck hann
þa vtivist harda ok vatn fátt. þeir toku land vestr i Leiruvagi a 20
Nesium ok var hann þar hinn fysta vetr. þa frá hann til svlna
sinna ok fór austr. hann var annann vetr ^ vndir Ingolfs felh. ^
siþan fór hann austr i Hornafiord ok nam land austann fra Horni
til Kviar ok bio fyst vndir Skarz brecku i Hornna(firdi) "^ enn
siþan a Rreidabólstad i Fellshverfi. hann var hofdingi mikiU ok25
hellt vingan vid HaRalld konung ok senndi konungr honum sverd
ok olhorn ok Gullring er va v. aura. ^ sverd þat atti siþann Kolr ^

262 s(vn) Sidu-HaUs. Rofiaugr ^ var f(adir) Ozurar Keilis elgs er atti
Gró dottur Þordar illuga. þeira dottir var Þordis m(odir) Halls a
Sidu. Annarr ^ svn RoUaugs var Hroalldr ^ f(adir) Ottars Hvalróar so
f(odur) Gudlaugar modur Þorgerdar m(odur) larngerdar modur
Valgerdar m(odur) Rodvars f(odur) Gudnýiar m(odur) Sturlu s(vna).
Onundr ^ var hinn þridi svn Rollaugs ^. Hallr ^ a Sidu atti loreidi
Þidranda dottur. þeira svn Þorstein f(adir) Magnus f(odur) Einars.
f(odur) Magnus byskups. annarr ^ s(vn) Haliz var Egill ^^ f(adir) 35
Þorgerdar m(odur) lons byskups hins hœlga. Þorvardr^ Hallz s(vn)
var f(adir) Þordisar. m(odur) lorunnar m(odur) Halls prests f(odur)

* Skr. -ur. ^ Punktum er tilf. " Skr. -r. * Skr. vrkn-. ^ Skr.
sei-. ® S^nes at vœre skrevet kav (fejl for kva = kvam?>. ' íirdi mgl. i
hdskr. ved sideskifte. ® Skr. -aug. ® Fúrst skr. anars, siden rettet til anar.
^" Her tilf. JErl. — urigtig — var.

98 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 270— 276.

Gizurar. f(odur) þeira Magnus byskups ok Þorvalls f(odur) Gizurar
iarls. Yngvilldr Halls dottir var m(odir) Þoreyiar m(odur) Sæmundar
prests hins fróda.^ Þorstein^ Hallssvn var f(adir) Gudridar m(odur)
loreidar M(odur) Ara prests hins fróda. Þorgerdr^ Hallsd(ottir) var
m(odir) Yngvilldar modur Liots sem fyn er ritad. ^ 5

Fra Kath

C.27I Ketih^ het madr er Rollaugr ^ sehdi Hornafiardar strond

'^^^ vtann fra Horni ok inn til Hamra. ^ hann bió at Medalfelh. fra
hanum eru Hornfírdingar komnir.

Gapitulum. lo

C.272 Audun^ hinn Raudi keypti land at Rollaugi utan fra

Homrumm ok vt odrum megin til Vidbords. hann bio i Hofsfelh
ok reisti þar Hof mikit. rra honumm eru HofsfeUingar komner.

c. 273 Ulfr^^ hinn vorski keypti land at Rohaugi sudr^ fra Heina

bergs am til Hegs gerdis mvla ok bió á Skálafehi fystr ^ manna. is
frá honum eru Vorsar komner. siþan færde Vlfr^ bv sitt i Pappyh
ok bió a Breidabolstad. ok er þar haugr ^ hans ok sva Þorgeirs ^
haugr ^. ÞorgeÍR var s(vn) Vorsa-Vlfs er bio at ^ Hofi i Pappyli ^.

Gapitulum.

c. 274 Þorsteinn * hinn skialgi keypti land at RoUaugi allt frá 20

Vidbordi sudr ^ vm Mýrar til Heinabergs ár. hans s(vn) var Vest-
mar er Myra menn eru fra komner.

c. 275 Þordr^ ihugi s(vn) Eyvindar Eikikrox Hœlgas(vnar) Hœlga-

s(vnar) Biarnars(vnar) Bvnu hann braut skip sitt aa Breidar sandi.
264 hanum gaf RoUaugr ^ land a milhm lokuls ar ok Kviar. hann 25
bio vnder FeUi vid Breid a. hans synir voru þeir ^ Orn hinn
sterki er deihdi vid Þordisi iarls dottor systur Rohaugs ' ok
Eyvindr ^ smidr ^. ^ oætr ^ hans voru þær Groa er Ozurr ^ atti
ok Þordis m(odir) Þorbiargar m(odur) Þordisar m(odur) Þordar
iUuga er va Viga-Skvtu. 30

c. 276 Asbiorn^ het madr s(vn) Heyiangrs^-Biarnar.^ hann andadist

i Islands hafi þa er hann vihdi vt fara. en Þorgerdr^ kona hans
fór vt ok syner þeira. Eun þat var mæht at kona skyUdi ei vidara
nema land enn leida mætti kvigu tuævetra varlangann dag solsetra

^ Punktmn er tilf. ^ Skr, ste'n. » Skr. -ur. * Aben plads for

initialen. .^ -geirs Melahók og A-hdskrr (104); -teits JErl. « Herefter er
þo skrevet, men underprikket af JErl. selv. ' Skr. roIs. ^ Skr. -r.

a a 104. b Stykket fystr— Pappyli anferes i 104 som taget fra „Havcsboc".

Landnámabók c. 276-280. HAUKSBÓK. 99

millim'^ half stalit naut ok haft vel. þui leiddi Þorgerdr Kvigu
sina vndann ToftafelU skamt frá Kviá sudr* ok i Kidia leit^ || hia* lo
lokvls felli fi/ri vestan '^. ^ Þorgerbr nam þ?;i \aná vw allt Ingolfs
hofða hverfi a milliw Qi'íár olc ^ lokvlsár ok bio at Sandfelli. ^
hennar s(vn) var Ozvr i Backar hollti ok hinn ellri Veðormr 5
265 f(aðir) Þvriðar ^ hofgyðiv. '^ Ozvr var f(aðir) Þorðar freysgoða. ^
Alfeiðr var moáir Þorðar freysgoða ok Þvriðar ^ hofgyðiv ^. ^

Gapitvlí;m
[c. 277 Helgi h(et) anwaR s(vn) Heyiangrs-Biarnar. ^ hann for til

Isla/ídz ok bio at Ravða lœk at raði Þorgerðar fra SandfelH. ^ lo
hans s(vn) var Hilldí'r er Ravðlcpkingar erv fra komnir.^

CsLYiitvlvm

ic.278 Barðr h(et) hinn .ííj. s(vn) Heyiangrs-Biarnar er fyst naw

Barðar dal norðr en si\)an for hann svðr^ vm Vanar skarð Barðar
gotv^ ok nam Fl(i)olz^ hv^rfi allt ok bio at Gnvpvm. ^ hann var i5
kallaðr Gnvpa-Barðr. ^ ha^s s(vn) var Þorstein?^ ok Sigm?;wdr Egill
ok ^^ Nefsteinw Þorbiornn krvmr Hior ok Þorgrimr ok Biornn f(aðir)
Geira at Lvndvw f(oðvr) Þorkells ^^ læknis f(oðvr) Geira f(oðvr)
Þorkels kanoka vinar ^^ Þorlaks hyskvips hins ^^ hœlga er setti
regvlv stað i Þiocka b(P. ^ 20

Capitvkm

c. 279 • Eyvindr karpi nam \aná sl millim Aimanna. fliotz ok Geir-

^^^ lawdz ár ok bio at Forsi íyri vestan^'^ Moðolfs gnvp.^ s(ynir) haws
Yarv þeir Moðolfr smiðr faðir þe/ra Rolfs ok Ketils ok Astriðar
manviz breckv '^^. ^ anwaR var Onvndr f(aðir) Þraslavgar uoávr 25
Tyrfings. ^ aðr Almanna. fliot leypi var þaí kallat Rafta lœkr ^^.

Fra Ketli
C.280 GetiII hinw filfski s(vn) lorvnnar manviz breckv d(ottvr)

Ketils flatnefs hann for iil Islawdz af Svðreyivm ok var vel kristinw. ^

^ Skr. -ur. ^ PunJctum er tilf. ^ Utydeligt. * -vri- utydelige.

^ a i mhr. rettet fra 2. ^ h utydeligt. ' s udvishet. ^ tv udvisket.

® Rettet fra hdskrs flolz. ^° Udvisket. ^^ s (f) t hdskr. rettet fra z.

^^ Herpd skrevet, men overstreget: Þorlagx. ^' Gentiem den everste del af h
gár en — her betydningsles — horisontal streg. ^* ve meget svage. ^^ bre
meget svagt. ^^ 1 synes at vœre rettet fra v; r meget svagt. a i millum
lOi. b Kiðjaklett lOé og sdledes hedder navnet i Sig. Gunnarssons afhand-
ling om „Örnefni" („Kiðjaklettr heitir enn framan vid Krossgil [innundir
Skeiðarárjökli inn frá SkaptafelliJ") Safn t. s. ísl. II 452. c Stykket Enn þaí
— veslan anferes i 104 som taget fra „Havcsh".

* Her beg. 10. mbrblad.

7*

100 9 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 280-284.

hann nam land a miUim Geirkmdz ar ok Fiaðr ár^ fyri ofan
Nykoma. ^ Ketill bio i Kirkív bœ. ^ þar hofðv aðr setið Papar ok
eigi mattv þar heiðnir menn bva. ^ Asbiorn^? var s(vn) Ketils f(aðir)
Þorsteins f(oðvr) Svrzt f(oðvr) Sigvatz logmawwz f(oðvr) Fleins ^
f(oðvr) Gvðrvnar uoávr Narfa ok Loðmwidar Skeaia s(vnar). ^ 5

Gapitvkm
c. 281 Boðmoðr h(et) ma^r er land nam a millim Drifandi oA:

Fiaðr ár ^ oA: vpj9 iil Boðmoðs ravns ^ ok bío i Boðmoðs tvngv. ^
hans, s(vn) var Oleifr er Oleifs borg er vií? kend. ^ ha/^/í bio i Hollti. ^
hííns s(vn) var VestaR f(aðir) Hœlga f(oðvr) Gro er Glœðir atti.^ lo

Yra Eysteyni

c. 282 Eysteinn hinw digri for af Svnnmæri i\l Isla?^dz. ^ hann nam

\and íyr\ avstan Geirtedz á i\l motz Y\ð Ketil hinw fiflska oA: bio
i Geirlawdi. ^ ha^s s(vn) var Þorstein?i fra Kelldv gnvpi. ^

c. 283 Eysteinw s(vn) Hrana Hilldis s(vnar) panax for or Noregi i\l is

Islandz. ^ \\ann keypti l(on)d ^ at Eysteyni * digra þav er ha^m
hafði nvmit ok q(vað) vera meðal lond. ^ hann bío at Skarði. ^
ha/is bornw vari; þav Hilld^V ok Þorliot er atti Þorstein?^ at Kelldv
gnvpi. ^ Hilld^V ^ viUdi fœra bv sitt i Kirkiv bœ eftíV Ketil mn
fiflska ok hvgði at þar mvndi heiðin maðv bva mega enw er hanw 20
kom i\œr at tvngarði varð hann braðdavðr. ^ hann \\gv þar i
Hilldis havg. ^

Fra Mollda-G(nvp)

c. 284 Rolfr h(et) maí^r hoGvandi. ^ hann bio a Norðmæri. ^ bœr

270

haws h(et) Mollda tvn. ^ ha?is s(ynir) var?; þe/r Vem^jwdr ok Mollda- 25

V. Gnvpr viga menn mikhV oZ; iarnsmiðir.^ Vemw^dr q(vað) þetta Ek

bar ein af ellifv bana orð blastv meÍR. ^ Gnvpr for íyr\ viga

(sakir) ^ i\l Islaíidz ok nam land íyr\ vestan Kvða fliot ti^ Eyiar

Alfta ver allt. ^ þar la þa vatn mikit ok alftveiðr a ^ Gnvpr var

mikil menni ok selldi lo^zd þeim monnvu er siþaR kowv vt ok varð 30

þar fiolbygt aðr iarðelldr ranw ofan.^ þa flœðv alhV vestr tiZHofða

breckv ok gerðv bvðir a Tiallda velh en Yemvndv smiðr s(vn)

^ Punktum er tilf. ^ Kan nœppe lœses anderledes. Fúrst er der skrevet
et 1 og, som det synes, (S, og 1 gjort til et f; et par prikker ses under ö og h,
for at hetegne, at disse bogstaver skal gd ud. ^ Det sœdvanlige forkortelsestegn
i ð er glemt. * Sdl ^ Under á stdr en hetydningslos pi'ik. ® Udeglemt i
hdskr. "^ Afhleget, men sikkert. a Denne lœsemdde anfores i margen i 104
(„Havcs hoc fiaðr ar'9 som variant til de 0vr. recc.s Fjarðará. b „Havcs boc
fiaðr ar'^ hemœrkes i 104 som variant til de andres Fjarðarár. c hravns

bemœrkes i 104 som variant, vistnok fra Hauksbók, til de andres horns.

Landnámabók c. 284-286. HAUKSBÓK. 101

Sigmvnáa.r klækis ^ er þar atti laná leyfði ^ [le'im eigi þar vist. ^ þa
forv ])eh' i Rossa garð ok satv þar vm vetrin. ^ þar fellv s(ynir)
Mollda-Gnvps ok sialfr Iiííw/í .íj. enw Biornw s(vn) hans hefndi

271 hans ok þe^ra. ^ Biorn for i* Grindavik ok staðfestiz þar. ^ Biornn
hafði nö^r ecki kvikfe.^ hann dreymdi at bergbvi^ kvemi at hawi;m 5
ok byði I at gera felag vi(í hann en hann iatti. ^ þa kom hafr iil 10^
geita haws Utlv siðaR. ^ \)vi var hann Hafr-Biornw kallaðr. ^ hami
gerðiz bop^ði rikr ok storavðigr. ^ l^at sa vfresk kona at allar laná-
Yeiiir fylgðv Hafrbirn/2Í þa er hann fór ti^ þmgs enw Þorsteini ok

272 þorði brœðr^^m hans þa er þe^'r íisktv. ^ Hafrbiornw atti lorvnwi lo
stivpd(ottvr) Gnvps broðor sins.^ fra Mollda-Gnvpi er margt stor-
menni komii a Islawdi bœði hi/skvipsx ok \ogmenn. ^

c. 285 Fra Yiihalldi

" 268 Vilballdr h(et) maí^r broðir Askels hnockans. ^ þeer Yarv

s(ynir) Dofnaks. ^ hann for af Irlawdi oA: haf(ð)i ^ skip þaí er Kvði is
het. ^ haww kom i Kvða íliotz óss laná ^ nam Tvngv lowd oU a
millim Skaptar ok Holms ár ok bío i Bv lanái. ^ hans born Yarv
þaí; Biolan f(aðir) Þorsteins ok Olvir mvðr ok Biollok er atti Aslakr. ^

Gapituli
c. 286 Leiðolfr h(et) maár kap/?i. ^ hc/w/^ nam land fyri avstan 20

Skapt a iil Drifandi ^ ok bio at A íyri avstan Skapt á vt fra Skal
enw an/íat bv atti haww a Leiðolfs stoðvm vnd/r Leiðolfs felU ok
var þar þa mart bygða. ^ ha/m var f(aðir) Þorvnwar M(oðvr) Roars
Tvngv goða. ^ RoaR atti Arngvnni d(ottvr) Hamí^wdar systvr
Gvnnars at Liðar enða.^ Vebrandr h(et) s(vn) Roars ok ambattar.^25
Roarr tok Þorvnwi brvn d(ottvr) Bryniolfs * i Hvammi i Mydal. ^
Þorfiðr h(et) s(vn) þeira. ^ RoaR bio fyst í Asvm. ^ siþan tok hann
Loma gnvps hná af Eysteini s(yni) Þorsteins titUngs ok Avðar
Eyvindar d(ottvr) systvr þe/ra Moðolfs ok Branda. ^ Þraslavg var
d(ottir) Þorsteins titUngs er atti Þorðr freysgoði. ^ Onvndr toskv ^ 30
bak frændi Þorsteins barnna skoraði Roar a holm a Skapta feUz
269 þmgi ok feU at fotvm Roari. ^ Þorstein^ vpi^lendingr tok Þorvnwi
brvn ok hafði vtan. ^ RoaR for ok vtan. ^ þa drap hann Þrost
berserk a holmi er navðga viUdi Sigriði ht;sfreyiv hans en þeír
Þorstein sættvz. ^ 35

* s er meget afbleget. ^ er — leyfði noget afbleget, men sikkert. ' Punktum
er tilf. * Afbleget. ^ e skrevet over linjen med nedvisningstegn. ^ Skr.
hafi. '' En fejl for hann. ^ Eettet fra hdskrs drip-. ^ Bettet fra hdskrs
rofkv. a j^Havcsb. s. Bryniolfs" lOá som variant til B's Þorgils.

\()^ ■ HADKSBÓK. Landnámabók c. 287— 293.

Gapitvlo

c. 287 Isolfr h(et) maór. ^ hann for vt sið lawdnama tiðar ok

skoraði a Vilballd iil lanási e(ða) holm gongY en Vilballdr vilidi
e^^i b^riaz ok for brott af Bvl(an)di *. ^ hann atti þa l«nd miUim
Holms ár ok Kvða fliotz en Isolfr fór þa i Bv \and ok atti \aná 5
millim Kvða fliotz ok Skapt ár. ^ haws s(vn) var Rani a Rana-
stoðvm en d(ottir) Biorg er atti Onvndr s(vn) Eyvindar karpa. ^
Þraslavg var d(ottir) \)eirsL er atti Þorarinw s(vn) Olvis i Hofða. ^

c. 288 Hrafn hafnar lykill var vikingr mikill. ^ hann for iil Islawdz

ok nam \and a miUim Holms ár ok Eyiar ár ok bio i Dyn skogvm. ^ lo
hann vissi fí/ri ellz vp^^kvomv ok fœrði þa bv sitt i Lág ey.^ ha>^s
s(vn) var Aslakr orgoði. ^ þaðan erv Lageyingar komner. ^

c. 289 Eystein/z h(et) maár s(vn) Þorsteins dranga karls. ^ hawn

272 10 ^Qj. |.j^ Isla/^dz af Haloga \andi ok bravt skip sitt en meiddiz
sialfr i viðvm. ^ hann bygði Fagra dal enn kerling eina rak af i5
skipinv i Kerlingar f(iorð). ^ þar er nv Hofðár sandr. ^

c. 290 Olvir s(vn) Eysteins nam \and íyri avstan Grims á. ^ þar

hafði engi maór þorat at nema íyri lawdvettvm siþaw Hiorleifr
var drepinw. ^ Olvir bío i Hofða. ^ hans s(vn) var Þorarin?í i Hofða
broðir sammo^ðri Halldors Ornolfs s(vnar) er Morðr vrœkia va 20

273 vndir Homrvm ok Arnors er þe^'r Flosi ok Kolbeinn s(ynir) Þorðar
freysgoða vagv a Skapta fellz þmgi.^

c. 291 Sigmwidr kleyk/r s(vn) Onvndar billz na?/^ \and a millim

Grims ár ok Kerlingar ár er þa fell fyri vestan Hofða. ^ fra Sig-
mvndii erv .ííj. hyskv^dir komnir Þorlakr hiun helgi ok Pall ok 25
Branðr. ^

c. 292 Biorn/i h(et) ma^r avðigr ok skartz maðr mikill. ^ hann for

iil lúandz af Valldresi ok nam \and a millim Kerhngar ár ok
Hafrs ar ok bio at Reyni. ^ hami atti illt við Loðmrnd hiun
gamla.^ fra Reyni-Birnwi er hinn hœlgi Þorlakr hyskv^ komin/^.^ || 3o

c. 293 Loðmmdr hinw gaíwh nam \and a millim Hafrs ár ok Fvla 11 a

lípkiar sem fyR er ritað. ^ ^at h(et) þa Fvla lœkr er nv er lokvis
á á Solheima sandi er skilr \andz fiorðvnga.^ Loðmf/^dr atti mart
barna. ^ Váli h(et) s(vn) hans f(aðir) Sigmí;/^dar er atti Oddlavgv
d(ottvr) Eyvindar hins eyverska. ^ Svmarliði h(et) an?íaR s(vn) 35
Loðmmdar f(aðir) Þorsteins holmvnz i Mork f(oðvr) Þorv nodvr

274 Steins f(oðvr) Þorv modvr Svrtz hins hvita Skapta stivps. ^ hann
var Svmarliða s(vn). ^ Skapti \ogmadr atti Þorv siþaa en Svmar-
liði. ^ Væmí;ndr h(et) hin^ þriði s(vn) Loðm?;wdar f(aðir) Þorkotlv
er atti Þorsteinw vifl. ^ þefra d(ottir) var Arnkatla i^odir Roa ok^*o

PunUum er tilf. ^ Forkortelsestegnet i ð mangler. ^ Rettet i hdskr. fra e'

Landnámabók c. 293-296. HAUKSBÓK. 103

Þordisar er atti Stein?i brandax. ^ þe/ra d(ottir) Þora. ^ Ari h(et)
hin^ .íííj. s(vn) Loðm?;wdar ok Roalldr ok Ofeigr h(et) svn Loð-
mvnáwc lavngetin. ^ hann atti Þraslavgv Eyvindar d(ottvr). ^ fra
274 11 hanvm er mart mannsi komit ^. ^

Her hefr \pp lawdna/M i Svndle/^dinga fiorðvngi ok segir 5
hvers(v) ^ mikit \aná hverr sA:al nema
c^294 Her hefr \andn3i7n i Svnlendinga fiorðvngi er bestr er \anáz

kostr a oliv ís\andi ok agiætaztíV menn hafa bygt bæði lærð^V ok

276 vlærðir. ^ Avstfirðir bygðvz fyst a Islawdi en a milhm Horna
fiarðar ok Reykia nes varð seinst albygt. ^ þar reð veðr ok brim lo
la/idtokv mami^ íyri hafnleysis sakíV ok orævis. ^ svm/r þe/r er
fystir komv vt bygðv nestíV fiollvm ok merkðv at þii la/^dzkostina
at kvikfeið fystiz fra sionvm i\l fiallanna. ^ þeiw monnvu er siþaR
komv vt þottv hin^V nvmit hafa of viða \and er fyRÍ komv en a
\}at sætti M^valldr konvngv þa hinw hwaíagri at engi skylldi viðara i5
nema en hann mætti elldi yfíV fara a degi med skipverivm sinvm. ^
menn skylldv elld gera þa er sol væri i avstri. ^ þar skylldi gera
aðra reyki sva at hvara sæi fra oðrvm en þeir elldar er %er\ir
Yarv þa^ er sol var i avstri skylldi brenwa iil netr.^ siðan skylldv
þeir gawga til þers er sol væri i vestri ok gera þar aðra ellda.^ 20

c. 295 Þorolfr s(vn) Heriolfs horna briotz ok Olafr broðir hans

Yarv konvngSiY at Ypp^ondvm. ^ meá þeim var Fleín skalld Hiors
s(vn) sa er fcpdcíiz vpp norðr a Mœri i eyiv þem skanit fra
Borgvnd er losvreið ^ heitir. ^ þar bio f(aðir) hans. ^ Flein^i for iil
Danmerkr a fvnd Eysteyns konvngs ok feck þar mikla virðing af25
skalldskap sinvm sva at konvngv gaf hanvm d(ottvr) sina. ^ Þrasi

277 var s(vn) Þorolfs. ^ hann for af Horða lawdi iil Islawdz ok nam
\and millim lokvls ar ok Kallda klofs ár ok bio a Bialla breckv. ^
þar heita nv Þrasa staðir skamt avstr fra forsinvm en leiði Þrasa
er ígri vestan Fors á helldr nœr anm i Drangs hlið vnd/r gnvpinvm 30
ok er skriða a lavpin. Geirmmðr var s(vn) Þrasa f(aðir) ^or-
biarnar f(oðvr) Branz f(oðvr) Skecia f(oðvr) Bolla i Skogvm f(oðvr)
SkeGÍa f(oðvr) HiIIdar er atti Niall i Skogvm Signií?wdar s(vn). ^
þéíira s(vn) Skeai f(aðir) Eyiolfs f(oðvr) ^ Branz er nv byr i
Skogvm. ^ 35

c. 296 Rafn ^ hinn heimskæ ^ h(et) gofvgr maí?r s(vn) Valgarz

YemvnddiV s(vnar) orðlokars Þorolfs s(vnar) vaganefs Hreroks ^

^ Punktum er tilf. ^ Skr. komut. ' v mgl. i mhr. * a

rettet fra ei. ^ Skr. -heið; men h er underprikket. ^ Efter Y fcittes det

sœdvanlige pimktum. "^ Rettet fra hdskrs Rrafn. ^ æ sgnes at vcere rettet

fra a. ® 0 muUgvis rettet fra e. .

104 f HAUKSBÓK. Landnámabók c. 296-299.

s(vnar) slongvandbavga Harallz s(vnar) hillditan/^ar Dana konvngs. ^
hann for ór Þrondheinrii ^ iil Islanáz ok naw millim Kallda klofs

278 ar ok Lamba fellz ár. ^ hann bio at Ravfar felli. ^ hans homn
\arv þa?; Hœlgi blafavskr ok Freygerðr ok lorvndr goði f(aðir)
Svartz f(oðvr) Loðm^;^dar f(oðvr) Sigf^^s f(oðvr) Sæmw^ðar hins 5
froða f(oðvr) Loptz er aiti Þorv d(ottvr) Magn^^s konvngs berbeins. ^
^eÍTR s(vn) lon f(aðir) SæmvnásLr ok Pals hyskvps ok Sigvrðar
f(oðvr) lons i Asi f(oðvr) Salgerðar moðvr Steinvnwar ^. ^

Fra Asgeiri Kneif* ||

c. 297 AsgeÍR kneif h(et) ma^r s(vn) Oleifs ^ hvita Skiærings lo Hb

s(vnar) Þorolfs s(vnar). ^ moóir hans var Þorhilldr d(ottir) Þorsteins
havgabriotz. ^ AsgeÍR for iil Mandz ok na/n land milhVw Selialawdz
ar ok Lamba fellz ar ok bio þar er nv heit/r at Avðnvm.^ haws
s(vn) var lorvndr ok Þorkell f(aðir) Ogmí;ndar f(oðvr) lons hyskvips
hins hœlga. ^ d(ottir) Asgeirs vor Hœlga uoáir Þorvn^ar uoávr i5
Hollv moávr Þorlaks hgskviis hins hœlga. ^ AsgeÍR hafnaði sialfraði
blotvm. ^

c. 298 ÞorgeÍR hinn horðski s(vn) Barðar blondv horns for or

VÍGÍv or Þrandheiy/^i iil Isla/^dz. ^ hann kavp?V ]and at Asgeiri
kneif ^ milUm Lambafellz ár ok Irár ok bío i Hollti. ^ fam vetrvm 20

279 siþaR feck hann Asgerðar d(ottvr) Asks hins vmalga ok \arv þe/ra
s(ynir) Þorgrimr hinn mikli ok Hollta-Þon'r f(aðir) Þorlefs kraks
ok Skorar-Geirs. ^

c. 299 Vfeigr h(et) maár agiætr i Ravms dal. ^ hann varð missattr

vi(í HsiraUd konvng ok for af þvi iil Islandz. ^ hann atti Asgerði 25
d(ottvr) Asks hins vmalga.^ en er hann var bvin iil Istodz sendi
Haralldr konvngr menn iil hans ok let drepa hann en Asgerðr for
vt meó bornn þeira ok meó henni broðir henwar loNngetinn er
Þorolfr h(et). ^ Asgerðr nam land millim Selia \andz mvla ok
Markar fliotz ok'^ Langa^ nes allt vpj9 iil lolldvsteins ok bio norðan 30
i Katanesi. ^ born^ Vfeigs ok Asgerðar Yarv þav ÞorgeÍR gollnir
ok Þorstein floskv skea Þorbiorn hinn kvÍRÍ ok Alof elUða skiolldr

^ Punktum er tilf. ^ d er skrevet til over linjen. ^ Den sidste linje
pd siden (fra ok Sigvrðar^ er hortskáren, sdledes at kun den overste del af hog-
staverne er tilhage, men mindst af de sidste ord (da snittet er skrdt); kun det
sidste ords skrivemáde er usikker, alt det ovrige sikkert. * Overskriften har
stdet nederst pd siden (s. 11^), og er nu nœsten fuldstœndig bortskdren. Hos
JErl. lyder den, sdledes som den her er trykt. ^ Ferst skrevet olvis, hvorpd
vis er underprikket og eifs skrevet ovenover. ® Skrevet sammen med det fore-
gdende ord. ' Herpd er ferst skrevet markar; men dette er atter under-

prikket. » jtq^, l (1) ferst hegyndt pd f.

Landnámabók c. 299— 303. HAUKSBÓK. 105

er atti Þorbergr korna mvli. ^ þe/ra born/i Eystein ok Hafþora er
Eiðr SkeGÍa s(vn) atti. ^ Þorgerbr ^ var Vfeigs cl(ottir) er atti Fiðr
Ottkels s(vn). ^

c. 300 Þorolfr broðir Asgerðar nam \aná at raði henwar fwri vestan

íliot milli/w Deilldar á tveeia oA: bío i Þorolfs felli. ^ me(? hanvm 5
fœddiz vp/? ÞorgeÍR gollnir s(vn) Asgerðar er þar bio siþaw. ^
haw^í var f(aðir) Nials ^ er inwi var brendr meó .vííj. ma/iíí at
Bergþors hvali. ^

[C.30I Asbiormi* Reyrketils s(vn) ok Steinfiðr broðir haws nawv

\and íyri ofan Grossá ok íyri avstan íliot. ^ Steiníinwr bio a Stein 10
íinz stoðvm ok er ecki mamm fra haw^'m komit. ^ Asbiorn hœlgaði
lawdna?/í sitt Þór ok kallaði Þors mork. ^ hans s(vn) var Ketill
hmn avðgi er atti Þorgerði Gollnis d(ottvr). ^ þeera born Yarv þat;
Hœlgi ofc Asgerðr. ^

'c. 302 Heriolfr s(vn) Barðar Baregs s(vnar) broðir Hallgrims svið- 15

balka bygði fyst Vestmawwa eyiar ok bio i Heriolfs dal f^ri ^
inwan Ægis dyR þar sem nv er hravn brvnmt. ^ haws s(vn) var
Ormr avðgi ^ er bio a Orms stoðvm md Hamar niðri þar sem nv
er blasit allt ok atti ein allar eyiarnar. ^ þær lÍGÍa íyr\ Eyia sandi
en aðr var þar veiðistoð ok engra mann^ vetr seta. ^ Ormr atti 20
^or^er^i d(ottvr) Oðz kalld mvnz. ^ þe/ra d(ottir) Halldora er atti
Eilifr Valla-Branz s(vn). ^

Fra Katli hæng

c. 303 KEtiU hængr h(et) a^iætr madv i Navmv dal s(vn) Þoí'kels

Navmdœla iarls ok RafniUdar dottt;r Ketils hængs or Rafnistv 25
Hallbiarnar s(vnar) halftrollz. ^ Ketill bío þa i Navmv dal er
YidiValldr konvngr harfa^n* sendi þa Hallvarð harðfara ok Sigtrya
snarfara iil Þorolfs Kvelldvlfs s(vnar) frænda Ketils.^ þa dro Ketill
Uð saman ok ætlaði at veita Þorolfi en Hsn'aUdr konvngr for hit
efra ^ of EUdv eið"^ ok feck ser skip i Navmv dal oA; for svá norðr"^ 30
i Alost "^ a Sandnes ^ ok tok þar af Hfi ^ Þorolf Kvelldvlfs s(vn) ok
for þa norðan hit ytra ok fsimi þa marga menn er iil Hðs ætlvðv
vií? Þorolf ok neckti konvngv þeim þa. ^ littlv siðaR for KetiU hængr
norðr i Torgar ok br[endi inni Harek ok Hrerek ^] ^^ Hilldiriðar

* Punktum er tilf. ^ g og ö er samtnenslyngede og forkortelsestegnet for
er skrevet over r. ^ Ferst skrcvet alfs; men dette er underprikket og over-

streget med redt og det rigtige navn skrevet ude i margen. ^ En stor blœk-
klat skjuler hogstaverne biorn. * f er udvisket. ^ ö og g sammenslyngede.
' Meget afhleget. « j^g^^g^ f^^ hdskrs liði. « Bettet fra JErls Herrek.

^® Det indklamrede er hortskáret i mbr.

106 ' HAUKSBÓK. Landnámabók c. 303-304.

s(vnv) er Þorolf hofðv rœgðan davða rogi. ^ eítir ^ * þat íór Kelill
til Islan(dz) ^ med Ingunni konv sinni ok s(vnvm) þeira. hann
kom skipi sinu i Rangar ós ok var hinn fysta vetr* at Rafn-

282 toftum. Ketill nam oll Lond millim Þiors ar ok Markarflióts. þar
namu siþan marger gofger menn i landnami Ketils. hann eignadi 5
(ser) ^ einkenniliga ^ land millim Rangar ok Roars lækiar allt
fyri nedann Reydar vatn ' ok bio at Hofi. þa er Ketill hafdi fært
flest þing sin til Hofs vard Ingun kona hans lettari ok fæddi þar
Rafn er siþan vard LOgsogu madr. þui heitir þar nv at Rafn-
toftum. Hængr * hafdi ok vndir ser lond oU fyri austan Rangá lo
ena eystri (ok) ^ Vazfell til lækiar þers er fellr ^ fyri vtan Breida-
bolstad ok fyri ofann Þvera allt nema Dufþax hollt ok Myrina. ^
þat gaf hann þeim manni er Dufþakr* het. hann var hamrammr*
miok. Hœlgi het annarr ^ s(vn) Hængs. hann atti Valdisi lolgeirs-
dottur. þeira dottir var Hælga er atti OddbioRn Aska smidr *. vid i5
hann er kiennt Oddbiarnar leidi. born þeira Oddbiarnar ok Hœlgu
voru Hroalldr Kolbeinn ^^ ok Kolfinna ok Asvor. Storolfr var hinn
ííj s(vn) Hængs. hans born varu þau Ormr* hinn sterki ok Oddkell

283 ok Rafnhilldr er atti Gunnarr Baugss(vn). þeira s(vn) Hamundr
f(adir) Gunnars at Lídarennda. Vestarr het íííj. svn Hængs. hann 20
átti Móeidi. ^ þeira born ^ Asmundr skealaus Asbiorn ok Aldis
modir Valla-Branns ok Asvor modir Hœlga hins svarta. ^ Æsa
h(et) ein. Heriolfr het hinn v. s(vn) Hængs f(adir) Sumarlida
f(odur) Vetrlida skalldz. þeir bioGv i SumarUda bœ. ^ þar heiter
nu vndir Breckum. ^ VetrUda vagu þeir Þangbrandr * prestr ok 25
Gudleifr ^ Aras(vn) af Reykiaholum vm nid. ^ Sveinbiorn ^ Gudi
var svn Rafns Hængss(vnar) er atti Vnni Sigmundar dottor. þeira
svn var Arngrimr ^ <=. ^

c. 304 Sigvatr ^^ hinn Raudi het gofugr madr a Halogalandi.^ hann

atti Rannvcigu dottur Eyvindar Lamba fodur systr Eyvindar 30
skallda spillis. ^ hennar modir var Ingibiorg Havars dottir Griot-

284 garss(vnar) Haleyia iarls. Sigvatr for til Islanndz ok nam land at
radi Hængs i hans landnámi fyri vestann Markarfliót Einhyrn-

^ Punhtum er tilf. ^ Af ordene Hilldiridar— eftíV er den nederste del

bortskdren, tnen de er dog sikre. ^ De to sidste hogstaver udeglemte. * Skr.
-ur. 5 Glemt af skriveren. ^ Rettet i hdskr. fra einkann-. ' Bettet fra
hdskrs voln, jfr, c. 310. « MgL i hdskr. » Skr. -r. ^° Det ferste hogstav
er noget uformeligt; ligner mest h eller h. " Áben plads f&r initialen. a Denne
fra andre recc. afvigende genealogi bemœrkes i margen i 104 sdledes: „Havcsboc
s: Moeidi m. Asmundar oc hans systkyna nefnir eigi Asnyio". b Denne

lœsemdde bemœrkes i 104 („Havcsb. s: Sveinbiorn goði"^, der lœser Sæbiorn.
c 104, der lœser Arngeir, bemœrker Hauksbóks afvigelse („Item Arngrimr'9-

* Her ender 11. mbrblad.

Landnámabók c. 304-307. HAUKSBÓK. 107

ing(s) ^ mork fyri ofan Deilldar á ok bió i Bolstad. hans s(vn)
var Sigmundr f(adir) Mardar GÍgiu er merstr hofdingi var a
Rangár vollumm vmm hans daga. ok þat var hvert kallat
loklausv þing er hann kom ei til. Sigmundr fell vid Sandhóla
feriu.^ þar er haugr^ hans fyri austan Þiórs aá. Rannveig var ok 5
dottir Sigmundar er atti Hamundr Gunnarss(vn). þeira s(vn)
Gunnarr at Lidar enda. svn Sigvatz var Barekr f(adir) Þordar
f(odur) Steina.

c. 305 lorundr* gvdi svn Rafns hins heimska bygdi fyri vestan

fliót þar sem nu heiter á Svertingsstodum. hann gerdi þar hofio
mikit. ^ biorr einn la ^ vnuminn milUm Krossár ok ^ lolldu steins.
vmm þat lannd for lorundr ^ elldi ok lagdi til hofsins. lorundr
feck Þvridar d(ottur) Þorbiarnar hins Gaulverska ok var Brudkaup
þeira i Skarfanesi at Flosa er oU lond atti miUim Þiorsár ok
285 Engár. þeira born voru þav Vlfr ^ orgodi ok Þorunn er atti Vigfvs i5
i Líd. ok Valgardr at Hofi. hans modir var Þorlaug d(ottir) Rafns
Hœngs s(vnar). hann atti Vnni dottur Mardar GÍgiu siþar enn
Rvtr a Kamsnesi.

Frá ÞorkeU bundin fót.

c. 306 Þorkell * bundinn fóti nam land at rádi Hængs vmhveríis 20

Þrihyrning ok bio þar vndir fiaUinu. hann var namrammr miok.
hans born voru þau Borkr^ Blatanar skeG f(adir) Starkadar vndir
Þrihyrningi ^ ok Þorunn er atti Ormr ^ hinn sterki ok Dagrun
modir Bersa.

Frá Baug ok s(vnvm) hans. 25

c. 307 Baugr*^ het madr fostbrodir Hængs. ^ (hann) ^ for til Is-

landz ok var hinn fysta vetr a Baugstodum enn annan med
Hængi. * Baugr ^ var s(vn) Rauds Kiallakss(vnar) Kiarvalss(vnar)
Ira konungs. hann nam FHots Hd alla at radi Ketils ofann vm
ð86 Breidabolstad til modz vid Hæng ok bio at Lidar enda. hans 30
s(ynir) voru þeir Gunarr ^ ok Eyvindr ok Steinn enn sniaili ok
Hilldr d(ottir) er atti Orn i Veligerdi. ^ þeir Steinn hinn snialU
ok Sigmundr s(vn) Sigvats Rauds foru vtan af Eyrumm ok komu
til Sandhola feriu aUir senn Sigmundr ok forunautar hans ok
Steinn ok villdu hvarir fyR fara yfir ána. "þeir Sigmundr skorudu 35
huskorlum Steins ok raku þa fra skipinu. þa kom Steinn ad ok
hio Sigmund bana hogg. vm vig þetta vrdu Baugs(ynir) seker aller
or lidinni. for Gunnarr ^ i Gunnars hoUt enn Eyvindr vnder fioU

^ s glemt af skriveren. ^ Punktum er tilf. " Skr. -ur. * Ahen
plads for initiálen. ^ Sáledes rettet fra hdskrs sa; JErl. har opfattet 1 som f.
® Disse to ord skrevne — ved sideskifte — to gange. ^ Skr. Irý-. * Mgl.
i hdskr. ^ Skr. -r.

108 * HAUKSBÓK. Landnámabók c. 307.

austr i Eyvindar hóla. enn Steinn vt i Snialls hofda. þat likadi
iUa Þorgerdi d(ottur) Sigmundar er fodur bani hennar fór ut
þangat ok eciadi Onund Billd bonda sinn at hefna Sigmundar.
Onundr for med xxx. manna i Snialls hofda ok bar þar elld at
hvsumm. Sniall-Steinn geck vt ok gafst vpp. þeir leiddu hann i 5
hofdann ok vagu hann þar. Eptir vig þat mællti Gunnarr ^ brodir

287 hans. hann atti Rafnhilldi ^ Storolfs d(ottur) systr Orms hins
sterka. Hamundr var s(vn) þeira. Onundr vard sekr^ vmm vig
Sniallsteins. hann sat med íiolmenni íj. vetr. Orn i VeUgerdi
magr ^ Gunnars hellt niósnum til Onundar. * epter ^ ioi hinn ííj. lo
vetr for Gunnarr ^ med xxx. manna. at Onundi at tilvisan Arnar.*
Onundr (for) ^ fra leik med xn : manna til rosa sinna. þeir fundust

i Orrostudal. þar fell Onundr ^ med íííj manna enn einn af
Gunnari. Gunnarr^ var i Blarri kápu. hann reid vpp epterHoUtum
til Þiors ár. ok skamt fra Anni fell hann af baki ok var erendr ^ is
af sárumm. ^ enn þa er syner Onundar voxu vpp Sigmundr
kleykir ok Eilifr ^ audgi þa sottu þeir Mord Gigiu frænda sinn at
epter máU. Mordr sagdi þat vhægt vm sekian mann. þeir kuadu
ser vid Orn vest hka er þeim sat nest. Mordr lagdi þat til at
þeir skylldu fa Erni skogangs sok ok koma hanum sva or heradi. 20
Onundar s(ynir) toku Beitinga "^ mál a hendr Erni. ok vard sv ^
sætt at Orn skylldi falla vheilagr fyri Onundar s(vnvm) hvervitna
nema i Velugerdi ^ ok i orskots hœlgi vid landeign sina. Onundar
s(ynir) satu iamnan vmm hann en hann giætti sin vel. þat var

288 einn tima er Orn rak naut or lanndi sinu þa komu þeir at hanum 25
ok vagu hann. ok hugdu menn at hann mvndi vheilagr ^ fallit
hafa. Þorleifr cneisti bródir Arnar keypti at Þormodi Þiostarss(yni)
at hann hælgadi Orn. * Þormodr var þa kominn vt a Eyrumm.
hann skaut þa skot sva ^^ langt af hanndboga at fall Arnar vard

i orskots hælgi hans. þa mælltu þeir Hamundr Gunnarss(vn) ok æ
Þorleifr epter Orn. enn Mordr^ veitti þeim brædrum. þeir guUdu
ei fe enn skylldu vera heradz seker or Flóa. þa bad Mordr ^ til
handa Eihfi Þorkotlu Ketilbiarnar dottor ok fylgdi henni heiman
Hæda lannd ok bio Eilifr^ þar. enn Sigmundr feck Arngunnar

^ STcr. -r. ^ h tilföjet over linjen med nedvisningstegn. ' Skr. -ur.
* Punktum er tilf. ^ Foran dette ord har JErl. skrevet: med íííj m, men

derpá underprikket alle 3 ord. « Mgl. i hdskr. '' Snarere at lœse sáledes
end Bett-. » Skr. to gange (su sv). » Skr. s&ledes, med tydeligt u; dog stár
der et punkt over og til höjre for u'ets sidste streg, hvilket mulig antyder, at
JErl. har villet skrive i; sml. ovf. l. 9 og 107. »2. ^° v er skr. over linjen med
nedvisningstegn; desuden er a rettet fra o. JErl. har altsd forst skr. so.

Landnámabók c. 307-312. HAUKSBÓK. 109

dottur Þorsteins Dranga karls. ^ þa gifti Mordr ^ Rannveigu systr
sina Hamundi Gunnars s(yni) ok fór hann þa at bva a Lidar-
enda ok voru þeira s(ynir) Gunnarr ^ at Lidarenda ok Hiortr ok
Hælgi ok Hafr ^ ok Ormr ^ skogarnef er fell a Orminum langa
med Olavi konungi^ 5

c. 308 Hillder ^ ok Hallgeirr ^ ok Liót syster þeira voru irsk ^. ^ þau

289 foru til Islandz ok namu land miUim fliots ok Rangár Eyia sveit
alla vpp til Þverár. Hillder bio i Hilldisey. hann var fader
Moeidar at Moeidar hvali. Hallgeirr ^ bio i Hallgeirsey. hans
d(ottir) var Mabil er atti Hœlgi Hængs s(vn). Eun Liot bio a 10
Liótar stodum. ^ ||

c. 309 Dvfþakr* i Dvfþaks hollti var leysingi þe/ra brœðra.^ hann I2a

Yar hamramr miok ok sva var Storolfr Hængs s(vn). ^ hann bio
þa at HvaU. ^ þa skilði a vm beitingar. ^ þat sa vfreskr maór \m
nott at h\orx\n mikiU geck fra HvaU en griðvngr fra Dvfþacs 15
hoUti ok fvndvz a Storolfs veUi ok gengvz at reiðw* ok matti
biornin meira. ^ vm morginiww var þar dalr eft/r er þeí'r hofðv
fvndiz sem vm væri snvit iorðinwi ok húiir ^at nv OUdv grof. ^
baðir Yarv þeir meidd/r ok lagv i reckiv. ^

c. 310 EiUfr^ ok Biorn brœðr for?; ór Sogni i\l Islawdz. ^ EiUfr 20

nam Odda hinw Utla vpj9 i\l Reyðar vaz ok i\l Vikings lœkiar. ^
hann atti Hœlgv d(ottvr) Onvndar bilz. ^ þe/ra s(vn) var ^ EiUfr
hin vngi er atti Oddnyiv d(ottvr) Oðz hins miova. ^ þe/ra d(ottir)
var Þvriðr er atti ÞorgeÍR i Odda. ^ þe^'ra d(ottir) var Hœlga. ^

c. 311 Biorn bio i Svinhaga ok nam \aná vpp meó Ranga. ^ haws 25

born Yarv þav Þorsteinw f(aðir) Grims hoUta skaUa ok HaUveig
víoðir Þorvnnar modvr Gvðrvnar VLoðvr Sæmí;wdar f(oðvr) Brandz
hyskv^^. ^

c. 312 Kolr h(et) madr s(vn) Ottars ballar. ^ hann nam lawd íyr\

avstan Reyðar vatn ok Stota lœk of TroUa skog i\l moðs mó 30
Þorstein tiaUstœðing ok bio i SandgiU. ^ hans, s(vn) var EgiU er
sat f^ri Gvnwari Hamt?/idar s(yni) hia Knafa holvm ok fell þar
sialfr ok avst menn .íj. ok Ari hz?skarl ^ hans en Hiortr broðir
Gvnwars ór hans, Uði./ s(ynir) GvnwaRS \arv ^eir Grani ok

^ Punktum er tilf. ^ Skr.-vx. ' Skr.-r. * Skr. kongi. ^ Aben plads for
initiálen. ^ Initialen, som vistnok har vœret red, er nu sd godt som helt udvisket.
' Herefter ferst skrevet oddr^ m^n dette siden igen underprikket og overstreget
med redt. ^ Bettet fra hdskrs -karls (dittografi; jfr. det folgende ord).

a Denne hetegnelse af Hilders og hans soskendes herkomst hemœrkes i 104,
der, med de andre recc, har en anden, men m. h. t. meningen identisk

%de.

* Her begynder 12. mhrblad.

110 « HAUKSBÓK. Landnámabók c. 312-314.

291 E.amvndr. ^ Gvnwarr baröiz vií? Otkel ór Kirkiv bœ vi(? garð at
Hofi ok fell Ottkell '^ þar ok Skamkell. ^ GeÍR goði ok Gízvr hviti
oA: Asgrimr Elliða-Grims s(vn.) ok Storkvðr vndan Þrihyrningi
s(vn) Barðar blaskegs ^ Þorkells s(vnar) bvndÍN fota er atti Þvriði
Egils d(ottvr) íra Sandgih þeir forv vm Leiðar skeið ok komv vm 5
nott með .xxx. mannsi iil Liðar enda en Gvní^aR var íyri meó ein
karlmaww fvlltiða. ^ .íj. menn fellv ór hði Geirs en .xvi. vrðv sárer
aðr GvnwaR fell. ^

c. 313 Rolfr h(et) mcr^r ravðskear. ^ hann nam Holms loná oll

milliw Fiskár ok Rang ár ok bio at Forsi. ^ hans bornw Yarv þav lo
Þorstein ravðnefr er þar bio siðan ok Þora moíí^V Þorkels mana ok
Asa moóir Þornyiar moóvr Þorgeirs at Liosa vatni ok Hœlga
moáir Oðz fra Miosyndi. ^ d(ottir) Oðz var Asbiorg er atti Þor-
steinn goði f(aðir) Biarna hins spaka f(oðvr) SkeGÍa f(oðvr) Mark^^í?
\ogms.nnz^ Þorstein ravðnefr var blotmö^íJr mikill.^ hann blotaði forsin i5
ok skylldi bera leifar* allar a forsin.^ hann var ok framsyn miok.*

292 Þorsteinw let telia savð sin ór rett .xx. hvndrvð ^ en þa liop alla
rettina þaðan af.^ enn þd var savðrinw sva margr at hann sa vm
havstvm hvmr ^ feigir Yarv ok let þa alla skera en hit siðaRsta
havst er hann hfði þa mœllti hann i savða rett skeri þer nv savði 20
þa er þer vilit. ^ feigr em ek nv eða allr savðrin ella nema bœði
se. ^ en þa nott er Þorstemn dó rak savðinw allan vt i forsin ok
forst þar. ^ Hœlga h(et) dottzr hans er atti Hœlgi rogn Kial-
laks ^ svn. ^

c. 314 Vlfr gylðir h(et) hersir rikr i Noregi a Þelamork. ^ hann'^

bio a Fifla vollvm i Tinz dal ^. ^ hans s(vn) var Asgrimr f(aðir)
þe^'ra Þorsteins ok Þorlavgar. ^ Þorkatla h(et) moðir þe/ra er ringia
var koUvð. ^ Hara/Ztír konvngr hinn hsiríagri sendi Þororm frænda
sinn ór Þrvmv af Ogðv[w] ^ at heimta skatt af Asgrimi sem
konvngr bavð hanvm en hann gallt eigi l^vi at hann hafði sent 30
konvngi Utlv ' aðr herst gavzkan ok silfr mikif ok sagði ^^ þaí giof
skylldv en ei^i gialld þzi at hann hafði alldri aðr skatt golldit. ^
aftr sendi konvngr feit | ok villdi eigi þÍGÍa. ^ Þorkatla kona As- I2b
grims fœddi sveinbarn. ^ Asgrimr bað vt hersi. ^ þræll hvatti gref

* Punktum er tilf. ^ Herefier stdr þell; e^i Jcontamination af þ (1í áeí
fúlgende ord) og ell (sliitningen af det foregáende); ordet er iJcke underprikket
eller overstreget. ^ Ovf. s. 107. %i kaldes han Börkr blátannarskegg. '^ e er for-
medelst en rift nœsten forsvundet. ^ Det sidsie v formedelst riften heskadiget.

® Fm del af v og af forkortelsestegnet for er beskadiget ved riften. ' Over i

muUg aksent. * Disse to ord er tilföjede over linjen af Haukr selv med et
nedvisningstegn efter voUvm. ® Forkortelsestegnet for m er afrevet. ^° gd
er sarnmenskrevne.

Landnámabók c. 314. HAUKSBOK. 111

sa er hanvm skylldi grof grafa en sveinin var lagðr niðr a golf. ^
V. þa heyrðiz þeim ollvm sem sveinwin q(væði) þf?tta Lati * mog ^
úl ^ moðvr mer er kallt a golfi hvar mvni sveinin sœmri en at
sins foðvr ornvm. ^ ' þarf eigi iarn at ecia ne iarðar men skerþa
lettið Uotv verki hfa mvn ek enn með monnvm.^ siþmz var sveinin 5
vatni avsin ok kallaðr Þorsteinw. ^ en er Þorormr kom anwat sinn
at hei(m)ta * skatt q(vaddi) Asgrimr þmgs ok spvrði ^ bœndr ef
Ipeir viUdi greida ^ konvngi slikan skatt sem beitz var. ^ þ^^'r baðv
hcmn svara íyri sik en villdv þo eigi greiða. ^ þ^'wgit Yav viíí skog
ok er þa varði minz liop fram þræll Þororms at Asgrimi ok drap lo
hann, ^ bcpndr drapv hann þegar. ^ Þorstein var þa i hernaði ok
er hann spvrði vig f(oðvr) sins selldi hann iarðir sinar iil silfrs '^
ok bioz iil Islawdz or Grœnmar ígri avstan Liðandis nes ok aðr
hann fœri brendi Þorstein^ Þororm i Þrvmv ^ inwi ok hefndi

293 f(oðvr) sins. ^ ÞorgeÍR h(et) broðir hans. ^ hann Yar þa .x. vetra er is
* Þorormr let drepa f(oðvr) þe?'ra. ^ hann for iil Islawdz meá Þor-

294 steinwi ok ^ Þorvn?^ moávr sjsiir þe/ra ok nam Þorvnwar halsa ok
bygði ^^ þar siþa^. ^ Þorstein kom i Rangár óss ok nam lafiá at
raði Flosa íyri ofan Vikings lœk ok vt iil motz vií? Svínhaga-
Biornw ok bio i Skarði env eystra. ^ vm Yians daga kom skip þat 20
i Rang ár óss er sott var a mikil ok villdi engi vió þeim (taka) ^^
en Þorstein for eíiir þeim ok gerbi þeim tialld bvð þar sem nv
heitir Tialldar staðir ok þionaði þeim þar sialfr meðan þe/r lifðv
en þeí'r do alh'r. ^ hann var siþaw kallaðr Þorstein tialldstcpðingr. ^
enw sa þe?'ra er lengs lifði fall ^^ gvll ok silfr ok grof niðr sva at 25

^ PunJctum er tilf. ^ Dette ord er for störste delen meget afbleget;
mulig stár der mavg. ' Dette ord er nœsten helt udvisket. ^ Forkortelses-
tegnet for m er glemt. ^ \ er tilf. af Haukr selv over Unjen uden nedvisnings-
tegn. ® Sðledes. "^ r forscundet ved en rift i perg. ^ Den ferste del af
m afrevet, ® Tilföjet over linjen. ^" gð sammenskrevne. " Glemt af

skriveren. ^^ Sáledes (dittografi?).

* Verset bör skrives:

Láti m^g til móður, þarfat * járn at eggja,

mér es kalt á golfi. né jarðarmen skerða.

hvar muni sveinn in sœmri, léttið Ijótu verki,

an at síns f^ður ^rnum? lifa munk enn með m^nnum.

* Konj. for þarf eigi.

Bœrer sönnen (mig) til moderen; jeg fryser (her) pd gulvet. Hvor skulde
sönnen have en mere passende plads, end ved sin faders arne? Der er ingen
grund til at hvœsse jœrnet (hakkens jœrn) eller fiœnge grönsvœret. Hold op med
den stygge gœrning. Jeg vil fremdeles leve blandt mennesker.

112 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 314-318.

þa^ hefir engi fvndit siþan. ^ Þorstein atti fya Þvriði Gvnwars
d(ottvr) Hamz^wdar s(vnar). ^ þe/ra born Gvn??aR Þorhallr losteinw
lorvnn. ^ siþaR atti Þorsieinn Þvriði d(ottvr) S'ighs ^ i Hlið. ^ þe^ra
born SkeGÍ ok Þorkatla Rannveig ok Arnora. ^ En ÞorgeÍR broðir
Þorsieins keypti Odda \aná at Rafni Hængs s(yni) Strand^V baðar 5
ok Varnia dal ok oddan allan milliw Roars lœkiar ok Rang ár. ^
hann bio fystr i Odda ok atti Þvriði d(ottvr) Eilifs hins vnga. ^
þ^«ra d(ottir) Hœlga er atti Svartr Vlfs s(vn). ^ þ^/ra s(vn) Loð-
mí^wdr i Odda f(aðir) Sigívs presiz f(oðvr) Sæmi;wdar hins froða. ^

c. 315 Flosi h(et) maór s(vn) Þorbiarnar hins gavlv^rska ^. ^ hannio

^^^ drap .ííj. syslv menn B.Rr alldz hins* harfa^ra ok for eftíV þat til
Islawdz. ^ hann nam \aná íyri avstan Ranga alla Rangár vollv
ena eystri. ^ h«ws d(ottir) var Asny moðir Þvriðar er Valla-
B[r]andr^ atti. ^ s(vn) Valla-Branz var Flosi f(aðir) Kolbeins
f(oðvr) Gvðrvnar er Sæmwdr hinw froði atti. ^ Flosi at[ti] ^ i5
Gvðrvnv Þoris d(ottvr) Skeebrodda s(vnar). ^ þgfra s(ynir) \arv
þeir Kolbeinn er fyR var nefndr ok Biarnm f(aðir) Biarnwa f(oðvr)
Flosa f(oðvr) Valgerðar M(oðvr) herra Erlenz f(oðvr) Havks. ^ af
þd for Loptr hinw gamh systvr s(vn) Flosa at blota a Gavlvm at
Flosa var vfritt i Noregi. ^ Flosi hinw noreni atti Þordisi ena 20
296 miklv d(ottvr) Þorvnnar enwar avðgv "^ Ketils d(ottvr) hins ein-
henda. * þe?*ra d(ottir) var Asny er atti ÞorgeÍR. ^

c. 316 Ketill hinw^ einhendi h(et) ma^^r s(vn) Avðvnar þvn/^kárs.^

hay\n nam Rangar vollv ena ytri íyri ofan Lœkiar botna ^ ok íyri
avstan Þiors á ok bío at Á. ^ hann atti Asleifv Þorgils d(ottvr). ^ 25
þeira s(vn) var Avðvn^^ f(aðir) Bryniolfs f(oðvr) Bergþors^^ (foðvr)
Þorlaks f(oðvr) Þorhallz f(oðvr) Þorlaks hyskv^s hins hœlga. ^

c. 317 KetiU aviúði brœðrvngr Ketils hins einhenda nam \a7iá hit

ytra meó Þiórs a ok bio a Vollvm hinvm yðrvm. ^ hans s(vn) var
Hœlgi rogn er Híplgv atti d(ottvr) Þorsteins ravðnefs ^^. ^ þgír(a) ^^ 30
s(vn) var Oddr miovi f(aðir) Asgerðar ^* er atti || Þorsteinw goði 13«
ok Oddnyiar er Eilifr hinw vngi atti. ^

c. 318 Ormr avðgi s(vn) Vlfs hins hvassa nam \a7iá með Rangá

^ at raði Ketils hins ein henda ok ^^ bío i Hvsa garði ok Askell

^ Funktum er tilf. ^ Rettet fra hdskrs fig-. * k er tilföjet over

linjen. ^ Igennem h har shriveren fejlagtig anbragt en — forkortelses — streg.
^ Det ferste r bortrevet ved en rift. ® ti bortrevne. ' Synes forst at vœre
skrevet avðga. ^ hi meget afblegede. ® a ligeledes, samt de folgende to ord.
^^ Ligeledes. " ors meget afbleget og det folgende ord (0: .í.) synes glemt.

^^ En fejl for Hrólfs rauðskeggs. ^* Skrevet |)f . " Vistnok en fejl for
Ásbjargar jfr. s. llO.n; de andre recc. har i evrigt Ásborg pá bœgge steder.
" Nœsten udvisket.

LHiidiiái.uibók c. 318-322. HAUKSBÓK. 113

s(vn) hans eft/r hann enn ha?is s(vn) reisti fyst hœ á Vollv/w. ^
fra hanvm erv Vallveriar kommr. ^

IFra Þorsteini
.319 Þorstein^i 2 lavnan h(et) maðr norœn ok fsirmaóv mikill. ^

hanvm var þat spað at hann mvndi a Iwi lanái deyia er þa var 5
enn ecki bygt. ^ Þorstein fór iil Islawdz i elli sinwi meó Þorgilsi
s(yni) sinvm. ^ l^eir namv hinw efra Ivt Þiorsár hollta ok bioGV i
Lvnans hollti ok þar er Þorstein heygðr. ^ d(ottir) Þorgils var
Asleif er atti KetiU hinw einhendi. ^ s(ynir) þe/ra Yarv þeir Avðvn
er aðr var nefndr ok EiUfr f(aðir) Þorgeirs f(oðvr) Skecia f(oðvr) lo
Hiallta i Þiors ár dal. ^ hann var f(aðir) lorvnwar mo^í;r Gvðrvnar
moárr Einars f(oðvr) MagntJs hi/skvips. ^ Gvn/zstein berserkia bani
s(vn) Bolverks bhndinga trionv drap .íj. berserki ok hafði [annajR^
þe/ra aðr drep?Y Griotgarð Haleyia iarl i Solva fyri innsin Agða*
nes. ^ Gvnsteinw var siþan skotin orv fmzkri ór skogi a skipi sinv 15
norðr i Hefni. ^ s(vn) Gvnsteins var ÞorgeÍR er atti Þorvnwi ena

298 avðgv dottvr ^ Ketils einhenda. ^ þe/ra d(ottir) var Þorðis hin
mikla. ^

c. 320 Raðormr ok lólgeÍR brœðr komv^ vestan vm haf tiHslawdz. ^

þeir namv lawd milHm Þiors ár ok Rang ár. ^ Raðormr eignaðiz 20
lawd fyri avstan Ravða lœk ok bio i Vetleifs hollti. ^ hatis d(ottir)
var Arnbiorg er atti Svertingr Hiorleifs s(vn). ^ þeíra born Yarv
þaí? Grimr logsogv maár ok lorvnw. ^ siþaR atti Arnbiorgv Gnvpr
Mollda-Gnvps s(vn) ok Yarv þeira. b(orn) Hallsteinw a Hialla ok
Ranwveig moðir Skapta logmawwz ok Geirny moáir Skálldrafns. ^ 25
lólgeÍR eignaðiz laná fyri vtan Ravða lœk ok til Steins lcpkiar. ^
hann bio a lolgeirs stoðvm. ^

c. 321 Askein hnockan s(vn) Dvfþaks Dvfnials s(vnar) Kiarvals

s(vnar) Ira konvngs hann nam \aná mUlim Steinslœkiar ok Þiors
ár ok bio i Askels hofða. ^ hans s(vn) var A.smvn6.r f(aðir) Asgavtz 30
f(oðvr) SkeGÍa f(oðvr) ^ ÞorvaUz f(oðvr) Þorlavgar moðvr Þorgerðar
moðvr lons hyskv^s hins hœlga. ^

c. 322 ÞorkeU þialíi fostbroðir Raðorms eignadiz lowd oU a miUim

Rangar ok Þiors ár ok bío i Hafi. ^ hann atti Þorvnni eyverskv. ^

299 þe/ra d(ottir) Þordis moðir SkeGÍa f(oðvr) Þorvallz i Asi. ^ þaðan 35
hafði Hiallti ^ magr hans reiðskiota iil alþmgis ok þeir .xíj. þa er

^ Punktum er tilf. ^ Ahen plads for initialen, der her — som oftere —
antydes ved et lille þ * margen. ' Afrevet ved et hul i perg. * gð sammen-
skrevne. ^ Rettet fra hdskrs moðvr. ® Skr. to gange. "^ Bettet fra hdskrs
AsgeÍR jfr. ovf. s. lOl.n. ^ .f. nœsten udvisket. "^ hi meget afblegede.

8

1J4 f HAUKSBÓK. Landnámabók c. 322-326.

hann var vt ko?win meá kristni en [engi] ^ treystiz anwapa %ri
ofriki Rvnolfs Vlfs s(vnar) er sektan hafði Hiallta vm goðga. ^ nv
erv^ ritaðir þeir menn er lowd hafa þegit ok nvmit i kndnami
Ketils hængs. ^

c. 323 Loptr s(vn) Orms^ Froða svnar for af Gavlvm iil Islawdz &

vngr at alldri ok nam land íyr'i vtan Þiors a ok vp^ iU Skvfs
lcpkiar ok Breiða myri hina eystri vpp i\l Svlv hoUz oA; bio i
Gavlveria bœ oA: Oddny modir haws d(ottir) Þorbiarnar hins
gavlverska. ^ Loptr for vtan hit .ííj. hvert svmar ^ íyri hond þeira
Flosa beGÍa modvr broðvr sins at blota at hofi þw er Þorbiorn lo
modvr f(aðir) ^ hans hafði [þar varð veitt a ^ Gavlvm. ^ Þorbiorn
var rikr hersir i Noregi i Fiala fylki.^ hann var [Orjmars^ s(vn).2
hann atti Hilldi Vlfars d(ottvr) ok Þorvnwar grœningar rivpv. ^
Vemí;wdr enw ga^wH s(vn) Vikings ^ Skaneyiar skelmis magr Biarnar
bvnv var hersir rikr. ^ haws s(vn) var Froði f(aðir) Orms f(oðvr) is
Lopts ^^ hins gamla ^^ ^ fra [hanjvm er mart stormenwi komit
Þorlakr hinw helgi ok Brandr hyskvip ok Pall hyskvp. ^ \

C.324 Þorviðr s(vn) Vlfars broðir Hilldar for af Vors iil Mandz 13b

en Loptr frændi haws gaf hanvm laná a Breiða myri ok bío haww
i Vorsa b(p.2 hans b(orn) Yarv þav Rafn o/í Hallveig er atti Ozvr^o
hin hviti. 2 þe?ra s(vn) var Þorgrimr kampi. ^

c. 325 Þorarinw h(et) maí^r s(vn) Þorkels ór Alviðrv Hallbiarnar

s(vnar) Horða kapj^a. ^ hann kom skipi sinv i Þiors ár oss ok
hafði þiors havfvð a framstafni ok er þar aín viíí kend. ^ Þorarin
nam lawd fí/ri ofan Skvfs lœk iil Ravð ar ofan meá Þiors á. ^ 25
ha;?s d(ottir) var Heimlavg er Loptr geck at eiga .vi. toga. ^

c. 326 Haralldr gvllskear h(et) konvngr i Sogni. ^ hann atti Solvorv

d(ottvr) Hvndolfs i(arls) systvr Atla i(arls) hins miova. ^ þe?ra
dcptr Yarv þær Þora er atti Halfdan svarti Vp^lendinga konvngr ^^
ok Þvriðr er atti Ketill ^^ helh flagi. ^ Haralldr vngi var s(vn) so

^ Afrevet ved et hul i perg. ^ Pimktum er tilf. ^ '' (— ^) t'^oesten helt af-
revet. ^ Tilf. over linjen af Haukr selv med nedvisningsiegn. ^ y og den
forste streg af m udviskede. ^ Haukr har f0rst skrevet bíoðir (dittogr. fejl),
men atter overstreget dette og skrevet .f. over linjen. "^ þar — a meget udviskede
i hdskr., men si/nes at vœre fiildstændig sikre, og sdledes har JErl. lœst ordene.
^ or og den forste streg af m afrevne ved en rift i perg. ° iki udviskede.

^° F0rst skrevet o:ms, men dette underprikket og lopts skrevet ovenover (af
Haukr selv) ; dette sidste er nu meget afbleget, og det kan nœppe afgöres, om
der stdr lopts eller — midigvis — lopz. ^^ Af dette og de f^lgende ord, til og
med mart, er mer eller mindre, ved stœrk heskœring af hladet, forsvundet.
Stœrkest er det gdet ud over í'ra og hanvm, der, pd de to sidste bogstaver nœr,
helt er bortskdret. ^^ Dette ord er tilf. over linjen med nedvisningstegn. ^^ Den
nederste del af de 3 sidste bogstaver afrevne (et hul i perg.).

Landnámabók c. 326. H A U K S B Ó K. 115

þe/ra Halfdanar ok Þorv. ^ hanvm gaf Yi^ivalldr konvngr gvllskeGr
nafn sitt ok riki. ^ B.a.ralldr konvngr andaðiz fyst þé^^'ra en þa Þora
enn B.3ir alldr vngi siþast. ^ þa bar rikit vnd^V Halfdan konvng en
hann setti jíir þaí Atla iarl hinw miova. ^ siþa^i feck B.a\ídan
konvngr Ragnilldar d(ottvr) Sigvrðar hiartar ok var þe/ra s(vn) 5
Hsiralldr hinn hárfaýW. ^ þa er E.3iraUdr konvngr geck ti/ rikis i
Noregi ok hann mægðiz vií^ Hakon iarl Griotgarz s(vn) feck hann

301 Sygna fylki Hakoni i(arli) magi sinvm er konvngr for i Vik avstr
en Atli i(arl) villdi eigi af lata rikinv fyR en hann fyndi Ba.ralld
konvng. ^ iarlarmV ^ þrættv þetta meó kappi ok drogv her saman. ^ lo
þeir fvndvz a Fiolvm i Stafa ness vagi ok borðvz.^ þar fell Hakon
i(arl) en Atli varð saR ok var ílvttr i Atley ok dó þar or sarvm
en eftir ^ þaí hellt Hástein s(vn) haws rikinv þar iil er llB.ralldr
konvngr ok Sigvrðr i(arl) drogv her at hanvm. ^ Hástein tok þa
vndan ok reð i\l Islandz íer^ar. ^ hann atti Þorv OIvis d(ottvr). ^ i5
Olvir ok Atli Narv s(ynir) þe?ra. ^ Hasteinw skavt setstockvm íyr\
borð i hafi at fornvm sið. ^ þeir komv a Stalíiorv íyri Stocks eyri
en Hasteín kom i Hasteins svnd íyri avstan Stocks eyri ok bravt
þar ^ ^ hann nam land millim Rávðár ok OIvvs ar vpjö iil Fvla
lcpkiar ok Breiða myri alla vp^ at HoIItvm. ^ hann bio a Stoks- 20
eyri ^ ok Atli s(vn) haws eíiir hann aðr hann fœrði sik i Traðar
hollt. ^ OIv[ir] ^ h(et) annan s(vn) Hasteins. ^ harm bio at Stiornv
steinvm. ^ hawi^ andaðiz barnlavs enw Atli tok eíiir hann arf

302 allan. ^ leysingi Olvis var Brattr er bío i Bratz hollti ok Leiðolfr

a Leiðolfs stoðvm. ^ Atli var f(aðir) Þorðar dofna f(oðvr) Þorgils 25
orrabeins stivp(s) ^ f(oðvr) Grims glammað(a)r ^ f(oðvr) Ingiallz
f(oðvr) Grims f(oðvr) þeira. ^ Barkar ok Einars f(oðvr) Hallkotlv er
atti Rafn Sveinbiarnar s(vn).^ þe^ra d(œtr) Steínvn modir herra
Rafns ok Herdis moðir Ala f(oðvr) Steinvnnar er Havkr Erlenz
s(vn) atti. 1 Borkr Grims s(vn) var f(aðir) RagnhiUdar er Flosi 30
Biarnwa s(vn) atti. ^ þe/ra born Einarr ok Biarnwi ok Valgerðr
mot^^'r herra Erlenz f(oðvr) Havks. ^ Þordis var .íj. dott^'r

^ Punktum er tilf. ^ For det almindelige forkortelsestegn for ir('') har
Haukr her fejlagtig sat tegnet for ar i^). ^ I dette ord er et forkortélsestegn
(for \v) fejlagtig anbragt over f (foruden det rigtige over i). * Dette ord

skrives urigtig þr (= þe»r). ^ Rettet fra hdskrs ftokfkeyri. ° ir afrevet
ved et hul pá perg. "^ s glemt af skriveren. ^ Efter ð st&r der et

uformeligt z-lignende hogstav, som sikkert ikke er z, men snarest 2; iime-
ligvis betegner det dog ikke r, men ar. ® l'ilf. over linjen uden ned-

visningstegn.

8*

llg # HAUKSBÓK. Landnámabók c. 326-331.

Flosa ^ moóir frv Ingigerðar moóvr frv Gvðrvnar ok Hallberv
3ihhadisB.Y ^. ^ Halla var ok doiiir Flosa moðir herra Kristoforvs. ^

c. 327 Hallsteín h(et) maór er for ór Sogni tiZ Iskwdz magr

Hásteins. ^ hanvm gaf Hasíemw ^ ytra Ivt Eyrar backa. ^ hanii bio
303 a Framnesi. ^ ha^s s(vn) var Þorsteínn f(aðir) Arngrims er vegin 5
var at favska grefti. ^ haws s(vn) Vör Þorbiornn á Framnesi. ^

c. 328 Þon'r s(vn) Asa h^rsiss íngiallz s(vnar) Hroallz s(vnar) for

i\l Mandz ok nam Kallnesinga ^ [repp] ^ allan "^ i| vp^ frá Fyllar I4a
lœk * ok bio at Sel forsi. ^ hans s(vn) var Tyrfmgr f(aðir) Þor-
biarnar prestz ok Hamwðar prestz i Goðdolvm. ^ lo

c. 329 HroðgeÍR ^ hinw spaki ok OdgeÍR broðir hans er þeir Fin^ir

hinn avðgi ok Hafnar-Ormr keypti ^^ brott or lawdnami sinv þeir
namv Ravngerðinga rep^? ok bío OddgeÍR i Oddgeirs holvm.^ hans
s(vn) var Þorsteinw exna broddr f(aðir) Hrodgeirs f(oðvr) Avgvrs
i Kamba kistv en d(ottir) Hroðgeirs hins spaka ^^ var Gvnwvor er i5
atti Kolgrimr hinw gamh. ^ þaðan erv Kvisthwgar. ^

c. 330 Onvndr billdr er fyR var getið nam lawd f(yri) avstan

Roars lcpk sem fyR er getið. ^

c. 33 1 OzvR hinw hviti h(et) maár s(vn) Þorlefs or Sogni. ^ Ozvr

va víg i vevm a Vp^londvm þa er hann var i brvð for meá 20
Sigvrði hrisa. ^ f^ri þaí varð hann laixdílæmðr iil Islawdz ok nam
fyst oll Hollta hnd milHm Þior(s) ^^ ár ok Hravns lœkiar. ^ þa var
hann .xvíj. vetra er hann va vigit. ^ hann feck Hallveigar Þorviðar
d(ottvr). ^ þe/ra s(vn) var Þorgrimr kampi f(aðir) Ozvrar f(oðvr)
Þorbiarnar ^f(oövr) Þorarins f(oðvr) Grims Tofv s(vnar). ^ Ozvr bio 25
i Kampa hollti. ^ ha^s leysingi var Boð(v)aR ^^ er bío at Boðvars
toftvm vi(? ^* Viði skog. ^ hanvm gaf Ozvr Ivt i skoginvm ^^ oA:
skilði ser efiir hann barnlavsan. ^ Orn or Velv gerði er fyR er
getið stefndi Bo[ðvar]i ^^ vm savða tokv. ^ þd handsalaði BoðvaR
Atla Hásteins s(yni) fe sitt en hann vnytti mal ^^ íyri Erni. ^ so

304

^ jE/fíer (íeííe ord stcir et nedvisningstegn , der refererer sig til ordene Yar
þo:ðif, der er skrevne over frv in; skriveren har glemt, at han havde skrevet:
þordis var íj. osv., og vilde nu skrive: .íj. dottir Flosa var tordis osv.; et
interessant eksempel -pá fejlskrivning . ^ Dette ord er skrevet over linjen med
nedvisningstegn. ^ Punktum er tilf. * Her stár det sœdvanlige sammen-

slijngede tegn for hans, men som her sikkert er ment som Hasteinn. ^ En dél
af g afskáret; derover synes et a (?) anbragt. ^ Afskáret. ' Den nederste
del af hogstaverne bortskdren. ^ Rettet fra hdskrs lœkiar (dittogr.). ® i
skrevet over linjen. ^° Sáledes. ^^ p er rettet fra þ eller 1. ^^ s glemt af
skriveren. ^^ v glemt af skriveren, jfr. ovf. s. 85.8. " v er rettet fra n, de
to ferste streger i m (i toftvm;; efter at have foretaget denne rettelse har Haukr
tilf. forkortelsestegnet over v. ^^ if beskadigede ved et hul pd, perg. ^® ðvar
afrevne ved et hul i perg. ^^ Sáledes rettet for hdskrs dittografiske fe sitt.

Landnámabók c. 331 -332. V H A U K S B Ó K . 117

OzvR andaðiz þa er Þorgrinir var vngr ^. '^ þa tok Rafn Þorviðar
s(vn) vií? fear varðveizlv Þorgrims. ^ efUV andlat BoðvaRS talði
Rafn iil Viði skogs ok banwaði Atla en Atli þottiz eiga. ^ þe?r
Atli .íííj. forv eftir viði. ^ Leiðolfr for með hanvm. ^ smala maí^r
sagði Rafni þaí en hami reið eftir þeim meó .x. mann. ^ l^eir 5
fvndvz i Orostv dal ok borðvz þar. ^ þar fellv hyskarlar Rafns

305 .íííj. en sialfr hann varð saR miok.^ einn fell Atla h^^skarl en hann
varð saR bana sarvm ok reið heim. ^ Onvndr bildr skildi þa. ^
Þordr domni ^ s(vn) Atla var þa .xv. vetra er Rafn reið iil skips

i Einars hofn. ^ hann reið heim vm nott oA: var i blari kápv. ^ lo
Þorðr sat fyri hanvm viíí Havga vað skamt fra Traðar holiti ok
va hann þar * meí? spioti. ^ þar er Rafns havgr fyri avstan gotv
en ft/ri vestan Hasteins havgr ok Olvis havgr [ok] ^ Atla havgr. ^
vigin fellvz i faðma. ^ Þorðr varð frægr af þersv. ^ hann feck þa
Þorvnwar d(ottvr) Asgeirs a.YsimannB, ^ skelmis er drap skipshofn is
avstma^iwa i Grinis ár osi f//ri rán þaí er hann var ræntr i
Noregi. ^ Þorþr hafði þa .íj. vetr ok .xx. er hann keypti skip i
KnaRar svndi ok villdi heimta arf sinn. ^ þa fal hami fe mikit. ^
þd villdi Þorvnw e^^i fara ok tok hon vi^ bvi i Traðar hollti. ^

306 Þorgils s(vn) Þorðar var þa tvevetr. ^ skip Þorðar hvarf ok spvrðiz 20
ecki tiL^ vetri siþaR kom Þorgrimr CRvbeinw iil raða meó Þo[rvnni] "^.^
hann var s(vn) Þormoðar ok Þvriðar Ketilbiarnar d(ottvr). ^ hann
feck Þorvnwar ok var þexra s(vn) Hæringr. ^

c. 332 01af[r tv]enwvm ^ brvni h(et) maár. ^ hann for af Lofot tiZ

Isla^ídz. ^ hann nam Skeið oll millim Þiors ár ok Sandlœkiar. ^ 25
[hann var hamrammr] miok. ^ Olafr bio a Olafs vollvm. ^ hann
hGr i Brvna havgi vnd/r Vorðv felli. ^ Olafr att[i AshiUdi ok var
þe^r]a ^ s(vn) Hœlgi travsti ok Þorir drifa f(aðir) Þorkels gvllkars
f(oðvr) Orms f(oðvr) Hœlgv moóvr Oðz [Hallvards svnar. ^ Vadi]
var hin .ííj. s(vn) Olafs f(aðir) Gerðar. ^ Þorgrimr orrabeinw lagði æ
hvg a Ashilldi siþaw 01a[fr var daudr enn Hœlgi t]ravsti vandaði
vm. ^ hann sat [fyri Þo]rgrimi ^^ viá gatna mót f^ri nedan Asilldar
myri. ^ Hœlgi bað hann lata af kvamvm. ^ Þorgrimr q(vaz) eigi
hafa barna skap. ^ þe^'r borðvz oA; fell Þorgrimr. ^ | Asilldr spvrði 14^

^ iíeííeí /ra hdskrs vndr. ^ Punktum er tilf. ^ Sáledes. ^ En
del af þ afrevet ved et hul p& perg. ^ Afrevet ved et hul pd perg. ® En
del af av afrevet ved et hul pá perg. "^ rvnni afrevne ved et hul pá perg.

^ r tv; her hegynder et stort hul pd perg., som gdr igennem 5 linjer; det mang-
lende er udfyldt efter JErl.s afskrift, og, som sœdvanlig, sat i skarpe klammer.
^ Af dette ord ses forkortelsestegnet og a. ^° íyri þo er afrevne ved et lille

hul pd perg.

118 • HAUKSBÓK. Landnámabók c. 332.

V. hvar Hœlgi hefði yerit ^ hann kvað v(isv) Var * ek þar er fell

307 iil fyllar íram sotti vinr drottar orabein en vn/íaR itr tvngvr hoð
svngv. ^ Asmoðar gaf ek Oðni arfa þrotar diarfan gvlldvm galga
valldi Gavtz tafn en na rafni. ^ AsiUdr q(vað) hann ha/a ^ hoGÍt
ser havfvðs bana. * [Hœlgi tok ser far i Einars ^ hofn. ^ Hæringr 5
s(vn) Þorgrims var þa .xvi. vetra. ^ hann reið * i Hofða at finwa
Teit ^. ^ þe/r Teitr riðv .xv. at banwa Hœlga far. ^ l^eir Hœlgi
mœttvz i Merkr ravni vpj? íra Mork ^ \ió ^ Hœlga hvál. ^ þe?r
Hœlgi Yarv .ííj. saman. ^ þar fell Hœlgi ok maár með hanvm ok
eín af Teiti. ^ i faðma fellvz ^ vig þav. ^ svnr Hœlga var Sigvrðr 10
hinw lawdví?rski ok SkefiU hinn havkdœlski f(aðir) Hœlga dyrs ^ er

308 barðiz viíí Sigvrð s(vn) Liotz longv baks i Exar ár holmi a oM^ingi^
V. vw þaí orti Helgi þe^ta Band * er a hœgri hendi hlavt ek sar af

ty barv lyg ek eigi ^at leyiar h'nvengis bil minwi.^ Rafn var anr^aR
s(vn) Skefils f(aðir) Grims f(oðvr) Asgeirs f(oðvr) Hœlga. ^ 15

^ PunMum er tilf. ^ h noget uformeligt, men lœsemáden er sikker.

^ Hœlgi — Einars meget afhlegede, men sikre. ^ hann reið ligeledes. * T lige-
° Skrevet m\ ' Udvisket. ^ f ligeledes. ® d ligeledes.

* Versene bör skrives:

Vask þars fell til foldar, Ásmóðar gafk Óðni

fram sótti vinr dróttar, arfa þróttar djarfan.

0rrabeinn, en unnar guldum galga valdi

ítrtungur hátt sungu. Gauts tafn, en ná hrafni.

Vask þars 0rrabeinn fell til foldar ^ ; dróttar vinr ^ sótti fram, en
unnar ítrtungur ^ sungu hátt. Gafk Óðni þróttar djarfan arfa Ásmóðar^;
guldum galga valdi ^ Gauts tafn ^, en hrafni ná.

^ Konj.; fyllar giver ingen mening ; et papirshdskr. har filddar. ^ Hermed
synes digteren at betegne sig selv. ^ ^svœrdeís /^unnr (?) — svœrdj herlige

tunger' =■ klingerne. ^ = þormóðar; Ás = t*ór. ^ 'galgens herre' — Odin.
® 'Odins offer(?y — den faldne kœmpe.

Jeg var (virksom) dér, hvor Orrabén faldt til jorden ; mœndenes ven (jeg)
gik frem, men svœrdklingerne sang höjt. Jeg gav Odin Tormods krafiige,
djœrve sön; jeg gav galgens herre den faldne, og ravnen lig.

Band 's á hœgri hendi, (lýgk eigi þat) leygjar,

hlautk sár af Tý báru Hnnvengis Bil, minni.

Band 's á hœgri hendi minni, linnvengis Bil^ hlautk sár af báru
leygjar Tý l lýgk eigi þat.

^ 'ormelandets asynje' =. kvinde; her voc. '^ 'bolgens ilds [=■ guldets]
gud'' = manden.

Jeg har bind om min höjre arm, kvinde!, jeg blev sdret af manden; det
skjuler jeg ikke.

Landnámabók c. 333-335. HAUKSBÓK. 119

c. 333 Þ[r]ondr 1 miok siglandi Biarnar s(vn) broðir Eyvindar

avstma^íwz er fyR er getið hann var i Hafrs íirði a mót Haralldi
konvngi ok [var]ð ^ si^an landfíóiti til Islandz sið todnama tiðar.^
hann nam land millim Þiors ár ok Laxár ok vp/? úl Kalfár ok iil
Sandlœkiar. ^ hann bio i Þrandar hollti. ^ hans d(ottir) var Hœlga 5
er Þormoðr skapti atti. ^

c. 334 Olvir barna karl h(et) maár agætr * i Noregi. ^ hann Yar

vikingr mikill. ^ hann let eigi henda bornw a spiotz ^ oddvm sem
þa var vikinga siþr. ^ þvi var hann barnwa kall kallaðr. ^ hans
s(ynir) Yarv þeir Steinolfr f(aðir) Vnv er atti Þorbiorn^ laxa karl lo

309 ok Einarr f(aðir) Ofeigs grettis ok Oleifs breiðs f(oðvr) Þormoðar
skapta.^ Steinmoðr var hinn .ííj. s(vn) Olvis f(aðir) Konals f(oðvr)
Aldisar hinnar baReyskv er Olafr feiJan atti. ^ s(vn) Konals var
Steinmoðr f(aðir) Halldorv er atti Eilifr s(vn) Ketils hins einhenda.^
þeir ^ frændr Vfeigr grettir ok Þormoðr skapti for^; til Islandz ok i5
\arv hinn fysta vetr með Þorbirni laxa karh magi sinvm en Ym
varit gaf hann þeim Gnvpveria ^ rep^:> Vfeigi hinw ytra Ivt a milliw
Þverár ok Kalf ár ok bio (hann)^ a Vfeigs stoðvm hia Steinshollti
en Þormoði gaf hann hinn ævstra ^ Ivt ok bio hann i Skapt[a] ^^
hollti. ^ dœtr Þormoðar Yarv þær Þorvor moáir Þoroðz goða f(oðvr) 20
Skapta ok ÞorYe moáir Þorsteins go[ða foðvr] ^^ Biarnwa hins

310 spaka. ^ Ofeigr fell fyri Þorbirnwi iarla kap/>a i Grettis geíl hia
HæU. ^ d(ottir) V[feigs] ^^ var Aldis moóir Vallabranz. ^

c. 335 Þorbiorn laxa karl nam Þiors ár dal allan ok [Gnvp]veria ^^

rep^; allan ofan iil Kalfar ok bío hin^ fysta vetr at Miðhvsvm. ^ 25
hann hafði .ííj. vetr [setvr] ^* aðr hann kom i Haga. ^ þar bio
hann iil davða dax. ^ ha^ís s(ynir) Yarv þeír Otkell i Þiors ár dal
ok Þorgils f(aðir) Otkotlv ok Þorkels trandils f(oðvr) Gavks ^^ i
Stong ^^. ^ Otkatla var moóir Þorkotlv uoóvr Þorvallz f(oðvr) DoUv

31O10 M(oðvr) [Giz]vrar ^^ hyskvipsJ Bryniolf(r) ^^ ok Már Naddoz s(ynir) 30
ok lorvnwar d(ottvr) Olvis barna karls komv iil Islandz snemniíi

^ Det forste r afrevet ved et hul pd perg. ^ var ligeledes. ^ PunJc-
tum er tilf. * æ synes rettet fra œ. ^ p synes rettet fra þ. ^ Meget
utydeligtj men sikkert. ^ p rettet fra hdskrs f. ^ Glemt af skriveren;

kan syntaktisk nœppe undvœres. '* Denne usœdvanlige skrivemdde synes frem-
kommen ved en rettelse, men denne kan ikke nœrmere bestemmes. ^^ a er af-
revet ved et hul pd perg. ^^ ða .Y.{?) ligeledes. ^^ feigs Ugeledes. ^^ gnvp-
for det meste afrevet ved et hul pd perg. ^* Afrevet ved et hul pd perg.

^^ ks sammenskrevne. ^^ g rettet fra ð (reminiscens fra ð i trand-^. ^^ /
dette ord begynder et stort hid p>d perg., som strœkker sig ned igennem de 4
folgende linjer og hvorved de i det folgende indklamrede ord er nfrevne; jfr.
s. 117 anm. 8. ^^ r glemt af skriveren.

120 f HAUKSHÓK. Landnámabók c. 335-338.

\andz bygðar. ^ [mr nsimY Rvna manníi reipp sva sem vatnf[oll
deila þjanwveg. ^ Bryniolfr bio at Berghyl. ^ haws s(ynir) Yarv
þeir Þorleifr f(aðir) Brondolfs f(oðvr) Þorkels [skota ^ kolls fodvr
Þora]rins f(oðvr) Hallz i Havka dal ok Þorlaks f(oðvr) Rvnolfs
f(oðvr) Þorlaks hyskvps.'^ Ma[r bio a Marstodjvm. ^ hans s(vn) var 5
Bein/r ^ f(aðir) Kolgrimv moí?^;r Skeaia f(oðvr) [Hialjlta ^. ^
c. 336 Þorbiorn^ iarla kap/9Í h(et) maór norœn. ^ hann for af

31O11 Orkneyivw iil Manáz.^ hann keypti \aná i Rvna manwa [repp at
Mavi N]addoðz* || syni allt fyri nedann Sels lœk a miUim^ Laxár.^
hann bio i Hólum. hans s(ynir) voru þeir Solmundr f(adir) Brennv- 10
Kara. ok Þormódr f(adir) Finnv er atti Þorormr ^ i Karlaf(irdi). ^
þeira dottir "^ Alfgerdr * modir ^ Gestz f(odur) Valgerdar m(odur)
311 2 Þorleifs Beiskallda.

c. 337 Þorbrandr ^^ ^ svn Þorbiarnar hins oarga ok Asbrandr svn

^^^^^ hans komu til Islandz sid landnama tidar ok visadi Ketilbiorn 15
þeim til landnáms fyri ofan Mvla þann er framm gengr hia Stacks
á ok til Kallda kvislar ok bioGV i Hauka dal. ^ þeim þotti land of

312 litid er Tunnga hin vestri var þa bygd. ^ þa ioku þeir lanndnam
sitt ok namv hinn efra Ivt Rvna manna repps sionhending or
Mvla i Ingialls gnup fyri ofan Gyldar haga. Born Asbranz voru 20
þau Vebrandr ok Arngerdr ^. Vebrandr ^ var f(adir) Ollaugar er

3125 atti Svertingr^ Rvnolfssvn.

Fra Ketilbirni gamla.
c. 338 Ketilbiorn ^^ het madr agiætr i Naumvdal. ^ hann var

^° Ketilss(vn) ok Æsv d(ottur) Hakonar iarls Griótgarssvnar. hann 25
atti Hœlgu d(ottur) Þordar skecia. Ketilbiorn fór til Islanndz þa
er lanndit var vída bygt med sió. hann hafdi skip þat er Ellidi
het. hann kom i Ellida ár ós fyri nedann heidi. hann var hinn
fysta vetr med Þordi skeaia mági sinum. en vm varit fór hann
vpp vm heidi at leita ser landz kosta. þeir haufdv nattbol ok æ
gerdu ser skála þar sem nv heitir Skálabrecka i Blaskógumm.
enn er þeir foru þadann komu þeir at a þeiri er þeir kolludu

313 Exar á þui at þeir tyndu þar i exi sinni. þeir attv dvol vndir
íialls mvla þeim er þeir kolludu Reydar mvla. ^ þar lagu þeim
epter á reydar þær er þeir toku or Anni. Ketilbiorn nam Grimsnes 35

^ PunJctum er tilf. ^ Af fk ses endnu en del. ^ bei- meget udvisket.
^ Hial afrevet ved et lille hul pd perg. ^ Her tnangler uden tvivl ok.

« Skr. -ur. "^ Rettet fra hdskrs fejlskrevne óætur. ^ f af JErl. tilskrevet
over linjen med nedvisningstegn. » Bettet af JErl. fra f . '" Ahen plads
for initialen.

* Her ender det 14. (Ldn's sidste) mbrblad.

Landnaiuabok c. :338-34í2. HAUKSBÓK. 121

allt vpp fra Hoskulls lœk ok Laugardal allann ok alla Byskups
tunngv vpp til Stacks ár ok bió at Mosfelli. Born þeira voru |»av
Teitr ^ ok Þormódr Þorleifr ok Ketill Þorkatla ok Olleif. Þorgerdr
Þvridr. en var svn Ketilbiarnar laungetinn Skiæringr. Ketilbiorn
var sva audigr at Lausa fe at hann baud svnum sinum at sla 5
þvertre af silfri i hofit þat er þeir letu gera. þeir villdu þat ei. þa
ok hann silfri vpp a íiallit a íj. yxnumm ok Haki þræll hans ok
Bót ambatt hans. þav falu feit sva at ei hefir fundist siþan. hann
drap Haka i Haka skardi. enn Bót i Botar skardi. Teitr atti Alofv
d(ottur) Bodvars af Vors Vikinga-Kára s(vnar). þeira svn var lo
Gizvrr ^ Hviti f(adir) Isleifs byskups f(odur) Gizurar byskups.
Annarr ^ svn Teits (var) ^ Ketilbiorn f(adir) Kols f(odur) Þorkels
f(odur) Kols Víkveria byskups. Mart stormenni er fra Ketil-
birni komit.

c. 339 Eyfrodr * ^ hinn gamh nam Tunngu hina eystri a millim 15

^^^® Kalldakvislar ok Hvit ár ok bio i Tungv. ^ Med hanum kom vt
Drumb-Oddr er bio a Drumboddz stodum.

c. 340 Asgeirr ^ ^ het madr Vlfs s(vn). hanum gaf Ketilbiorn Þor-

gerdi d(ottur) sína. henni fylgdu heiman Lidar lond oll fyri ofann
Haga gard. hann bio i Lid hinni ytri. þeira svn var Geirr '^ godi 20
ok Þorgeirr ^ f(adir) Bardar at Mosfelli. ^

c. 34J Eilifr * ^ Audgi svn Aunvndar Bills feck Þorkotlu Ketil-

biarnar d(ottur) ok fylgdu henni heiman Hofda lond. þar bioGv
þau. þeira svn var Þorir f(adir) Þorarins sælings. ^

c. 342 Veþormr * ^ svn Vemundar hins gamla var hersir rikr ^ 25

hann stock fyri HaRalldi konungi austr a lamta land ok rvddi
þar markir til bygdar *. Holmfastr ^ het svn hans enn Grimr ^
systursvn hans. þeir voru i vestr ^ viking. ok drapu þeir i
Sudreyium ^ Asbiorn iarl skeria blesa, ok toku þar at herfangi
Olofu konu hans ok Arneidi d(ottur) hans ok hlaut Holmfastr * so
hana ok feck hana fodr sinum ok let vera ambatt. Grimr ^ feck
Alofar d(ottur) Þordar vaeagda ^ er iarhnn hafdi atta. ^ Grimr ^
315 for til Islandz ok nam Grimsnes allt vpp til Svinavats ok bio i
Ondurdu nesi íííj vetr en siþan at BurfelH. hans svn var Þorgils
er atti Æsu systur ^ Gestz Olleifss(vnar). þeira s(ynir) voru þeir 35
Þorarinn at Bvrfelli ok lorundr ^ i Mideingi. ^

^ Skr. -ur. ^ Skr. -r. ^ Udeladt af skriveren. '^ Aben plads for
initialen. ^ Funktum er tilf. ® Rettet fra hdskrs d. jfr. ovf. s. áé.Ts.

a „merkur til bygdar s. Hauksb." Melab. b Denne læsemáde anferes i Melab.
som variant til dens egen lœsemdde: vaggar.

122 9 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 343-34«.

Fra Hallkeli

C.343 HalIkelP brodir Ketilbiarnar sammœdri hann for til Islandz

ok var med Ketilbirni hinn fysta vetr. ^ Ketilbiorn baud at gefa
hanum lannd. hanum þotti htilmannhgt at þiggia land at hanum
ok skoradi a Grim til lannda. eda Holmgongu ella. Grimr ^ geck 5
a holm vid Hallkell vndir Hallkels hólumm ok fell þar. en Hallkell
bio siþan at Holum. hans s(ynir) voru þeir Otkell. er Gunnarr *
Hamundar svn va ok Oðr at Kidia bergi f(adir) Hallbiarnar er
veginn ^ var vid Hallbiarnar vordur ok Hallkell f(adir) Hallvardz
f(odur) Þorsteins er Einarr Hialtlendingr va. ^ svn Hallkels Odz 10
s(vnar) var Biarni f(adir) Halls f(odur) Orms f(odur) Bardar
f(odur) Valgerdar modur Halldoru er Magnus byskup Gizurar svn
316 atti. Nu er komit at landnami Ingolfs.

Fra Þorgrimi Billd.

c. 344 Þorgrimr * ^ BÍIIdr brodir Onundar bíIz sammædri vid hann 15

var svn Vlfs fra Holi. hann nam oll lond fyri ofann Þvera ok
bygdi at Bilz -fialli. ^

Fra Steinrod.

c. 345 Steinrodr ^ Melpatrex svn gofugs manns af Irlandi hann

var leysingi ^ Þorgrims bíIz. hann atti d(ottur) Þorgrims ok var 20
allra manna venstr. hann nam oll Vats lond ok bio a Steinrods-
stodum. hans s(vn) var Þormódr f(adir) Kars f(odur) Þormóz
f(odur) Branz f(odur) Þoris f(odur) Branz a Þingvelli. ^

Fra Hrolleifi

c. 346 HroIIeifr ^ s(vn) Einars '^ Olviss(vnar) Barna karls kom i 25

Leiru vag þa er bygt var allt med sió. hann nam lond til móts
vid Steinrod oll fyri vtann Exar a er fellr vm Þingvoll ^ ok bió i
Heidabœ nockora vetr. þa skoradi hann a Eyvind i Kvigv vagum
til holmgongv eda landsolu. enn Eyvindr kaus helldr at þeir
keypti londvm. [Eyvindr bió ^ nockora vetr siþan i Heida bœ ok 30
fór siþan a Rosmhvalanes til Bear skeria. enn RoIIeifr bio siþan i
Qvigu vagum. ok er þar heygdr. hans svn var Svertingr f(adir)
Grims Logsögv manns at Mosfelli. ^

^ Aben plads for imtialen. ^ Punktum er tilf. ^ Skr. -ur.

^ Skr. -r. .^ Skr. vei-. 0 Her^já tilf. JErl. — uden noyen' rettehe -

urigtig Steinrodar. ' Sdledes rettet fra hdskrs Arnars, jfr. ovf. s. 119. 11.

^ Skr. -vell. ° Gentagne ved sideskifte.

Landnámabók c. 347-351. HAUKSBÓK. 123

347 Ormi' ^ hinn gamli s(vn) Eyvindar iarls Arnmodz svnar
iarls hins sinka. Ormr ^ nam land a millim Varmár ok Þverár
vm Ingolí'z fell allt ok bio i Hvammi.^ hann atti Þorvnni d(ottur)
Ketils Kiolfara þers er fingalknit bardi i hel. ^ hon var Afa
syster Grims hins naleyska. ^ þeira svn Ormr hinn gamli f(adir) 5
DaRa f(odur) Arnar. hann var enn a mót Haaalldi konungi i
Hafrs^ firdi. ^

348 Alfr ^ hinn Ezki stock fyri HaRalldi konungi hinum Hárfagra
^^^ af Ogdum or Noregi ^. hann for til Islandz ok kom skipi sinu i

þann óss er vid hann er kenndr ok Alfs ós heiter. hann nam oll lo
lond fyri vtann Varma ok bió at Gnupum. ^ Þorgrimr ^ Grimolfs-
s(vn) bródr svn hans kom vt med hanum sa er arf tok eptir
hann. þui at Alfr atti ecki barn. svn Þorgrims var Eyvindr f(adir)
Þorodz goda f(odur) Skapta. Ozvrr^ var ok svn Eyvindar er atti
Beru d(ottur) Egils Skallagrims svnar. ^ Modir ^ Þorgrims var i5
Kormlod ^ d(ottir) Kiarvals Ira konungs. ^ Þorodz d(ottir) gvða <=
var Hœlga modir Grims elomuds ^ f(odur) Ingialls f(odur) Grims
f(odur) Barkar f(odur) Ragnilldar ^ m(odur) ^ Valgerdar m(odur)
herra Erlens ^ f(odur) Hauks. ^

Frá Þori naustmyrkr 20

c. 349 Þorer ^ naustmyrkr nam Selvag ok Krysuvik. enn Hear svn

hans bio at Vagi. enn Bodmodr annarr s(vn) hans var f(adir)

Þorarins f(odur) Svganda f(odur) Þorvardar f(odur) Þorhilldar

319 m(odur) Sigurdar Þorgrimss(vnar). Molldagnups s(ynir) bygdv

Grindavik sem fyrr er ritad. 25

c. 350 Steinvnnr* hin gamla frændkona Ingolfs for til Islandz ok

var med hanum hinn fysta vetr. ^ hann baud at gefa henni
Rosmhvala nes allt fyri vtan Hvassa raun enn hon (gaf fyri) ^
heklu fleckotta enska ok villdi kaup kalla. henni þotti þat vhættara
vid riftingumm. Steinvnni hafdi att Herlaugr ^ brodir Skallagrims. 30
þeir(a)^ s(ynir) varu Niall ok Arnorr.

C.35I Eyvindr^ het frænndi ok fóstri Steinvnnar. ^ hanum gaf

hun lannd milHm Kvigu vaga biarga ok Hvassa rauns. hans svn
var Erlingr f(adir) Þorarins f(odur) Sigvats f(odur) Þorornu modur

^ Forst skr. — med dben plads f. init. — rimr, hvilket af JErl. selv er
rettet til rmur (ikke rmr^. ^ Skr. -ur. ^ Punkium er tilf. ^ Aben plads
for initialen. ^ Skr. -eig-. ® Skr. -r. ' Bettet fra hdskrs .f.; 104 har m.
^ Glemt af JErl. ® Skr. þf . a modir— Hauks optages i 104 fra „Havcs-

boc". b -lavA 104. c d. Poroddz Goda 104. d Glomuðs 104. e Ragn-
hilldar 104. f Erlendz 104.

124 9 HAUKSBÓK. Landnámabók c. 351-354.

Þorbiarnar Arnþiofs s(vnar) i Krísuvik ok Alofar modur Finns
LOgmanns ok Freygerdar modur Loptz f(odur) Gudlaugz smidz.^
c. 352 Heriolfr ^ ^ sa er fyR var frá sagt var frændi Ingolfs ok

fostbródir. Af þui gaf Ingolfr ^ hanum lannd millim Reykianes ok
Vags. hans s(vn) var Bardr f(adir) Heriolfs þers er fór til Græna 5

320 lanndz. ok kom i hafgerdingar. a skipi hans var sudreyskr ^
madr. ^ sa ortti Hafgerdinga Drapu. ^ þar er þetta vpphaf. Allir *
hlýdi ossv fvlh amra ^ íialla Dvalins hallar. ^

Frá Asbirni
c. 353 Asbiorn ^ het madr Ozvrar s(vn) bródr s(vn) Ingolfs. hann 10

nam lannd miUim Raunsholltz lœkiar ok Hvassa rauns Alftanes
allt ok bió a Skvla stodumm. hans s(vn) var Egill f(adir) Ozurar
f(odur) Þorarins f(odur) Olafs. f(odur) Sveinbiarnar f(odur) As-
mundar f(odur) Sveinbiarnar f(odur) Styrkars f(odur) Hafrbiarnar
f(odur) þeira Þorsteins ok Gizurar i Seltiarnarnesi. 15

Vm skipan landsins.
c. 354 Nu 2 er yferfarit vmm landnám þav er verit hafa á Islandi

epter þvi sem frodir menn hafa skrifat. fyst Ari prestr hinn fródi
Þorgils s(vn) ok Kolskear ^ hinn vitri. Enn þersa bok ritada (ek) ^
Haukr ^ EUinz svn. epter þeiri bók sem ritad hafdi herra Sturla 20
logmadr hinn frodazti madr ok eptir þeiri ^ bok annarri ^ er ritad
hafdi Styrmir hinn fródi. ok hafda ek þat or hvaRÍ sem framar
greindi. enn mikill þori var þat er þær sogdu eins badar. ok þvi
er þat ecki at vndra þo þersi Landnáma bók se lengri enn nockor
onnvr. Enn þersir landnams menn hafa gofgaster verit i Sunlend- 25

321 inga fiordungi Rafn hinn heimski KetiII uængr. Sigvatr Raudi
Hasteinn Atia svn. Ketilbiorn hinn gamh. Hœlgi Bióla Ingolfr^
Avrlygr^ hinn gamli Kolgrimr^ gamli. Biorn Gullberi Onundr
Breidskear ^. Enn i Austfirdinga fiordunngi Þorstein Hviti. Bryniolfr
hinn gamli Graut-AtU ok KetiII. Þidranda s(ynir). Rafnkell godi 30

' Punktum er tilf. '^ Aben plads for initialen. ^ Skr. -ur.

"* Skr. -ur (bis). '" Nœrmest at lœse som anira. ^ I margen har Arne

Magntisson tilföjet: „adde : ek". ' Bettet fra hdskrs þeira. » Skr. -r.
a 104 bemœrker i margen: „þenna capitula hefr Havcsb.".

Verset kan skrives:

Allir hlý(M ossu fulli [amra fjalla] Dvalins [hallar]
AUir hlyði ossu Dvalins fulli ^ amra hallar fjalla ^ . . .
'Dvalins [dvœrgensj bœger' =. poesi, digt. ^ amra höU = hav

(^amarr = fisk?), havets 'fjœlde' — store belger, hargjerdinger (?)
Alle lytte til vort digt. Havgjerdingernes (?).

1 i

Landnámabók c. 354— 356. HAUKSBOK. 125

Bodvarr ^ hinn Hviti. Flrollaugr s(vn) Rognvalls iarls Ozvrr ^ s(vn)
Asbiarnar Heyangrs ^ - Biarnar svnar er Freysgydlingar eru fra
komner Ketill hinn fiflski. Leidolfr ^ kappi. Eun i Nordlendinga
íiordunngi Audun skavkull. Ingimundr gamli Ævarr ^ Sæmundr
Eirikr ^ i Guddolum. Hofda - Þordr ^ Hœlgi hinn Magri. Eyvindr 5
Þorsteins s(vn) Hamundr neharskinn. ^ Enn i Vestfirdinga fiórd-
ungi Hroskell. Skallagrimr Selþorer. Biorn hinn Austræni. Þorolfr ^
Mostrar skee. Audr ^ Diupaudga. Geirmundr ^ neliarskinn Vlfr ^
skiálgi. Þordr^ Vikings svn.

355 Sva * segia ^ frodir menn at landit yrdi albygt a lx. vetra lo

sva at ei heíir siþan ordit fiolbygdra. þa hfdu enn marger Land-
nams menn ok s(ynir) þeira ^. Enn er landit hafdi lx vetra bygt
verit voru þersir hofdingiar merstir a Islandi. i Sunnlendinga íiord-
ungi Mordr cigia. lorundr godi Geirr^ godi Þorsteinn Ingolfs svn
Tunngv-Oddr. Enn i Vestfirdinga fiordungi Egill Skallagrimss(vn) i5
Þorgrimr Kiallakssvn. Þordr Gellir. ^ Enn nordr Midfiardar - Skeci.
Þorsteinn Ingimundar '^ svn. Guddæler. Hiallta syner. Eyolfr Val-
gerdar svn. Askell godi. Enn i Austfirdinga fiordunngi Þorsteinn
Hviti Hrafnkell godi. Þorsteinn f(adir) Sidu-Halls Þordr freysgodi.
Rafn Hœngz s(vn) hafdi þa Logsögu. 20

c. 356 Sva segia vitrir menn at þersir hafa skirdir verit landnáms

322 menn Hœlgi magri Orlygr enn gamli. Hœlgi Bióla. lörundr ^ hinn
Kristni Audr hin Diupaudga KetiII hinn fiflski. ok þeir flester er
komv vestann vm haf. helldu sumer vel kRÍstnni til dauda dax.
enn þat geck vvida i ætter. þui at synir þeira sumra reistu hof25
ok blótudv. Enn lanndit var alheidit ner hunndradi vetra.^

^ Skr. -r. ^ Skr. -ur. ' Punktum er tilf. ^ Ahen plads for initidlen.
^ Skr. sei-f men i af JErl. selv overstreget. ® Skr. -rr-. ' Rettet fra hdskrs
urigtige Ingolfs.

Her hefr ^ Kristni s0gv.

I Nv 2 hefr ^ þat hversv Kristni kom a Island. Ad madr het
Þorvalldr Kodrans svn. bródur s(vn) Atla hins Ramma. þeir voru
s(ynir) Eilifs Arnar Bardar s(vnar) or Al Ketilz svnar Refs Skida
s(vnar) hins gamla. Kodran bio at GiHa i Vatzdal ok var agiætr^ 5
madr. Þorvalldr svn hans fór vtann ok var fyst i hernadi. enn
lutskipti þat er hann feck lagdi hann til vtlausnar herteknum
monnum allt þat er hann þvrfti ei at hafa til kostar ser. Af sliku
vard hann agiætr ok vinsæll. Þorvalldr for vida vm Sudr ^ lond.
hann fann i Saxlandi sudr byskup þann er Fridrekr het ok tok 10
af hanum skirn ok trv retta ok var med hanum vm rid. Þor-
valldr bad byskup fara til Islands med ser at skira fodr sinn ok
módur ok adra frænndr ^ sina þa er hans rádi villdu fylgia.
byskup veitti hanum þat. þeir Fridrekr ^ byskup ok Þorvalldr
komu til Islandz sumar þat er landit hafdi bygt verit ^15

4 vetra ok víj. vetr. þa hafdi Þorkell Mani logsogv en þersir voru þa
stærstir hofdingiar a landinu. Eyiolfr ^ Valgerdar svn nordr ok
Viga-Glumr. Arnorr * Kerhngar nef (Þorvardr) ^ Spakbodvars svn.
ok þeir StaRÍ brædr ^ i Guddolum. Þorkell Krafla i Vatsdal. Enn
vestr^ voru þa Ari Mars s(vn) Asgeirr* Knattar svn Eyolfr ^ erai. 20
Gestr hinn spaki Olafr pai Viga-Styrr*. Snorri godi var xvííj.
vetra. ok hafdi tekit vid bvi at Hœlga fiaUi. Þorsteinn Egils "^
s(vn) lUugi hinn Raudi ok (sudr) ^ Þorkell Mani ok Þoroddr godi.
Gizurr * hinn Hviti. Asgrimr ^ Ellida-Grimssvn. Hiallti SkeGÍas(vn)
Valgardr ^ at Hofi Rvnolfr Vlfss(vn) ok s(ynir) Ornolfs i Skógum 25
enn austr s(ynir) Þordar rreysgoda. Sidu-Hallr. Hælgi Asbiarnar
svn. Viga-Biarni ok Geitir. ^

^ Skr. -ur. ^ Ahen plads for initialen. ^ Her er en dben plads for
tallet, som JErl. rimeligvis ikke har kunnet lœse; der har formentlig stáet tíu
tigu. ■* Skr. -r. ^ Dette navn er íHmeligvis af JErl. overspriinget; jfr. s. 127.7.
^ Rettet fra hdskrs bródir (JSigurdsson). ' Skr. Eig-. ^ Mgl. i hdskr.;

indsat af JSigurðsson. ® Punktum er tilf.

Kristnisaga c. 1-2. HAUKSBÓK. 127

Sva ^ er sagt er þeir byskup ok Þorvalldr forv vm Nord-
lendinga fiordung ok taladi Þorvalldr xru fyri monnum þviat

5 byskup vnderstod þa ei Norrænu. enn Þorvalldr flutti diarfliga
Guds erendi. enn flestir menn vikust litt vndir af ordum þeira.
tók vid TRV Onundr hinn Kristni svn Þorgils or Reykiar dal 5
Greniadar svn(ar) ^ ok Hlenni hinn gamH svn Orms Toskubaks
ok Þorvardr Spakbodvars svn i Asi i Hialltadal. enn Eyiolfr
Valgerdars(vn) let primsignast.

Fra Þorvalldi ok byskupi.
j. 2 Byskupp ^ ok Þorvalldr voru at Giha med Kodrani hinn lo

fysta vetr med xííj manna. Þorvalldr bad íbdur sinn skirazt. en
hann tok þvi seinhga. At Giha stod steinn sa er þeir frænndr
hofdu blótad ok kohudu þar bva i Armann sinn. Kodran letst ei
mundv fyRÍ skírazt láta enn hann vissi hvaR meir mætti byskup
eda Armadr i steininum. ^ eptir þat fór byskup til steinsins ok is
song yfir þar til er steinninn brast i sunndr. þa þottist Kodran
skiha at Armadr var sigradr. ^ let Kodran þa skira sik ok hiu
hans oU. nema Ormr s(vn) hans vihdi eigi vid Tru taka. for hann
þa sudr i Borgarfiord ok kauper land at Hvanneyri. Ormr^ atti
Þorvoru dottur Auzvrar ok Beru Egils d(ottur) SkaHagrims s(vnar). 20
þeira d(ottir) var Yngvilldr er atti Hermundr Illugasvn. siþan atti
Ormr Geirlaugu d(ottur) Steinmods or Dmpadal. þeira D(ottir) var
Bera er atti Skvli Þorsteins s(vn). þeir byskup ok Þorvalldr gerdu
bv at Lækia móti i Vidi dal ok bioGV þar íííj. vetr. þeir foru vida
vmm Island at boda Trv. þeir byskup ok Þorvalldr voru at haust- 25
bodi i Vatsdal at Giiia ^ med Olafi. þar var þa kominn Þorkeh
Krafla ok mart annarra^ manna. þar komu berserkir íj. er Haukr*
het hvartveGÍ. þeir bvdu monnum kvgan ok gengu greniandi ok
ódu ehda. þa badu menn byskup at hann skylldi fyrikoma þeim.

6 eptir þat vigdi byskup eUdinn adr þeir ædi. ok brunnu þeir þa 30
miok. eptir þat gengv menn at þeim ok drápu þa ok voru þeir
færdir a fiall vpp hia gilinu. ^ þvi heitir þar Hauka gil siþan.
epter þat let Þorkell Krafla primsignast enn margir voru skirdir
þeir er vid þenna atburd voru. þeir Þorvahdr^ ok byskup fóru i
Vestfirdinga fiordunng at boda trv. þeir komv i Hvamm vm Alþingi 35
til Þorarins fýlsennis'^. ok var hann þa á þingi ennFridgerdr kona
hans var heima ok svn þeira Skeci. ÞorvaUdr taladi þar trv fyri
monnum. enn Fridgerdr var medann i hofinu ok blotadi ok heyrdi

^ Áben plads for initialen. ^ Rettet fra hdskrs svn (JSig.). ^ Punktum
er tilf. * Skr. -ur. ^ En fejl for Haukagili. " Skr. -r-. ' Fejlskr. fý()enis.

128 # HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 2-3.

hvart þeira ord annars. enn sveininn Skeci hló at þeim. þa qvad
Þorvalldr þetta. For * ek med dominn dýra drengr ^ lyddi mer
engi gatvm had at hreyti hlaut teins goda sveini en vid enga
svinnu alldin rýgr vid skalldi þa kreppi Gud gydiu gall vm
heidnuni stalla. ecki letu menn skirast af þeira ordumm i Vest- 5
íirdinga íiordungi sva at menn viti þat. enn i Nordlendinga fiord-
ungi hofnudu marger menn blótumm ok brutv skvrðgvð sin. enn
sumir viUdu ei giallda hoftolla. ^

Frá Þorvardi

3 Þorvardr ^ Spacbodvarss(vn) let gera kirkiu a bœ sinum i lo

Asi. þat likadi monnum stór illa þeim er heidnir voru.^ madr het
Klaufi svn Þorvallz Refs s(vnar) fra Bardi. ^ hann var hofdingi. ^
hanum likar þetta stór illa vid Þorvard ok fór hann at finna

7 Arngeir brodr Þorvards ok baud hanum kost a hvart hann villdi
helldr brenna kirkiuna eda drepa prest þann er byskup hafdi þar if>
til fenngit. þa svarar Arngeirr^. let ek hvern minna vina at gera
prestinum mein þviat brodir minn hefer grimmliga hefnt smærri
motgerda. en gott rad ætla ek þat at brenna kirkiuna en þo vil
ek mer engu af skipta. LÍtlu siþar fór Klaufi til vm nott ok villdi
brenna kirkiuna. þeir voru samann x. enn er þeir komu i kirkiu 20

Skr. -ur. ^ Punhtum er tilf. ^ Áben plads for initiálen. ^ Skr. -r.

* Verset bör skrives:

Fórk með dóm enn dýra; en við enga svinnu

drengr hlýddi mér engi; aldin rýgr við skaldi

gátum háð at hreyti (þá kreppi goð gyðju)

hlautteins, goða sveini, gall of heiðnum stalla.

Fórk með enn dýra dóm^; engi drengr hlýddi mér; gátum háð
at hreyti hlautteins ^, goða sveini, en aldin rýgr ^ gall ^ við enga svinnu
of heiðnum stalla við skaldi^; goð kreppi þá gyðju.

^ dómr ^dom', 0: sag (jfr. kristinn, heiðinn dómr>. ^ 'offertenens

svinger\ den, der stœnker offerblodet omkring med den dertil herende kost, for-
klares ved den felgende apposition; „drengen Skegge" (prosaen) betragtes altsá
som en slags tempeltjœner. ^ Her ábenbart en foragtelig benœvnelse ('rýgr er bl.
andet et jœttekvindenavn). * gall . . við 'r&bte, skreg imod' finder sin forklaring
i fortœllingen i þorvalds þáttr (Bisk. I 43, jfr. Fms. I 267 Flat. I 270), hvor
verset ogsá findes, vistnok i en mindre rigtig form: Friðgerðr svaraði orðum
þorvalds fá ok þó illa. ^ skaldi = mér.

Jeg forkyndte den dyrebare sag [kristendommenj , men ingen vilde here
pd mig; (tvœrtimod) opndde jeg (kun) spot hos blodstœnkeren, afgudernes tjœner,
men den gamle kœlling skreg afsindig frem over det hedenske alter ud imod
mig; gid gud knœkke denne tempelforstanderske.

Kristnisaga c. 3-4. HAUKSBÓK. 129

gardinn sýndist þeim sem elldr fyki vt vmm alla glveana a
kirkiunni ok foru þvi brott at þeim sýndizt oU kirkiann elldz fvU.
ok er hann spurdi at kirkian var ei brunninn fór hann til adra
nott ok Arngeirr^ ok ætladi at brenna kirkiuna. enn er þeir hofdu
vpp broted kirkiuna þa kveykti hann elldinn med fiallrapa þvRvm. 5
elldr 2 kviknadi seint. þa lagdist hann nidr ok bles at inn yfir
þreskelldin þa kom or i golfit hia yfir hofdi hanum. enn onnur
millim skyrtunnar ok sídv hans. þa Hóp hann vpp ok kalladizt ei
mvndu bida hinnar ííj. fór Arngeirr ^ þa heim. en kirkia sv var
ger xvi. vetrum adr Kristni var i log tekinn a Islandi. en hun lo
stod þa er Botolfr byskup var at Hólum sva at ecki var at gert.
vtan at torfum.

Fra Þorvaildi

c. 4 Þeir ^ Fridrekr byskup ok Þorvalldr fóru til þings ok bad

byskup Þorvalld telia Irv fyri monnum at LOgbergi sva at hann i5
væri hia en Þorvalldr taladi. þa svaradi honum morgum ordumm
ok iUumm gofugr madr Hedinn * fra ^ Svalbardi or Eyiafirdi.
Hedinn var svn Þorbiarnar Skaga svnar. hann atti Ragneidi stiup-
dottor ok brodurd(ottur) Eyiolfs Valgerdars(vnar). þa bádu þeir
skalld nida þa Þorvalld ok byskup. ^ þetta var þa qvedit. Hefir * 20
born ^ borit byskup ix. þeira er allra Þorvalldr fadir. fyri NÍd þat
va Þorvalldr íj. menn. ^ byskup spurdi hvi hann vægi þa. þui at
þeir sogdu ockor eiga born saman. byskup svarar þeir lugv a
ockur enn þu færdir oorþ^ þeira afleidis þui at ek mátta vel bera
born þin eptir mer. ^ 25

8 Enn ^ er þeir Þorvalldr ok byskup villdu rída á Hegranes

. þing enn heidnir menn fóru i móti þeim ok' bordu þa grióti sva at
þeir nádu ei framm at fara. þar eptir gerdu menn þa seka at
Heidnum Logumm. enn þat sumar epter a Alþingi somnudu
hofdingiar Lidi ok ridu med cc. manna ok ætludu at brenna þa 30
byskup inni. þeir adu rossum sinumm adr þeir ridu heim a bæinn
at Lœkia móti. enn er þeir skylldu a bak laupa flugv fvglar vpp

^ Skr. -r. ^ Skr. -ur. ^ Aben plads for initialev. * Bettet i hdskr.
fra heidinn (det 1. i udskrahet). ^ fíettet fra hdskrs sva. ° Punktuni er tilf.
' Skr. to gange, den sidste gang iinderprikket af JErl. seh. ^ Sdl.; desuden
er der en hage til höjre ud fra p'ets hovedstav. Det rigtige er vistnok orð, som
Bisk. I 45, Fms. I 270.

* Verset hör skrives:

Hefr bgrn borit þeira 's allra

byskup níu, Þorvaldr faðir.

Biskoppen har fodt ni börn, Torvald er fader til dem alle.

9

130 • HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 4—5.

hia þeim. vid þat fælduzt herstar þeira ok fellu menn af baki,
sumer brutu henndr sinar enn sumir fætr, eda skeindust a vapnum
sínumm. fra sumum liopu rossinn. ok foru þeir vid þat heim apttr.
vid þetta herlaup vrdu þeir byskup ecki varer fyR enn epter. þa
hofdu þeir ííj. vetr buit at Lækia móti. þeir bioGv þar v. ^ vetr 5
siþan. ^ eptir þat foru þeir vtann. Enn er þeir komu til Noregs
lágu þeir i einni hofn. ^ þa kom þar Hedinn af Islanndi i þa
somu höfn ok fór þegar vpp i skóg at hoGva vid. Enn er Þorvalldr
vard varr^ vid þat for hann med þræl sinn ok let vega hann þar.
enn er byskup vissi þat þa sagdi byskup at þa mundi skiha felag 10
þeira. þat er hann var heiptrækr*. byskup for þa svdr i Saxland
ok andadist þar. ok er hann madr sannheilagr. Enn Þorvalldr var
þa fyst i kaupferdum vmm rid. ^

Fra Þangbrandi
c. 5 A ^ Dogumm HaRalldz konungz Gorms svnar kom Albertus 15

byskup af Brimvm a lotland til Aróss ok settist þar a stola.
Þangbrandr het klerkr hans svn Vilballdus Greifa af Brimvm. enn
þa er Þangbrandr var vaxinn baud Hugbertus byskup af Kantara
borg Albertus bródr sinumm til sin. At þeiri veitslu gaf Hugbertus
Alberto giafer ok ollum forunautum hans. þa mællti byskup vid ^
Þangbrand þv ert hattadr sem RÍdd^rar þui gef ek þier skiolld ok
er a markadr Kross med likneski Drottins vors. þat merker lærdom
9 þinn. Litlu sídar fann Þangbrandr Olaf Tryggva svn i Vindlanndi.
Olafr spurdi. hvern dyrki þier kristner menn a krossi pindann?
Þangbrandr svarar. DRottinn vorn lEsum Ghristum. konungr spyrr^. 25
fyri hvad var hann píndr? eda hvat sok gerdi hann? þa sagdi
Þangbrandr Olaíi konungi innvirdiliga fra pining Drottins vars ok
taknum krossins. konungr faladi þa skioUdinn. enn Þangbranndr
gaf hanum skioUdinn enn konungr gaf hanum iamnvirdi sk(i)alld-
arins ^ i brenndu silfri ok mællti ef þv þarft nockors traustz eda 30
hallz kom þa til min. ok mvn ek þa launa þier skiolldinn. ^
nockorv || siþaR * let Olafr konvngr skiraz i Syllíngvm a írkndi. ^ 15 j
Þangbrandr kavpir mey eina írska ok fagra meó silfrinv en er
hann kom hehn meó hatisi þa villdi sa maór er Otto inn vngi
keisari hafði gislat þangaí taka af hanvm meyna en hann villdi 35
eigi lavsa lata. ^ gislin v«r kap;?i mikill ok bavð Þangbranði a
patalldr en Þangbrandr hafði sigr ok drap hann. ^ þvi matti

^ Vistnok en fejl for i. ^ Punktum er tilf. ' Skr. -r. * Skr. -ur.
^ Ahen plads for initialen. ® i mgl.
* Her heg. 15. mhrhlad.

Kristnisaga c. 5-6. HAUKSBÓK. 131

'Pa.ngbrandr eigi \ersi i Danmork ok for hann þa iil Olafs konvngs
T(ryggva) s(vnar) ok tok hann vel vW hanvm ok var hann vigðr^
þar iil pré^stz ok var hann hirðprestr hans Ym rið. ^,

Fra Stefni
c. 6 Olafr konvngr for af Irlawdi ok avstr i Holmgarð en or 5

Holmgarði iil Noregs sem ritað er i sogv hans ok bavð þar kristni
allri alþyðv.^ hann let gera fystv kirkiv i ey þem er Mostr heit^V.^
þar let haww Þangbrand syngia i eyni ok feck hanvm hY ok iarðir.^
hann var eyzlv maár mikill ok órr ok geck bratt vp^? fe hans. ^
þa feck hann se[r lajngskip ^ oA; hmaði a heiðna meww oA- rænti 10
viða ok lagði þa^ fe íyri Kð sitt. ^ Olafr konvngr k[om i NJoreg ^
10 á andverðri g(p. ^ me<? ha^^rm varz? marg^'r islewdzk^r menn. ^ sa
var ein er Stefnir h(et). ^ hann var s(vn) Þorgils Eilifss(vnar)
Híplga s(vnar) biolv af Kialar nesi.^ Olafr konvngr sendi Stefni iil
Istedz hit fysta svmar er hann kom i Noreg at boða þar gvðs 15
erendi. ^ en er hann kom iil Iskwdz þa tokv menn illa \ió hanvm
ok frændr hans verst þri at allr lyðr var þa heiðin a Xanái her emi
hann for diarflega bæði norðr ok svðr ok kendi monnvm retta trv
en menn skipvðvz Htt vií? hans kenwingar. ^ ok er hann sa at þaí
hafði engan framgawg þa tok hann at meiða hof ok horga en 20
briota skvrð goð. ^ þa somnvðv heiðn/r menn hði ok kowz ha/iw
þa a Kialar nes navdvlega ok var þar meá frændví^^ sinvm. ^ skip
hans stoð vpjpi i Gvfár osi.'^ \)at tok vt vm vetrin i vatna voxtvm
ok ofviðri. ^ þar vm q(vaðv) heiðn^r menn þetta Nv * heft'r
stafnvaU Stefnis stravmr íerr vm hol knerri felU veðr af fiaUi 25

^ gd er sammenslyngede. ^ Pnnktum er tilf. ^ r la afrevet ved et hul
pá perg. * om i n afrevet ved et hul pá perg.; der har rimeligvis vœret

skrevet kom.

* Verset bör skrives (jfr. Njála II 199):

Nú hefr stafnval Stefnis heldr getum vér, at valdi,

(straumr ferr of hoi knerri) vesa munu bynd í landi,

felliveðr (af fjalli) (geysar á med ísi)

fjallrœnt brotit allan. ásríki gný slíkum.

Nú hefr fjallrœnt^ felliveðr^ brotit allan stafnvaP Stefnis; straumr
af fjalli * ferr of hol knerri. Heldr getum vér, at ásríki valdi slíkum
gný ^ — á geysar með ísi — ; b^nd munu vesa í landi.

^ fjallrœnn 'stammende, kommende fra bjœrge(ne/. ^ 'fœldende storm'
= orkan. ' 'stavn-hesf = skib. * 'strömmen fra bjœrget' — á (i l. 1),

ftoden fra fjœldene, fuld af isflager. ^ gný Harm' 0: orkanens susen og

flodens brusen.

9*

132 •HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 6-7.

íiallrænt brotið allan helldr getv ver at valldi vera mvnv bond i
lowdvm geisár a meá isi asriki gny slikvm. ^ skip kom a land ok
litt brotit 2 o^ let StefmV gera. at þ?;i vm varit. ^ þaí svmar a
alþ^'wgi var þaí i log tek^Y at frændr hin^a kristnv mamm skylldv
11 sœkia vm þa ^ goðlostvn nanari [en] * þriðia brœðra ok firnari en 5
nesta brœðra.^ þaí svmar var Stefnir sottr vm k[ri]stni^.^ þa sok
sottv þe?r frændr hans þd at kristnin var þa kollvð frænda skom.^
s(ynir) Vsvifrs hins spaka Þorolfr ok Askell Vandraðr ok Torraðr
sottv hann en Vspakr villdi engan Ivt at eiga en Stefnir mœllti
ecki meín mvn mer verða at sekt min^á enn íyri þersa sok man lo
yðr henda mikil vgifta a fara vetra f(r)esti^.^ Stefmr for Yian \m
svmarit ok tok Olafr konvngr vel Yiá hanvm. ^

Fra Þangbrandi
c. 7 Þa ér Olafr konvngr spvrði vspektir þær er Þan(g)brandr '^

gerði stefndi hann hanvm iil sin ok [bar sak]?V ^ [a] ^ hann ok 15
q(vað) hann ecki skylldv vera i sinwi þionvstv er ha7in var rans
maÓY. ^ Þ[angbrandr bad konung le]GÍa ^ a hendr ser nockora
torvellda sendi ferb. ^ konvngr mœllti \ sattir skv\v Yit ef þv ferr i5b
iil Islawdz ok fær kristnað la^^dit.^ Þangbranc^r mœlUi iil þers man
ek hætt[a] ^. ^ þaí svmar for Þangbrawí/r iil Island(z) ^^. ^ hann 20
kom i Alftaf(iorð) hinn nerðra i Selvaga fyri norðan Mel[ra]cka ^
nes. ^ en er mettn vissv at Þangbranc?r var kristinw ok hans menn
þa villdv þe/r ecki vi(í þa mæla iandzmenninir ok eigi visa þeim ^^

^ Punktum er tilf. ^ Bettet fra hdskrs bratiz (eller muUg bvatiz^.

^ Rimeligvis en fejl for þa Ytn. ^ Afrevet ved et hul i mbr. ^ Forkortelses-
tegnet afrevet. ® r mgl. ' g rngl, ^ Alt det her indklamrede er afrevet;
dog ses den overste del af b (bar); í og k (fak); samt b'újlen i e (leaia). ^ a,

ra afrevet; dog er den störste del af stregett i r tilbage. ^^ z mgl. " For-
kortelsestegnet er udgnedet.

Nu har en bjœrg-oprunden orkan slaet Stefnis slavnhest sender og sammen;
strömmen fra fjœldet slar over skibets hule skrog. Vi formoder stœrkt^^ at det
er gudernes magt, der volder en sádan h'agen — floden raser fuld af is — ,
guderne er nok (endnu) tilstede (her) i landet.

a Sáledes md heldr opfattes og ikke som ^hellere, snarere', hvorved der
vilde antydes en modsœtning til det foregdende, en modsœtning, som KGislason
har udtrykt sdledes: „En orkan har aldeles knust St's skib. Ja, sdledes lyder
den umiddelbare , overfladiske opfatning af begivenheden. Derimod pdstdr jeg
med vished, at guderne volde det (at guderne have vœret virksomme i orkanen,
der ikke har vœret nogen sœdvanlig orkan)." En sd subtil forklariiig , som
ganske vist er fln og poetisk, synes her ikke nodvendig. heldr = H höj grad'
findes ogsd ellers. Muligvis har KGíslason ret i at foretrœkke lœsemdden heldr
kveök víst osv., men resultatet bliver det samme, idet heldr sd horer til adj. víst.

Kristnisaga c. 7-8. II A U K S B Ó K. 133

til hafnar. 1 |ia bio Siþv-Hallr at Á. i hmm for ti/ Fliotz dals ^. i
ok ^ er hann kom heim þa for Þan gbranir at íinwa hann ok sagði'
hanvm at Olafr konvngr hafði sendan hann iU Hallz ef hann
kvæmi i Avstfiorðv ok bað hann visa þei/n tií hafnar oA: veita
\)eim anwan dvgnað þanw er þe^'r þvrftv. ^ Hallr let ílytia þa iil 5
Alfta f(iarðar) hins syðra i Leirv vág ok setti vp/? skip þe?ra þar
er nv heitír Þangbrawc^^ róf en Hallr fcprði skip farmin heim a
tvnvoll sín ok gerði þar tialld pat er þeiv Þangbrandr Yarv i. ^ þar
song Þanghrandr mersv hmn nesta dag f«/ri Mikials messv. ^ þa
letv þeir Þangbrandr heilagt at noni.^ þa var Hallr þar i tialldinv.^ lo
hann s(p)vrði * [hvi l]etti ^ þer nv verki. ^ Þangbrawíir s(egir) a
morgin er hatið Mikhials hofvð engils. ^ Hallr spvrði h[vers]v ^ er
12 hami hattaðr. ^ Þanghrandr svarar hann er settr iil þers at fara
mot salvm kristinwa manndi. ^ si^an sagði Þanghrandr mart fra
dyrð gvðs engla. ^ H(allr) mællti volldvgr man sa er þ^rsir englar i5
þiona. ^ Þanghrandr s(egir) gvð gefr þer þersa skilning. ^ Hallr
sagði vm kvelldit hivnvm sinvm a morgin hallda þe/r Þangbrawcír
héilagt gvði sinvm ok nv vil ek at þer niotið þers ok .skvÍY þer
ecki vinwa a morgin ok skvlv ver nv ganga. at sia athcpfi kristinna
mof^ma. ^ vm morginmw veitti Þsmghrandr tiðir i tialldi ^ sinv en 20
Hahr geck ok hivn haws at sia at hœíi þe/ra oA; heyrðv kiockna
lioð ok kendv illm af reykelsi ok sa menn skrydda gvðvef ok
pvrpvra. ^ Hallr spvrði hivn sin hversv þeim þocknaðiz athœíi
kristrn^a ma^tna en þav letv vel yf/r. ^ Hallr var skirðr lavgar
daginw '^ íyri paska ok hivn hans oll þar í ánm. ^ hon er siþan 2b
kollvt Þvatt á. ^

Fra Þangbrand(i) ^

c. 8 Vm svmarit reið Þdmghrandr ti/ alþmgis med Halli. ^ en er

þí?/r komv i Skoga hverfi þa kavpa heiðnir menn at þeim manni er
Galldra-Heðin h(et) at hann felldi iorð vnd/r Þangbra??c?^ þann dag æ
er þeir riðv or Kirkiv bœ fra Svrtz Asbiarnar s(vnar) Ketils s(vnar)
hins fiflska. ^ þe?*r var?; alhV skirðir Iangfeð(g)ar ^. ^ þa fell hestr
Þangbrawr/^! i iorð niðr en hann liop af baki ok stoð á backanvm
[heill] *^. 1 Þangbrawí^r skirði marga menn i for þ^m Gizvr hinn
hvita oÁ; Hall i Havka dal. ^ haww var þa .ííj. vetr. ^ oA; Hiallta 35

* PunJctum er tilf. ^ Dette ord meget afbleget, men sikkert. ' Meget
afbleget, men dog snarere at lœses sdledes, end en (JErl.: en). ^ p mgl.
^ h^'i 1, Yers afrevet ved et hul (se s.lSln.S); dog er den nederste del af v og f *
det sidste ord synlig. ® Det forste i er skrevet over linjen. ' dag er meget
afbleget. ^ i er udeladt, rimeligvis fordi det vilde vœre kommet til at stá

udenfor den skrevne kolumne. ® g mgl. ^° Afrevet ved et hul i mbr.

(se s. 132 n. 4).

134 'hAUKSBÓK. Kristnisaga c. 8-9.

SkeGÍa s(vn). ^ Þangbrawíír flvtti skorvlega gvðs eyrinði a þmgi ok
tokv þa marg/r menn y\ó trv i Svndkwdinga f(iorðvngi) ok Norð-
kndinga f(iorðvngi). ^ hann for eft^r þmgit ok ætlaði hit eystra úl
Eyia f(iarðar). ^ hann skirði marga mew/i i Þangbranz lœk i Exar
f(irði) ok at Myvatni i ^djn^hrandz polli en eigi naði hann lengra 5
fram at fara en i\l Sk(i)alfanda ^ fliotz íyn riki Eyfirðinga. ^ hvarf
hann þa aftr i Avstfiorðv ok kendi þar trv. ^ Þanghrandr for hit
syðra þaðan vestr. ^

Vig SkeGbiarnar

c. 9 En þa er Þanghrandr kendi trv fí/ri mowwi?M a Manái tokv lo

margzV meww þaí ti/ at niða haww. ^ þaí gerði Þorvalldr hin veili
er bio i Vik ^ i Grims nesi. ^ hann orti vw Þanghrand ok hann
13 q( vað) þersa visv til V[lfs skallz. VJskelfvm ^ * ^ka\ ek Vlfi
einhendis boð senda. ^ mer er mð stala styri st[yGlaust syni
VG]a ^ II [at ** geir ridar gædir gus ^ varg fyri argan sva at 15 16 ^
vid rogn of rigni reki hann en ver annan. þetta qvad Vlfr móti.

^ Punktum er tilf. ^ i mgl. ^ i vi meget afblegede. * Afrevet i
mhr. (se s. 132 n. 8); sk meget afblegede. ^ Afrevet; det sidste bogstav j)á siden
synes at vœre a. * Sdledes; us forkortet.

* Verset hör vistnok skrives (se KGislason i Njála II 486—97):

Yggr bjalfa mun Ulfi at gnýskúta Geitis

Endils of boð senda goðvarg fyrir argan,

(mér 's við stála stýri þanns við r^gn of rignir,

stugglaust) syni Ugga, reki hann, en vér annan.

Endils bjalfa Yggr ^ mun of senda Ulfi, syni Ugga , — mér es
stugglaust við stála stýri ^ — boð , at hann reki argan goðvarg fyrir
„Geitis gnýskúta, þanns of rignir við r^gn," ^ en vér [munum] annan.

^ 'sekongens pels' = brgnje, dens 'Odin', en kriger, her digteren selv.
^ 'stálenes, vdbnenes stgrer', kriger. ^ Disse ord er uforstáelige.

Manden (jeg) vil sende Ulf, Ugges sön — jeg nœrer intet uvenskab for
ham^ — bud om, at han jage den (ene) usle gudsbespotter for , . . ., men jeg
skal besörge den anden.

a / denne sœtning er det digterens mening , at vœre sd indsmigrende som
muligtf for desto hedre at kunne hevœge Ulf til at gd ind pd hans plan.

** Her har 16. mhrhlad rimeligvis hegyndt (se note 5); men dette er
stœrkt beskdret báde foroven og til venstre side; det sdledes hortskdrne er udfyldt
efter JErl.s afskrift og anhragt i skarpe klammer, hvilket her engang for alle
bemærkes.

Kristnisaga c. 9. H A U K S B Ó K. 1 35

Teckat * ek syndz þo at sendi sannreynis bod tanna hverfs vid
hleypi skarfi Harbarz vea fiardar era rafaka rækis rong erv mala
14 gangi 1 se ek vid mycklv meni minligt ílugu at gina. Vetrlidi
skalld orti ok nid vm Þangbrand ok margir adrir. Enn þa er
(þeir) 2 ko]mv vestr i Fliotz lið e^ ^ Gvðleifr * Ara s(vn) af 5
Reykia holv[m]3 v[ö!r]^ með [hanum. þeir spurd]v at Vetriiði skalld
Ycir at torfskvrði með hvskorlvm sinvm. ^ þeir Þanghrandr [fórv til
ok] vagv hann þar. ^ þetta var q(veðit) vm Gvðleif ^ Ryðfionar *

^ Skr. ggi. 2 Mgl. i JErl.s afskrift. * Forkortelsestegnet afrevet.

* Den overste del nf hogstaverne i dette ord, undt. r, er afskáren; ligeledes af k,
h, 1 i det felgende Reykia holvm. ^ Punktum er tilf. ® Rettet fra hdskrs -leigi.

* Versene hör skrives (se KGislason i Njála II 498—503 og 481—86):

Tekkat sunds þótt sendi esat, ráfáka rœkir,

sannreynir boð tanna (r^ng eru mál á gangi)

hvarfs við hleypiskaríi sék við meini miklu,

Hárbarðs véa fjarðar. mínlekt flugu at gína.

Tekkat við tanna hvarfs hleypiskarfi , ^ þótt Hárbarðs véa fjarðar
sunds sannreynir^ sendi boð. esat mínlekt, ráfáka rœkir,^ at gína flugu;
r^ng mál eru á gangi; sék við miklu meini.

^ tanna hvarf Hœndernes gærde^ ; hvarf hetyder egl. 'forsvinden' , og der-
nœst 'et sted, hvor den videre udslgt lukkes'; tanna hvarf altsd 'det, som tœnderne
omgiver, sdledes at det ikke ses; det, som er indenfor tœnderne'. hleypiskarfr
'en skarv [fugl, pelicanus graculusj, som sendes'. Det hele er áhenhart det
samme som 'flue', fluga i den sidste halvdel; egl. 'en skarv, som sendes ind i
munden'. ^ Hárbarðs véa fjör^r /Odins hjems fjord' = digterdrikken ; 'den,
som i sandhed forsoger [sannreynir] svomning i denne fjord' =^ en udmœrket
digter, her: þorvaldr veili. ' 'rd-hestenes [skibenes] plejer', þorvaldr.

Jeg tager ikke imod den 'flue' [den forlokkelsej , skönt den udmœrkede
digter sender mig [direktej bud. Det passer sig ikke for mig, 0 sefarer, at
sluge den flue; urigtige forehavender er i gang; jeg [i det mindstej vil undgd
[at deltage ij store ulykker a.

a Det er klart, „at Ulfr allerede, i det mindste i hjertet, md vœre gdet
over til kristendommen, för han sendte vennen sit svar" (KGisl.).

Ryðfjónar gekk reynir siðreynir lét síðan

randa suðr á landi snjallr morðhamar gjalla

beðs í bœnar smiðju hauðrs í hattar steðja

Baldrs sigtólum halda. hjaldrs VetrHða skaldi.

Randa reynir ^ suðr á landi gekk halda ^ sigtólum ^ í bœnar

smiðju * ryðfjónar beðs Baldrs ^. Snjallr hjaldrs siðreynir ^ lét síðan ^

morðhamar ^ gjalla í hattar hauðrs steðja ^ Vetrliða skaldi.

136 • HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 9.

geck veynir randa svðr a la^di [bedz i bjoðnar smiðiv balldr
sigtolvm halldit sigðreyn^V let sonar sniallr morð hamar [giallda
h]avðrs i hattar steðia hialldrs Vetrliða skalldi. ^ þaðan íorv þe/r
vestr i Grims nes ok [fvndu Þorjvalld hinn veila Yiá Hestlœk ok
vagv hann þar. ^ þaðan hvrfv þe/r aftr ok Yarv med [HaUi anpan] 5
vetr. ^ enw vm varit bio Þanghrandr skip sitt. ^ þaí svmar var
Þanghrandr sottr ti^ sektar vm vig [þersi. hann let vt] ok varð
15 aftr reka i Borgar f(iorð) i Hitar á.^ þar heitzV nv Þanghrandz rof
niðr fra Skipa [hyl. ok þar st]endr en^ festar stein hans a bergi
einv. ^ en er þeir Yorv þar komnir hofðv hf?raðs mm^^ fvn?id [at lo
þvi at bann]a þeim kavp oll. ^ Þanghrandr kom a Krossa hollt ok
song þöfr mersv ok reisti þar krossa. ^ Kolr [het madr er bió i]
Lœkiar bvg. ^ hann atti mat sva mikinn at hann vissi varla hvat
hann skyldi af [gera. Þangbrandr for þ]angaí ok falaði mat at
hanvm en h(7?íw villdi engan seh'a. ^ þe^'r tokv matinw ok [logdu i5
verd ep]t^V. ^ Kolr for ofan a Hitar nes oA: kiærði f«/ri SkeGbirnwi
cr þar bío. ^ haw^ for [med Kol at fi]mm Þflfwgbrond ok baðv
hann lata rakna ranit oA: bœta f^ri en Þanghrandr neitaði þri
þverlega. ^ [þeir borduzt a] fitinrá ofan fra Steins h(ollti). ^ þar
fell SkcGbiorn ok .vííj. menn aðrir. * þcr er havgr [SkcGbiarnar a] 20
íitin/d en aðr^'r \arv iarðaðir i Landravgs h(ollti) þar hia fitinm ^
ok ser þar enn [gerla kvmhn.] íj. menn fellv af Þanghrandi.^ enn
er GizvR hmn hviti spvrði þersi tiðindi bavð ha^m [Þangbrandi til
sin. ok var] hann þ«r hinn .ííj. vetr. ^ þann vetr tok vt skip
Þan^hrandz or Hitar á ok bravt mi[ok. ok rak a lan]d fyri 25
svn/mn Kalfa lœk. ^ þar vm orti Stei(n)vnn ^ moáir Skalld-Refs

* Punktum er tilf. ^ Over det forste i er en iyk, til venstre hœldende
streg, der sikkert ikke er at opfatte som aksent. ' n mgl.

^ 'skjoldenes ^jrover', vistnok Vefrliöi. ^ 'begav sig til at holde', 'for-
beredte sig , gjorde foranstaltninger til at holde'. ' 'kampredskaherne' —"

vdben, svœrd; jfr. Njála, latine reddita pog. 348 ff.; halda sigtólum = 'styre
svœrdene'; jfr. halda skipi, halda spjóti Hkröél. * 'bönnens smedje' — brystet;
smiðju acc. ^ rydfjón 'riistens hader' ~ bryne (slibesten); brynets bedr 'leje' —
svœrd; svœrdets Baldr = pangbrandr. ® 'kampens sœd-prover, kender' vist-
nok = Guðleifr. ' 'som folge deraf'. ^ 'mordhammer' = ekse. ® 'hattens
land' = hoved; 'hovedets ambolt' — hovedet [i dette tilfœlde betragtetj som en
'ambolt' [hvorpá 'tnordhammeren' gjalderj.

Krigeren pá sydlandet vilde rette váben mod Tangbrands bryst, men den
modige kœmper (Gudleif) lod derfor sin mordhammer runge pá (i) skjálden
Vetrlidis hovedambolt.

Kristnisaga c. 9. HAUKSBÓK. 137

þetta Þor * bra [þvinnils dyri] Þörwgbranz * or stað lavngv hristi
black oh beysti branz ok lavst md sandi mv[na skið a sija ú\mn
svnd fœrt Átals grvndar hrec þii at hart nam leaia hánv>n kent
[i spanvm. Brjavt íyr'i biollv giæti bavnd meiddv val Strandar
16 mavg fellandi mellv [mastallz vijnvnd allan hhfði eig'i Kristr þa 5
er kneyfði kolgv rafn meó stofnvw htt [hya ek at G]vð giætti
gylva reins it eina. ^ Þanghrandr for vm varit vestr a Barða
strond [at finna Ges]t hinn spaka. ^ þarskoraði nóren^ bé^rserkr

^ Uagtet branz er skrevet fuldt ud, er dog den sædmnlige forkortelses-
streg gennem b tilföjet. ^ Punkturn er tilf. ' Dette ord er stkkert rigtigt

(— nórœnn), jfr. útlendr i Fms. II 205.

* Versene bör skrives (jfr. KGislason i Njála II 512 — 19 og 506 — 11):
Þórr brá Þvinnils dýri muna skíð of sæ síðan

Þangbrands ór stað l^ngu, sundfœrt Atals grundar,

hristi blakk ok beysti hregg þvít hart tók leggja

barðs ok laust við j^rðu. hánum kent í spánu.

Þórr brá l^ngu Þvinnils dýri ^ Þangbrands ór stað , hristi barðs
blakk ^ ok beysti ok laust við j^rðu. Atals grundar skíð ^ muna síðan
sundfœrt * of sæ, þvít hart hregg, kent hánum ^, tók leggja ^ í spánu.

^ 'sekongens dyr' — skib, ^ 'stavnens /barð egl. den ene side af

stavnenj hest' — skib. ' 'sekongens lands [= soensj ski' = skib. * ^svomme-
dygtigt'. ^ o: Tor. ® = lagði; leggja í spánu Hœgge i spáner' = spUntre
fuldstœndig. '

Tor har kastet Tangbrands lange skib ud af dets plads, har rystet og
knust skibet og sldet det mod jorden. Seskien vil som félge deraf ikke vœre i
stand til at svemme over havet [tilbage til NorgeJ, ti den stœrke storm, som man
siger skyldes ham, har sláet det sonder og sammen.

Braut fyr bj^llu gæti hlífðit Kristr, þás kneyfði

(b^nd ráku val Strandar) kn^rr, malmfeta varrar;

m^gfellandi mellu h'tt hykk at goð gætti

mástalls visund allan. Gylfa hreins at einu.

Mellu m^gfellandi ^ braut allan mástalls visund ^ fyr bjgllu gæti ^ ;
bpnd ráku Strandar val ^ • Kristr hlífðit varrar malmfeta ^, þás kneyfði ^
kn^rr ; hykk, at goð gætti lítt at einu Gylfa hreins ^.

^ Hroldkvindens söns [— jœttensj fœlder, banemand' — Tor. ^ 'máge-
banens [= havetsj okse' — skib. ' '(kirke-)klokkens vogter' =. præst, Tang-
brand. ■* 'fiodens hest' — skib. ^ ^soens hest' = skib; malmfeti 'en , som
gár pd malm, jœrnsko' = en hest. ® Vistnok upersonligt. ' ^sekongens

rensdyr' =. skib.

Tor odelagde skibet helt og holdent for den gejstlige mand; guderne har
forfulgt skibet. Kristus beskyttede ikke skibet, da det blev sldet i stykker. Jeg
tror, at gud kun i en ringe grad har bevogtet [beskœrmetj sekongerenen.

138 ' HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 9-10.

a hann iil holmgowgv. ^ Þanghrandr iatti þd. ^ berser[krinn mællti
ei] mantv þora at beriaz vi^ mik ef þv ser iþrott^V minar. ^ ek
geng bervm fotvm [vm elld brennajnda ok ek læt fallaz berr a
sax odd mín ok sakar mik hvarki.^ '^anghrandr svarar^ [oud man
þvi] raða. ^ Þan(g)brawrfr ^ vigði elldin en gerði kross mark yf?r 5
saxinv. ^ berserkrinTí [brann sa fotumm] er hann oð elldin enw er
hann fell a sax it stoð ^at igegnvm hann ok feck hann af [þvi
bana. þersu] fognvðv marger goðir menn þó at heiðn/r væri. ^ þa
let Gestr primsignaz | [ok nockorer vinir hans. ^ Þangbrandr fór 16b
vestan ok let bœta skip sitt. þat kalladi hann larnmeis. ^ hann lo
sigldi sudr vm fiord til Hafnar ok lagdi inn i vaginn ok la þar
til hafs. ^ þar heitir siþan larnmeis hofdi millim Hafnar ok Belgs-
holltz. hann fór vtann vm svmarit a funnd Olafs konungs i
Þrondheimi. ^
c. 10 Vm^ sumarit a þingi var mikil vmræþa vm Trvna erÞang- i5

brandr bodadi ok Gudlostudu þa] svm/r menn miok. ^ en þe/r er
skirðir \arv amælltv gvðvnvm ok var at ^vi sveit[ar drattr] mikill.^

17 þa q(vað) Hiallti SkeGÍa s(vn) kviðling þenwa at logbergi Vil ek
eig'i gvð [geygia grey] þicki mer Freyia. ^ vnd^r þanw kviðling tok
Rvnolfr goði s(vn) Vlfs lorvndar s(vnar) [goda] ok sotti Hiallta 20
vm goðga. ^ hann lysti meÍR i þd riki sitt ok þralyndi en rett-
læti þd [at hann gat] eig\ halldit dominvm fyR en hann setti a
Exar ar brv ok let vma brvar sporð ^[ana bada med] vapnvm. ^
þa varð engi i\l at Feifa maht fyR en Þorbiornw s(vn) Þorkels or
Gvðdol[um settist i Dom]inw ok reifði maht. ^ i þeim domi var 25
Hiallti dœmðr sekr fiorbavgs madv vm goð [ga. ^ þat sumar fór]
hann vtan a þ«?i skipi er hann hafði gera latið heima þar i Þiors
ár dal ok f(p[rdi epter Ran]gá enm vestri i\l siovar skip/í.^ ok er
þe^'r íorv eft^r anwi ofan þa ranw maðv eftir [landinv ok hafdi] i
hendi spiot ok skiolld. ^ Hiallti mæMti ti/ ham þer JÍGr halmsvisk so
þar er hi[artad skylldi]. ^ sa skavt spiotinv i\l Hialta en Hiallti
greip skiolld ok kom þar i spiot[ed. menn Hiallta] Ivpv a lar.d
ok tokv hann ok spvrðv hverr hann væri. ^ hann q(vaz) Naríi
heita ok q(vað) Rvn[olf hafa sent] sik i\l hofvðs Hiallta ok skylldi
hann sva leysa sik vndan sektvm. H(iallti) m[ællti kann ek þier35
be]tra rað far þv ^ian med mer ok mvn ek gera þig (syk)nan ^.

18 Hiallt(i) ^ for vtaw ok kom [vm hausted nordr] i Þrondheim a

^ Punktum er tilf. ^ Her er det forkortelsestegn brugt, som ellers be-
Ujder ra. -^ g mgl. * Aben plads for initialen. ^ Rettet fra hdskrs

fkorð. ® þig (syk)nan er rettet fra hdskrs þignan (en sammenblanding af þig
og syknan^. ' i mgl.

Kristnisaga c. 10-11. HAUKSBÓK. 139

fvnd Olafs konvngs. ^ þa kom ok vtan af Islawdi Gízvr hvíti
m[ágr ^ hanns]. ^

Fra Kiartan ^

il Olafr konvngr hafði kristnað Haloga hná ok kom hann tiH

Niðár oss Ym havstið. ^ [þar voru] þa margir islenázkir menn l^ek 5
er f^ri skipvm reðv.^ þeir styrðv einv skipi Kiartan [Olafz svn pa
ok] Kalfr Asgeirs s(vn) ok Bolli ÞoHeiks s(vn). ^ þar styrði ok
Halldór sinv skipi s(vn) Gv[dmundar Rika] ok Kolbeinw s(vn)
Þorðar freysgoða ok Svertingr s(vn) Rvnolfs goða Hallfroð[r Ottars
svn ok] Þorarin Nefivlfs s(vn). ^ þersir Yarv aWir heiðnir. ^ þeir lo
lagv fyri bcpnvm ok ætlvðv svðr íyri ^ [land. enn þeim gaf] eigi
aðr konvngv kom norðan. ^ þaí var ein goðan veðr dag at menn
íorv a svnd or b(p[num ok sa þeir er] á skipvnvm ^ ^arv at
einw madr var myklv betr svndfœR enn aðnV.^ Bolli ÞoHeik[s s(vn)
mællti vid Kia]rtan frænda sinw hvi reyn/r þv eigi svnd Yið þanw i5
enw fera mmn. ^ Kiartaw mœl[lti ecki vil ek vid] hann þreyta. ^
hvar kom kapj? þitt þa s(egir) Bolli ok kastaði klæðvnvm.^ þa Kop
Kia[rtan vpp ok afklæd]diz ok bað Bolla vera kvÍRan. ^ K(iartan)
liop a svnd ok lagðiz at manwinvm ok fœrð[i hann nidr ok hellt]
niðri vm rið. ^ eft^V ^at komv þ(?^r vpj9 oA; fœrði Kiartaw hann niðr 20
anwat sinw ok er Kia[rtan villdi vpp] tok sa Kiartan ok hellt
hanvm niðri vm rið. ^ et .ííj. sinw fœrði sa Kiartaw [nidr ok hellt
hanvm] sva lengi niðri at hanvm hellt vií? kafnan. ^ þa logðvz
þe^r ti^ löndz ok spvrð[i þersi madr Kiartan] ef hann vissi -við
hvern hann hafði þreytt svndit. ^ hann q(vaz) þat eigi vita. ^ haww 25
gaf Kiarta^ [skallatz || * skickiu, ok qvad hann þa vita mvndv 17'
vid hvern hann hafdi þreytt sunndit. ^ Kiartan vard vís at þersi
madr var Olafr konungr. hann þackadi hanum] sœmelega giofna.^
heiðn^V menn letv illa yf^V þd er Kiarta?^ hafði giafir þeg/í af
konvngi. ^ [Mikhials messud]ag gmgv marg^V iskwdzk^V menn at 30
heyra tiðir ok sia sið kristinwa manna. ok er ^eir komv [aptr ^
ræddu] þeir vm með ser hvern veg þeim hafði virz þe?ra at hæfi. ^
Kiartaw let vel yfiV [enn fair adrir]. ^ konvngr varð þers skiott
viss ok sendi eft^V Kiarta^ ok spvrði ef hann villdi taka viíí
[Kristni. Kiartan] q(vað) hann gera. mega sva at hann mvndi þd 35
eigi nitta. ^ konvngr spvR hvat haww mækV ti/. ^ at [þier fait mer
ei] minwi soma her en ek a ván a Manái þo at ek koma þar

^ Punktum er tilf. ^ Skr. -ur. ^ Denne overskrift findes kim i JErl.s
afskrift; i mhr. er den rimeligvis bortskáren. ■* Bettet fra hdskrs tid. ^ Kun
en del af Y og i ovenover er tilhage. ® Rettet fra hdskrs fkipin-.

* Med den sidste del af ordet skallatz har det 17. mhrhlad rimeligvishegyndt.

140 * HAUKSBÓK. Kristnisagao.il

19 eigl ^ konvngr iatti þvl ^ Kmrian var [þa skirdr. ok var] i boði
konvngs meðan hann var i hvita váðvm.^ i þd bili kom ^ Þan(g)-
hrandr^ iprestr af Islawdi i\l konvngs ok [sagdi hvern fjiandskap
me7in hofðv þar vi(? hann lyst ok kallaði enga ván at cristni
mvndi þar [vid gángazt. þa] varð konvngv sva reiðr at hann let 5
taka marga islewdzka menn ok setia i iánn het [sumum drápi,]
enn svmvm meizlvm en svmir Yarv ræntir. ^ sagði k(onvng)r ^ at
hann skylldi þa giallda þeim [þat versu vvirdihg]a feðr þí?/ra tokv
a Iskwdi hans erendvm. ^ þeir Hiallti ok Gízvr baðv þa fyri
monnvM sagði [at konungr hafdi] þaí mœllt at menn skylldv ecki lo
þaí hafa iil saka g^rt aðr ef þe^'r villdi skiraz lata at [ei skylldi
frid h]afa. ^ Gízvr talði frændsemi vi(? konvng. ^ Alof mo^^'r hans
var d(ottir) Boðvars hí?rsis Vikinga-[Karas(vnar) en As]triðr moóir
Olafs konvngs var d(ottir) Eiriks broðvr Boðvars. ^ Gízvr sagði at
hanvm þotti [von at Krist]ni ^ mvndi vit? gangaz a Islanái ef i5
raðvm væri at farit en 'Þa.n{g)hrandr ^ for þar sem [her helldr
vsp]aklega drap ha^in þar menn nockora ok þotti monnvu hart at
taka þat af vtlendvm [manni. Olafr konungr] s(egir) alk'r menn
skvlv frið hafa ef þit Hiallti bindiz fgri at kristnin gangiz \iá a
[Islandi enn tak]a mvn ek i gisling þa menn er mer þickia bezt 20
menniír af Islewdingvm þar ti^ er [reynt er hver]sv þetta mal
ferr.^ til þersa nefndi konvngv^ KiartaTi O(lafs) s(vn) Halldor s(vn)
Gvðm?;/ídar rika [Kolbein s(vn) Þor]ðar freysg(oð)a^ broðvr Bren/^v-
Flosa Sverting s(vn) Rvnolfs goða. ^ þa mœllti [madr er Sverting]s
var getið vverðvgr er Svertingr þers at Hiallti veiti hanvm i orðvm 25
at faðir [hans sotti Hiallt]a vm sakleysi. ^ Þan(g)brawí^r ^ svarar
opt man þat lysasz at Hiallti man betr hafa [enn þeir er til
m]oðs erv ok taki þer herra vel þa Hiallta ok Gizvr þw at ^eiv
lavna opt goðv [illa Ivti. þersu] iattv þeiv Hiallti ok Gízvr at
ílytia konvngs erindi a Islawdi en eftir ])at vorv [aller islendsker] 30
menn leyst/'r ok skirðir þe/r sem þar Yarv. ^ Olafr konvngv veitti
Hallfroði gvðsiíiar [þui hann villd]i eigi lata skiraz ella. ^ þa
kallaði konvngv hann vandræða skalld ok gaf hanvm sverð [at
nafn fe |sti. ^ Gízvr ok Hiallti Yarv meó konvngi vm vetrin ok sat
GizvR f//ri aðryckiv ^ konvtigs in/íaR [enn lendir menn]. ^ mé?(? 35
konvngi Yarv ok gislar hin/r islewdzkv i goðv yf/r læti. ^

^ PunUum er tilf. ^ Skr. to gange. ^ g mgl. " Forkortelsesstregen
mgl. ^ Det ser ud som om n manglede i mhr. ® Skr. midt over det foran-
stáende ord. ' oÖ mgl. ^ \ er tilf. over linjen med nedvisningstegn.

Kristnisaga c. 12. HAUKSBOK. 141

Fra Gizvri ok Hiallta
[Vm varijt bioggv ^ þe?*r Hiallti ok Gízvr skip sitt iil ís-
\andz. 2 raarg/r meun lottv þers [Hiallta. enn hann] gaf ser ecki
Ytn þaí. ^ þaí svmar for Olafr konvngr or lanái svðr tií Vindk^^dz.^
[þa sendi hann ok] Leif^ Eiriks s(vn) iil^ Græna k^dz at boða 5
þar trv. ^ þa fann Leifr [Vindland hit] goða.'^ hann íann ok menn
a skipflaki í hafi. ^ þd var hann kallaðr Leifr himi hepj^ni. ^ | 17b
[Gizurr^ ok Hiallti komv þann dag fyri Dvrholma ós er Brennv-
Flosi reid vmm Arnarstacks heidi] til alþmgis.^ þa spvrði hann af
þeÍM monnvM er iil þe/ra hofðv roit at Kolbein broð[ir hans var 10
tekinn i] gishng ok ailt Ytn erendi þe/ra Hiallta ok sagði hann þav
tiðindi iil a.\þmgis. ^ þe/r [tokv þann sama] dag Vestma/íwa eyiar
ok logðv skip sitt Yiá Horga eyri. ^ þar barv þeir fot sin a [land
ok Kirkiu vid þann] er Olafr konvngr hafði latið hoGva ok mæ\lt
sva íyri at kirkivna skylldi þar reisa se[m þeir skyti bry]GÍvm a 15
\aná. ^ aðr kirkian Yar reist var Ivtað vm hvarvm megin vagsins
standa [skylldi ok hlautzt] fyri norðan. ^ þar Yarv aðr blót ok
horgar. ^ þeí'r Yarv .íj. netr i eyivnvm aðr þe^'r forv inn a [lannd.
þat var þann dag] er menn riðv a þing. ^ ^eir fengv engan farar
greiða ne reiðskiota íi/ri avstan [Rang aa. þviat] þar satv þmg- 20
21 menn Rvnolfs i hvt'riv hvsi. ^ þe/r gengY þar iil er þe?*r kowv i
Haf iil SkeGÍa [íokurss(vnar) ^ hann] feck þeim hersta iil þmgs
en Þorvalldr s(vn) hans var aðr heiman riðin er atti Kolto[rfv
systr Hiallta.] en er þeir komv i Lavgar dal fengv þeir þaí af
Hiallta at hann var eíiir meó .xíj. msinn [þviat hann var sekr 25
íior]baýgs maí^r. ^ l^eir Gízvr riðv þar iil er þeir komY lil Vellan-
kotlv vií? Oifvs vatn.^ þa [gerdu þeir ord til] alþ^'wgis at vinir þeira
ok venzla menn skylldv riða i mót þeim. ^ l^eir hofðv þa spvr[t at
vvinir þeira] ætlvðv at Vé^ria þeim þmg vollin en aðr þeir riði fra
Velland kotlv komv þ^^'r Hpallti þar. ok voru] þa frændr þe/ra ok 30
vimr komnir i moti þeim. ^ riðv þe/r þa a þmg meó miklvm
floc[ki ok til bvdar] Asgrims ElHða-Grims s(vnar) systvr s(vnar)
Gizvrar. ^ þa hopv him'^* heiðnv menn saman meó [aivæpni ok
hafjði stornögr at þeir myndv be;riaz en þo Yarv l^eir SYmir er
skÍRa villdv vandræð[um þo at ei væri] kristmr. ^ Þormoðr h(et) sb
prestr sa er Olafr konvngr hafði fengit þeim Hiallta ok G(izvri). ^
[nann sonng messu vm] dagin eft/r a giabacka vpp fra bvð Vest-
firðinga. ^ þaðan gengY ^eir iil lo[gbergs. þar voru víj.] menn

^ Det forste g er i hdskr. rettet fra d. ^ Punktum er tilf. ^ i er
tilf. over linjen. * Herefter er vind skr.y men dette er igen underprikket af

Haukr selv. ^ Skr. -r. ® Sál. JErl.; det rigtige er Asgautssunar.

142 f HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 12.

skryddíV. ^ þeir hofðv krossa .íj. þa er nv erv i Skarðinv eystra. ^

22 merkir anwa[rr ^ hæd Olafs konungs ^] anwaR hæð Hiallta Skeaia
s(vnar). ^ at logbergi var allr þiwgheímr. ^ þeir Hiallti hofðv
re[ykelsi a glód ok] kendi sva i gegn vindi sem forvindis ilmin. ^
þa barv l^eir H(iallti) ok G(ízvr) vp^ eren[di sín vel ok sk]orvlega.^ 5
en þat vndrvðv memi hve^s(v) ^ snialhV þeir Yarv ok hversv vel
þeim mæltiz enw sv[a mikil ógn] fylgði orðvm þe^'ra at eng^V
vvin?V þe^ra þorðv at tala moti þeim. ^ en }^at gerðiz [þar at ad
annarr ^] maór at oðrvm nefndi ser vatta ok sogðvz hvanV ór
logvm vií? aðra en^V kristnv [menn ok oner heidnu]. ^ þa kom lo
maór lavpandi ok sagði at iarðelldr Vízr vp^ kominn í Olfvsi ^ ok
mvndi hann lavpa a [bœ Þoroz goda]. ^ þa tokv heiðn/r mefin ti/
orðz e^^i er vndr i at gvðin reiðiz tolv?i2 slikvm.^ þa mœUti S[norri
godi vmm] hvat reiddvz gvðin þa er h^r branw ravnit er nv
stondv Yer a. ^ eftir þaí gengY [menn fra LOgbergi]. ^ þa baðv 15
hin^V kristnv menn at Siþv-Hallr skylldi segia log þeira. vp/? þav
er kri[stninni skylldv] fylgia.^ Hallr keypti halfv .c. silfrs atÞorgeiri
goða er þa hafð(i) ^ logs[ogv at hann segdi] vpp log hvartveai
kristin ok heiðin ok var hann þa en e^^i skirðr.^ enn þa er [menn
komv i bvdir] lagðiz ÞorgeÍR niðr ok breiddi felld a hofvð ^ ser ok 20

23 la allan dagin ok vm [nottina ok ann]an daginw iU iamlengðar. ^
emV heiðnv menn hofðv þa stefnv fiolmennsi ok tok[v þat rad at
biota] II .íj. momtvm ór hvmvm. fiorðvngi ok hetv a heiðin gvð ti/ 18^
þí^rs at þav leti e^^i kristni ganga. jUr landit. ^ þeir Hiallti ok
GizvR attv aðra stefnv \iá kristna menn ok letvz þeir vilia hafa 25
ok m8i7inh\oi iamíiolmewwt sem himV heiðnv. ^ }^eir mœUtv sva
heiðingiar blota hinvm. verstvm momivM ok rinda þeim íyri biorg
eða^ hamra^ enn ver sA;i?lvm velia at mawwkostvm ok kalla sigrgiof
vi(í drottin varn lesvm Christvm ^^. ^ skvlv ^^ \er lifa þí^i betr ok
syndvarlegaR en aðr ok mvnv \it G(ízvr) ganga iil íyri v[arn] ^^ 30
fiorðv/íg sigrgiafarin^ar. ^ en íyri Avstfirðinga fiorðvng gen%\ ^eir

úl Hallr af Siþv ok Þorleifr ór Krosa vik íyri norðan Reyðar fiorð

24 brodi(r)^^ Þorarins^* or Seyðar f(irði).^ Ingileif ^^ var modir þe^ra.^
hanvm hafði ^^ Digrketill stefnt vm kristni at raði Broddhœlga. ^

^ Punktum er tilf. ^ Skr. -r. ' Her bör vistnok indskydes et en; JErl.
har skrevet ennar, hvilket rimeligvis er en kontamination af en annar, jfr. ovf.
þignan. * v mgl. .^ í olpvfi er skrevne over linjen med nedvisninystegn.

® i mgl. "^ 0 er i hdskr. rettet fra e. ^ e er i hdskr. rettet fra et andet

bogstav. ® Dette ord er meget afbleget. ^^ Forkortet i^m. xpm. " vl

meget afbleget. ^^ arn bortrevet ved et hul pd perg. ^^ r mgl. " Her-
efter tilf. hdskr. .f. urigtigt; se not. 3 i Bisk. 1. 23—24. ^^ if meget afbleget.
^' di tilf. over linjen med nedvisningstegn.

Kristnisaga c. 12. H A U K S B Ó K. 1 43

þa gerbi veðr sva illt at Ketill varð þvi feginw at hann kom til
Þorleifs vm kvelldit ok hafði þar goðan beina.^ af ^ þw fell stefnan.*
enn or Norðk/ídiwga f(iorðvngi) gengY iil sigvr^ giafarinwar Hlenwi
hinn gamli ok Þorvarðr * s(vn) Spakboðvars. ^ enw or Vestfirðinga
f(iorðvngi) Gestr Olleifs s(vn). ^ þar var engi anwaa ti^ ^ ^ þaí 5
likaði þeim H(iallta) ok ^ G(izvri) iUa ^. ^ þa ^ tok til orða Ormr
Kodrans s(vn). ^ hann var vistvm a Gils backa þí;i at Rermvnár
Illvga s(vn) atti GvnwhiUdi d(ottvr) hans. ^ verða mvndi ^ mörjr til
þersa ef Þorvalldr broðir min hmn víðforli væri samlendr vi(? mik
en nv mvn ek ti/ gangsi ef þer vilit yiá mer taka. ^ þe^'r iattv ^ þd 10
ok var haww þa skirðr þegar. ^ enw vm dagin efter settiz ÞorgeÍR
vpp oZ; gerði orð i bvðir at menn gengi til logbergs ok er menn
komv iil logbergs mæilti hann at hanvm þotti þa komit i vvent
efni a la^idinv er menn skvÍY eígi hafa eín log a lawdi her ok bað
at menn skylldv þat eigi gera sagði at þar af mvndv geraz 15
bardagar ok vfriðr ok mvndi ^at ryðia ti? kwd avðnar. ^ hann
sagði ok fra þi;i at ko/^z^wgar þeir er anwaR het Dagr ^^ sa var i
Danmorkv en sa h(et) Tryavi er var i Noregi þe^r hofðv lengi
halldit strið milHm sín ok þar iil er \a71az menn namv þa raðvm or
hvarv tveaia rikinv ok ger^Y frið millim þeí'ra sva at þ<?/r villdv 20
eigi. ^ en ^at rað gafz sva at þeir sendvz giafir a milHm a fara
vetra fresti ok hellzt þe/ra vingan meðan ^eiv Hfðv baðir.^ ok þicki
mer ^at rað at lata þa eigi raða er her gangaz með merstv kap^ji
i moti ok miðlvm sva mal millvm þezra at hvarirtveeia hafi
25 nockot iil sins máls en ver hofvm allir ein log ok einn sið ^vi at 25
þaí man satt vera ef v^r slitvm login þa slitv \er friðin. ^ ÞorgeÍR
lavk sva tolvnwi at hvanV tvcGÍv iattv \^vi] ^^ at þav log skylldi
hallda er hann reði vp;? at segia. ^ þa var ^at vppsaga Þorgeirs at
alh'r menn skylldv vera skirðir a Islandi ok trvá a ein gvð. ^ en
vm barna vtbvrð ok rossa kiotz at ^^ sA:í;1v halldaz hín fornv log. ^ 30
menn skylldv blota a lavn ef villdi en varða fiorbavgs garði ef
vattvm kœmi Nið'} sv heiðní var af tekin. nockor^^m vetrvm siðaR.^
alHr Norðlewddingar ^ ok Svnlewdiwgar Yarv skirðir i Reykia lavgv
i Lavgar dal er þeir riðv af þmgi ^vi at ^eiv villdv eigi fara i ^^
kallt vatn. ^ Hiallti mœUti er Rvnolfr var skirðr gomlvm \enm 35

^ Punktum er tilf. ^ a meget afbleget. ' Sdledes. "* v rnep'eí af-
bleget. ^ Meget afbleget. ® Herefter er ordene \)at likadi gentagne, men

underprikkede. ' a er rettet fra ei; Haukr havde ferst skrevet þeim, jfr.
foregáende note. ® di er skr. over linjen med nedvismngstegn. ® i er meget
afbleget. ^° d Ugeledes. ^^ Næsten helt forsvundet formedelst en rift i perg.
^^ t nœsten forsvundet form. riften; se frg. note. ^' fara i er skr. to gg.

144 § HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 12-14.

Yer nv goðanvm at geifla á salltinv. ^ þat svmar vofr skirðr allr
l^ingheimr er menn riðv heiw. ^ flest/r vestan ^ meww vary skirðir
i Reykia lavgv i syðra Reykiar dal. ^ Snorri goði kom ^ merstv a
leið vi^ * Vestfirðinga. ^ |
c. 13 Svmar þetta er kristni var i log tekinw a Isk^^di var liðið s i^b

0

fra hoUgan var(s) ^ herra lesu Christi ^ .m. vetra. ^ l^at svmar hvarf
Olafr konvngr af Orminvm langa svðr v[i(?] ^ Svolðr .íííj. id^?s
septembris. ^ þa hafði haw/j verit kotivngr at Noregi .v. vetr. ^ eftir
hímw tok riki Eirik[r] ^ i(arl) Hakonar s(vn). ^ þ.?/r Þorvalldr
Koðrans s(vn) ok Stefnir Þorgils s(vn) fvndvz eftér hvarf Olafs lo
hmvngs. ^ þeir forv baðir s[ama]n ^ viða v/w heimin ok allt \i i
lorsala heim ok þaðan tií Mikla garz ok sva tií! Kœnv garðz hit
eystra eftí'r Nepr.^ Þorvalldr andaðiz i Rvzia skampt fra Pallteskiv.^
þar er hann grafin i fialli einv at kirkiv lohannis bapíeste ok
kalla þe/r hann helgan. ^ sva segir Brandr hinw viðforli Hefi ek is

26 þar komit er Þorvalldi Koðrans syni Gristr hviUdar ler þar er
hann grahnn i há fiaUi vpp ^^ i Drafni at lohawms kirkiv.^ Stefn^r
for þa ^^ norðr i Danmork. ^ enn er hann kom i Danmork q(vað)

V. hann visv þersa Mvnkað * ek nefna nœr man ek stefna niðr bivgt
er nef a niðingi þanw er Svein ko/^ií;wg sveik ór \a7iá\ ok Tryggva 20
s(vn) a talar dro. ^ a þem visv þottiz Sigvalldi iarl ^^ kenwa mark
sitt ok íyri þa sok let hann drepa Stefni. ^ sva heftr Ari h\nn
gamli sagt. ^

Fra Gizvri

g_ 14 GizvR hinn hviti bio i Havfða ^^ aðr hann gerði bœ i Skala 25

27 hollti ok fœrði þangaí bv sitt. ^ ha/^w lagði allan hvg a at styrkia

^ Punktum er tilf. ^ t me^eí afbleget. * owí ligeledes. * Ligeledes.
^ s w^í. ® Forkortet ifio x. ' Forkortelsestegnet og tildels v afrtvet. ^ r
afrevet. ® ama afrevet ved et hiil pd perg.; se s. 142 not.l2. ^° ^Si/wgs aí ví^re
rííííeí /ra einv. " líerefter er skr. i, >wew underprikket. ^^ a afrevet ved

en rift. ^^ Det forste a er i hdskr. rettet fra v.

* Verset bör skrives:

Munkat nefna þann's Svein konung

(nær munk stefna: sveik ór landi

niðrbjúgt es nef ok Tryggva son

á níðingi) á tálar dró.

Jeg vil ikke nœvne [ved navnj — men jeg vil antyde ham: nœsen er krum
pd niddingen — ham, som ved svig narrede kong Svend bort fra landet^ og
bedrog Tryggves sön b.

a Nemlig dengang da Sigvalde ved list bemœgtigede sig kong Svend tveskœgs
person for at udlevere ham til kong Burislaf. ^ 0: för Svolderslaget. ^

kiistnisaga c. 14-15. ÖAUKSBÓIC. 14S

27 kristnina. ^ hann sendi Isleif svn sin svðr i Saxlawd ok geck þar i

skola i borg ^eln er ^ heit^V. ^ en er hann kom iil Islawdz

feck hann Dollv Þorvallz d(ottvr) ok \av þe^ra s(vn) Gízvr ok
Teitr hinw marglati i Havka dal oh Þorvalldr ^. ^ her Yarv fyst
vtlendir h'f/skvi)a.r ok kendv keningar en er lanáz menn vissv 5
hversv agiætr klerkr Isleifr var baðv kwdz menn hann at hann
fœri vtan ok leti vigiaz iil hyskvps ok þaí veitti hann þeim. ^ þa
var hafin .1. at alldri er hann var iil hyskvips vigðr.^ þa var Lea*
nonvs papa. ^ þa var hann hinn nesta vetr eftir i Noregi ok for
siþan iil Islanáz ok var .íííj. vetr ok .xx. hyskv^i. ^ hann lærði lo
marga agiæta menn ok let vigia Mil presta en af þeim vrðv. siþaw
.íj. hyskv^2iV lon Ommvndar s(vn) hinn hœlgi ok Koh^ Vikvma
hyskv^. ^ Isleifr hyskv^ andaðiz i Skala hollti .ííj. nones * ivlíj. þaí
var a drotins degi.^ þa hafði hann .íííj. vetr ok .xx. hyskv\) verit.^
þa Yarv .Ixxx. vetra liðn^r fra hvarfi Olafs konvngs Tryava s(vnar).^ i5
Ari hinw froði stoð yf/r grefti hans .xíj. vetra gamall er flest hefer
sagt fra þersvm tiðinðvm ^ er her erv ritv5. ^

Vigðr GizvR ti^ hyskviis

c. 1 5 Efiir andlat ^ Isleifs hyskvips baðv lawdz menn Gizvr s(vn)

hans at hann skylldi vigiaz iil hyskvps. ^ hann for vtan ok var 20
vigðr iil hyskvips .íj. vetrvm eftfr andlat Isleifs hyskvi^s a dogvm
Olafs konvngs kyRa Noregs konvngs. ^ þa var Gregorií;s septimys

28 papa i Roma. ^ Gízvr var hinn nezta vetr eíiir vixlv sina i Dan-
mork en for iil Islandz hit ' nesta svmar ^ eftír. ^ enn er hann
haföi einn vetr a Islawdi verit tok Markys Skecia s(vn) logsogv. ^ 25
hann heíir vitraztr verit logmawwa a Islawdi anwaR enn Skapti. ^
GizvR hyskvp var sva astsæll af landz monnvu at hverr maór
villdi haws boði ok ban/zi hlyða en af astsælld Gizvrar hyskvps
ok vmtolvm Sæmywdar prestz hins froða er beztr klerkr hef/r
verit a Islandi ok wm raðvm Markí;s logsogv mmnz ok'^ \\ fleiri so
hofdingia at þat var i log tekit at aller menn toldu ok virdu ^ fe
sitt ok svordv eid at rett væri hvart sem var i londum eda
lausum aurum ok gerdu tiund af. þat er mikit mark til þers

^ Punktum er tilf. ^ Ahen plads i mbr.; namet er Herfurða. ' Foran
dette ord er forst skr. gizv, men underprikket. * Sáledes. ^ Det forste i
er omlr. afrevet ved en rift. ® t ligeledes. ' Bettet fra hdskrs hinn; jfr.
folgende note. ^ Fúrst skr. Yetv , men dette er underprikket og overstreget

med redt, og fvmar skr. ovenover. ^ Skr. omtr. som vndu.

* Her ender 18. mhrhlad (det sidste i AM 371, 4o).

10

146 9 HAUKSBÓK. Kristnisaga c. 15-17.

hversu lanndz menn vorv lydner þeim manni er þvi kom til
Jeidar at allt landit var virt ok allt fe þad er a þvi var. ok
logtekit at sva skylldi vera medann landit væri bygt.

Vm Tiund ^

16 Gizurr^ ^ byskup lagdi ok Log á þat at stoll byskups þers 5
er a Islandi vœri skylldi vera i Skálahollti ok lagdi þar til stolsins
landit heima þar ok morg onnur audævi bædi i landi ok lausum
eyri. Enn þa er hanum þotti sa stadr* ordinn sva rikr* sem hann
villdi. þa gaf hann meir enn íiordung byskups doms sins til þers
at helldr * væri ij Byskups stólar a Islandi enn einn sva sem lo
Nordlendingar badu hann. enn hann hafdi adr lated teha bœndr
alla a Islandi ok ^ vorv þa i Austfirdinga íiordungi dgg. heil. enn

i Sunnlendinga fiordunngi dd. enn i Vestfirdinga fiordungi ix c. ^
enn i Nordlendinga fiordungi xu. ok voru þeir einir taldir er
þingfarar kavpi attu ad gegna. þa er Gizvrr ^ byskup hafdi xxv. i5
29 vetr verit byskup þa tok Vlfhedin Gvnnars ^ s(vn) Logsogv en
Markus var þa andadr*. ok hit fysta sumar er hann sagdi Log
vpp var nymæli þat gert at vm vetrinn eptir skylldi rita Loginn at
Haflida Mars s(vnar) ok vmrádi Bergþors ok annarra^ vitra
manna ok skylldu þeir gera nýmæli þav aull er þeim þætti þav 20
betri enn hin fornv Log. ok skylldi þau segia vpp hit nesta svmar
epter ok þau aull halldazt er meiri Ivtr* manna mællti ei móti.
þa var ritadr Vigslodi ok mart annat i Logumm ok lesit vpp vm
sumarit epter i Logrettu. ok Hkadi þat ollumm vel. þa var byskup
fertogr * er hann var til byskups vigdr *. enn þa er hann hafdi 25
íííj vetr ok xx byskup verit var lon vigdr til byskups svn Om-
mvndar ^ ok Þorgerdar Egils dottur Halls s(vnar) af Siðv. þa hafdi
lon íííj. vetr* hins setta tigar. Hann var fyrstr byskvpp at Holum
i Hialltadal.

Andlat Gissurar byskups so

17 Gizvrr^^ byskup fridadi sva vel lanndit at þa vrdv engar
stórdeilur med hofdingiumm. en vapna burdr* lagdist miok nidr^.
þa voru flestir virdinga menn lœrder ok vigdir ok lærdir til presta
þo at hofdingiar væri. sva sem var Hallr* Teitssvn i Hauka dal.

^ OversTcriften er urigtig. ^ Aben plads for initiálen. ' Skr. -r.

* Skr. -ur. ^ Skr. og. ^ Tallene skrevne uden afstand (méllem x og c).
' Rettet fra hdskrs Markus Vlfhedins. ^ Her mangler uden tvivl ordene: þá
tók lögsögu Bergþórr Hrafnsson el. lign., ti hann i det felgende er Bergpórr.
" Skr., ligesom för (145.n) af Haukr selv, ö-.

Kristnisaga c. 17-18. HAUKSBOK. 147

ok Sæmundr ^ hinn fródi. Magnus Þordarsvn i Reykiahollti Simvn
lorundarsvn i Bœi. Gudmundr s(vn) Branz i Hiarþarhollti. Ari
hinn frodi Ingimundr Einars s(vn) a Hólumm. Ketill nordr Þorsteins
s(vn) a Modruvollum. ok Ketill Gudmundarsvn. lon prestr
Þorvarz s(vn) ok marger adrer þo at ei se ritader. Gizvrr ^ byskup 5
30 let vigia Þorlak svn Rvnolfs Þorleiks s(vnar) til byskups at ser
lifanda ^. þa var Þorlakr ^ íj. vetrumm meÍR enn þritogr. Gizurr^
byskup andadist i Skálahollti þa er hann hafdi verit byskup xxx.
ára ok vj. ár. þat var xxx natta siþar en Þorlakr ^ byskup var
vigdr ^ þat var hinn þridia dag i vikv v. Kal. mnii. a þui ári lo
andadist Paskalius papa ok Kirialax Grikia konungr ok Balldvin
lorsala konungr ok Arnalldus patriarki^ lerusalem ok Philippus
Svia konungr. þa hafdi Island verit bygt cc. vetra tiræd-^. Annat
i lieidni enn annat i Kristni. þa var lidit frá iiolldgan Drottins

0

vars herra lesti Christi^ M.c.xviij. ár. is

c. 1 8 A • a þui ari er byskup Gizurr '^ andadizt gerdi nallæri

mikit a Islandi.^ þa kom hrid sv a Dymbil dogum at menn mattu
ei veita tidir i kirkivm i svmum herudum fyri nordann land. Enn
fostudag hinn Langa. þa hof vpp knoR vnder Eyiafiollum ok sneri
a lopti ok kom holfandi nidr ^ hann var vij. rum ok xx. paska- 20
daginn fysta mattu fair menn tidir sœkia at taka þionustv enn
sumer vrdu vti daudir. Annad illvidri (kom)*^ epter andlat hans
þann dag er menn ridu a þing. ^ þa braut kirkiu a Þingvelli þa
er HaRalldr konungr Sigurdar svn hafdi latid hoGva vidinn til.
þat svmar fórv ^^ xxxv ^ skipa vt hingat ok braut morg vid lannd. 25
enn svm leysti i hafi vndir monnuM. en atta ein komust brott
med þeim er ádr ^ voru her ok komvst þav engi fyri Mikials
messu or hafi. Af þeim mannfiolda vard her hallæri mikit. þa er
Bi Gizurr ^ byskup andadist voru þersir merstir ^^ hofdingiar a Is-
lanndi. Haflidi Marssvn nordr^ ok s(ynir) Asbiarnar Arnorss(vnar) so
i Skagafirdi. ÞorgeÍR Halla s(vn) ok Ketill prestr Þorsteins svn.

^ Skr. -ur. ^ Skr. -r. ^ Skr. -andanda. ^ Herefter mgl. muhg-

00 o

vis \. ^ Fm fejl for tolfrœð. ® Skr. j x. "^ Ahen plads for initialen.

« Punktum er tilf. ® Mgl. i hdskr.; kom har 104. ^° Herefter er skrevet,
men underprikket, vt. ^^ Skr. mft-. a Herefter og til Kristnis. slutning

findes et aldeles tilsvarende, dog ikke ordret overensstemmende stykke i 104.
De forskellige varianter er det kun undtagelsesvis nodvendigt her at angive,
da de i regelen ikke tjœner til at rette eller fiddstœndiggere Hauks tekst. ^ 1
104 stdr xl; * margen anferes afvigelsen: „Havcsb. s. xxxv scip."

10*

148 ' kAÚKSBÓK* kristuisaga c. Í8.

Enn austr Gizurr ^ Einars s(vn) Sigmundr ^ Þorgils s(vn). hann
andadist a þvi Ari i Rvm for Enn sudr ^ Hallr ^ Teits svn. Skvli
Egils s(vn). En vestr ^ Styrmer Reins svn Halldorr ^ Egils s(vn)
Þorgils Odda ^ svn Þordr ^ Egils svn Þordr ^ Þorvalls s(vn) i Vats
firdi. Einum vetri epter andlat Gissurar byskups var Þorsteinn 5
Halls ^ svn veginn * gofugr ^ madr ^. Enn vetri epter þad var
þing íiolment. þav missari hafdi sva mikill mandaudr ^ verit at
Sæmundr prestr hinn frodi sagdi sva a þingi at ei mundi færri
menn hafa andast af sott enn þa voru til þings komner. þat
sumar var þrong mikil at domum. þa særdi Þorgils Odda son lo
Haílida Mars svn. þa vard vm ecki mal at Logumm dæmt. Þorgils
vard sekr ^ vmm averkan ok sat i sekt vm vetrinn. þa var sva
htill vapnaburdr ^ at ein var stalhvfa þa a Alþingi. ok reid
driugumm hverr bondi til þings er þa var a Islandi.

En ^ var þat er nj. vetr voru Hdnir fra andláti Gizurar i5
byskups anndadist lon byskup at Hólum . . . ^ kalendis Maij.

0

þad sumar reid Haflidi ^ Marssvn a þing med mgg. manna. Enn
Þorgils Oddasvn med dgg. manna. þeir sættust a þinngi med þvi
at Þorgils selldi Haflida sialfdæmi. enn hann gerdi lx. hundrada
VI alna aura vðru virtz fear luka i gulli eda brendu silfri eda 20
sæmiligumm gripum. ^ skylldi hann virda sialfr ^ H(aflidi) eda
þeir er hann tœki til. ^ þad sumar var hann kosinn til byskups
KetiII Þorsteins svn af Modruvollum i stad lons byskups. ok for
hann vtann þad sumar. Haflidi Mars svn atti fyR ÞvRÍdi d(ottur)
Þordar Sturlusvnar. Þordr ^ het svn þeira. nann atti Solvoru 25
dottor Asgrims Þorhalls s(vnar). Ivarr ^ het svn þeira. Haflidi
atti siþaR Ranveigu dottor Teits or Haukadal. Sigridr ^ het
32 Dottir þeira er atti Þordr^ i Vatzfirdi. Þordr^ ok Pall voru s(ynir)
þeira. Valgerdr ^ het onnur dottir þeira Haflida. hana atti
Ingimundr^ prestr Illuga svn. ok Ornv ^ d(ottur) Þorkelz Gellis so
s(vnar). ^ Illugi var svn þeira er Drucknadi þa er hann flutti
. . . . ^^ Hm til stein kirkiu þeirar er hann ætladi at gera a
Breidabolstad i Vestr ^ hópi. ^

1 Shr, -r. ^ 2 ^^^ .^j. 8 ^g^^g^ f^^ Mskrs Oddz; lOá har Odda.

* Skr. vei-. ^ Áhen plads for initialen. ^ Aben plads for tallet, 0: ix.

(sdl, og líalendas; lOá). ^ Herpá har JErl. — * heg. af linjen — af vanvare
efterladt et áhent rum, men har hemœrket urigtigheden heraf og derfor udfyldt
det med en streg. « Punktum er tilf. » Rimeligvis en fejl for Ornviar;
Ornyio har 104. ^^ Her er áhen plads for et par hogstaver. a Bimeligvis
en fejl for Hallvarðs (sdl. 104; jfr. Bisk. I 31).

Kristniaaga c. 18.

HAUKSBOK.

149

Rognvalldr iarll. Kali var vegin v. náttum epter Mariu-
messu fyRÍ. ^ eu Olafr konungr Tryava svn bardist a Orminum
Lánga nesta dag epter Mariumessu sidane. ^

^ Punktum er tilf. ^ Herefter findes der i 104 et stykke om de

fremmede hiskopper, der har opholdt sig pd Island, som iflg. angivelsen
i margen skulde vœre taget fra „Havcsb." ; da JErl. imidlertid ikke har
dette stykke, er angivelsen vistnok urigtig. I evrigt stammer denne bispefor-
tegnelse fra Ares Islbók, kap. 8, men den er interpoleret , sœrlig derved, at
grönlandske hiskopper er indsatte; se i ovrigt Ldn. s. 331—32.

1 Brunnr^* er [einn i paradiso. er or falla íiorar ar^ hingat^ 1*
i þenna] * heim. En^ heitir Phison. hon fellr [a India ^-lande.
onnor heitir] Gion oc Nil oðru nafne. hon fellr vm ^ Bla[land oc
Egifta land. iii] heítir Tigris. hon fellr vm Serc land ^. fiorða
heitir Eufrates hon fellr vm Mesopotamía. Pactol heítir ^ a. a 5
Asialande^^. þar^^ er gull í sondum hía. Gog^^ heítír a. a Spanie.
þar ero gull sandar. Ermonol ^^ heítír a. þar ero enn gull sandar

i hia. Rín heítir á. a Saxlande. þar er enn guU i sondum hía.

2 Tanais heitír a. er skilr Europa fra Asia^*. Dun heitir a. er mest
[va]tn er a Europa. þar falla i .Ix. stor a ^^. oc kemr i ^^ .vij. ^"^ lo
stoðum [i s§. 18] mikil i ^^ ollum st[oðum.] I þeím lut heimsíns
ero ^^ þessar ^^ aðr[ar storaer ^^]. Nepr ^3 [oc] Nyia[.] Seimgol.
Duna. Olkoga. Vina. Kuma ^^ Saxelfr. Padus. Tifr ^5. Rodon.
Betus. Uotn^^ oc tiarner ero meá morgu moti^^. sum ero suort^^^.]
en sum ero skír. Dauða sior heítir ^^ a Gyð[inga] lande. þat er i5

^ Hele denne side er meget afbleget og pd sine steder umulig at lœse. I
AM. 765, 4o findes en afskrift af Arne Magnusson selv af bl. 1—4 (til stykket
Nni þat huaðan otru liofst^ og hl. 8 (om Noe-sönnernes hygd i verden) — hl. 9<^
(siden ned). ^ or — ar er understregede af AM., vistnok for at antyde, at

de var utydelige. ^ Dette ord er af AM. underprikket, vistnok for af antyde,
at ordet er tilsat efter gisning. ^ Alt hvad der her og ellers er indklamret,

er tilföjet efter AM.s afskrift; han siger pa en vedhœftet seddel: „fyrsta sidan,
su lítt lœsa, i ijergamentz bokinne, er accuratissime confererud". ^ AM. lœser
Ein; ordet kan nœppe lœses sá. ^ a India er understreget. '^ oc — vm er op-
frisket. « Tigris— land ligeledes. ® Mesop— heítir ligeledes. ^° a Asial.

ligeledes. ^^ þ ligeledes. ^^ S&l. lœser AM.; sikkert stdr der ikke Tog.

^' Sikkert sál. ^* Rín (l. 8) — Asia opfrisket, hvorved flere hogstaver, sœrlig Sax er
gjort ukendelige. ^^ Over o muligvis aksent. ^® Disse 3 ord er af AM.

understregede. " AM. lœser viij. ^^ j ^^ ^j^ ,understreget. Jþork. lœser
her oc (forkortet). i» Eller a. ^o ^s ero understregede af AM. ^i þgff
svagt. 22 g^i i^gg^ ^^j . ^g ^g^ ^^. ^^-g^,^^^ rigtigt. ^s g^i^ j^j^ q^^^^

er opfrisket til Hepur. ^* g^j^ j^j^ . oj^/rísA^eí til Kinna. ^s Qpfrisket til

Tifur. 28 u opfrisket til N. 27 g^i j^^d.; opfrisket, som det synes, til mote.
28 S&l. AM.; opfrisket til skir. 29 ^^^^ ^ -^^) — heítir er senere opfriskede;
jfr. de foreg. noter.

* Her begynder mbr. AM. 544, 4o.

Heimslysing ok helgifrœíi c. 1. HAUKSBÓK. 151

atta tigi skeiÖa langt hins atta hundraðs. En halft annat hundrað
breitt. I einu skeiðe ^ ero fim faðrnar oc .xx. annars hundraðs. A
vatne þessu er bics htr. þar ma ^ ekki hfand[a] vera i þ?ii vatne.
þwi at alt [flytr me]ðan ^ lifir * en sœckr þegar dautt er. þar ero
enger ^ [fiskar i. oc eigi ^] setiast þar fuglar a. oc eigi er þar 5
skipum [farit yfer. þuiat menn d(p^]yia ef yfir fara. en þa sœckr
[þegar er] andar ^ missir E[f kerti ^ er] latet í vatnet. þa [flytr

3 meðan] logar. en sœckr [þegar ^^] slocnar ^^ Auernus heitír
vatn i Campania. þar er daunn sua illr[.] at ^^ af ^^ dœyr
alt þat er af kennir. oc ecki fliuga fuglar yfir þat vatn. þuiat lo
þeir dœyia ef þeir ^^ [kenn]a af. A Italia er brunnr sa er heítír
Giceron ^^. hawn grcpðir augna mein. ef þ^<i vatne er a riðit. þar
er brunnr er Gíneus heitír. sa tekr af lostasemi. ef maðr dreckr
af huart sem er kall eða kona. Er sa brunnr enn er kueikir losta
semi beði monnum oc bufe. Su tiorn er a Blalande. er sa tekr is
vatnz sott er af dreckr. I Sikfl œy ero .ii. brunnar. annar gerir
þau kycuendí frio. er aðr [ero] vfrío. en annar ^^ gerir þ[au
vfrio ^^ þo at aðr] se frio. [A] Girclande er | a su er savði gerir ib
huita þa er af drecka ^^. en ^^ su er onnor er alla gerir suarta.
verða oc fleckotter ef af ymsum drecka. Siden heítir sior a India 20
lande. þar sœckr alt er a kemr. vatn heítir Algus þar so^ckr ecki

^ þat er a kemr. Marsidia heítir vatn. þar vaxa steinar i. lobs
brunnr heítír a Idumea. hawn skiftir lit .iiij. sinnum a tolf
manaðum. hawn er vm varet grar. en um sumaret rauðr sem
bloð. vm haustet er hawn grœn sem sior. vm vetrewn gagn se^n 25
sem skirt vatn. vatn er þar ^^ er þrysvar er ramt a tueim ^^
dcpgrum^^ en gott þess a milU iafnan. Er oc sa brunnr er sua er
kaldr huern dag at eigi er dreckr. En vm netr er sua heítr at
vdreckr er. þat vatn er enn at sua huerfr stundum at ekki er
eftir. nema leirur. oc veit engi ner brott man huerfa. En bo
forðum hafðe horfet brot .iij. daga i viku huerri. I Sardínar
œyiu er varmr brunnr. þar bœtist manne augna ^^ meín ef
ber i augu ser. en ef^^ þiofar bera þat vatn i augu ser þa

^ AM. lœser skeidi. ^ Meget svagt. ^ flytr me understreget af AM.
* Herefter har AM. et punktum, som dog nœppe findes; sml. Jþork. ^ AM.
lœser -ir. ® -ar — eigi understreget af AM. "^ Alie disse ord er af AM.

understregede , undt. yf-, der er underprikket. * -r þegar er an er under-

streget af AM. ® Understreget. ^° SáL AM.; Jpork. har þegar er.

^' Nœppe at Jœse anderledes. ^^ AM. lœser sdl. ^^ Dette ord er tilf. over linjen
tilhöjre for at. ^* Sdl. AM; þar Jpork. ^''' AM. lœser urigt. ac-. ^^ AM.
lœser ur. -aR. ^' Understreget af AM. ^^ þa— drec- er opfrisket. ^^ Opfrisket.
^'^ -var- -tueiw ligel. ^^ grum ligel, ^^ au meget afhleget. ^' p opfrisket.

1 52 • H A U K S B Ó K. HeimslvsinK ok helgifiœ ði c. 1-3.

verða ^ þeir blindir. þat vatá er ^ enn er log brenwande slœckna
ef i vatn ^ ero laten *. enn ^ þegar kemr ^ loget a kertin er or
vatne kemr^ upp. votn^ ero þau er sua ero heit at þegar brennr
er við ma/^n kemr ^. þau ^^ votn ero enn er snarast ^^ i loft vpp
þa er minst ^^ varer. sua at þar ser ecki til vatns eftir. En ef 5
hia er þeim latet liggia kleði eða vll eða smo tre. þa verðr alt
at steíní.

5 Prologus. ^^

c. 2 pat er sagt at Moyses tœki þat rað fystr. at skrifa a bokum

at ^^ burð tiðenda þeira er verit hafa fyrr i heímínuiw. oc vm þat ]o
er guð skop þenna heím. oc sagðe þat er mestum stormerkium
setír. oc hi^m helgi ande kendi honum. oc hafa þar eftír mynt
þeír er helgar bœkr hafa gort siðan. En þau tiðendi er eigi fylgir
nytsemí. oc er þo froðleikr i oc gaman. at ^* vita ^*. þa gerði sa ||
maðr er sagt er at Daríus frígíus het. hann sagðe sogu fra sameign i5 2»
Gírkia oc Troea ma/^na. oc ritaðe viðar laufe. En ecki hafðe þat
fyr gort verit. at skrifa tiðendi þau er gorðst hofðu. oc skylldi þo
þat eítt rita er maðr hefði sett eða ha^m metti muna. En mioc
miclu siðar sogðu sogur þeír er hofðu frega spioU til. oc fyrr
hofðu oc verit myclu. Herodítus hmn girski oc sa froðleiks maðr 20
er Feredcides het. oc namo þar siðan aðrer eftír þeiw at skrifa a
bokum þau tiðendi er eigi skyldi or minni liða.

Fra paradiso.
c. 3 Sva er sagt at paradis er hinn œsti lutr þessarar veraldar.

þar var Adamr settr oc etlaðr til dyrðar ef hawn heldi þat er guð 25
bauð honum. þar er sua goð vist at þar ero blomar oc viðir oc
olt gros meá hi/^ni somo fegrð iafnan. þar er huarke ofhítí ne
kuldi. þar stendr þat tre er maðr kennír eigi sottar ne meín-

6 semdar ef hawn bergír þar af. oc heítír þat Hfs tre ^^. aller þessa
heims koster fylgia þar en engir ero þar anmarkar. brunnr er sa 30
þar er fylgia oll vatns friðendi. þanan falla or .íííj. aer i þenna
heim. Phison. oc Gion. Tigris. oc Eufrates. paradis er i austri
heímsens. oc veria bio(r)g ^^ oc hitar at mewn skiU eigi þangat
komast.

r

* ve- opfrisket. ^ Tilf. over linjen. ^ -ckna — vatn opfrisket, hvorved
i er blevet til j. ^ e opfrisket. ^ Opfrisket. ^ -ar kemr ligeleden.

' -t (loget) — k(emr) ligeledes. ^ otn ligeledes. ® maNn k...r ligeledes. ^° au
ligeledes. ^^ na ligeledes. ^^ (t))a er min ligekdes. ^^ Overskriften selv er
red, men punktet sort og i nogen afstand fra overskriften. ^^ Opfrisket.

^* Muligvis en aksent over r. ^^ r er udeiadt, men iilskrevet ovenover med

nedvisningstegn af en langt yngre hánd.

Heimslýsing ok helgifrœði c. 4. H A U K S B Ó K. 153

Her segír fra þui huersu lond liggia i veroldenní.
c. 4 Þessarar bygðar þa er Indialand yst. þar er sua meó morgu

mote beði friðendi landz kosta oc gessyma þe/ra er þar getr ^ i
gimsteínuni oc grosum oc viðum at a engu lande getr þeskyns
iam margt. þar ero storer anmarkar a lande. beði íirir dyrum 5
iUum oc þioðum ma/m skœðum. oc ormum oc eitr ^ kycuendum.
þar kemr vt haf austan oc sunnan. en fioll þau firir norðan er
Kapagus heíta. a f^Vir vestan er Idus heítír. i hafenu hía índia
lande ligia cpyiar goðar. Taphana heítír œy þar ero .íj. sumar
oc .íj. vetr a tolf manaðum oc er hon si grœn iafnan. þar er lo
gnott dyrra gímsteína. þar er cpy er Tile heítír þar flosna aldrigi
blomar. A sia(i)fo ^ India lande ero fioll þau er gull er sua
auð gett sem griot i* oðrum fiollum. En þar er torsott | til íirir 2^
\mi at þar geta drekar^ storer. oc dyr þau er grifes heita. oc
þioðer þer er .xíj. alnar ero langer oc ero þeír ma.nn skcpðir. En 15
dyr þau er grifes heita ero fram sem ernír en aftr sem hit o arga

7 dyr. oc sua skiot ^ oc sterc sem þau. oc vengir ero a þeím oc
ero flœyg sem ernír. ^ Mantikœra heítír dyr. þar er a manz anlít

8 oc þrefaldar ienn i hofðe. bolr sem híns varga dyrs. sporðr sem

a dreka. gull augu i. rodd sem hogg orms. oc rennr harðare en 20
fugll flíugí. oc er þat mann æta.^ a þetta índia land for Bartholo-
meus postole. þar ero stor heroð .iiij. oc .xl. Nest índía lande er
Pardia land þat tekr til ar þeirrar er fellr or paradiso er heítír
Tigris. þar ero stor heroð .iiij. oc .xxx. I þui tac marke var
Assur sonr Sems Noa sonar. oc heítír þar Assirio. þar er oc 25
Persidia land. þar bygði Elam annar Sems sonr. þessi lond
cristnaðe Tomas postole. oc ero þetta oft kallað índia lond. fra
Tigris a. oc til þeí'rar ar er Eufrates heitir su fellr or paradiso.
oc heítír þat land Mesopotania * a þwi lande gerði Nemroð rísi
oc aðrer risar ^ með honum borg mikla oc stopul i borgenni sa :»
hetBabell. ha^m var orðenn fiugura þushundrað skrifa har aðr en
guð brygði verki þe/ra sua at þa nam engi huat annar sagðe oc
vurðu þat ^^ .ij. tungur oc .Ixx. var siðan borg su kallað Babilon.
þar fellr Eufrates i gegnum. hon var lengi fiolmewn. til þess er
þar vuxu usiðir sua at guð let þar vaxa orma fiolda^ til þess er 35
menn matto þar eigi byggia. oc ero ormar þeir þar iafnan siðan.

^ Rettet fra hdskrs gotr. ^ Skr. eiti (glemt at tilföje böjlen i r).

* 1 mgl., men er tilf. over linjen med nedvisningstegn af en langt yngre hdnd.

* Herefter skrevet ollum; men dette er underprikket og overstreget med redt.
^ til— drek- opfrisket. ^ Midigvis en aksent over i. '^ Punktum er iilf.

* Kun ogsá lceses -ma. ® Det ferste r er opfrisket. ^° Sikkert ikke þar.

154 • HAUKSBÓK. Heimslýsing ok helgifrœði c. 4.

A Mesopotania stendr su borg er Niníue heítír. þar er þriggia daga
ganga eftir endilangre borgenní. I þui tac marke er Kaldea land.
þar bygdi fyst Arfaxað sonr Sems hiwn þriði. þar er oc land er ^
Arabia heítír. þar getr rœykelsi mest. þar er fiall þat er Sínaí
heitir. a þuí gaf guð log Moyse þau voro kallað Moyses log. vm 5
þessi lond kendi kenníngar Tomas postole. En er Uðr Eufrates ^ a.

9 þa heitir Syrland alt til Girclands hafs. þar bygði Aram sonr
Sems hÍ7^n fiorðe. þar er borg er Antiochia heitir. þar || var Petr 3^
postole .vij. vetr. þar stendr borg er Damaskum heítir. þangat for
Pall postole þa er guð kallaðe hann ^ fra Gyðinga viUu. * þar lo
stendr oc fiall er Libanus heítír þar ero tueim megím votn þau

er annat heítir lor. en annat Dan. oc fellr a or huaro tueggia
vatnenu oc mœtast hia fiallenu. oc heítír su a lordan. þar var
guð skirðr i. ^ hon fellr hia Gyðinga lande. þar kollum ver íirir
vttan Serkland. A Gyðinga lande stendr lorsala borg er guð var is
píndr i. oc þar er Beðleem er hann var bore^m i. oc þar vatn er
Dauða sior heitir. þar fellr lordan i. En a Serklande er Babilon
agetast borga. þar i nand liggr Egifta land. þar fellr a eftir er
Gion heítír. hon fefir or paradiso. þar er i aar kuislum gofug
borg er Alexandria heítír. þar var Petr postole .v. vetr. Egifta 20
land bygði fyst Mesraím ^ sonr Kams Noa sonar. Til norðr ettar
fra India lande er nest Bactria ^ land oc þar er Quenland ^ a þui
lande ero engir kallar. þar i hia er^ Albania^ land. þar ero mewn
borner ^^ sua ^^ huítir sem snior. en þeir ^^ sortna ^^ sua sem þeir
eldast^^ þar^*^ er^^ kalldast^^ þess er byct er i heiminum. þar ero 25

10 hundar sua storer oc sterk^V at þeir bana yxnum. oc oarga dyrum.
þar liggr Irchanía land þar ero fuglar þe/r er lysir vm netr af
vengium þe^ra. þar nest liggr Armenia oc Erm land hit micla þar
ero fioll þau er Noa ork nam staðar i milli. heítír annat Tabor
en annat Ermon. þar ero enn fioll þau er heita Gereneus. I þeim ^o
fiollum koma aer up^ þer er or paradiso falla Tigris oc Eufrates.
hia Armenia er Gapadocía. þar nest Asia land. þar kendi loan
postole kenningar ^^ þar heitir borg Effesum. þar er grof loans
postola. þar er riki er Bithínía heítír. þar er borg er Nícea heítír.

I þe/ri borg setti Konstantínus keisari at raði Síluestro pafa 35
hyskuTpdi þing at raða huessu cristin dom skildi setia. a ])ui þingi

^ TUf. over linjen med nedvisningstegn. ^ Foran E er et hetydningslQst
punktum. ^ Foran h ligeledes. ^ Punktum er tilf. ^ ra opfrisket.

® actria ligeledes. "^ que ligeledes. ^ Ligeledes. ^ alb- ligéledes.

^° Dette ord ligéledes. ^^ -ast ligeledes. ^^ kalld- ligeledes. ^' For-

kortelsesstregen stdr over j.

Heimslvsing ok helgifrœfíi c. 4. HAUKSBÓK. 155

voro .xviij. híns fiorða hundraðs hí/sku^s.. oc stoð þat þing mioc
marga vetr. þar er riki er Frigia heitir þar stendr borg er Troea
heítír. þar voro orostr ^ storar forðum. vm þa borg sato Girckir
mioc marga | vetr aðr en hon yrði vnnin. þar fellu af Girkia liði 3b
.vij. þushundrað hins atta tigar hins níunda hundraðs. En af Troea 5
mawna Kði .vi. þushundrað hins níunda tigar hins .vij. hundraðs.
Urir Girkia Hði reð mest Agamenon. oc Menelaus konungr. En íirir
Troea liði reð Priamws oc synír hans Ector oc Alexander. hawn

11 hafðe tekit Eleno a brott kono Menelaus konwngs. þar er enn riki
þat er GiHcia heítír. þar er Tharsus borg í. þar var Pall postole. lo
þat riki er þar enn er Licia heítír. þar er Mírrea borg þar var
Nicolaus byskuip a seldr. En þetta er nu eru riki or told. þa kalla
Norðmewn Gircland. En hit micla Asia ero kallað oll riki þau er
told ero af índia lande alt . híngat til. oc þangat huerír sum
Suíþioð hín micla. alsz ero told i Asia .cccc. oc .vi. þioð lond. en i5
þat ero tungur .vij. oc .xx. I þeim lut heímsens er Europa. oc er
austast Suíþioð hin micla. þangat kom at cristna Philip;?us postole.

I þwi riki er þat er Ruzcia heítír. þat kollum ver Garðariki. þar
ero þessir hofuð garðar. Moramar. Rostofa. Surdalar. Holmgarðr.^
Syrnes. Gaðar. Palteskia. Kœnugarðr. þar bygði fyst. Magon sonr 20
lafeths Noa sonar. Hia Garða riki liggia lond þessi. Kiriah'r ^.
RefaHr^. Tafeistaland. Virland. Eistland. Lifland. Kurl(and). Erm
l(and). Pulína land. Víndland. er vestast nest Danmork. ^ En austr
fra Polena er Reiðgota land. oc þa Hunland. Germania riki heitir
þaí er Yer koUum Saxland. þat er alvitt riki. Danubium heítír a. 25
hon fellr or Alpia íiollum. hon er sua mikil at .Ix. stor a falla i
hana. hon kemr i siau stoðum til sefar. oc mikil i ollum stoðum.
fmr vttan ana heítír Tracia. þar stendr su borg er Konstantín-
opolím heítir. hana let gera Gonstantinws konungr. þa borg kalla
menn Miclagarð. A Tracia bygði fyst Tiras sonr lafeths Noasonar. 3o

12 fra honum er komen þioð su er Tyrkir heíta. þat er oc mioc
margra mawna mal at þuí er fornar bœkr visa til at af þwi lande
bygðist Suiþíoð. en Noregr af Suiðioð. en Island af Noregi. * en
Grœnland af Islande. hia Tracia er Ungara land. þanan var
Martin^/s hyskup æskaðr. þar nest er Bolgara land. þat heítirsð

^ Sdledes. ^ Det som her gengives ved ir er et forkortelsestegn, som i

höj grad ligner det sœdvanlige tegn for ev, men da det dog synes at have en
lidt sœregen form og gar for neden helt ind til \, er det et spörgsmdl, om ikke
der bör lœses Kirjdilaland. Refslaland. I det mindste er pluralformen Kirjálir
usœdvanlig, om ikke enestdende. ^ Punktum er tilf. * Punktet stdr meget
höjt oppe.

156 • HAUKSBÓK. Heimslysing ok helgifrœði c. 4-5.

Gírc land við þat er Girgía^ k(onu)Tigr^ kendr. a Girclande stendr
fiall þat er Olimpus heítír. þat tekr up^ or skyum þar getr stein
þann er abeston heítír sa ma eigi kolna ef hawn er heitr gorr
vm sinn. vm Gircland kendi kenningar. Andreas postole. þar ero
þer hofuð borger. Adenas. Gorínthos Þebas. Thesaloníca ^. Dyrakr. 5
þat II land heítír Apulea er nest hggr Gírclandsz hafe. þar ero 4a
hofuð borger margar. Brandeís oc Bar er Nicolaus hyskuip huilir
í. oc Montecasin. þar er mest dyrkaðr Benedíctus abote. þat
munch'fí er agetast a latínu tungu a Pulí er Monte gargan. þar
er helh'r sa er Michaell engill dyrkaðe i sínní tíl komo. Norðr fra 10
13 Puh' er ítah'a land. þat kollum ver Rumaborgar land. þar stendr
Ruma borg a. þa er Lumbarða land. þar er Meínlangs borg a.
í henní var Ambrosius hi/skup.

Vm þat huaðan otru hofst.

c. 5 Líufír brœðr. Sua segía oss helgar rítníngar huersu ver * 15

skolum a drottenn varn trua oc mehr sua. at eiwn er guð oc .i. ^
er almennileg tru oc eiwn er cristiwn domr. oc emn er guð alz
faðer. oc alz er gerande oc valdande oc raðande. En hawn eigum
ver at lofa oc dyrka firir þwi at hann skóp hmn ^ fysta mawn
Adam oc hans kono Euam er ver . erom aller fra komner. Guð 20
bauð ^ þeím boð orð sín at geta oc sagðe þeiw ef þau gaum gefe.
at þau skilldu fœðast oc fuUa tru gera. oc fylla hímín rikí þawn
lut er * englar tœmdu firir míkíleti sínu. oc firir of pryðí. oc
firir þer sakar ^ at þeír brutu log víð drottewn varn. En þa er
sKct h'f var Adame skapat oc þeim híunum baðom sua at þau 25
skylldu ecki erfeði drygia. fyst þa stund er þau gettu boðorða
guðs. þa matte þeim ecki at angre verða. eígí brunnu þau þo at
þau gengi i eld^^ brennanda^^ eígí sucku þau þo^ at þau gengí^^
á se. eigi grandaðe þeím þo * at ^^ þau ^^ ormar ^^ hyggi. eígí
sakaðe þau þo * at þau dyr bítí. huarke var þeiw at meini hungr æ
ne þorsti. heitt nema kalt huarke kostaðe þau meðan þau gerbu
sua sem þeím hafðe guð boðet. þa geck ^^ hinn flerðar fuUi fiandi
i ofund við þau beði híun. sem hawn gerir ^^ nu við oss alla

^ Sáledes. ^ Forkortélsesstregen glemt. ^ e er skrevet omtr. som

0, snarere end som 0; 0 stár der i hvert fald ikke. ^ Tilf. over linjen med
nedvisningstegn. ^ Ligeledes, men uden nedvisningstegn. ® Aksenten stdr

bagefter n, nœsten helt over det folgende f. '^ bau opfrisket. ^ Disse 3 ord
Ugeledes. *> kar ligeledes. ^^ i eld ligéledes, hvorved i er gjort til j.

'^ renn opfrisket. ^^ e ligeledes. 1» at u or ligeledes. ^* ck ligeledes.

^^ ir tilf. over linjen med nedvisningstegn.

Heimslýsing oJc helgifrœ ðic. 5. HAUKSBÖK. 1o?

siðan. íirir þwi at hsLnn vill alla þioð suickia til heluítís. sua sem
hai?n sueic þau beði híun at þau brutu boðorð guðs. En þegar
er þau hofðu brotet þat. þa skílldu þau lata af þe/ri hínní miclu
selo oc hfa við vil oc við erfeði. Oc þa skihdu þau beði varna
við elldi oc við vatne. oc þo matto þau varla halda sic oc sín 5
born sua at þeím i cne fehí. en þat er at þau brutu guðs boðorð.
Míkít gerði Adamr oc þau beðí híun oss oHum. firir þ?<i at nu er
heimr þessí morgum lutum ^ verri en fyrst ^ var han/í ^ skapaðr

14í af þeira misgerníngum j er þau híun gerðu. flrir þ?/i at þa var 4^
sol .vij. lutum biartare en nu er hon. oc tungl var fyst sua h'ost lo
sem nu er sol til þess er Adamr bra af þui sem guð bauð honum.
en þat verðr, eftir doma dag er þau skolu iam hos vera beði sol
(oc) * tungl sem þau voro fyst. oc verðr þat at tungl þuerr ecki
oc stendr fullt iafnan. Ver megom nu meó orðe oc meó verki oc
meó erfeði varo oc olmoso til þess gera at ver skilldum með guði i5
vera. oc meó hans helgum monnum i liose oc i fagnaðe er ver
heðan foruw ef ver vihum guðs viha gera. Sua segia oss heilagar
bœcr at engi maðr skal blota heiðnar vettír firir þíá at þat gerðu
mewn firir Noa íloð. en af þ?á varð su hín mícla floð at guð
vildi firir farast lata alt þat hit synduga folk af þe/ra misgerníngum 20
er þeir gerðu i hordome oc flimsku oc i meín eiðum. i mutu. oc
í marm drape f^'rir vttan Noa oc sono hans þría. oc þe/ra ^ .iiij.
konor. þanan reis fyst sa villu domr oc utru. fra þeim monnum

15 hínum miclu er forðum varo. þeir toko til oc letu gera stopul or
griote sua hafan at þe/r vildu meá þuí koma i hímíríki. En þa sa 25
drottenw var mikileti þe/ra. oc kom þar sialfr er þeir varo er þa
gerníng skildu gera. oc uiiti sua firir þeím at engi uissi huat
annar sagðe eða gerðí. en þeír menn voro .ij. oc Ixx. En af þwi
ero nu sua margar tungur i þessum heímí. En þeír menn aller
er þar voro vrðu sua vsattjr at huerr þeiYa. for a sins vegar. En so
su gerniwg fell oll niðr. þa foro þeír til ymísa landa. en mmn
kyni vox þa ofund oc varð suíkit af hínum sama diofli er Adam
sueíc fyrr. sua at þeir gerðu ser guð oc sao eigi skynsemdar
augvm ^ a varn áYOÍienu er þa skop. Sumir blotaðu sol. ' Sumír

^ um er tilf. over linjen vistnok med nedvisningstegn. ^ v er tilf. over

linjen. ^ Tilf. over linjen med nedmsningstegn. Alle de her nœvnte tilföjelser
er skrevne med fine bogstaver og , som det synes, med samtne hdnd som det
evrige; blœkket er lidt maftere end ellers. * Glemt af skriveren. ^ Skr. to
gange, men forste gang overstreget. ^ semdar augvm er tilf. over linjen med

nedvisningstegn. Jþork. mener, at skriveren ferst har efterladt en dben plads,
somblev udfyldt med eigi skyn, og resten tilf. over linjen pd grund af pladsmangel;
dette er meget rimeligt, da disse ord er med lidt mattere blœk, men det synes dog
at vœre skriveren selv, der — senere — har tilsat dem. ^ Punktum er tilf.

158 # HAUKSBÓK. Heimslýsing ok helgifrœði c. 5.

mana. Sumir stiornur. Sumir æld. Sumir T'atn. Sumír iorð. firir
þwi blotaðu þeir hana at þar fœðist huatvetna við hana. íirir þíá
vatn. at alt míndi dœyia ef þat veri eígi. íirir þwi æld at hann
er varmr við at sítia. en af þui sol oc oll hímín tungl. at þaðan
kemr lios alt i heím þenna. En þeir mattu þat eígí uita ef þeir 5
vildi at l^ui hyggia at sa er einn guð er þat alt skop monnum til
hialpar. Enda fengu þeír e«n meíri villu dom oc blotaðu. mewn
þa er rikir oc ramir varo i þessum heímí siðan er þeír voro
dauðír. oc hugðu þat at þeir míndu orka iam míclu dauðír sem
þa er þeir voro kuíkir. Maðr var sa einn míoc rikr oc bio i œy lo
nokorre. er het Saturnus. En hawn ^ Saturnus var iHr maðr.
hsLtm drap sono sína alla huerrn ^ sem borewn var oc gerði at
mat ser oc at siðan. Einw let hawn Hfa en sa het lupiter^. en
ha?m var || illr oc grimr sua at hawn rak foður sínn or œy 5a
þeiri er hawn bio i. oc vildi honum at bana verða ef ha^m metti 15
taka hawn. En sa lupiter* var sua quensamr. oc daðalaus at
hanw ^ hafðe systur sína at kono ser. en su het íuna ^. oc gat
meá henni dœtr .íj. onnor het Minerua en onnor Vena ^. þer
baðar dœtr sinar hafðe hann at kono ser. oc hueria sína frewd
16 kono hafðe ha^n at skom oc cleke. þa hína meín fullu niewn oc 20
hína fulu hofðu þeir þa at bestum guðum ser. En sa íupíter^ var
l^eirsi alra rikastr hiwna heiðnu mawna. er sumír mewn kalla Þor.
en sa var allr einn en hawn blotaðo me^n a danska tungu allra
mest. En hans sonr het Mars. hawn vildi æ oc æ i illu standa
oc i hernaðe oc i orostu. En þeif hínír heiðnu mewn aller blotaðu 25
hawn dauðan aðr en þeír fœri til orostu. oc hugðu þeír at hawn
metti þeim þa hialpa. fmr þa soc at ha^n stoð i hernaðe i morðe
oc i mawn drape. En var eínn maðr sa er Merkuríus het en hmn
var sua fars fuUr oc suíka at hann for at flerð eínní at stela oc
líuga. þawn gerðu þeír heiðin mawn^ at guði ser. oc blotaðu hawn 30
at b(r)auta ^^ eða gatna ^^ moti oc a ^^ hestum biorgum. en hawn

^ Herefter er het tilföjet, men da det er mere afbleget, end det ovrige,
synes det at vœre noget udskrabet og bestemt til at udgd. ^ Sáledes. ^ Forst
skrevet íoui, hvilket sikkert er fejllœsning af iouis, mefi dette er overstreget og
iupiter skrevet neden for i margen med en rod, rund streg omkring. * Forst
skr. iovis, men dette er overstreget med redt og iupiter skrevet ovenover. ^ Tilf.
over linjen med nedvisningstegn. ^ S&ledes, ikke iuno. ' S&l. forst skrevet,

derpá synes a at vœre udraderet og us (forkortet) tilsat over n. ^ Dette ord

er skrevet over noget, der er udraderet (rimeligvis iovis^. ® Vistnok en fejl

for heiðnu menn. ^° r er glemt og ordet er sk/evet over et raderet sted.

" Disse to ord er tilf. over linjen; det forste er ikke ganske tydeligt; der stár
vistnok .1. med streg gennern l, = vel — eda. Disse tilföjede ord er ikke
raderede. ^^ Senere tilföjet af shriv.

Heimslysing ok helgifrœði c. 5. HAUKSBÓK. 159

het Oðenn a donsku. kona ein var su er het Vena. su var lofis
dotter. En hon var sua mann giorn. oc sua org oc sua ill at hon
la meá feðr sínuni. oc með morgum monnum oc hafðezt sua sem
port kona. En íirir hewni œrðust oc heiðnir menn oc kallaðu
hana gyðíu oc sins guðs dottor. Mart var þess alsz er menn 5
kallaðu guð vm allawn Miðgarð. hmn illi diofull hafðe sua suícna
þa hína heiðnu me^^n. at þeir toko illa kalla oc argar konor. oc
blota5u guð sín þa menn er þat eitt gerðu er fianda vili var. sua
var mawn kynít suikit til þess er var drottem gaf þeím enga

17 gaúm. A marga vega varo menn viltír sua at þeír gafo sol oc lo
mana daga oc oðrum guðum sínum. Sol gafo þeir suwnu dag. En
mana ^ mana dag. En tysdag gafo þeír Marti. hiwn fiorða dag gafo
þeír Mercurio. þawn er ver ^ kollum Oðe^m. En hinn .vi. dag gafo
þeír hiwni orgu Venu ^. er heítír Frígg a donsko. hinn .vij. dag
gafo þeír Saturno er var hinn ellsti faðer þe«ra allra guða. þa 15
gerðu þeir hinír heiðnu menn man likan or rauðu gulli. oc or
huítu silfri. suma gerðo þeir or steínum suma or stockum. gerði

e * huerr or þwi er * efni ^ hafðe ^ til "^. oc "^ gerðu þeím hus oc
kallaðu þat hof þeira. oc settu þau mawn Hkan þar inní. oc baðo
ser goðs til. * þar sao þeír diofla er þa hafðe aðr suícna. oc hiní 20
fogru man hkan oc flugu þar i þeím. oc meltu þaðan við þa hína
ormu menn. oc villu menn oc lerðu þa til þess er þeír komu
salum þeira oc sialfum þeím i heluítí. Sumír gerðu man Hkan
meá miclum | hannerðum. oc seldu meó verði suma við mínna en 5^
suma við meíra. sua huern sem koma matte. Meðan þeir gerðu þa 25
þotte þeím gaman eítt at. En þa er gort hofðu oc þeír guð
kallaðu þa stoð þeím age af oc voro aller reddir við þa. Ver
hofum lesit a boc þeiri er heítír liber regum at þeir hínír heiðnu

18 menn af lande þuí er heítír Philistim ^ borðust oft við Iraels ^^
folk. en þeír eínír menn hofðu þa retta tru til vars drottens sua 30
sem Abraham hafðe íirir þeím aðr. En þa varð þat i eitt^^ huert
sinn íirir syndum þe/ra hínna cristnu mawna at þeír hínír héiðnu
mewn hofðu gagn. oc fengu af þeím orc þa er mikill heilagr domr
la i. þar la i vondr sa er Moysess hafðe er var drottenn sialfr
seldi i hond honum. en þeím vendi laust Moyses a hafet rauðaa^
þa er Farao konungv for eftír þeím með sínn her oc vildi drepa

^ Dette ord er skrevet over linjen; det foranstdende En synes at vœre
raderet. ^ Tilföjet over linjen. " Er muligvis senere rettet til Veneri. ■* Over-
streget af opfriskeren. ^ fni opfrisket; herefter har opfriskeren tilskrevet er

over linjen med nedvisningstegn. ° af opfrisket. "^ Ligeledes. ^ Funktum
er tilf. ® im er senere tilskrevet. ^^ Sdledes. " i eitt megct afhleget.

160 § tlAtJKSBÓlC. Öeimslýsing ok helgifrœði c. 5.

þa alla. En þa stoð hafet tueím megím sem steín veggr. En
Moyses geck yfir haf þurrum fotum. En Farao oc lið hans for
eftír þeím þa hína somo leið. þa laucst hafet saman en þeir
drucnaðu þa aller. þar la oc i orc þem steín spiold þau er var
drotte/^n feck sialfr i hendr Moysi oc hawn hafðe skrifat a log 5
oll meá boc stofum. er mewn skilldu þa hafa oc nu i þessum
heímí. þar la oc i mawna en þat var fœsla su er var drotte/m
sendi or hifnum Moysi. oc hans hði er ha??n sendi þa .xl. vetra i
œyði morc. þa fœrðu þeír hínír heiðnu menn þa orc meá þeim
miclum helgum dome. er or hifnum kom til sins hofs. oc settu lo
vp/) hia sínu guði. en þat kallaðu þeír Dagon. en yíir honum letu
þeír heiðnir mewn mioc dyrlega. þat var einn morgen arla er þeír
komo inn i hof sítt. þa fundu þeír guð sitt a golfe Hggia Urir
orkenni níðrí sem hawn beði friðar. þa toko þeir ewn Dagon oc
settu ypp i sama stað sem hawn stoð aðr hía hínum helga dome. i5
þa como þeir at oðrum morne at vita huessu þa fœri. þa funnu
þeir Dagon guð sitt i durum vti hofuð lausan. oc hendr af baðar.
íirir þwi for þat sua at eigi matte alt vera saman drottens vars
sendíngar oc diofuls manlikan. þa varp guð reíði sínní a þa þíoð
oc sendi til þe/ra mann dauða oc varan firir þer saker at þeir 20
hofðu þar hit || helga skrín i sínu heiðna hofe. Mys ok lemendr ^ 6»
oc maðkar a lahde þwi ato korn alt firir monnum oc gras retr
oc viðar retr. ^ oc f^Vir foro landenu ollu. þa fœrðu þeír lands
lyðren þat hit helga skrín til annarar borgar fra annare. þa var
þar mawn dauði hinn mesti sem þat hit helga skrín kom. þa 25
spurðu þeir at spaca mewn huar(t)^ fleirum þotte rað at fara meá
þwi skríní heím. eða hafa meó ser lengr. þa gerðu þeír þat rað
19 aller at heím skildi senda. þa meltu þat hínír spakastu mewn.
lotum fylgia med þin hínu helga skríní fagrar gersímar. þeír toko
þa til oc gerðu rínga or gulli oc messíng ^. þat reðo þeír oc at 30
gera skildi vagn oc beita firir kyr .ij. þer er alldrigi kuemí aðr
undír oc sua vngar kyr þer er hiwn fysta kalf hofðu boret. oc
baðu taka þa kalfa oc setia ínw. oc vita hueri þer kyr vildi ganga
oc melti sua ef þer kyr uildi brott ganga fra kalfum sínum eða
leið hína somo meá þui hínu sama helga skríní sem heilagr domr 35
var ínní. þa vitum ver full giorlla at þat eítt olde vgagne þuí er

^ Disse to ord er tilföjede over linjen. ^ oc gras — retr. er tilskrevet ude i
margen med en red, rektangulœr streg omkring og et rodt henvisningskors oven
over; desuden er der en sort, skrd henvisningsstreg over oc og en tilsvarende i
teksten; i denne er der ogsá to rede klatter (men ikke et kors). ^ t glemt.

* Her er or gulli tilföjet, men — midig senere — overstreget.

Heimslýsing ok helgifrœði c. 5-6. HAUKSBÓK. 161

ver fengum. þa gengu þer kyr meó þeim vagne til Traels ^ landz.
oc beliaðu harðla at kalfum sínum. oc hurfu eigi aftr at heldr
aðr en þer komo heím meá þeim helga domæ ^ sem hann hafðe
aðr verít. þeír hínír heiðnu mewn fengu þa ar oc frið oc batnaðe
þa oc let af mawn dauða oc varane. En þeir Irraels þioð hurfu 5
eínart til guðs. En drottewn var barg þeím val siðan sua at þeír
hofðu betr huar sem ^eir komo saman. með Samuels liði er þe^'ra
var hyskup oc hofuðs maðr. af sHku megum ver víta huert megín
þau híní heiðnu guð hofðu við varn drotten er alsz er valldande.
þat varo eigi guð. þat varo grímmír dioflar .oc salo suícarar. oc lo
upphaf allra synda. oc þeír fœra sína embettis mewn í eld þawn
er alldrigi slocnar. oc er þat fuU kunníct huat sa hiwn riki konungr
er het Nabogudonosor (gerði) ^. hawn toc drengi. iij. þa er truðu
a einn guð oc gerðu eigi honum luta. oc let casta þeím i ofn
brennanda. En guð getti þe/ra sua at þeír gengu þar i obrunnír 15
sua at eígi suiðnaðe eitt har a hofðe þeím.
c. 6 A þuí lande hínu sama var sa propheti er het Daníel guðs

vínr I oc hans hiwn besti þegn. oc heilagr maðr sua at hawn 6b
melti við varn * drottewn þegar er hawn villdi. En hawn Daníel
var meá konungi þeim er het Dari. oc þottí honum all goðr. þa 20
gerðu hans rað giafar þat fmr ofund er þeir hofðu við Daníel at
kommgr skilldi sua bioða at engi maðr skildi guði luta nema ser
goðs biðia til guðs .iij. daga. En þuí vildu þeir Daníel suickia.
en Daniel gerði sem hmn var vanr. geck i loft sitt oc bað ser
20 þar til almattegs guðs. en þeir stiltu um huset er i ofund gengu 25
við hann oc sogðu kommgi at Daniel gaf eigi gau?^ hans boð orðe.
oc letu hann þess verðan at honum veri kastat i grof þa er dyrin
oorgu lago i .vij. en konungren varðe þat mal oc quast þat eigi
viha. en þeir vurðu þo ricari er íleri voro saman. þa toko þeir
Daniel oc kastaðu honum i grof firir dyrín vorgu. En kommgr 30
geck at sialfr oc byrgði aftr þa grof. oc melti sua við Daníel. nu
hialpe þer þiwn guð ef hawn er sua goðr sem þu segir at hawn
se. oc geck a brott i illum hug oc matte huarke eta ne drecka
ne sofa a ^eiri natt. ^ þa geck konungr þegar at morne at vita
huat or Daniel veri orðet. oc kallaðe a hawn oc melti sua. Híir 35
þu guðs maðr eða matte þiwn guð þer hialpa. við þessum dyrum
hínum olmu. En Daniel suaraðe. Hfir þu konungr Hfi ec harðla
^ vel fmr þuí at miwn guð sendi sínn engil til mín. En bant þessi

^ Et f er skrevet over Unjen med nedvisningstegn, men med langt yngre hdnd.
'^ æ rettet i hdskr. fra a. ^ Mgl. i hdskr. * r er tilf. over linjen med ned-
visningstegn. ^ Punktum er tilf.

11

162 HAUKSBÓK. Heimslýsing ok helgifrœíJi c. 6.

dyr sua at þau matto eigi munní gína. eða mer at angre verða
firir þwi at ec hafða ecki misgort við þic. En kowwngren fagnaðe
þuí harðla oc bauð sinum mownum at drega Daniel upp or grof
þeírí. En hínum i at kasta er hawn hofðu rœgðan. með konum
oc bornum. En þeim var ollum kastat i hína somu grof en dyrín 5
toko við þeim þegar a lofte oc rifu i sundr þau oll. þa sendi sa
konungr boð þegar sínum lands lyð ollum. oc bað þeím segia
sínn vilia at þeír skildu trua alUr a ein guð sannan firír þuí at
ver vítum þat at hawn er guð almattegr er shkar iartegnir gerði
at hawn helt Daniel við þuí at eigi biti hawn þau híní olmo dyr. lo
Daniel var siðan lengi ^ meó þeim kom^ngi oc þotti honum all
goðr. þa varð sa konungr dauðr en annar feck konung dom þa/^n.
En sa het Gírus ^. þa var Daníel ^ en motu nautur * hans. þa var
en i Babilon hínní miclu en ^ heiðít guð eítt oc het Bel en þat
sogðu þeir menn aller er embettu Bel at hawn- þurfti mat sua i5
mikinn at engi kunní þess || dœmi. En konimgr var til þess 7»
21 skylldr at fœra honum huern dag tolf sefsteri víns oc sald miols
oc .xl. sauða. þat skildi bera lata alt firir Bel oc konungr geck
þangat huern dag at biðia ser goðs til Bels. en Daniel sa enskis
heiðar a Bel. oc bað ser til eíns guðs. þa spurði konungren Daníel. 20
huí vilt þu eigi biðia þer goðs til Bels. en Daniel suaraðe. ec bið mer
aldrígi til þess guðs er þer hafet gort yðr firir l^ui at ec bið mer
til þess guðs er Kfír oc e man h'fa. huat man ec biðia mer til Bels
dauðs. konungr suaraðe. eigi þickír þer sua Daniel sem Bel se
Kfande guð meðan ^ hawn meUr við oss. oc matar nœytír quað 25
konungr. nei quað Daniel hawn at alldrigi matar bíta. þa varð
konungr reiðr harðla oc lastaðe ^ sogu Daniels. oc bauð embettiss
monnum Bels ollum at koma til mals við sic. oc spurði at huat or
þeím mat yrði ollum er borewn er firir Bel. Ef þer segit mer þat
satt at hsinn etr þat alt þa skal drepa Daníel. er hafðe Bel at 30
haðungu. þa melti Daníel. stande þat þítt orð konungr oc rcpynum
vit huat satt er. En þeír gengu þa aller til hofs þess er Bel vai:
ínní. En þa toc koní^ngr sialfr mat oc vín oc setti firir Bel. oc
rac vt þa embettis menn alla. þa toc Daniel osku oc saðe vm
alt golf. En konungr lauc áftr sialfr durum oc geck vm morgonen 35
at rœyna sogu Daniels. se þu nu Daníel quað konungr nu er

^ g er i Mskr. rettet fra ð. ^ Sdledes ser dette ord nu ud, men dtt er
opfrisket; af det oprindélig skrevne ses kun nogle uhestemmélige trœk af en stor
initial. " Skr. da | daníel (ved linjeskifte). ^ Sdledes. ^ Urigtig gentaget.
^ e er i hdskr. rettet fra forkortelsestegnet for eð (með). "^ ðe er tilf. over

linjen med nedvisningstegn.

Heimslýsing ok helgifrœði c. G. HAUKSBÓK. 163

matrewn allr ettiwn er ec setta íirir Bel. se her konu?igr quað
Daniel spor manna er ec hygg at etit hafe mat Bels. þa geck
konungr til oc sa þa beði þar vaxenna mawna spor oc barna. þa
nœyddi kowwngr þa til embettis menn Bels alla at segia honum
sanwa sogu til huat yrði or mat Bels. En þeir mattu eigi þess 5
lengr dyHa. oc sogðu hit sannasta at þeír hofðu sialfer etit. en
hawn toc þa alla oc let drepa en hawn bað Daniel gera or Bel
guði þeira slíct sem hawn vildi. þa toc Daniel Bel oc braut allawn
i sundr oc kastaðe i eld. þa var enn i borg þe/ra dreki einn sa er
þeír hofðu firir guð. þa melti konungr við Daniel mant þu þess lo
dyha at þessi se Hfande guð er ver blotum nu þo at þu letír ^
eígi Bel vera sua. þa suaraðe Daniel hogla konungi ef þu lœyfir
mer þa man ec drepa þawn dreka er ^ þer kallet a ^ guð sua at
22 ec hafa ecki vapn við. þa lœyfði konungr honum sua at hawn
drepi þawn orm oc hafðe ^ ecki vapn við hawn þa geck Daníel oc is
gerði honum mat. hawn toc bic oc bustír oc istr oc veldi. alt
saman oc gaf honum at eta. þa bolgnaðe hawn allr oc brast i
sundr. En Daniel melti við hans embettis menn. nu megut þer
sea a huern þ^r truðut. þeir vrðu reddir borgar menn aler oc
letust vbota ^ bol hafa fengit af Daniel. oc gengu aller til konungs 20
oc buðu honum koste tua at hawn seldi þeím i hendr Daniel ^.
elhgar^ skylldi þeír drepa hann sialfan oc alla ha^^s ætt. en sakar
þessa nauðar kostz toko þeír ' | hawn oc kastaðu honum i hína 7b
somo dyra grof er hawn var aðr íirir dyrín oorgu. oc voro Uon
suelt aðr .vi. daga til. huern dag skildu þau dyr lionen hafa. tua 25
laupa brauðs. oc tíu sauði til fœslu. en tolf dœgr var þeím ecki
gefít til þess at þau skiUdu Daniel eta oc honum grímlega bana.
Sa maðr uar einn i Iherusalem er Abbacuc het. oc var proyjheta.
En hawn skildi fœra verc monnum sínum fœslu þeim er skoro akr
hans. þa kom engill guðus ^ til hans oc bauð honum at hawn 30
skildi fœra Daníele fœslu þa er hawn hafðe þar ^ til Babilon ^^. oc

^ Skr. to gange. ^ Synes ferst at vœre skrevet e^, men derpá rettet til
er. ^ Urigtig tilf. * Vistnok en fejl for hefðe. ^ Dette ord er afblegetj
men dog sikkert; det er shrevet over noget andet, som imidlertid nu er fuld-
stœndig ulœseligt. ° Herefter er et ord i slutningen af linjen (den sidste

2Jd siden) udskrahet og over det er elligar skrevet. ' skylldi — þeír er skrevet
under Unjen med en anden h&nd og omgivet med en rod og tildels med en sort
streg; m. h. t. de enkelte ord er at mœrke, at þessa er utydéligt, det sidste bog-
stav i kostz ligeledes (kosta?). Efter þeír er endnu tilföjet Daníel, hvilket er
urigtigt. ^ S&ledes. ® Dette ord er udstreget og i margen skrevet (med hen-
visningstegn og omgivet med en rod streg): ætlat verk monnum sinum; samme
h&nd, som p& det nederst p& forrige side tilskrevne. ^^ Herefter er der over
linjen tilskrevet borgar; nœppe med samme hand.

11*

164 'hAUKSBÓK. Heimslýsing ok helgifrœ ði c 6-7.

til liona grafar þeírar er Daníel la i. Abbacuc suaraðe. hueri skal
ec þa fara herra mínn quað haí^n er ec sa eigi þa borg eða
hípyrða oc eigi sogur til haft. þa greip enggilUn^ i har honum.
oc flaug með honum oc meá fæslu verc mawnana til grafar þeirar
er Daniel la i. þa kalaðe ^ Abbacuc a Daniel tac þu uið feslu 5
þessare er guð sendi þer. En Daniel toc þa við fegínn oc at oc
þackaðe guði oc melti sua. lof se þer guð almattegr er engan
fírír letr þawn er a þic truír oc lœysir alla þina víní or nauðum.
oc virðist at vítía mín oc hialpa i sua mikiUi nauð sem ec em nu
staddr. En engillewn toc þa Abbacuc Y^rophetsi oc fœrðæ ^ heim 10
aftr til lands síns. um mioc langan veg. þa a hinum .vij. degi
gecc konimgv til grafar þeirar er Daniel var i castat. i rygguw
hug oc vildi vita huat or honuw veri gort. oc sa i grofena. en
23 Daniel sat þa heill i grofenni miUi dyranna. þa meltti konungr.
oc quað þat hit fysta orð. Einn er guð almattegr sa er Daníel 15
truír a mikill erttu oc goðr oc rikr oc ramr er þu orkar þeá er
þu vilt. en hawn varð harðla fegín oc bauð ^ monnum sínum at
draga Daníel upp or þeiri hona grof. oc let þeim casta i er
Danielem hofðu rœgðan en þeír vurðu aller þegar sUtnír i sundr
fyrr en konungr gengi fra þeím. Margt kunnum ver oc aðrer 20
froðer klerkar segia fra lausungar guðum. En nu er þat lanct oc
leiðent || at^ huessu illfus þau voro. oc huessu þau drogo fram 8a
sina embettis menn. ú\ huersuetna er ilt var oc vmenska var i.
til morðs oc til mawndraps. til hordoms oc til alskonar saurhfis.
þeir menn voro þeim guðum virkast^V er mestar vdaðer e gerðu. 25
oc ferlígast hfðu oc mest letu eftir Ukams fystum oc heimsens
hœgoma. En var drotte;^n lesus Christus^ kom til þessa heíms a
hiwni .vj. olld þeírrí sem verðr. ^ En .v. voro aðr gengnar. eín
var Adams old. onnor Noa old. ííj. var Abrahams old oc Moyses.
.iiij. Dauiðar ^ old. fimta herleiðing Gyðinga af Babilonium ^ en 30
vm þessar allder matte engi maðr koma til himíríkis er nu ero
taldar til þess er hi^^n helgi Gristr let hingat berast af hínní helgu .
Maríu oc lœysti alt mann kyn fra heluitis pinslum þa er hawn toc
pinsl oc dauða. a hinum helga crosse.

Fra þuí huar huerr Noa sona bygði heímiíín. 35

í. 7 Synir Noa voro .iij. þeir skiftu ollum heímí meá ser huar

kyn huers þe^'ra skilldi byggia. Sem hafðe þawn lut heímsens er

^ Sdledes. ^ Skr. baaud. ^ Her mgl. vistnok segia. * Forkortet

it^c xpc. ^ Fimktum er tilf. ® oc — Dauiðar synes at vœre skrevet (m£d

samme h&nd, som det Qvrige) over nogle helt udskrabede ord. "^ fimta — B. er
— med samme hánd , som det ovrige — tilföjet ude i margen med henvisnings-
tegn og omgivet med en red streg.

Heimslýsing ok helgifrœði c. 7-8. HAUKSBÓK. 165

Asia heítír. þat er kallat helmíngr heímsens. En lafeth sonr Noa
skilldi byggia norðr halfo heímsens. þat er kallat Europa. En
Kam hi;m þriði Noa sonr. hawn skildi byggia þat land er Africa

24 heitir. þat er um vt suðus ^ ett heímsens. Sem Noa sonr atte .v.
sono oc bygðu þeir vm austr halfo heímsens. Eínn þetra het 5
Elam. annar Assur .iij. Arfaxað .iiij. Nudi .v. Aram. þessi ero þioð
lond i þeim lut heímsens. India land. oc Perfidia ^ land. Elam.
Assiria lawd bygði Assur. Meidia land Arfaxað. Kalldea land Nudi.
En Aram Syrland. Bactria land. Albanía land. Kuna lawd. Suiþioð
hína míclu. En alsz ero told þioð lond i þeim hit heímsens .cccc. lo
oc .vi. En þa er tungur skíftust þa kom i þawn lut .vij. oc .xx.
lafeth Noa sonr atte .vij. sono. þessi ero nofn þeira Gomer. Magon.
Madia. loban. Tubal. Mosok. Tiras. þessi ero þar þioðlond.
Magon reð Suiþioð hinní miclu sumri. en Madia Kylfínga lawde
þat kollum ver Garða riki. loban Gírclande. Tiras Bolgara lande is
oc Vngara lande. Saxlande oc Fraclande. Tubal Spanía l(ande) oc
Rumum'a lande Suiþioð oc Danmorc oc Noregí. en Gomer reð
Gallia. en Mosok Kapadocía. En alsz ero told þar þioð lond .1. oc
.cc. en tungur .ííj. oc .xx. | Gam Noa sonr atte .íííj. sono. eiwn 8^
het Kus. annar Mesraím. þriði Puth. íiorðe Ghanaan. þessi ero þar 20
þioð lond. Kus reð Ethiopia lande. Mesraím Egífta lande. Puth
Libia lande. Kanaan Rabíta lande. Serc lande. Getula I(ande).
Numida lande Maurítanía lande þar er enn Bla land. þar ero tungur

25 .ij. oc .XX. En þioð lond .vi. mínna en .cccc. þa verða tungur
alsz .ij. oc .Ixx. en þioð lond. þushundrað. 25

Her segir fra marghattaðum þioð